| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Danmarks udledning af CO₂ - indsatsen i perioden 1990-2001 og omkostningerne herved - Hovedrapport

4 Omkostninger for udvalgte tiltag

4.1 Omkostningsopgørelse
4.2 Oversigt over omkostninger forbundet med tiltagene
4.3 Usikkerhed og forbehold

Indsatsen på klimaområdet har påvirket samfundsøkonomien, idet de enkelte tiltag ofte er forbundet med ekstra investeringer og omkostninger. Desuden påvirker afgifter på energi og varer produktions- og forbrugsmønstre med velfærdmæssige konsekvenser til følge.

For at få et overblik over omkostningerne er der i forbindelse med dette projekt gennemført nye vurderinger af hvad de gennemsnitlige reduktionsomkostninger udgør for forskellige tiltag. Disse omkostninger opgøres som kr. pr. ton CO₂-reduktion, uanset om denne CO₂-reduktion finder sted i Danmark eller i udlandet. Idet der tages højde for den tidsmæssige fordeling af omkostninger og emissions reduktioner fås et sammenligneligt nøgletal for hvert tiltag.

Et udtryk for de samlede samfundsøkonomiske omkostninger pr. tons reduceret CO₂-udslip (også kaldet tiltagets CO₂-skyggepris) er således beregnet ved at sætte tiltagets samlede nettoomkostninger i forhold til den samlede CO₂-reduktion, tiltaget vurderes at give anledning til, uanset om denne CO₂-reduktion finder sted i Danmark eller i udlandet. Det svarer til den metode, der blev benyttet i tidligere analyser udført af Finansministeriet m.fl. i 2001 samt af Det økonomiske Råd i 2002 og som også blev anvendt i omkostningsvurderingerne til brug for regeringens klimastrategi fra 2003.

Det skal understreges, at indførelsen af EU's CO₂-kvoteordning fra 2005 ændrer rammerne for store dele af energisektoren og den energitunge industri, således at beregningsmetoden ikke kan anvendes ved vurdering af kommende tiltag inden for disse kvotebelagte områder. Med kvoteordningen vil CO₂-emissionen fra de kvotebelagte sektorer, herunder elproduktionen, være entydigt bestemt af den samlede kvote målt i forhold til Kyoto-regnskabet. Til gengæld vil CO₂-kvotesystemet øge den europæiske elpris, og dermed øge rentabiliteten af elbesparelser og VE i forhold til i dag. Beregningen af skyggeværdierne for de kvotebelagte områder frem til perioden 2008-12, hvor det nye Kyoto-regime er trådt i kraft, tjener således rent illustrative formål.

Med det åbne, internationale elmarked siden slutningen af 1990'erne er det ikke givet, at eksempelvis udbygning med vedvarende energi vil reducere CO₂-udslippet fra danske elproducenter tilsvarende, da det kan være fordelagtigt for danske elproducenter at eksportere el til udlandet i stedet for at indskrænke produktionen. I det omfang dette er tilfældet, vil CO₂-udledningen i stedet formindskes i andre lande. Dette er en central problemstilling i forhold til at opgøre hvor stor effekt tiltagene vil have i forhold til basisfremskrivningen.

4.1 Omkostningsopgørelse

Omkostningerne til reduktion af CO₂ er opgjort som de samlede samfundsøkonomiske omkostninger og fordele ved de enkelte tiltag. Fordelen ved CO₂-reduktioner er dog ikke værdisat og indregnet, idet formålet netop har været at bestemme hvor meget det koster samfundet at reducere CO₂-udledninger ved forskellige typer tiltag. Den metodemæssige tilgang er baseret på et velfærdsteoretisk grundlag, jfr. Vejledning i udarbejdelse af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger, Finansministeriet, 1999.

For varer og ydelser der forhandles på et marked er værdisætningen forholdsvis enkel, idet værdien her vil tage udgangspunkt i den pris, forbrugeren eller virksomheden køber varen til. Flere tiltag giver imidlertid anledning til andre positive (eller negative) miljøeffekter, såkaldte eksterne effekter. Reduktion af brugen af fossile brændsler føre til lavere CO₂-udledning, men samtidig vil emissionerne af SO₂ og NO_x og typisk blive reduceret.

For at få et retvisende billede af de samlede omkostninger og gevinster ved de enkelte tiltag er det vigtigt at medtage sådanne ikke prissatte eksterne effekter. I det omfang, det har været muligt, er øvrige miljøeffekter blevet medtaget i de økonomiske beregninger baseret på typisk anvendte estimater for den økonomiske værdi af sådanne effekter.

Værdisætningen af disse fysiske reduktioner er imidlertid meget usikker. I denne rapport er benyttet samme værdisætninger som i klimastrategien. Siden beregningerne blev foretaget, har Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjort nye højere vurderinger af skadesomkostningerne ved udslip af SO₂ og NO_x Brug af de nye, opdaterede forudsætninger fra DMU ville for flere af tiltagene alt andet lige have resulteret i lavere beregnede CO₂-skyggepriser.

Det skal understreges, at der ikke i denne rapport er forsøgt inddraget eventuelle positive effekter på forsyningssikkerhed og teknologiudvikling. Tiltagene indebærer generelt en række fordele vedrørende forsyningssikkerhed og teknologiudvikling, som principielt burde indregnes, men som det ikke har været muligt at sætte tal på.

Alle effekter eller omkostningselementer er beregnet som nettoomkostninger, dvs. som ændringer i forhold til referencesituationen, som er den samme referencesituation der har dannet baggrund for estimering af emissionsreduktionerne. Omkostningerne (og gevinsterne) er opgjort hvert år i hele tiltagets levetid. Effekterne er opgjort i faste priser - prisniveau 2002.

Resultaterne præsenteres som de gennemsnitlige samfundsøkonomiske omkostninger pr. ton reduceret CO₂. Dette resultat betegnes også som skyggeprisen for det enkeltes tiltags CO₂-reduktion. Dermed er der ikke lavet en fuld cost-benefit analyse, idet værdien af CO₂-reduktioner ikke er værdisat. De beregnede gennemsnitlige CO₂-reduktionsomkostninger kan derimod danne baggrund for en såkaldt cost-effectiveness analyse, hvor man ser på den billigste måde at opnå et givet mål på.

Der henvises til bilag 6 i bilagsrapporten for en lidt mere udførlig redegørelse af den anvendte metode herunder en beskrivelse af de anvendte forudsætninger om bl.a. diskonteringsfaktor, skatteforvridning og nettoafgiftsfaktor.

4.2 Oversigt over omkostninger forbundet med tiltagene

I Tabel 4.1 præsenteres de gennemsnitlige samfundsmæssige omkostninger pr. ton reduceret CO₂ for de enkelte tiltag. Som mål for "størrelsen" af tiltaget indeholder tabellen desuden en oversigt over tiltagenes effekt udtrykt som den gennemsnitlige årlige reduktion i perioden 2008-2012.

Omkostningerne ved CO₂ reduktion er kun vurderet for udvalgte tiltag. Udvælgelsen af tiltag har i høj grad været bestemt af hvilke tiltag, der tidligere har været foretaget beregninger af CO₂-reduktionsomkostningerne for. For visse tiltag er beregning af de samfundsmæssige omkostninger ikke mulig, fordi tiltaget primært har medført andre miljøforbedringer end CO₂-reduktion, som det ikke er muligt direkte at værdisætte.

Tabel 4.1 De gennemsnitlige samfundsøkonomiske nettoomkostninger pr. ton CO₂ reduceret i tiltagets levetid

1) Skyggeprisen er beregnet ud fra tiltagenes samlede CO₂-reduktion.
2) Tiltaget har også medført øget komfort for dem der har skiftet til kraftvarme, hvilket vurderes at have været en del af den politiske bevæggrund for tiltaget. Denne genvist er imidlertid ikke søgt værdisat.
3) Vægtet gennemsnit. Skyggeprisen dækker over tre indsatsområder med meget forskellige skyggepriser: Solvarme (5.700 DKK/ton CO₂ ), Varmepumper (650 DKK/ton CO₂) og Biomasse (600 DKK/ton CO₂).
4) Effekten og skyggeprisen er estimeret for året 2001 baseret på den nominelle skattestigning fra 1990 til 2001. Under forudsætning af uændrede efterspørgselsforhold, og konstante reale priser og afgifter vil dette estimat også kunne anvendes for perioden 2008-12. Det skal bemærkes at disse forudsætninger ikke er fuldt konsistente med forudsætninger om brændselsprisudviklingen anvendt i forbindelse med energitiltagene.
5) CO₂-reduktionen beregnet for al brændstofforbrug, dvs. for brændstof forbrugt af såvel personbiler som vare- og lastbiler. Skyggeprisen er derimod kun beregnet for brændstof forbrugt af personbiler svarende til beregningerne foretaget i forbindelse med Regeringens Klimastrategi fra 2003.
6) Industrigasser anvendes til en lang række formål. Den illustrerede skyggepris er beregnet som eksempel på omkostninger ved at skifte fra HFC gasser til mere miljøvenlige drivmidler i industrielle køleanlæg, som er den største forbrugsgruppe indenfor de berørte industrigasser.

Tabel 4.1 viser, at der er stor spredning på skyggeomkostningerne for tiltagene, hvor skyggeprisen varierer fra 0 DKK/ton til op til 2.000 DKK/ton. Det bør bemærkes, at beregningerne generelt er behæftet med betydelig usikkerhed, ligesom det ikke har været muligt at medtage alle de samfundsøkonomiske effekter i beregningerne. Således indgår f.eks. nyttegevinsten af øget komfort for skift til kraftvarme ikke i beregningen af i nettoomkostningerne for tiltaget "Tilskud til omstilling af ældre boliger til kraftvarme". Mange af tiltagene vil også have en positiv virkning på energiforsyningssikkerheden, som ikke er værdisat. Der henvises til bilagsrapporten til nærværende rapport samt til Energistyrelsens, 2005 for en nærmere beskrivelse af de anvendte forudsætninger og antagelser for beregningen af skyggeprisen for det enkelte tiltag.

4.3 Usikkerhed og forbehold

Resultaterne skal tages med forbehold for den betydelige usikkerhed, der er forbundet med opgørelsen af nettoomkostningerne for de enkelte tiltag. Igen gælder det, at alene kompleksiteten og omfanget af beregninger gør at opgørelserne er forbundet med usikkerhed. Nedenfor sammenfattes kort en række af de mest centrale forhold og antagelser i forhold til beregningen af de samfundsøkonomiske nettoomkostninger.

Referencescenariet udtrykker hvordan udviklingen har været og forventes at være med de specifikke tiltag og bruges således til at estimere nettoeffekterne udtrykt i fysiske størrelser af et givent tiltag. Det er både vanskeligt og kontroversielt at beregne forskellen i forhold til referencescenariet for de enkelte tiltag, fordi det stiller krav om at man definerer hvordan situationen ville have udviklet sig uden de tiltag, som er blevet gennemført.

Alle omkostninger er beregnet med basis i Finansministeriets anbefalinger til velfærdsøkonomiske analyser. De anvendte forudsætninger om bl.a. nettoafgiftsfaktor, skatteforvridningstab og diskonteringsfaktor er alle forbundet med usikkerhed.

De anvendte forudsætninger om energipriser spiller en helt central rolle i analyserne af de enkelte reduktionstiltag. Vedrørende de samfundsøkonomiske energipriser er der som udgangspunkt brugt samme brændselsprisforudsætninger, som blev anvendt i regeringens Klimastrategi fra 2003. Der knytter sig en helt række problemstillinger og usikkerheder til opgørelsen af priserne. Et centralt forhold vedrører bl.a. forudsætninger om kapacitetsfortrængning og effektværdi i forhold til opgørelsen af de sparede investeringer i konventionel kapacitet ved energibesparende tiltag og tiltag som har forøget produktionen af miljøvenlig el.

For de effekter som ikke direkte har tilknyttet en markedspris er der anvendt værdisætningsestimater for at omsætte effekterne til en økonomisk værdi. I denne analyse er der anvendt en række officielle priser for f.eks. SO₂ og NO_x emissioner, som også tidligere har været anvendt af Energistyrelsen. Værdisætningsestimaterne er baseret på opgørelser over bekæmpelses- og skadesomkostningerne og skal fortolkes med stor forsigtighed. Generelt vurderes værdisætningsestimater at være behæftet med betydelig usikkerhed.

For at give et indtryk af betydningen af centrale antagelser indeholder nedenstående tabel nogle få eksempler på hvor meget skyggepriserne varierer med realistiske ændringer i centrale baggrundsparametre. For en mere fyldestgørende og systematisk præsentation af følsomhedsanalyserne for de enkelte tiltag henvises til Energistyrelsen, 2005.

Tabel 4.2 Følsomhedsanalyser for udvalgte tiltag - eksempler

1) CO₂-reduktionen beregnet for al brændstofforbrug, dvs. for brændstof forbrugt af såvel personbiler som vare- og lastbiler. Skyggeprisen er derimod kun beregnet for brændstof forbrugt af personbiler svarende til beregningerne foretaget i forbindelse med Regeringens Klimastrategi fra 2003. Dette gør sig ligeledes gældende i følsomhedsanalysen for "Øgede brændstofafgifter".

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 April 2005, © Miljøstyrelsen.