| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Danmarks udledning af CO2 - indsatsen i perioden 1990-2001 og omkostningerne herved - Bilagsrapport

Bilag 1 Beskrivelse af tiltag, energi

1.1 Tilskud til private vindmøller
1.2 Elværkernes udbygning med vindmøller
1.3 Udbygning med decentral kraftvarme
1.4 Aftale om biomasseanvendelse til elproduktion
1.5 Tilskud til energibesparelser i erhvervene
1.6 Tilskud til dækning af CO2-afgift (aftaleordningen)
1.7 Tilskud til omstilling af ældre boliger til kraftvarme
1.8 Tilskud til fremme af tilslutning til kulkraftvarme
1.9 Tilskud til vedvarende energi
1.10 Mærkning af bygninger
1.11 Ændringer i afgifterne på energiprodukter

I dette bilag beskrives de udvalgte tiltag i energisektoren mere detaljeret, ligesom der redegøres nærmere for de bagvedliggende antagelser og forudsætninger for beregningerne.

Op i gennem 1990'erne blev der gennemført en bred vifte af tiltag i energisektoren, som helt eller delvist har været begrundet med ønsket om en reduktion af energiforbrug og CO₂-udledning. Et af de bærende elementer i energipolitikken var omlægningen af el- og fjernvarmeproduktion fra kul- og oliebaseret produktion til produktion baseret på mere miljøvenlige brændsler som naturgas og vedvarende energi. Desuden blev der satset på at opnå energibesparelser i såvel erhvervsliv, husholdninger og den offentlige sektor.

Der er gennemført beregninger af de mest centrale tiltag i perioden. Dog er tiltaget Elvarmekonvertering ikke analyseret. Resultatet af beregningerne er kortfattet dokumenteret nedenfor. Energistyrelsen har udført analyserne af de enkelte tiltag - dog med undtagelse af tiltaget "Ændringer i afgifterne på energiprodukter" som er Skatteministeriets ansvar. Der henvises i øvrigt til Energistyrelsen, 2005 for en detaljeret dokumentation af beregninger af de energipolitiske tiltag.

1.1 Tilskud til private vindmøller

3.1.1 Beskrivelse af tiltaget

Op i gennem 90'erne er private blevet tilskyndet til at bygge vindmøller ved hjælp af forskellige gunstige offentligt finansierede ordninger. Disse reguleringer har bl.a. sigtet på at reducere CO₂-udledningen og fremme den teknologiske udvikling. Der har været anvendt følgende virkemidler for at gøre det attraktivt for private at investere i vindmøller:

• Elproduktionstilskud finansieret over finansloven
• Gunstige afregningsregler finansieret gennem elprisen for den strøm, der produceres på vindmøllerne.

Reglerne har betydet at private vindmølleejere har fået et nærmere fastlagt tillæg til den markedsbestemte elpris. Der henvises til Energistyrelsen, 2005 for en nærmere redegørelse.

Analysen af tilskud til private vindmøller er afgrænset til alene at omfatte de historiske investeringer, der er gennemført i perioden 1992-2002. Investeringer foretaget før 1992 samt eventuelle fremtidige vindmølleinvesteringer er dermed ikke inkluderet i analysen. Når der ikke medtages investeringer før 1992 skyldes det, at det er det år, der har været anvendt som startår i de tidligere analyser af energipolitikkens samfundsøkonomiske rentabilitet, jf. Det Økonomiske Råd (2002) og Finansministeriet m.fl. (2001). Investeringer efter 2002 er ikke medtaget, da der efter denne dato skete en form for regimeskift som betyder at vindmøller opført fra 1. januar 2003 som udgangspunkt skal afsættes på markedsvilkår (dog med et pristillæg på op til 10 øre/kWh, indtil møllen er 20 år gammel).

I tabellen nedenfor vises den installerede vindkapacitet i perioden 1992-2002 for private landvindmøller sammen med den samlede kapacitet og produktion. Det er antaget, at halvdelen af den effekt ved vindmøllerne, der installeres i et givet år, bidrager til elproduktionen det pågældende år og resten det efterfølgende år.

Tabel 1.1 Ny effekt og samlet kapacitet og produktion af private landvindmøller bygget i årene 1992-2002

Kilde: Energistyrelsen
Note: Det er antaget, at halvdelen af den effekt, der installeres i et givet år, bidrager til elproduktionen det pågældende år og resten først det efterfølgende år.
Udviklingen i vindmøllernes kapacitet og elproduktion følges ikke automatisk ad, da produktionen af vindkraft primært afhænger af vindforholdene, som er svingende.

Når alle vindmøller er i drift, er der tale om en samlet produktionskapacitet på 2.211 MW.

Estimerede reduktioner i udledninger af drivhusgasser som følge af tiltaget

Produktion af el på vindmøller giver ikke anledning til CO₂ udledninger. Det er antaget, at tiltaget overflødiggør konventionel elproduktion svarende til den gennemsnitlige danske kondensproduktion, hvorfor emissionsbesparelser er opgjort med udgangspunkt i emissionsfaktorerne for denne produktion.

I beregningerne er det antaget, at det fald i kraftværkernes SO₂- og NO_x-udledning der kunne blive resultatet af den lavere elproduktion, indebærer, at kraftværkerne kan spare dele af de omkostninger, de alternativt skulle have afholdt for at overholde SO₂- og NO_x-kvotereguleringen. Omvendt betyder dette at der ikke kommer nogen miljøgevinst i form af lavere SO₂- og NO_x-udledning som følge af tiltaget.

Den fossile elproduktion reduceres direkte og indirekte. For det første overflødiggøres en del af den kondensproduktion, der alt andet lige ville have været nødvendig uden vindmølleproduktionen direkte. For det andet reduceres elproduktionen yderligere indirekte, når efterspørgslen efter el falder som følge af en højere elpris.

I beregningerne opereres der med en priselasticitet på -0,15 for husholdninger, mens der anvendes en priselasticitet på -0,25 for erhvervenes elforbrug til procesformål og rumvarme. Disse elasticiteter stammer fra Danmarks Statistiks EMMA-model (EMMA99). Med de anvendte elasticiteter og den beregnede meromkostning er effekten på elforbruget beregnet.

Ud fra den beregnede årlige direkte overflødige konventionelle produktion og den indirekte reduktion som følge af prisstigningen på el er den samlede årlige CO₂-reduktion beregnet. Tabellen nedenfor viser den beregnede årlige reduktion i 5-års intervaller.

Tabel 1.2 Reduktioner i emissioner af CO₂ som følge af tilskud til private vindmøller, Kt CO₂-ækvivalenter

Som det fremgår af tabellen skønnes tiltaget med tilskud til private vindmøller at bidrage med en gennemsnitlig årlig reduktion i perioden 2008-2012 på ca. 3,4 mio. ton CO₂.

3.1.2 Samfundsmæssige omkostninger for tiltaget

Tilskud til private vindmøller har medført en række samfundsøkonomiske omkostninger og gevinster. Først og fremmest er tiltaget forbundet med en række investerings- og driftsomkostninger for vindmøller og sparede omkostninger til fossil el. Herudover har tiltaget endvidere givet anledning til ændringer i statens provenu, ligesom den højere elpris fra investeringen i vindmøller har givet anledning til et forbrugsforvridningstab.

Effekten på elprisen er beregnet på baggrund af forenklende antagelser om afregningspriser for vindmøller. I beregningen er der skelnet mellem om elforbruget sker i husholdninger eller til hhv. proces og rumvarme i erhvervene, da disse er afgiftsbelagt forskelligt.

Tiltagets investeringsperiode løber fra 1992-2002, mens tidshorisonten løber frem til 2022, da vindmøllernes levetid er 20 år. Tabellen nedenfor viser til de beregnede investeringer i vindmøller og drifts- og vedligeholdelsesomkostninger samt omkostninger til nettet i investeringsperioden.

Tabel 1.3 De samlede omkostninger til elproduktion på vindmøllerne i investeringsperioden

Kilde: Energistyrelsen

Det er vigtigt at bemærke, at der i investeringsperioden spares omkostninger (investeringer og variable omkostninger) til produktion af fossil el, som ikke fremgår af tabellen. Desuden skal det bemærkes at der spares variable omkostninger helt frem til år 2022, ligesom vindmøllerne er forbundet med driftsomkostninger i hele denne periode. Der henvises til Energistyrelsen, 2005 for en oversigt over alle omkostninger i hele tidshorisonten.

Det skal dog nævnes, at det ved beregningen af de sparede omkostninger til fossil el er antaget, at vindmøllerne har en effektværdi ^[1] på 20%. Endvidere er det antaget, at der historisk har været overkapacitet i en sådan grad, at der alternativt kun ville have været behov for at investere i konventionelle anlæg i et omfang svarende til halvdelen af vindmøllernes samlede effektværdi. Behandlingen af effektværdi og overskudskapacitet tilsammen gør, at der for hver installeret MW vindkraft indregnes sparede konventionelle investeringer på 0,1 MW (= 20% 50% 1MW).

De samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med tiltaget er beregnet med udgangspunkt i den generelle metode og de generelle forudsætninger om priser for el og emissionskoefficienter mv. suppleret med forudsætningerne nævnt i afsnittet ovenfor. Endelig antages det om investeringerne, at de har en økonomisk levetid på 20 år.

Omkostningerne er beregnet for hvert år i investeringernes levetid, som løber fra 1992 til 2022. På denne baggrund er nettonutidsværdien af tiltagets omkostninger beregnet. I tabellen nedenfor præsenteres de samlede samfundsøkonomiske omkostninger udtryk i nettonutidsværdi opsplittet på de centrale komponenter.

Tabel 1.4 De samlede samfundsøkonomiske omkostninger udtryk i nettonutidsværdi af tilskud til private vindmøller (nettonutidsværdi, 2002-priser)

Kilde: Energistyrelsen

Som det fremgår af tabellen er tiltagets samlede nettoomkostninger udtrykt i nettonutidsværdi beregnet til små 7,1 mia. kr., mens CO₂-reduktionen er beregnet til ca. 26 mio. ton. Dette resulterer i en skyggepris på ca. 275 kr./ton CO₂-reduktion opnået gennem tilskud til private vindmøller.

1.2 Elværkernes udbygning med vindmøller

3.2.1 Beskrivelse af tiltaget

For at tilskynde til udbygning med miljøvenlig elproduktionsteknologi blev elværkerne i løbet af 1990'erne pålagt at installere en vis mængede vindkraftanlæg til lands og til vands. Pålægget om at udbygge med 200 MW vindkraft på land inden år 2000 stammer tilbage til 1996, hvor der blev indgået en aftale herom mellem det daværende Miljø- og Energiministerium og elselskaberne. Havvindmøllepålægget fra energihandlingsplanen Energi 21 i 1996 pålagde elværkerne at udbygge med 750 MW vindkraft til havs i perioden 2002-2008. Efterfølgende er dette pålæg dog blevet ophævet i 2002. Fra 1992 og frem til medio 1999 blev der givet et produktionstilskud fra statskassen på 10 øre/kWh produceret på elværksejede vindmøller.

Analysen af elværkernes udbygning med vindmøller er afgrænset til alene at omfatte de historiske investeringer, der er gennemført i perioden 1992-2002. Investeringer foretaget før 1992 samt eventuelle fremtidige vindmølleinvesteringer er dermed ikke inkluderet i analysen. I analysen er der taget udgangspunkt i statistiske oplysninger om den historisk installerede vindmøllekapacitet og den registrerede elproduktion. Der er snæver sammenhæng til tiltaget ”Tilskud til private vindmøller”.

I tabellen nedenfor vises den installerede vindkapacitet i perioden 1992-2002 for elværkerne land- og havvindmøller sammen med den samlede kapacitet og produktion.

Tabel 1.5 Ny effekt og samlet kapacitet og produktion af elværkernes land- og havvindmøller bygget i årene 1992-2002

Kilde: Energistyrelsen

Når alle vindmøller er i drift, er der tale om en samlet produktionskapacitet på 420 MW.

3.2.2 Estimerede reduktioner i udledninger af drivhusgasser som følge af tiltaget

Produktion af el på vindmøller giver ikke anledning til emissioner til luften. Det er antaget, at tiltaget overflødiggør konventionel elproduktion svarende til den gennemsnitlige danske kondensproduktion, hvorfor emissionsbesparelser er opgjort med udgangspunkt i emissionsfaktorerne for denne produktion.

I beregningerne er det antaget, at det fald i kraftværkernes SO₂- og NO_x-udledning der kunne blive resultatet af den lavere elproduktion, indebærer, at kraftværkerne kan spare dele af de omkostninger, de alternativt skulle have afholdt for at overholde SO₂- og NO_x-kvotereguleringen. Omvendt betyder dette, at der ikke kommer nogen miljøgevinst i form af lavere SO₂- og NO_x-udledning som følge af tiltaget.

Den fossile elproduktion reduceres direkte og indirekte. For det første overflødiggøres en del af den kondensproduktion, der alt andet lige ville have været nødvendig uden vindmølleproduktionen direkte. For det andet reduceres elproduktionen yderligere indirekte, når efterspørgslen efter el falder som følge af en højere elpris.

I beregningerne opereres der med en priselasticitet på -0,15 for husholdninger, mens der anvendes en priselasticitet på -0,25 for erhvervenes elforbrug til procesformål og rumvarme. Disse elasticiteter stammer fra Danmarks Statistiks EMMA-model (EMMA99). Med de anvendte elasticiteter og den beregnede meromkostning er effekten på elforbruget beregnet.

Ud fra den beregnede årlige direkte overflødige konventionelle produktion og den indirekte reduktion som følge af prisstigningen på el er den samlede årlige CO₂-reduktion beregnet. Tabellen nedenfor viser den beregnede årlige reduktion i 5-års intervaller.

Tabel 1.6 Reduktioner i emissioner af CO₂ som følge af elværkernes udbygning med vindmøller Kt CO₂-ækvivalenter

Som det fremgår af tabellen skønnes tiltaget elværkernes udbygning med vindmøller at bidrage med en gennemsnitlig årlig reduktion i perioden 2008-2012 på ca. 0,9 mio. ton CO₂.

3.2.3 Samfundsmæssige omkostninger for tiltaget

Elværkernes udbygning med vindmøller har medført en række samfundsøkonomiske omkostninger og gevinster. Først og fremmest har tiltaget været forbundet med en række investerings- og driftsomkostninger for vindmøller og sparede omkostninger til fossil el. Herudover har tiltaget endvidere givet anledning til ændringer i statens provenu, ligesom den højere elpris fra investeringen i vindmøller har givet anledning til et forbrugsforvridningstab.

Effekten på elprisen er beregnet på baggrund af forenklende antagelser om afregningspriser for vindmøller. I beregningen er der skelnet mellem om elforbruget sker i husholdninger eller til hhv. proces og rumvarme i erhvervene, da disse er afgiftsbelagt forskelligt.

Tiltagets investeringsperiode løber fra 1992-2002, mens tidshorisonten løber frem til 2022, da vindmøllernes levetid er 20 år. Tabellen nedenfor viser til de beregnede investeringer i vindmøller og drifts- og vedligeholdelsesomkostninger samt omkostninger til nettet i investeringsperioden.

Tabel 1.7 De samlede omkostninger til elproduktion på vindmøllerne i investeringsperioden

Kilde: Energistyrelsen

Det er vigtigt at bemærke, at der i investeringsperioden spares omkostninger (investeringer og variable omkostninger) til produktion af fossil el, som ikke fremgår af tabellen. Desuden skal det bemærkes at der spares variable omkostninger helt frem til år 2022, ligesom vindmøllerne er forbundet med driftsomkostninger i hele denne periode. Der henvises til Energistyrelsen, 2005 for en oversigt over alle omkostninger i hele tidshorisonten.

Det skal dog nævnes, at det ved beregningen af de sparede omkostninger til fossil el er antaget, at vindmøllerne har en effektværdi ^[2] på 20%. Endvidere er det antaget, at der historisk har været overkapacitet i en sådan grad, at der alternativt kun ville have været behov for at investere i konventionelle anlæg i et omfang svarende til halvdelen af vindmøllernes samlede effektværdi. Behandlingen af effektværdi og overskudskapacitet tilsammen gør, at der for hver installeret MW vindkraft indregnes sparede konventionelle investeringer på 0,1 MW (= 20% 50% 1MW).

De samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med tiltaget er beregnet med udgangspunkt i den generelle metode og de generelle forudsætninger om priser for el og emissionskoefficienter mv. suppleret med forudsætningerne nævnt i afsnittet ovenfor. Endelig antages det om investeringerne, at de har en økonomisk levetid på 20 år.

Omkostningerne er beregnet for hvert år i investeringernes levetid, som løber fra 1992 til 2022. På denne baggrund er nettonutidsværdien af tiltagets omkostninger beregnet. I tabellen nedenfor præsenteres de samlede samfundsøkonomiske omkostninger udtryk i nettonutidsværdi opsplittet på de centrale komponenter.

Tabel 1.8 De samlede samfundsøkonomiske omkostninger udtryk i nettonutidsværdi af elværkernes udbygning med vindmøller (nettonutidsværdi, 2002-priser)

Kilde: Energistyrelsen

Som det fremgår af tabellen er tiltagets samlede nettoomkostninger udtrykt i nettonutidsværdi beregnet til små 1,6 mia. kr., mens CO₂-reduktionen er beregnet til små 7 mio. ton. Dette resulterer i en skyggepris på ca. 250 kr./ton CO₂-reduktion opnået gennem elværkernes udbygning med vindmøller.

1.3 Udbygning med decentral kraftvarme

3.3.1 Beskrivelse af tiltaget

I den danske energipolitik er der historisk lagt stor vægt på at fremstille el og fjernvarme i forenet produktion, hvorved det bliver muligt at udnytte den store mængde varme, der uundgåeligt fremkommer ved elproduktion. Denne samproduktion sker bl.a. på de centrale kraftværker, men en stadig større del kommer fra decentrale anlæg og industrielle anlæg hos private producenter. Mange decentrale kraftvarmeværker har oprindeligt været fjernvarmeværker, som op igennem 1990'erne er blevet ombygget til kraftvarmeværker. Det er denne udbygning med decentrale kraftvarmeværker, der analyseres i dette afsnit.

Afsættet for konverteringen til decentral kraftvarme var en politisk aftale fra 1990. Kommunerne blev pålagt at sikre, at denne omstilling blev gennemført, hvis det blev vurderet samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt. Den tvungne omlægning var forbundet med en række medfølgende regler om tvungen aftag af el samt tilskud til elproduktionen.

Det er valgt at afgrænse analysen til alene at medtage de investeringer der er gennemført i perioden 1992-2002. I beregningerne er der ikke i alle detaljer taget højde for de ændrede økonomiske rammer for de decentrale kraftvarmeværker gennem tiden. Forenklende er det antaget, at der i starten af perioden ydes elproduktionstilskud på 10 øre/kWh, og at dette i 1997 nedsættes til 7 øre/kWh for skønsmæssigt 75 pct. af elproduktionen. Der tages højde for den effekt, treledstariffen har haft på den elpris, forbrugerne skal betale. Der tages ikke i beregningerne højde for at en mindre del af elproduktionen er baseret på biomasse, som i starten af perioden modtager et forhøjet elproduktionstilskud og som fra 1999 modtager pristillæg via elprisen. Disse forenklende antagelser vurderes ikke at være udslagsgivende for analysen.

I tabellen nedenfor vises den installerede decentrale kraftvarme kapacitet i perioden 1992-2002.

Tabel 1.9 Ny effekt og samlet ny kapacitet på decentrale kraftværker i årene 1992-2002

Kilde: Energistyrelsen

Analysen af den decentrale kraftvarmeproduktion er afgrænset til alene at medtage investeringer gennemført i perioden 1992-2002. Baseret på energiproducenttællingen fra 2002 er det vurderet, at der i perioden 1992-2002 er etableret naturgasfyret decentral kraftvarme i et omfang svarende til en samlet elproduktionskapacitet på 1.127 MW.

3.3.2 Estimerede reduktioner i udledninger af drivhusgasser som følge af tiltaget

Produktion af el på decentrale kraftværker har medført en omlægning mere energieffektive brændsler, hvilket har ført til en reduktion i udledningen af CO₂. I beregningerne tages der udgangspunkt i det brændselsforbrug, der kan tilskrives elproduktionen. Det forudsættes i beregningerne, at omstillingen fra fjernvarme til decentral kraftvarme ikke medfører ændringer i brændselsforbruget til varmeproduktionen. Den reduktion i CO₂-udledningen, der beregnes for tiltaget, opstår, når den el der produceres i forenet produktion på de decentrale kraftvarmeværker, fortrænger anden elproduktion, som er mindre effektiv og mere miljøbelastende.

Produktion af el på decentrale kraftvarmeværker giver anledning til emissioner til luften. Disse emissioner er beregnet vha. emissionskoefficienter udregnet af DMU.

Elproduktionen påvirkes direkte og indirekte. For det første overflødiggøres en del af den kondensproduktion, der alt andet lige ville have været nødvendig uden decentral kraftvarme. For det andet reduceres elproduktionen yderligere indirekte, når efterspørgslen efter el falder som følge af en højere elpris. Ud fra den beregnede årlige direkte overflødige konventionelle produktion og den indirekte reduktion som følge af prisstigningen på el er den samlede årlige CO₂-reduktion beregnet. Tabellen nedenfor viser den beregnede årlige reduktion i 5-års intervaller.

Tabel 1.10 Reduktioner i emissioner af CO₂ som følge af udbygning med decentral kraftvarme, Kt CO₂-ækvivalenter

Som det fremgår af tabellen skønnes tiltaget elværkernes udbygning med decentral kraftvarme at bidrage med en gennemsnitlig årlig reduktion i perioden 2008-2012 på ca. 2,1 mio. ton CO₂.

3.3.3 Samfundsmæssige omkostninger for tiltaget

Udbygningen med decentral kraftvarme har medført en række samfundsøkonomiske omkostninger og gevinster. Først og fremmest har tiltaget været forbundet med en række investerings- og driftsomkostninger i de decentrale kraftværker og sparede omkostninger til fossil el. Herudover har tiltaget endvidere givet anledning til ændringer i statens provenu, ligesom den højere elpris fra investeringen i de decentrale værker har givet anledning til et forbrugsforvridningstab.

Tiltagets investeringsperiode løber fra 1992-2002, mens tidshorisonten løber frem til 2022, da de decentrale kraftværker antages at have en levetid på 20 år. Tabellen nedenfor viser til de beregnede investeringer i decentral kraftvarme og drifts- og vedligeholdelsesomkostninger samt brændselsomkostninger i investeringsperioden.

Tabel 1.11 De samlede omkostninger ved decentral kraftvarme i investeringsperioden

Kilde: Energistyrelsen

Det er vigtigt at bemærke, at der i investeringsperioden spares omkostninger (investeringer og variable omkostninger) til produktion af fossil el, som ikke fremgår af tabellen. Desuden skal det bemærkes at der spares variable omkostninger helt frem til år 2022, ligesom de decentrale kraftværker er forbundet med driftsomkostninger i hele denne periode. Der henvises til Energistyrelsen, 2005 for en oversigt over alle omkostninger i hele tidshorisonten.

Det skal dog nævnes, at det ved beregningen af de sparede omkostninger til fossil el er antaget, at de decentrale kraftværker har en effektværdi ^[3] på 100% selvom elproduktionen i praksis ikke er fuldt regulerbar. Endvidere er det antaget, at der historisk har været overkapacitet i en sådan grad, at der alternativt kun ville have været behov for at investere i konventionelle anlæg i et omfang svarende til halvdelen af effekten af den decentrale kraftvarme kapacitet.

De samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med tiltaget er beregnet med udgangspunkt i den generelle metode og de generelle forudsætninger om priser for el og emissionskoefficienter mv. suppleret med forudsætningerne nævnt i afsnittet ovenfor. Endelig antages det om investeringerne, at de har en økonomisk levetid på 20 år.

Omkostningerne er beregnet for hvert år i investeringernes levetid, som løber fra 1992 til 2022. På denne baggrund er nettonutidsværdien af tiltagets omkostninger beregnet. I tabellen nedenfor præsenteres de samlede samfundsøkonomiske omkostninger udtryk i nettonutidsværdi opsplittet på de centrale komponenter.

Tabel 1.12 De samlede samfundsøkonomiske omkostninger udtryk i nettonutidsværdi af udbygning med decentral kraftvarme (nettonutidsværdi, 2002-priser)

Kilde: Energistyrelsen

Som det fremgår af tabellen er tiltagets samlede nettoomkostninger udtrykt i nettonutidsværdi beregnet til små 2,1 mia. kr., mens CO₂-reduktionen er beregnet til ca. 21 mio. ton. Dette resulterer i en skyggepris på ca. 100 kr./ton CO₂-reduktion opnået gennem elværkernes udbygning med decentral kraftvarme.

1.4 Aftale om biomasseanvendelse til elproduktion

3.4.1 Beskrivelse af tiltaget

I 1993 blev det politisk besluttet at øge anvendelsen af biomasse i energiforsyningen ved den såkaldte biomasseaftale. Biomasseaftalen sigtede mod, at udnyttelse af landets biomasseressourcer blev koncentreret om de store kraftværker. Ifølge biomasseaftalen skulle der fra år 2000 anvendes 1,4 mio. tons biomasse i elforsyningen, heraf 1,2 mio. tons halm og 0,2 mio. tons træflis. Aftalen blev fulgt op af et pålæg efter elforsyningsloven til Elsam og Elkraft i december 1993 om anvendelse af biomasse.

Dette tiltag omfatter kun kraftværkernes anvendelse af biomasse.

Biomasseaftalen blev justeret i juli 1997, bl.a. således at der blev øget fleksibilitet i forholdet mellem halm og træflis. I 2000 blev rammerne for den videre udbygning efter biomasseaftalen fastlagt, og det blev besluttet, at målsætningen om anvendelse af biomasse skulle fastholdes og være opfyldt inden udgangen af 2005.

Der er ydet et elproduktionstilskud på 10 øre/kWh til biomassebaseret kraftvarmeproduktion på centrale elværksejede værker. I tiden før Danmarks tilslutning til det nordiske elmarked kunne kraftværkerne dække resten af de øgede omkostninger gennem højere elpriser. Denne mulighed foreligger dog ikke længere og med aftalen fra 2000 blev det blev aftalt, at værkerne skulle sikres en elsalgspris på 30 øre/kWh i en 10-årig periode gennem et tilskud, der justeres i forhold til markedsprisen på el. Samtidig ydes der et tilskud pr. ton afbrændt biomasse i 10 år. Dette tilskud varierer fra anlæg til anlæg.

I denne analyse er der - som ved tidligere analyser - foretaget analyser af kulfyrede og naturgasfyrede værker, der omstilles til biomasse. Der er foretaget analyser for omstilling af tre kulfyrede og tre naturgasfyrede værker. For alle anlæg er der indhentet nye oplysninger om både omkostnings-, brændsels- og produktionsforhold. For så vidt angår de kulfyrede værker, lå der bag de tidligere anvendte beregningsforudsætninger, som beskrevet i Energistyrelsen (2001a), en antagelse om, at de etablerede biomasseværker blev opført med tilslutning til eksisterende kulkraftværker, uden at det medførte en øget elproduktionskapacitet. Denne antagelse videreføres til nærværende analyse af kul- og gasfyrede værker.

I tabellen nedenfor vises en oversigt over de elværker som indgår i analysen med tilhørende brug af biomasse og anlægspris.

Tabel 1.13 Værker der er med i analysen, størrelse og anlægspris

Kilde: Energistyrelsen

Som det fremgår af tabellen forventes den anvendte biomasse fra 2004 og frem at udgøre i alt ca. 1.120.000 tons.

3.4.2 Estimerede reduktioner i udledninger af drivhusgasser som følge af tiltaget

Produktion af el med biomasse medfører en direkte og en indirekte reduktion i udledningen af CO₂. Den direkte reduktion opstår når hele eller dele af den fossile brændselsanvendelse erstattes med CO₂-neutralt biomasse. Derudover reduceres elproduktionen yderligere indirekte, når efterspørgslen efter el falder som følge af en højere elpris.

Ud fra den beregnede årlige direkte CO₂-reduktion som følge af brændselsomlægningen og den indirekte reduktion som følge af prisstigningen på el, er den samlede årlige CO₂-reduktion beregnet. Tabellen nedenfor viser den beregnede årlige reduktion i 5-års intervaller.

Tabel 1.14 Reduktioner i emissioner af CO₂ som følge af biomasseanvendelse til elproduktion, Kt CO₂-ækvivalenter

Som det fremgår af tabellen skønnes tiltaget med biomasseanvendelse til elproduktion at bidrage med en gennemsnitlig årlig reduktion i perioden 2008-2012 på ca. 1,1 mio. ton CO₂.

3.4.3 Samfundsmæssige omkostninger for tiltaget

Biomasseanvendelse til elproduktion har medført en række samfundsøkonomiske omkostninger og gevinster. Først og fremmest har tiltaget været forbundet med en række investerings- og driftsomkostninger på de store kraftværker og sparede omkostninger til el produceret med kul eller gas. Herudover har tiltaget endvidere givet anledning til ændringer i statens provenu, dels gennem reducerede afgifter fra energiprodukterne (afgiften på kul og gas er betydelig højere end afgiften på biomasse) og dels gennem udbetaling af elproduktionstilskud til biomassebaseret elproduktion. Endelig har den højere elpris fra investeringerne på de store kraftværker givet anledning til et forbrugsforvridningstab.

Tiltagets investeringsperiode løber fra 1998-2004, mens tidshorisonten løber frem til og med 2023, da investeringerne på de store kraftværker antages at have en levetid på 20 år. Tabellen nedenfor viser til de beregnede investeringer for muliggørelsen af biomasseanvendelse til elproduktion og drifts- og vedligeholdelsesomkostninger samt omkostninger til nettet i investeringsperioden.

Tabel 1.15 De samlede omkostninger ved biomasseanvendelse til elproduktion i investeringsperioden

Kilde: Energistyrelsen

Det er vigtigt at bemærke, at der i investeringsperioden spares omkostninger (investeringer og variable omkostninger) til produktion af fossil el, som ikke fremgår af tabellen. Desuden skal det bemærkes, at der spares variable omkostninger helt frem til og med år 2023. Der henvises til Energistyrelsen, 2005 for en oversigt over alle omkostninger i hele tidshorisonten.

De samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med tiltaget er beregnet med udgangspunkt i den generelle metode og de generelle forudsætninger om priser for el og emissionskoefficienter mv. er suppleret med forudsætningerne nævnt i afsnittet ovenfor.

Omkostningerne er beregnet for hvert år i investeringernes indvirkningsperiode. På denne baggrund er nettonutidsværdien af tiltagets omkostninger beregnet. I tabellen nedenfor præsenteres de samlede samfundsøkonomiske omkostninger udtryk i nettonutidsværdi opsplittet på de centrale komponenter.

Tabel 1.16 De samlede samfundsøkonomiske omkostninger udtryk i nettonutidsværdi af biomasseanvendelse til elproduktion (nettonutidsværdi, 2002-priser)

Kilde: Energistyrelsen

Som det fremgår af tabellen er tiltagets samlede nettoomkostninger udtrykt i nettonutidsværdi beregnet til godt 2,4 mia. kr., mens CO₂-reduktionen er beregnet til ca. 7,3 mio. ton. Dette resulterer i en skyggepris på ca. 325 kr./ton CO₂-reduktion opnået gennem biomasseanvendelse til elproduktion.

1.5 Tilskud til energibesparelser i erhvervene

3.5.1 Beskrivelse af tiltaget

Der blev i 1993 indført tilskud til energibesparende foranstaltninger i erhvervene. Ordningen skal ses i sammenhæng med den såkaldte "aftaleordning" (se afsnit 1.6), idet der også kunne gives tilskud til energieffektivisering i virksomheder, som havde indgået aftale. Ordningen ophørte i 2001.

Der blev givet tilskud til erhvervene til investeringer i energieffektiv teknologi, etablering af industriel kraftvarme, udviklings-, forsøgs- og demonstrationsprojekter, rådgivning af virksomhederne samt information mv. Tilskudsprocenten afhang af projekttype samt af generelle EU-regler om virksomheders størrelse, idet der var større tilskudsmuligheder for små og mellemstore virksomheder. Tilskuddet til udviklings-, forsøgs- og demonstrationsprojekter (UFD) blev fastsat individuelt under hensyntagen til EU's regler. Tilskudsandelen afhang af det specifikke projekt og varierede typisk mellem 20%-40%. For visse generelle informationsprojekter var der dog mulighed for op til 100% tilskud.

3.5.2 Estimerede reduktioner i udledninger af drivhusgasser som følge af tiltaget

Tilskuddet til energibesparelse i erhvervene har ført til reduktion i energiforbruget, som igen ført til en reduktion i udledningen af CO₂. Energibesparelsen og ændringen i udledningen af CO₂ som følge heraf er beregnet med udgangspunkt i den generelle metode.

Energibesparelsen er fordelt på en række brændsler. Der er anvendt følgende fordelingsnøgle: fyringsolie (68%), fuelolie (56%), kul (50%), træpiller (5%), naturgas (–157%), el (53%) og fjernvarme (24%). ^[4] Fordelingsnøglen summer op til 100%, og den negative fordelingsfaktor for naturgas er udtryk for, at tiltaget samlet set indebærer en substitution over mod naturgas og væk fra de andre brændselstyper.

Det er skønnet at tilskuddene har ført til investeringer, som har givet anledning til årlige energibesparelser. Ud fra de årlige besparelser og de forskellige brændslers emissionskoefficienter er den årlige CO₂-reduktion beregnet. Tabellen nedenfor viser den beregnede årlige reduktion i 5-års intervaller.

Tabel 1.17 Reduktioner i emissioner af CO₂ som følge af tilskud til energibesparelser i erhvervene, Kt CO₂-ækvivalenter

Som det fremgår af tabellen skønnes tiltaget med tilskud til energibesparelser i erhvervene at bidrage med en gennemsnitlig årlig reduktion i perioden 2008-2012 på ca. 940.000 ton CO₂.

3.5.3 Samfundsmæssige omkostninger for tiltaget

Tilskud til energibesparelser i erhvervene har medført en række samfundsøkonomiske omkostninger og gevinster. Først og fremmest er tiltaget forbundet med en række investerings- og driftsomkostninger i de energibesparende foranstaltninger, men herudover har tiltagets endvidere givet anledning til ændringer i brændselsomkostningerne og ændringer i udledningen af emissioner.

Tiltagets investeringsperiode løber fra 1993-2001. Tabellen nedenfor viser tilskuddets størrelse, de beregnede investeringer, omkostninger til drifts og vedligeholdelse samt det estimerede omlagte nettovarmebehov.

Tabel 1.18 Tiltagets "hovedtal" for hvert år udtrykt i løbende priser

De samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med tiltaget er beregnet med udgangspunkt i den generelle metode og de generelle forudsætninger om brændselspriser, priser for el og varme, emissionskoefficienter mv. suppleret med forudsætningerne nævnt i afsnittet ovenfor. Endelig antages det om investeringerne, at de har en økonomisk levetid på ca. 15 år.

Omkostningerne er beregnet for hvert år i investeringernes levetid, som løber fra 1993 til 2015. På denne baggrund er nettonutidsværdien af tiltagets omkostninger beregnet. I tabellen nedenfor præsenteres de samlede samfundsøkonomiske omkostninger udtryk i nettonutidsværdi opsplittet på de centrale komponenter.

Tabel 1.19 De samlede samfundsøkonomiske omkostninger udtryk i nettonutidsværdi af tilskud til energibesparelser i erhvervene (nettonutidsværdi, 2002-priser)

Som det fremgår af tabellen er tiltagets samlede nettoomkostninger udtrykt i nettonutidsværdi beregnet til godt 2,3 mia. kr., mens CO₂-reduktionen er beregnet til ca. 8,1 mio. ton. Dette resulterer i en skyggepris på ca. 275 kr./ton CO₂-reduktion opnået gennem tilskud til energibesparelser i erhvervene.

1.6 Tilskud til dækning af CO₂-afgift (aftaleordningen)

3.6.1 Beskrivelse af tiltaget

I forbindelse med indførelse af CO₂-afgifter på erhvervene i 1992 blev der indført tilskud til dækning af CO₂-afgiften for energitunge virksomheder. Dette tilskud kaldet "aftaleordningen" havde det formål at lempe CO₂-afgiften for energitunge virksomheder, som ellers ville blive unødigt hårdt ramt på konkurrenceevnen. Aftaleordningen trådte i kraft i 1993 og blev revideret væsentligt i 1996.

Aftaleordningen indebærer at virksomheder til gengæld for CO₂-afgiftsreduktionen forpligter sig til en energiaftale med henblik på fremme af energieffektiviseringer. Ordningen skal ses i sammenhæng med tiltaget "Tilskud til energibesparelser i erhvervene" (jf. afsnit 1.5), idet der frem til 2001 – hvor denne ordning ophørte – også kunne gives tilskud til energieffektivisering i virksomheder, som havde indgået aftale.

Betingelsen for at kunne indgå energiaftale er, at virksomheden enten har energitunge processer (såkaldte procesaftaler på tung proces) eller har en afgiftsbelastning på mere end 3-4% af værditilvæksten (såkaldte promsaftaler på let proces). For tung proces dækker afgiftsrefusionen med aftale næsten hele CO₂-afgiften, mens der dækkes en mindre andel for let proces. Størstedelen af aftalerne indgås med virksomheder med tung proces, og aftalerne indebærer bl.a. identifikation af mulige energibesparende/-effektiviserende projekter, procesintegrationsanalyse, energiledelse (herunder energistyring, energibevidst indkøb/projektering og uddannelse) samt udarbejdelse af energihandlingsplaner.

Der er pt. indgået ca. 100 individuelle aftaler, mens der er indgået fællesaftaler for bl.a. en række gartnerier og teglværker. Virksomheder, som fra 2005 overgår til at være CO₂-kvotevirksomheder, udtræder af ordningen. Analysen af aftaleordningen er afgrænset til kun at omfatte den ”nye” aftaleordning, som blev iværksat i 1996.

3.6.2 Estimerede reduktioner i udledninger af drivhusgasser som følge af tiltaget

Aftaleordningen har ført til reduktion i energiforbruget, som igen ført til en reduktion i udledningen af CO₂. Energibesparelsen og ændringen i udledningen af CO₂ som følge heraf er beregnet med udgangspunkt i den generelle metode.

Energibesparelsen er fordelt på en række brændsler. Der er anvendt følgende fordelingsnøgle: fyringsolie (15%), fuelolie (39%), kul (5%), træpiller (5%), naturgas (-132%), el (122%) og fjernvarme (45%). Fordelingsnøglen summer op til 100%, og den negative fordelingsfaktor for naturgas er udtryk for, at tiltaget samlet set indebærer en substitution over mod naturgas og væk fra de andre brændselstyper.

Det er skønnet at tilskuddene har givet anledning til årlige energibesparelser. Ud fra de årlige besparelser og de forskellige brændslers emissionskoefficienter er den årlige CO₂-reduktion beregnet. Tabellen nedenfor viser den beregnede årlige reduktion i 5-års intervaller.

Tabel 1.20 Reduktioner i emissioner af CO₂ som følge af aftaleordningen, Kt CO₂-ækvivalenter

Som det fremgår af tabellen skønnes aftaleordningen at bidrage med en gennemsnitlig årlig reduktion i perioden 2008-2012 på ca. 640.000 ton CO₂.

3.6.3 Samfundsmæssige omkostninger for tiltaget

Aftaleordningen har medført en række samfundsøkonomiske omkostninger og gevinster. Først og fremmest er tiltaget forbundet med en række investerings- og driftsomkostninger i de energibesparende foranstaltninger, men herudover har tiltagets endvidere givet anledning til ændringer i brændselsomkostningerne og ændringer i udledningen af emissioner.

Tiltagets investeringsperiode løber fra 1996-2003. Tabellen nedenfor viser tilskuddets størrelse, de beregnede investeringer, omkostninger til drifts og vedligeholdelse samt det estimerede omlagte nettovarmebehov.

Tabel 1.21 Tiltagets "hovedtal" for hvert år udtrykt i løbende priser

De samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med tiltaget er beregnet med udgangspunkt i den generelle metode og de generelle forudsætninger om brændselspriser, priser for el og varme, emissionskoefficienter mv. suppleret med forudsætningerne nævnt i afsnittet ovenfor. Endelig antages det om investeringerne, at de har en økonomisk levetid på ca. 15 år.

Omkostningerne er beregnet for hvert år i investeringernes levetid, som løber fra 1996 til 2026. På denne baggrund er nettonutidsværdien af tiltagets omkostninger beregnet. I tabellen nedenfor præsenteres de samlede samfundsøkonomiske omkostninger udtryk i nettonutidsværdi opsplittet på de centrale komponenter.

Tabel 1.22 De samlede samfundsøkonomiske omkostninger udtryk i nettonutidsværdi af aftaleordningen (nettonutidsværdi, 2002-priser)

Som det fremgår af tabellen er tiltagets samlede nettoomkostninger udtrykt i nettonutidsværdi beregnet til godt -30 mio. kr., mens CO₂-reduktionen er beregnet til ca. 3,9 mio. ton. Dette resulterer i en skyggepris på ca. -8 kr./ton CO₂-reduktion opnået gennem aftaleordningen.

1.7 Tilskud til omstilling af ældre boliger til kraftvarme

3.7.1 Beskrivelse af tiltaget

I 1993 blev der vedtaget en lov om statslig tilskud til omstilling af ældre boliger til kraftvarme. Loven sigtede mod at reducere udslippet af CO₂ ved at fremme tilslutning til fjernvarme for ældre boliger (opført før 1950) uden centralvarme, som typisk opvarmes vha. petroleum, by-/flaskegas, koks, elvarme, brænde eller kombinationer heraf.

Tilskuddet blev givet til installation af centralvarme- og varmtvandsanlæg, samt til tilslutningsanlæg, teknisk rådgivning, administration mv. Der er kun givet tilskud til boliger i områder med kraftvarme.

I begyndelsen bestod tilskuddet for en- og tofamiliehuse af et grundbeløb på 16.000 kr. pr. bolig plus 150 kr. pr. m2 opvarmet boligareal. For lejligheder var tilskuddet 16.000 kr. for de fire første lejligheder i ejendommen og 8.000 kr. for de resterende plus 200 kr. pr. m2. For begge boligtyper kunne tilskuddet maksimalt udgøre 75% af installationsudgifterne inkl. moms. Som det fremgår af nedenstående tabel, blev disse satser sat ned i 1994, mens grundbeløbet blev opjusteret i 1998.

Tabel 1.23 Oversigt over tilskudssatser

(*) Note: 16.000 kr. for de fire første boliger i ejendommen, herefter 8.000 kr.

3.7.2 Estimerede reduktioner i udledninger af drivhusgasser som følge af tiltaget

Loven om tilskud til omstilling af ældre boliger til kraftvarme har medført en omlægning mere energieffektive brændsler, hvilket har ført til en reduktion i udledningen af CO₂.

Det omlagte nettovarmebehov og ændringen i udledningen af CO₂ som følge heraf er beregnet med udgangspunkt i den generelle metode suppleret med en række anslåede forhold og forudsætninger:

• Før omlægningen er det anslået at brændsler i flg. forhold har været anvendt: petroleum (30%), by-/flaskegas (10%), koks (15%), elvarme (30%) samt brænde (15%) – for disse brændsler skønnes en gennemsnitlig virkningsgrad på 0,8. Rumtemperaturen må formodes at have været lavere før omlægningen, svarende til en anslået lavere slutbrændselsforbrug på 10%.
• Efter omlægningen bruges der i stedet fjernvarme, om hvilket det antages, at 90% er kulbaseret og resten naturgasbaseret.
• Det omlagte nettovarmebehov er beregnet ud fra BBR-oplysninger fra de ejendomme som har fået tilskud

Ud fra det beregnede årlige omlagte nettovarmebehov og de forskellige brændslers emissionskoefficienter er den årlige CO₂-reduktion beregnet. Tabellen nedenfor viser den beregnede årlige reduktion i 5-års intervaller.

Tabel 1.24 Reduktioner i emissioner af CO₂ som følge af tilskud til omstilling af ældre boliger til kraftvarme, Kt CO₂-ækvivalenter

Som det fremgår af tabellen skønnes tiltaget med tilskud til omstilling af ældre boliger til kraftvarme at bidrage med en gennemsnitlig årlig reduktion i perioden 2008-2012 på ca. 160.000 ton CO₂.

3.7.3 Samfundsmæssige omkostninger for tiltaget

Loven om tilskud til omstilling af ældre boliger til kraftvarme har medført en række samfundsøkonomiske omkostninger og gevinster. Først og fremmest er tiltaget forbundet med en række investerings- og driftsomkostninger for fjernvarmeanlæg, men herudover har tiltagets endvidere givet anledning til ændringer i brændselsomkostningerne og ændringer i udledningen af emissioner.

Tiltagets investeringsperiode løber fra 1993-2003. Tabellen nedenfor viser tilskuddets størrelse, de beregnede investeringer, omkostninger til administration samt det estimerede omlagte nettovarmebehov.

Tabel 1.25 Tiltagets "hovedtal" udtrykt i løbende priser

De samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med tiltaget er beregnet med udgangspunkt i den generelle metode og de generelle forudsætninger om brændselspriser, priser for el og varme, emissionskoefficienter mv. suppleret med forudsætningerne nævnt i afsnittet ovenfor. Endelig antages det om investeringerne, at de har en økonomisk levetid på 25 år.

Omkostningerne er beregnet for hvert år i investeringernes levetid, som løber fra 1995 til 2027. På denne baggrund er nettonutidsværdien af tiltagets omkostninger beregnet. I tabellen nedenfor præsenteres de samlede samfundsøkonomiske omkostninger udtryk i nettonutidsværdi opsplittet på de centrale komponenter.

Tabel 1.26 De samlede samfundsøkonomiske omkostninger udtryk i nettonutidsværdi af tilskud til omstilling af ældre boliger til kraftvarme (nettonutidsværdi, 2002-priser)

Som det fremgår af tabellen er tiltagets samlede nettoomkostninger udtrykt i nettonutidsværdi beregnet til godt 3,1 mia. kr., mens CO₂-reduktionen er beregnet til ca. 1,6 mio. ton. Dette resulterer i en skyggepris på ca. 1.925 kr./ton CO₂-reduktion opnået gennem tilskud til omstilling af ældre boliger til kraftvarme.

1.8 Tilskud til fremme af tilslutning til kulkraftvarme

3.8.1 Beskrivelse af tiltaget

For at tilskynde til skift fra oliefyr og elvarme til fjernvarme i områder med relativt høj fjernvarmepris ^[5] blev der fra 1994 indført et tilskud til tilslutning til kulkraftvarme. Tilskuddet udgjorde 4.000 kr. for huse og 2.800 kr. for lejligheder og var betinget af, at der ikke samtidigt opnås tilskud fra ”ældre bolig-ordningen” (se tiltaget "Tilskud til omstilling af ældre boliger til kraftvarme" ovenfor).

Tilskudsrammen var ved lovens vedtagelse på 240 mio. kr., men siden er der sket en gradvis reduktion, så der nu forventes udbetalt i alt 160 mio. kr. frem til 2003. Ordningen er evalueret i 1999, for perioden 1994-98. Det er vurderet, at fordelingen mellem enfamiliehuse og lejligheder er 44% hhv. 56%, svarende til, at der omstilles ca. 300 boligenheder for hver mio. kr. der gives i tilskud.

For de tre kategorier – oliefyr i huse, oliefyr i lejligheder samt elvarme – er nettovarmebehovet, konverteringsomkostningerne og de sparede omkostninger ved drift- og vedligeholdelse angivet i nedenstående tabel.

Tabel 1.27 Nettovarmebehov og konverteringsomkostninger

Omstillingen fra el til centralvarme er dyrere end fra oliefyr til centralvarme, fordi der skal installeres nye (vandbaserede) radiatorer. Til gengæld er der ingen løbende driftsudgifter ved anvendelsen af elvarme. Ud fra de udbetalte tilskud er antallet af konverteringer skønnet. Antallet fremgår af tabellen nedenfor sammen med det årlige udbetalte tilskud.

Tabel 1.28 Oversigt over tilskud og konverteringer til kulkraftvarme

Som det fremgår af tabellen ovenfor er i alt ca. 48.000 boliger blevet tilsluttet til kraftvarme i perioden fra 1995-2002.

3.8.2 Estimerede reduktioner i udledninger af drivhusgasser som følge af tiltaget

Loven om tilskud til fremme af tilslutning til kulkraftvarme har medført en omlægning til mere energieffektive brændsler, hvilket har ført til en reduktion i udledningen af CO₂.

Det omlagte nettovarmebehov og ændringen i udledningen af CO₂ som følge heraf er beregnet med udgangspunkt i den generelle metode suppleret med en række anslåede forhold og forudsætninger:

• Hver konvertering koster forsyningsselskaberne ca. 1000 kr. i administrationsomkostninger. I evalueringen skønnes det, at 50% af konverteringerne er free-riders, dvs. husholdninger som ville have konverteret under alle omstændigheder, hovedsageligt pga. tilslutningspligten.
• Det antages, at virkningsgraden for eksisterende oliefyr er 0,75.
• Om investeringerne antages, at de har en økonomisk levetid på 25 år.

Ud fra det beregnede årlige omlagte nettovarmebehov og de forskellige brændslers emissionskoefficienter er den årlige CO₂-reduktion beregnet. Tabellen nedenfor viser den beregnede årlige reduktion i 5-års intervaller.

Tabel 1.29 Reduktioner i emissioner af CO₂ som følge af tilskud til fremme af tilslutning til kulkraftvarme, Kt CO₂-ækvivalenter

Som det fremgår af tabellen skønnes tiltaget med tilskud til fremme af tilslutning til kulkraftvarme at bidrage med en gennemsnitlig årlig reduktion i perioden 2008-2012 på ca. 90.000 ton CO₂.

3.8.3 Samfundsmæssige omkostninger for tiltaget

Loven om tilskud til fremme af tilslutning til kulkraftvarme har medført en række samfundsøkonomiske omkostninger og gevinster. Først og fremmest er tiltaget forbundet med en række investerings- og driftsomkostninger for tilslutning til fjernvarmeanlæg, men herudover har tiltagets endvidere givet anledning til ændringer i brændselsomkostningerne og ændringer i udledningen af emissioner.

Tiltagets investeringsperiode løber fra 1995-2002. Tabellen nedenfor viser tilskuddets størrelse, de beregnede investeringer, omkostninger til administration samt det estimerede omlagte nettovarmebehov.

Tabel 1.30 Tiltagets "hovedtal" pr. år udtrykt i løbende priser

Note: Det er antaget at 50% af konverteringerne er såkaldte "free-ridere", som ville have konverteret selv uden tilskud.
* Inkl. omkostninger til administration af ordningen.

De samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med tiltaget er beregnet med udgangspunkt i den generelle metode og de generelle forudsætninger om brændselspriser, priser for el og varme, emissionskoefficienter mv. suppleret med forudsætningerne nævnt i afsnittet ovenfor. Endelig antages det om investeringerne, at de har en økonomisk levetid på 25 år.

Omkostningerne er beregnet for hvert år i investeringernes levetid, som løber fra 1995 til 2026. På denne baggrund er nettonutidsværdien af tiltagets omkostninger beregnet. I tabellen nedenfor præsenteres de samlede samfundsøkonomiske omkostninger udtryk i nettonutidsværdi opsplittet på de centrale komponenter.

Tabel 1.31 De samlede samfundsøkonomiske omkostninger udtryk i nettonutidsværdi af tilskud til fremme af tilslutning til kulkraftvarme (nettonutidsværdi, 2002-priser)

Som det fremgår af tabellen er tiltagets samlede nettoomkostninger udtrykt i nettonutidsværdi beregnet til godt 740 mio. kr., mens CO₂-reduktionen er beregnet til ca. 0,9 mio. ton. Dette resulterer i en skyggepris på ca. 850 kr./ton CO₂-reduktion opnået gennem tilskud til fremme af tilslutning til kulkraftvarme.

1.9 Tilskud til vedvarende energi

3.9.1 Beskrivelse af tiltaget

For at tilskynde til mere udbredt brug af vedvarende energi har det siden begyndelsen af 1970'erne været muligt at få anlægstilskud til forskellige vedvarende energiinstallationer. Ordningen er løbende blevet revideret, men har omfattet solvarme-, varmepumpe- og biogasanlæg samt biomassefyrede kedelanlæg. Ordningen ophørte i år 2001.

Det såkaldte standardtilskud blev givet til systemgodkendte anlæg. Desuden blev der givet et såkaldt basistilskud, som dækker over generelle udgifter til prøvestationer, informationsaktiviteter samt forsøgs- og demonstrationsprojekter. ^[6] Analysen af tiltaget med tilskud til vedvarende energi er afgrænset til analyser af tilskuddene til solvarme-, biomasse- og varmepumpeanlæg.

I nedenstående tabel er der for de tre anlægstyper givet en oversigt over antal etablerede anlæg, tilskuddets samlede størrelse og tilskudsprocenten over tid.

Tabel 1.32 Oversigt over tilskud for de tre anlægstyper

Kilde: Energistyrelsen
Note: Hvis installationen af solvarmeanlæg foregår i forbindelse med udskiftning eller nyetablering af fyringsanlæg, kan installationsomkostningerne reduceres med 20-30%.

Som det fremgår af tabellen ovenfor er der ydet tilskud til i alt ca. 44.000 vedvarende energi installationer i perioden fra 1991-2001.

3.9.2 Estimerede reduktioner i udledninger af drivhusgasser som følge af tiltaget

Loven om tilskud til vedvarende energiinstallationer har medført en omlægning mere energieffektive brændsler, hvilket har ført til en reduktion i udledningen af CO₂.

For hver vedvarende energiinstallationstype er det omlagte nettovarmebehov og ændringen i udledningen af CO₂ som følge heraf beregnet med udgangspunkt i den generelle metode suppleret med en række anslåede forhold og forudsætninger:

• Solvarmeanlæg (typisk vandbaserede solfangere) antages at fortrænge energiforbrug i olie- og gasfyr, biomasseanlæg (typisk træpillebaserede stokerfyr) antages at erstatte oliefyr, mens varmepumpeanlæg i forskellige størrelser antages at erstatte elvarme (små) eller oliefyr (store). ^[7] Samlet giver anlægstilskuddet til vedvarende energi en besparelse i forbruget af fyringsolie og naturgas, mens der til gengæld bruges mere biomasse og elektricitet (det sidste primært i solvarme- og varmepumpeanlæg).
• Det antages, at ca. 20% af tilskuddene til biomassefyring gives til free-ridere – dvs. til husholdninger som alligevel ville have skiftet til biomassefyr, eller til udskiftning af eksisterende biomassefyrede anlæg.
• Det antages at VE investeringerne har en levetid på ca. 20 år

Endelig er der anvendt en række forudsætninger om de forskellige fyringsanlæg tekniske karakteristika. De fremgår af tabellen nedenfor.

Tabel 1.33 Tekniske forudsætninger vedrørende de forskellige fyringsanlæg

Note: Drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne er i 1999-priser

Ud fra det beregnede årlige omlagte nettovarmebehov og de forskellige brændslers emissionskoefficienter er den årlige CO₂-reduktion beregnet. Tabellen nedenfor viser den beregnede årlige reduktion i 5-års intervaller.

Tabel 1.34 Reduktioner i emissioner af CO₂ som følge af tilskud til vedvarende energi, Kt CO₂-ækvivalenter

Som det fremgår af tabellen skønnes tiltaget med tilskud til vedvarende energi at bidrage med en gennemsnitlig årlig reduktion i perioden 2008-2012 på ca. 90.000 ton CO₂.

3.9.3 Samfundsmæssige omkostninger for tiltaget

Loven om tilskud til vedvarende energi har medført en række samfundsøkonomiske omkostninger og gevinster. Først og fremmest er tiltaget forbundet med en række investerings- og driftsomkostninger for de vedvarende energi installationer, men herudover har tiltagets endvidere givet anledning til ændringer i brændselsomkostningerne og ændringer i udledningen af emissioner.

Tiltagets investeringsperiode løber fra 1992-2001. Tabellen nedenfor viser tilskuddets størrelse, de beregnede investeringer og omkostninger til drift og administration.

Tabel 1.35 Tiltagets "hovedtal" pr. år udtrykt i løbende priser

De samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med tiltaget er beregnet med udgangspunkt i den generelle metode og de generelle forudsætninger om brændselspriser, priser for el, emissionskoefficienter mv. suppleret med forudsætningerne nævnt i afsnittet ovenfor. Endelig antages det om investeringerne, at de har en økonomisk levetid på 20 år.

Omkostningerne er beregnet for hvert år i investeringernes levetid, som løber fra 1992 til 2020. På denne baggrund er nettonutidsværdien af tiltagets omkostninger beregnet. I tabellen nedenfor præsenteres de samlede samfundsøkonomiske omkostninger udtryk i nettonutidsværdi opsplittet på de centrale komponenter.

Tabel 1.36 De samlede samfundsøkonomiske omkostninger udtryk i nettonutidsværdi af tilskud vedvarende energi (nettonutidsværdi, 2002-priser)

Som det fremgår af tabellen er tiltagets samlede nettoomkostninger udtrykt i nettonutidsværdi beregnet til godt 1,1 mia. kr., mens CO₂-reduktionen er beregnet til ca. 0,8 mio. ton. Dette resulterer i en skyggepris på ca. 1.500 kr./ton CO₂-reduktion opnået gennem tilskud til vedvarende energiinstallationer.

Resultatet ovenfor dækker over meget forskellige resultater for de forskellige vedvarende energityper. Hvis tiltaget således opdeles i solvarme, varmepumper og biomasse hver for sig fås følgende skyggepriser:

Tabel 1.37 Separate skyggepriser for solvarme, varmepumper og biomasse

Det ses tydeligt her, at det er solvarmens høje skyggepris på over 5000 kr./ton, som trækker den samlede skyggepris op. Fratrukket solvarme ligger varmepumper og biomasse som det ses med skyggepriser på omkring 600-650 kr./ton.

1.10 Mærkning af bygninger

3.10.1 Beskrivelse af tiltaget

I 1997 blev der indført lovpligtig energimærkningsordning af bygninger med henblik på at øge energieffektiviteten.

Loven indebærer at der ved salg af små bygninger (huse) under 1500 m2 skal udarbejdes et energimærke med anbefalinger til køberen om rentable energibesparende foranstaltninger. Dette mærke udarbejdes af en energikonsulent og koster ca. 1.600 kr. Det står efterfølgende køberen frit for, om denne vil følge anbefalingerne og foretage de anbefalede investeringer. På baggrund af stikprøver og overslag skønnes det, at mærkning af huse i gennemsnit resulterer i en energibesparelse på 7 GJ for en investering på 9.600 kr., i 35% af de mærkede ejendomme. Det antages, at der mærkes ca. 50.000 huse årligt.

For store bygninger over 1500 m2 skal der etableres en energiledelsesordning med årlig gennemgang af bygningen og dennes energiforbrug, hvilket koster ca. 5.000 kr. pr. besøg. Energiledelsesordningen skønnes at resultere i en årlig varmebesparelse på 0,4% for en investering på 750 kr./GJ, idet alle besparelsesforslag med en tilbagebetalingstid på mindre end halvdelen af levetiden forudsættes realiseret. Det skønnes, at der desuden opnås en elbesparelse svarende til 20% af varmebesparelsen. Det antages, at der er i alt ca. 28.000 store bygninger, hvoraf staten ejer ca. 20%. Ordningens dækningsgrad antages at stige fra ca. 60% i 1999 til 90% i 2003, hvorefter den holder sig konstant.

Det skal bemærkes, at ovenstående skøn er behæftet med betydelig usikkerhed. Energimærkningsordningen blev evalueret af Energistyrelsen i 2001, men inden for de tidsmæssige rammer af nærværende rapport har det ikke været muligt at inddrage den nye evaluering i analysearbejdet. I lyset heraf anvendes beregningsantagelser som i Energistyrelsen, 2001, afsnit 2.13, uden revisioner for så vidt angår sparede tilskud, investeringer, brændselsomkostninger, afgiftsprovenuer og emissioner.

3.10.2 Estimerede reduktioner i udledninger af drivhusgasser som følge af tiltaget

Loven om mærkning af bygninger har medført en reduktion i energiforbruget og udledningen af CO₂. Reduktionen i udledningen af CO₂ er beregnet med udgangspunkt i den generelle metode suppleret med forudsætningerne ovenfor. Tabellen nedenfor viser den beregnede årlige reduktion i 5-års intervaller.

Tabel 1.38 Reduktioner i emissioner af CO₂ som følge af mærkning af bygninger, Kt CO₂-ækvivalenter

Som det fremgår af tabellen skønnes tiltaget med mærkning af bygninger at bidrage med en gennemsnitlig årlig reduktion i perioden 2008-2012 på ca. 425.000 ton CO₂.

3.10.3 Samfundsmæssige omkostninger for tiltaget

Loven om mærkning af bygninger har medført en række samfundsøkonomiske omkostninger og gevinster. Først og fremmest er tiltaget forbundet med en række investerings- og driftsomkostninger, men herudover har tiltaget endvidere givet anledning til ændringer i brændselsomkostningerne og ændringer i udledningen af emissioner.

Tiltagets investeringsperiode løber fra 1997-2012. Tabellen nedenfor viser de beregnede investeringer og omkostninger mærkningen samt brændselsbesparelsen og afgiftsandelen heraf.

Tabel 1.39 Tiltagets "hovedtal" pr. år udtrykt i løbende priser

Note: For 2012 er disse tal fremskrevet med værdier som i 2011 korrigeret for inflation.

De samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med tiltaget er beregnet med udgangspunkt i den generelle metode og beregningsantagelserne om brændselsomkostninger, afgiftsprovenuer og emissioner fra Energistyrelsen, 2001. Endelig antages det om investeringerne, at de har en økonomisk levetid på 15 år.

Omkostningerne er beregnet for hvert år i investeringernes levetid, som løber fra 1997 til 2026. På denne baggrund er nettonutidsværdien af tiltagets omkostninger beregnet. I tabellen nedenfor præsenteres de samlede samfundsøkonomiske omkostninger udtryk i nettonutidsværdi opsplittet på de centrale komponenter.

Tabel 1.40 De samlede samfundsøkonomiske omkostninger udtryk i nettonutidsværdi af mærkning af bygninger (nettonutidsværdi, 2002-priser)

Som det fremgår af tabellen er tiltagets samlede nettoomkostninger udtrykt i nettonutidsværdi beregnet til godt 3,1 mia. kr., mens CO₂-reduktionen er beregnet til ca. 2,5 mio. ton. Dette resulterer i en skyggepris på ca. 1.300 kr./ton CO₂-reduktion opnået gennem mærkning af bygninger.

1.11 Ændringer i afgifterne på energiprodukter

3.11.1 Beskrivelse af tiltaget

I løbet af 1990'erne blev der indført en række ændringer i beskatningen af energiprodukter. Disse skatte ændringer behandles her som et samlet tiltag, idet det er den samlede ændring i skatteniveauet der af interesse i forbindelse med opgørelse af CO₂ fortrængningen. Tiltaget omfatter således både indførelsen af CO₂ afgifter og ændringer i de normale energiafgifter. Der ses kun på ændringen i afgiftsniveauet i perioden 1990-2001. I løbet af 90'erne blev der også indført en svovlafgift. Denne afgift må forventes at have haft en mindre betydning for den udledte mængde CO₂, men da afgiften ikke direkte var CO₂-begrundet er den ikke medtaget i nærværende beregning. De betragtede afgiftsændringer omfatter følgende:

• I 1992 indførtes en ny afgift på udledning af kuldioxid (CO₂), der udledes ved forbrænding eller fremstilling af olie, gas, kul og el. CO₂-afgiften er fastsat efter kulstofindholdet i brændslerne og blev gradvist indfaset op gennem 90'erne. I forbindelse med introduktionen af CO₂-afgiften blev energiafgifterne samtidig justeret
   
• I 1995 blev der vedtaget en ny energipakke, som bl.a. ændrede på beskatningen af energianvendelse for erhvervsvirksomheder, hvilket medførte højere CO₂-afgifter på erhvervenes energiforbrug. Der blev imidlertid samtidig givet mulighed for at energiintensive virksomheder kunne indgå aftaler om CO₂-reduktioner mod delvis afgiftsfritagelse. Afgiftsstigningen for erhvervene skulle tilbageføringen via nedsatte skatter mv., således erhvervenes samlede skatte og afgiftsbetalinger skulle være nogenlunde uændrede.
  
  I forbindelse med introduktionen af energiafgifter for erhvervene blev der indført en sondring mellem energi brugt til rumvarme og energi brugt til proces. Energi der anvendes som af husholdninger og til rumvarme i erhvervene er fuldt afgiftsbelagt, mens der gives reduktioner til energi anvendt til procesformål i erhvervene. Proces kan yderligere deles op i henholdsvis tung og let proces, hvor der differentieres i forhold til energiintensiviteten. I 1995 var refunderingen for tung proces på næsten 100 pct. For let proces og rumvarme for erhverv var den på 50 pct., mens der for husholdningernes forbrug var en fuld afgift. Først i 2000 var den fulde afgift indfaset til 90 kr. pr. ton CO₂ for let proces og 25 kr. pr. ton CO₂ for tung proces.
   
• I 1998 blev der vedtaget yderligere stigninger i afgifterne på energiområdet.

Tabellen nedenfor viser de aktuelle afgiftssatser på energiprodukter i 1990 og 2001 samt en oversigt over den andel af satsen der pålignes for energi brugt af hhv. husholdninger og erhverv opdelt op rumvarme, let proces og tung proces.

Tabel 1.41 CO₂- og energiafgifter på energiområdet i 1990 og 2001

Kilde: Skatteministeriet

Tabel 1.42 Andel af afgiftssatsen der pålignes for energibrug i husholdninger og erhverv, 2001

Kilde: Skatteministeriet
* Energiintensive virksomheder kan endvidere indgå aftaler om energibesparelser og dermed opnå en afgiftsreduktion på 22 procentpoint. I og med praktisk taget hele forbruget for tung proces drager nytte af denne afgiftsreduktion, er CO₂-afgiftsniveauet for tung proces i disse beregninger sat til 3%.

3.11.2 Estimerede reduktioner i udledninger af drivhusgasser som følge af tiltaget

Stigningerne i afgifterne på energiprodukterne har reduceret den samlede efterspørgsel efter energi og har samtidig ændret sammensætningen af energiforbruget fordi de relative priser energiprodukterne i mellem er ændret.

Reduktion af det samlede energiforbrug som følge af afgiftsstigninger kan estimeres med udgangspunkt i efterspørgslens prisfølsomhed, udtrykt som priselasticiteten ^[8]. De anvendte elasticiteter er skøn baseret på EMMA (energimodul i ADAM). Elasticiteten udtrykker ændringen i det samlede forbrug af det specifikke energiprodukt som følge af prisstigningen. De anvendte elasticiteter fremgår af tabellen nedenfor.

Tabel 1.43 Anvendte elasticiteter for energiprodukter for forskellige forbrugsformål

Kilde: Skøn af Skatteministeriet baseret på EMMA

Reduktionen i CO₂-udslippet er kun estimeret for år 2001. Udover elasticiteterne er reduktionen beregnet med baggrund i de nominelle afgiftsstigninger fra 1990 til 2001 som vist i tabellen ovenfor. Endvidere er der anvendt forudsætninger om brændselsforbrug og energiforbrug som vist i tabellerne nedenfor.

Tabel 1.44 Brændselsforbrug fordelt på husholdninger og erhverv, 2001

Kilde: Skønnet fordeling ud fra afgiftsprovenu samt Danmarks Statistik, Energibalancer 2001

Tabel 1.45 Energipriser inkl. afgifter, år 2001

Kilder: Skatteministeriets beregning baseret på Energistyrelsens "Energistatistik 2002" og Danmarks Statistiks "Energibalance 2001".

Baseret på ovenstående forudsætninger, viser tabellen nedenfor hvor meget CO₂-udledningerne ville have været højere i år 2001 hvis afgiftssatserne havde været fastholdt på de i 1990 gældende satser (dvs. nominelt uændrede afgifter).

Tabel 1.46 Reduktion i emission af CO₂ som følge af øgede afgifter på energi, år 2001 Kt CO₂-ækvivalenter

Som det fremgår af tabellen skønnes de øgede afgifter på energi i perioden 1990-2001 målt i nominel værdi at have medført en reduktion for år 2001 på ca. 1,5 mio. ton CO₂. Til sammenligning udgør den faktiske CO₂-udledning i 2001 fra energiforbrug (ekskl. energiforbrug fra transport) ca. 12,7 mio. ton.

Effekten er kun vurderet for år 2001. Såfremt det antages, at afgifter og brændstofpriser forbliver realt uændrede og efterspørgslen ikke ændres vil de angivne estimater for reduktionen år 2001 kunne anvendes som gennemsnittet for perioden 2008-2012.

3.11.3 Samfundsmæssige omkostninger for tiltaget

Afgiftsforhøjelserne på energiprodukterne medfører forvridning af forbruget og et deraf følgende velfærdstab for forbrugerne. Samtidig påvirkes skatteprovenuet, dels som følge af ændringen i energiforbruget, dels som følge af selve afgiftsforhøjelsen. Ændring i forbruget af energi vil endvidere give anledning til såkaldte eksterne effekter grundet ændringer i emissionerne af skadelige stoffer såsom SO₂ og NO_x.

De samfundsøkonomiske omkostninger er beregnet med udgangspunkt i den generelle metode og forudsætninger (f.eks. om værdisætning af luftemissioner fra de fossile brændsler) samt ovenstående forudsætninger om afgifter, energipriser mv.

I tabellerne nedenfor opsummeres resultatet af de samfundsøkonomiske beregninger opsplittet på de centrale komponenter.

Tabel 1.47 De samlede samfundsøkonomiske omkostninger af ændrede energiafgifter fordelt på forbrugstype, år 2001

Den samlede CO₂ reduktion udgør ca. 1,5 millioner tons og den gennemsnitlige skyggepris for husholdninger og erhverv udgør ca. 325 DKK/ton CO₂.

De samlede samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med den nominelle stigning i energiafgifterne fra 1990 niveauet til 2001 niveauet er beregnet til at udgøre ca. 470 mio. kr. i 2001, mens CO₂-reduktionen er beregnet til ca. 1,5 mio. ton. Skyggeprisen for reduktionen af CO₂ udledningerne fra husholdningernes forbrug udgør ca. 750 kr./ton CO₂ mens det for reduktionen fra skatter på erhvervenes energiforbrug kun udgør 140 kr./ton. Forskellen skyldes at der for husholdningernes energiforbrug allerede var betydelige forvridende skatter i 1990.

Det skal understreges, at beregningen af såvel CO₂-reduktionen som de samfundsøkonomiske omkostninger er forbundet med usikkerhed. Specielt bør det fremhæves at den anvendte forudsætning om priselasticiteten er usikker og samtidig øger stor indflydelse på det samlede resultat.

Fodnoter

[1] Effektværdi betegner den andel af konventionel kraftværkskapacitet der overflødiggøres ved udbygning med vindkapacitet. Andelen er mindre end 100%, da energien produceret fra vindmøller ikke er regulerbar.

[2] Effektværdi betegner den andel af konventionel kraftværkskapacitet der overflødiggøres ved udbygning med vindkapacitet. Andelen er mindre end 100%, da energien produceret fra vindmøller ikke er regulerbar.

[3] Effektværdi betegner den andel af konventionel kraftværkskapacitet der overflødiggøres ved udbygning med vindkapacitet. Andelen er mindre end 100%, da energien produceret fra vindmøller ikke er regulerbar.

[4] Denne fordelingsnøgle blev udarbejdet i forbindelse med Finansministeriet (1999), idet fordelingen af besparelserne er foretaget svarende til forholdet mellem tilskudsbeløbene, jf. Energistyrelsen (2001a), kapitel 2.7.

[5] Pga. den høje fjernvarmepris er der i disse områder et reduceret økonomisk incitament til at skifte til fjernvarme.

[6] Basistilskuddet er en nødvendig betingelse for at kunne give standardtilskuddet og indregnes derfor som en omkostning i skyggeprisen.

[7] Tilskud til biomasse- og varmepumpeanlæg gives kun uden for kollektivt forsynede områder, hvorfor der regnes med, at der udelukkende fortrænges fyringsolie.

[8] Udtrykker hvor mange procent forbruget reduceres når prisen øges med 1 procent.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 April 2005, © Miljøstyrelsen.