| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Danmarks udledning af CO₂ - indsatsen i perioden 1990-2001 og omkostningerne herved - Hovedrapport

3 Bidrag til reduktion af drivhusgasser

3.1 Opgørelse af reduktioner
3.2 Reduktion i emissioner
3.3 Sammenfatning og vurdering af resultater
3.4 Usikkerhed og forbehold

3.1 Opgørelse af reduktioner

For at kunne estimere hvilken effekt et tiltag har haft på udslippet af drivhusgasser er det nødvendigt at vurdere ændringen i forhold til et referencescenario. Som udgangspunkt for referencescenariet er basisfremskrivningen af CO₂ udledninger, lavet i forbindelse med den danske klimastrategi fra februar 2003, anvendt. Det antages, at denne fremskrivning som hovedregel reflekterer effekten af de analyserede tiltag. For de enkelte tiltag er det således blevet estimeret, hvor meget større emissionerne ville have været, hvis det pågældende tiltag ikke havde været indført.

Tiltagene er typisk blevet vurderet enkeltvis, dvs. at der i visse tilfælde kan være nogle interaktionseffekter mellem tiltagene der ikke er taget fuldt højde for. De reduktioner i energiforbruget der følger af en skattestigning, for eksempel, kan have en effekt på hvor godt energiproduktionen fra vindmøller kan udnyttes og omvendt. Det skal desuden bemærkes, at alle energitiltag er beregnet i forhold til én og samme referenceudvikling (basisfremskrivningen fra februar 2003). Basisfremskrivningen er kendetegnet ved, at alle beregninger tager udgangspunkt i en verden med eksisterende regulering herunder bl.a. eksisterende skatter og afgifter. I princippet burde der i beregningerne tages højde for den rækkefølge, de enkelte tiltag er blevet - eller vil blive - indført i, da hvert enkelt tiltag kan have betydning for de øvrige tiltags effekt og omkostninger. Dette har ikke været muligt inden for dette projekts rammer.

Ved Kyoto-protokollens opgørelsesmetode er det energiproduktionen eller den faktiske udledning af CO₂ på dansk grund, der tæller i modsætning til ved Energi 2000-opgørelsen, som tog udgangspunkt i hvor stor en CO₂-belastning energiforbruget i Danmark gav anledning til. Denne forskel er afgørende, når det drejer sig om tiltag, der enten påvirker efterspørgslen efter el eller produktionen af miljøvenlig el. Den elproduktion (og dermed CO₂-udledning), der finder sted på dansk grund, er nemlig bestemt af prisudviklingen på elmarkedet og kan derfor ikke direkte styres ved disse nationale tiltag.

Et af Kyoto Protokollens supplerende krav er imidlertid, at brug af de såkaldte fleksible mekanismer skal udgøre et supplement til reduktioner via nationale tiltag. Derfor er to opgørelser af den danske indsats i princippet relevant - en opgørelse af Danmarks indsats i forhold til Kyoto-regnskabet, og en opgørelse af den samlede effekt, uanset om et tiltag har resulteret i en reduktion af emissioner i Danmark eller udlandet

Med det åbne, internationale elmarked siden slutningen af 1990'erne er det således ikke givet, at eksempelvis udbygning med vedvarende energi vil reducere CO₂-udslippet fra danske elproducenter tilsvarende, da det kan være fordelagtigt for danske elproducenter at eksportere el til udlandet i stedet for at indskrænke produktionen. I det omfang dette er tilfældet, vil CO₂-udledningen i stedet formindskes i andre lande. Dette er en central problemstilling i forhold til at opgøre hvor stor effekt tiltagene vil have i forhold til basisfremskrivningen.

Den danske elproduktion i det Nordeuropæiske elmarked, og effekten af tiltag til begrænsning af behovet for fossil elproduktion er - og vil forventes at blive - delvist modvirket af øget eksport af fossil elproduktion fra Danmark. Det er overordentlig usikkert at vurdere, hvor stor denne virkning er. Som en grov beregningsforudsætning antages, at 50 pct. af effekten af de el-relaterede tiltag som udgangspunkt vil blive modvirket af eleksport. Dette skøn er behæftet med en betydelig usikkerhed og afhænger bl.a. af den konkrete fremtidige udbygning af produktionskapacitet i de nordiske lande, jf. baggrundsrapporten ”Energipolitiske tiltag i 1990'erne: Omkostninger og CO₂-effekt” (Energistyrelsen 2005).

3.2 Reduktion i emissioner

I Tabel 3.1 nedenfor præsenteres de estimerede reduktioner for tiltagene for år 2001 og for det årlige gennemsnit i perioden 2008-2012. Det skal bemærkes, at CO₂-reduktionen i perioden 2008-2012 er udtrykt ud fra såvel en energiforbrugs- som en energiproduktionssynsvinkel. Ved energiforbrugssynsvinklen antages al reduktion af CO₂ at tilfalde Danmark, mens reduktionen ved energiproduktionssynsvinklen alene vedrører ændringen i den faktiske udledning fra dansk område.

Tabel 3.1 Oversigt over tiltagenes reduktionsbidrag i år 2001 og forventede bidrag som årlig gennemsnitlig reduktion i perioden 2008-2012 (mio. ton CO₂ ækvivalenter)

Noter:
1) Ud over den frivillige aftale med bilindustrien omfatter tiltagene bl.a. den grønne ejerafgift, informationskampagner, energimærkning mm.
2) Reduktionen som følge af de forøgede afgifter på såvel energiprodukter som brændstof er estimeret for 2001. Reduktionen for 2008-12 er baseret på antagelse om, at afgifter og brændstofpriser forbliver realt uændrede og at efterspørgslen ikke ændres.
3) Omfatter NPO handlingsplanen fra 1990, Vandmiljøplan I fra 1987, Handlingsplan for Bæredygtig landbrug fra 1991 og Vandmiljøplan II fra 1998. Se DMU, 2003 for en nærmere redegørelse for handlingsplanerne og deres effekt.

De analyserede tiltag vurderes tilsammen at have reduceret ca. 16,7 mio. tons CO₂ i år 2001. Desuden er det vurderet, at Danmark - under den såkaldte energiproduktionssynsvinkel - ville have udledt ca. 15,6 mio. tons CO₂ mere i gennemsnit pr. år i perioden 2008-12, hvis de analyserede tiltag ikke havde været gennemført. Hertil kommer at de analyserede tiltag vil give anledning til yderligere reduktioner i 2008-12 på ca. 5,0 mio. tons CO₂ pr. år, som dog vil blive modvirket af udledninger som følge af øget eleksport muliggjort af de gennemførte tiltag. Den samlede udledning af CO₂ ved den såkaldte energiforbrugssynsvinkel vil således have været ca. 20,6 mio. ton højere uden tiltagene.

3.3 Sammenfatning og vurdering af resultater

I nedenstående tabel præsenteres den samlede udledning af drivhusgasser og de samlede reduktioner fordelt på sektorer. Reduktionerne er beregnet på basis af de estimerede reduktioner for hvert enkelt tiltag som præsenteret i Tabel 3.1 ovenfor.

Effekten af tiltagene er relateret til udledningen i basisfremskrivningen for at afdække hvad CO₂-emissionen ville have været uden tiltagene. Effekten er således set i forhold til basisfremskrivningen af Danmarks CO₂-udledninger, som ligger til grund for den danske klimastrategi fra februar 2003.

Tabel 3.2 Oversigt over den samlede udledning af drivhusgasser og de samlede reduktioner fordelt på sektorer (UNFCCC), mio. ton CO₂-ækvivalenter pr. år

Noter;
1) Kilde: Emissionstal (basis, aktuelle i 2001 og fremskrivning 2008-12: Miljøministeriet 2003)
2) 1990/95 angiver emissionerne i basisåret. Emissioner af CO₂, CH4 og N2O har basisår 1990, mens industrigasserne har 1995 som basisår. Der er ikke foretaget korrektioner for eludveksling med udlandet
3) For tiltagene på energiområdet angives den fulde reduktion. Energistyrelsen skønner, at ca. 5,0 mio. tons CO₂ per år ud af de 20,6 vil blive modvirket af øget eleksport baseret på klimastrategiens beregningsforudsætninger.
4) I de 16,7 mio. tons CO₂ per år er indregnet den fulde effekt, det vil sige også de CO₂-reduktioner indenlandske tiltag har medført i udlandet.

Som allerede nævnt vil en række af de gennemførte tiltag reducere behovet for fossil elproduktion i Danmark. Den danske elproduktion indgår i dag i det Nordeuropæiske elmarked, og effekten af tiltag til begrænsning af behovet for fossil elproduktion forventes at blive delvist modvirket af øget eksport af fossil elproduktion fra Danmark, jfr. diskussionen i afsnit 3.1.

Tabel 3.2 illustrerer således effekten for Danmark ud fra energiproduktionssynsvinklen.

Som det fremgår af Tabel 3.2 skønnes de analyserede tiltag i år 2001 at have reduceret ca. 16,7 mio. tons CO₂. Ud af den samlede reduktion tegner tiltagene på energiområdet sig alene for ca. 13,5 mio. tons.

I år 2008-12 vurderes de betragtede tiltag samlet at give anledning til CO₂-reduktioner på ca. 20,6 mio. tons pr. år (energiforbrugssynsvinklen). Dette er et udtryk for den samlede effekt af Danmarks indsats i perioden 1990-2001. En del af effekten af indsatsen på energiområdet forventes at modsvares af øget el-eksport, således at de betragtede tiltag i forhold til Kyoto-regnskabet vurderes at give anledning til CO₂ reduktioner på ca. 15,6 mio. tons pr. år i perioden 2008-12 (energiproduktionssynsvinkel).

Udviklingen i den samlede CO₂-udledning med og uden de analyserede tiltag er illustreret i de to figurer nedenfor.

Figur 3.1 illustrerer, hvor meget større Danmarks udledning af CO₂ ville have været i 2001 og i perioden 2008-12, hvis de betragtede tiltag ikke havde været sat i værk set i forhold til basisfremskrivningen. I figuren er det illustreret, hvordan en del af de reduktioner tiltagene giver anledning til vil blive modvirket af den øgede eleksport (energiproduktionssynsvinklen).

Figur 3.2 viser ændringerne i udledningerne i Danmark og udlandet i forhold til en basisfremskrivning ud fra energiforbrugssynsvinklen. Figuren er relevant fordi den viser udviklingen i udledning af CO₂, der hidrører fra Danmarks energiforbrug.

Figur 3.1 Udviklingen i den samlede CO₂-udledning med og uden de analyserede tiltag (produktionsbaseret opgørelse)

Noter:
1) Reduktionskravet er i figuren opgjort, som Danmarks juridiske forpligtelse, dvs. at der ikke korrigeres for den særskilt store el-import i basisåret 1990. Falder afklaringen af dette ud til Danmarks fordel, kan reduktionskravet blive mindsket med op til 5 mio. tons årligt.
2) I reduktionen i 2001 er indregnet den fulde effekt, det vil sige også de CO₂-reduktioner indenlandske tiltag har medført i udlandet.

Figur 3.1 viser at de analyserede tiltag vurderes at ville have reduceret CO₂-udledningen med gennemsnitlig ca. 15,6 mio. tons pr. år i perioden 2008-12, svarende til det øverste areal på figuren. Figuren illustrerer endvidere at tiltagene desuden potentielt at kunne have reduceret udledningen med 5,0 mio. tons. Denne potentielle reduktion modsvares imidlertid af en øget eleksport, hvilket betyder at effekten forventes at ville komme de elimporterende lande til gode, idet disse lande alternativ selv skulle have produceret elektriciteten.

Figur 3.2 Udviklingen i den samlede CO₂-udledning med og uden de analyserede tiltag i situation hvor der ikke regnes med eleksport

Figur 3.2 viser tiltagenes reduktion i Danmark og udlandet ud fra energiforbrugssynsvinklen. I denne situation er det vurderet, at Danmarks CO₂-udledninger ville være ca. 20,6 mio. tons højere pr. år i perioden 2008-12, hvis de betragtede tiltag ikke havde været gennemført.

I Tabel 3.3 nedenfor er tiltagenes CO₂-reduktioner sammenholdt med Danmarks manko uden tiltagene.

Tabel 3.3 Tiltagenes CO₂-reduktion i forhold til Danmarks manko, år 2008-12. Angivet i mio. tons CO₂ pr. år

Af tabellen fremgår det, at det vurderes, at Danmarks CO₂ udledninger i 2008-12 set i forhold til basisfremskrivningen ville være 15,6 mio. tons højere, såfremt de betragtede tiltag ikke havde været gennemført. Den danske reduktionsforpligtelse på 21 pct. i forhold til niveauet i 1990, svarer til at udledningerne i 2008-2012 skal reduceres til 54,9 mio. tons CO₂ pr. år. Danmark ville således have haft en manko på 40,7 mio. tons CO₂ pr. år i 2008-2012 såfremt de betragtede tiltag ikke havde været gennemført.

Den samlede reduktionseffekt i Danmark og udlandet af de gennemførte indenlandske tiltag er imidlertid, som beskrevet ovenfor, 20,6 mio. tons pr. år Det kan således samlet konkluderes, at Danmark allerede har gjort en væsentlig indsats hjemme.

Det skal bemærkes, at Danmark i 2002 fik vedtaget en politisk erklæring fra Rådet (miljø) og Kommissionen om, at der i forbindelse med fastlæggelsen af de tilladte udledningsmængder (målt i ton) i 2006, skal tages hensyn til Danmarks erklæring i forbindelse med byrdefordelingsaftalen i 1998, som bl.a. anfører at Danmarks reduktioner skal ses i forhold til et korrigeret 1990-niveau, ligesom vedtagelse af yderligere fælleseuropæiske foranstaltninger forudsættes.

I forhold til ovenstående mankoberegning vil fuld hensyntagen til den omtalte korrektion i form af kompensation for effekterne af den store danske el-import fra Norge og Sverige i basisåret 1990, der medførte atypisk lave, danske emissioner, således medføre, at Danmark skal reducere de danske emissioner med ca. 5 mio. tons mindre end anført ovenfor.

3.4 Usikkerhed og forbehold

Det skal bemærkes, at der til de estimerede reduktioner i emissionerne er knyttet betydelige usikkerheder alene pga. af kompleksiteten og omfanget af beregninger. I det følgende sammenfattes kort en række af de vigtigste forhold man bør være opmærksom på i relation til de angive reduktioner.

I energisektoren er det afgørende spørgsmål, hvilken energiforsyning og forbrug der ville have været, hvis de nævnte tiltag ikke var blevet gennemført. Det er antaget, at energibesparelser og forøget produktion af miljøvenlig el har fortrængt el produceret på et gennemsnitligt dansk kondensværk (kraftværk uden samtidig produktion af varme) med en gennemsnitlig grad af røgrensning. Denne antagelse har stor betydning for de estimerede reduktioner.

Det forudsættes som en grov beregningsforudsætning, at 50 pct. af elfortrængningen fra tiltag, som har reduceret elforbruget eller udbygget produktionen af miljøvenlig energi, sker i Danmark fra 2001 og frem. Dette skøn er behæftet med betydelig usikkerhed, og afhænger bl.a. af den konkrete fremtidige udbygning med ny produktionskapacitet i de nordiske lande.

Der henvises i øvrigt til dokumentationen af beregningen af de enkelte tiltag i bilagsrapporten for en nærmere redegørelse usikkerheden forbundet med opgørelsen for det enkelte tiltag.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 April 2005, © Miljøstyrelsen.