| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Danmarks udledning af CO2 - indsatsen i perioden 1990-2001 og omkostningerne herved - Bilagsrapport

Bilag 2 Beskrivelse af tiltag, industri

1.12 Afgifter på og regulering af brugen af industrigasser

I dette bilag beskrives de enkelte tiltag under industri mere detaljeret, ligesom der redegøres nærmere for de bagvedliggende antagelser og forudsætninger for beregningerne.

1.12 Afgifter på og regulering af brugen af industrigasser

Kyotoprotokollen omfatter i alt 6 gasser, herunder de 3 industrielle drivhusgas-ser HFC'er, PFC'er og SF₆. Basisåret for disse 3 gasser er 1995. I det nedenståen-de er der derfor taget udgangspunkt i emissionen af de 3 gasser (omregnet til CO₂-ækvivalenter) i 1995.

Der er anvendt de emissionsberegninger, der stammer fra rapporten ”Ozonlags-nedbrydende stoffer og drivhusgasserne HFC'er, PFC'er og SF₆ – Danmarks forbrug og emissioner 2001, Miljøprojekt nr. 761, 2003”.

3.12.1 Beskrivelse af tiltag

I Danmark er der indført 2 reguleringsformer, som påvirker udledningen af industrielle drivhusgasser:

• Afgifter på industrigasser; og
• forbud mod anvendelse industrigasser i en lang række anvendelser

3.12.2 Afgift

I forbindelse med Finansloven for 2001 blev der indført en afgift på anvendelsen af de indu-strielle drivhusgasser; en afgift der modsvarer den CO₂ udledning de enkelte stoffer repræsen-terer (stoffets såkaldte Global Warming Potential, GWP). For den mest anvendte HFC, HFC-134a, betyder det med en GWP på 1300 og CO₂-afgift på 0,1 kr. pr. kg CO₂ bliver afgiften på 1300 x 0,1 = 130 kr. pr. kg. Den næstmest anvendte HFC, HFC-404A, har en af-gift på 326 kr. pr. kg.

Afgiften skal svares ved import af gasserne, uanset om de forekommer rent, i blandinger eller i produkter.

3.12.3 Forbud

Bekendtgørelse om regulering af visse industrielle drivhusgasser (Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 552 af 2. juli 2002) indeholder en generel afviklingsdato den1. januar 2006, hvorefter man ikke må importere, sælge eller anvende nye produkter, der indeholder industrielle drivhusgasser. Tilsvarende gælder for import, salg og anvendelsen af selve stofferne.

Bekendtgørelsen indeholder en række undtagelser fra denne hovedregel. For en del anvendelsesområder træder et forbud tidligere i kraft (f.eks. SF₆ i ruder og sko, HFC i fjernvarmerør m.m.). For det største anvendelsesområde, nemlig større køle- og airconditionanlæg træder forbudet først i kraft 1. januar 2007.

Andre anvendelsesområder er undtaget fra bekendtgørelsen og dermed altså tilladt. Det gælder f.eks. servicering af eksisterende anlæg, mobile køleanlæg, højspændingsanlæg m.m.

3.12.4 Emissioner

I perioden 1995-2001 er der sket en voldsom stigning i emissionen af de industrielle drivhusgasser. I 1995 var emissionen på ca. 350.000 tons CO₂-ækvivalenter, mens den i 2001 var på ca. 700.000 CO₂-ækvivalenter. Stigningen skyldes især introduktionen af HFC som erstatning for de ozonlagsnedbrydende CFC'ere og HCFC'ere.

3.12.5 Emissioner med regulering

Ved fremskrivning af emissionerne for 2001 (”Ozonlagsnedbrydende stoffer og drivhusgasserne HFC'er, PFC'er og SF₆ – Danmarks forbrug og emissioner 2001, Miljøprojekt nr. 761, 2003”) er der taget udgangspunkt i et "steady-state" forbrug med 2001 som referenceår samt skæringsdatoer for udfasning af enkeltstoffer jf. bekendtgørelse om udfasning af kraftige drivhusgasser. Endvidere er der indarbejdet en afgiftseffekt på relevante anvendelsesområder, og der er så vidt muligt taget højde for forventede stigninger i forbruget inden for flere anvendelsesområder, lige såvel som en forventet reduktion inden for andre an-vendelsesområder er medregnet. Der er også korrigeret for import og eksport.

I perioden 2008-12 er den gennemsnitlige emission fra de industrielle drivhusgasser beregnet til 708.000 tons CO₂-ækvivalenter pr. år. Den samlede mængde er beregnet til 3.542.000 tons CO₂-ækvivalenter for perioden.

3.12.6 Emissioner uden regulering

For at kunne vurdere, hvor meget CO₂ , der allerede er fortrængt eller - i dette tilfælde mere relevant - vil blive fortrængt i 2008-12 på grund af reguleringen, er det nødvendigt at kende fremskrivningen uden en regulering.

I rapporten ”Ozonlagsnedbrydende stoffer og drivhusgasserne HFC'er, PFC'er og SF₆ – Danmarks forbrug og emissioner 2000, Miljøprojekt nr. 650, 2001” er der foretaget en fremskrivning af emissionerne fra de industrielle drivhusgasser uden regulering, da disse ikke var vedtaget eller underskrevet på tidspunktet for rapportens færdiggørelse.

Ved fremskrivning af emissionerne er der taget udgangspunkt i et "steady-state" forbrug med 2000 som referenceår. Det beregnede GWP-bidrag udtrykker den aktuelle emission korrigeret for import og eksport. Der er ikke taget højde for den forventede stigning i forbruget inden for flere anvendelsesområder, lige såvel som en forventet reduktion inden for andre anvendelses-områder ikke er medregnet. Der er dermed tale om et meget konservativt skøn, idet der – uden regulering – måtte forventes en ganske kraftig stigning i forbruget og dermed emissionerne af især HFC'er til større køleanlæg som f.eks. supermarkeder p.g.a. konvertering fra de ozonlagsnedbrydende HCFC'er til HFC'er.

Det skal også bemærkes, at der i fremskrivningen er regnet med en årlig lækagerate for supermarkedsanlæg på 17%. Denne blev i 2002 korrigeret til 10% (se rapporten ”Revurdering af emissioner fra kommercielle køleanlæg, transportkøl og mobile A/C, Miljøprojekt nr. 766, 2003”).

Fremskrivningen af emissioner uden regulering er i forbindelse med denne opgørelse blevet korrigeret således at de tekniske antagelser, så som lækage rater svarer til antagelserne i ovenstående fremskrivning med regulering.

I perioden 2008-12 er den gennemsnitlige emission fra de industrielle drivhusgasser beregnet til 1.440.000 tons CO₂-ækvivalenter pr. år. Den samlede mængde er beregnet til 7.200.000 tons CO₂-ækvivalenter for perioden.

Denne fremskrivning stemmer ganske godt overens med de estimater, der er foretaget i EU, hvor der regnes med en 2-3 dobling af de emitterede mængder omregnet til CO₂-ækvivalenter i perioden 2008-12.

3.12.7 Effekten af den samlede regulering

Effekten af de to tiltag, afgifter og forbud, er estimeret ved at kigge på differencen mellem ovenstående fremskrivning med regulering og uden regulering. Nedenstående tabel summerer den samlede reduktion i drivhusgasser (opgjort i GWP) som følge af reguleringerne.

Tabel 2.1: Reduktion af de samlede industrigasser som følge af afgift og forbud (opgjort i kt CO₂ ækvivalenter)

Reduktionerne opgjort per type af industrigas fremgår af nedenstående tabel for udvalgte år.

Tabel 2.2: Oversigt over skønnede reduktioner af CO₂ udledninger som følge af de betragtede tiltag (kilotons CO₂-ækvivalenter)

Note "2010" er beregnet som gennemsnit for perioden 2008-2012

3.12.8 Økonomisk vurdering af udfasning af HFC gasser i kommercielle køleanlæg

Industrigasser anvendes, som ovenfor nævnt i en lang række forskellige sammenhænge, hvoraf kommercielle køleanlæg er den vigtigste. Baseret på ovenstående antagelser om udledninger af HFC gasser med og uden regulering, vil kommercielle køleanlæg i perioden 2008-2012 bidrage til en reduktion på i alt 133 kt CO₂ ækvivalenter per år i gennemsnit, hvilket svarer til ca. 35% af de totale reduktioner.

Forbudet indebærer, at pr. 1. januar 2007 må nye kommercielle køleanlæg ikke længere installeres med HFC som drivmiddel. Eksisterende anlæg må forsat blive efterfyldt med kølemiddel. Med en levetid på 15 år for et nyt køleanlæg vil udfasningen således tage adskillige år. Udskiftningen er antaget at starte tidligere i mindre omfang grundet afgiften. HFC drevene køleanlæg anvender HFC 134a eller HFC 404a.

Omkostninger er regnet som de omkostninger industrien vil skal dække (dvs. opgjort i markedspriser inkl. afgifter) samt som de gennemsnitlige samfundsmæssige omkostninger per ton CO₂ reduktion.

3.12.9 Antagelser

Omkostningerne ved at skifte HFC drevne køleanlæg ud med anlæg med mere miljøvenlige drivmidler (typisk CO₂) er estimeret på baggrund af en investeringskalkule for en typisk bruger af sådanne kommercielle køleanlæg.

Det vurderes at et køleanlæg med en kapacitet på 250 kg HFC kølemiddel repræsenterer et typisk anlæg. Omkostninger for selve køleanlægget vurderes af industrikilder at ligge på omkring 850,000 DKK (eksklusiv initialfyldning) ^[9].

Det antages at et CO₂ drevet anlæg vil være ca. 5% dyrere (i gennemsnit for alle kommercielle anlæg - større som mindre) inklusiv initialfyldning ^[10]. De forudsatte priser for kølemidler er sammenfattet i nedenstående tabel

Kilde: Miljøstyrelsen

Forskellen i de årlige driftsomkostninger mellem et HFC drevet og et CO₂ drevet anlæg antages kun at hidrøre fra forskelle i omkostninger for genopfyldning af kølemiddel. Der regnes med et årligt tab (og dermed genopfyldning) på 10% af den installerede mænge for et HFC anlæg mens for et CO₂ anlæg regnes med at der ikke er noget tab grundet behovet for et tættere cirkulationssystem.

3.12.10 Investeringskalkule set fra supermarkedernes side

Baseret på ovenstående antagelser fås følgende omkostningsforskelle mellem HFC drevet anlæg og CO₂ drevet anlæg.

Tabel 2.3: Privatøkonomiske konsekvenser ved at udskifte et HFC model anlæg med et CO₂ drevet model anlæg

*) en negativ værdi svarer til at der vil være en gevinst set over hele anlæggets løbetid ved at skifte til et CO₂ drevet anlæg.

Ved udskiftning af et 250 kg HFC 134a drevet anlæg med et CO₂ drevet vil et supermarked få en initial ekstrainvestering på ca. 75,000 DKK men grundet de lavere årlige driftsomkostninger ved det CO₂ drevne anlæg, vil totalomkostninger over 15 år og med en realrente 6% være ca. 24.000 højere. I forhold til et HFC 404a vil der derimod være en besparelse på ca. 85,000 ved et CO₂ drevet anlæg set over anlæggets levetid, grundet den højere pris og afgift på HFC 404a.

3.12.11 Samfundsmæssige omkostninger

Når man går fra den privatøkonomiske kalkule til den samfundsmæssige udgør den vigtigste korrektion at effekten af afgiften på industrigasser. Når de totale omkostninger ved at gå fra et HFC anlæg til et CO₂ drevet anlæg balancer (eller giver anledning til en besparelse ved HFC 404a) for supermarkederne, skylde det i høj grad at de ved at gå fra HFC gasser til CO₂ drevne anlæg sparer afgiften på HFC gassen. Denne afgiftsbesparelse modsvares imidlertid af et tab for de offentlige budgetter, så når man ser på økonomien fra hele samfundets side ser resultatet anderledes ud. Set over de 15 år ville staten i NPV få 60,000 DKK i afgiftsbetalinger ved et HFC 134a anlæg og 160.000 DKK for et HFC 404a drevet anlæg (begge med en kapacitet på 250 kg drivmiddel og en lækage rate på 10% per år).

Baseret på ovenstående antagelser vil de samfundsmæssige omkostninger for reduktionen af udledning af HFC gasser fra kommercielle køleanlæg udgøre 375 DKK/ton CO₂ og 125 DKK/ton CO₂ for udskiftning af hhv. et HFC 134a og et HFC 404a drevet anlæg. Forskellen mellem de to gasser skyldes dels ovenstående forskelle i omkostninger men også forskelle i Global Warming Potential af de to gasser.

Når man betragter udfasningen af de eksisterende anlæg i markedet baseret på fremskrivningerne med og uden regulering som præsenteret i afsnit 2, vil den gennemsnitlige omkostning for udfasning af HFC anlæg i perioden frem til 2016 udgøre ca. 200 DKK/ton CO₂.

I beregningerne er der medtaget dels investeringsomkostninger frem til 2016 men også de driftsomkostninger og emissionsreduktioner der vil hidrøre fra disse investeringer, dvs. yderligere 15 år frem i tiden. Beregningens hovedresultater er sammenfattet i nedenstående tabel.

Tabel 2.4: Tiltagets nøgletal

Følsomhedsanalyse.
Der er betydelig usikkerhed i forbindelse med en række antagelser, herunder hvad priser for et CO₂ drevet køleanlæg vil være i forhold til et CFC drevet anlæg. I basisberegningen er det antaget at der vil være en merpris på 5%, jf. tabellen ovenfor. Nedenstående tabel viser hvad skyggeomkostninger ville blive ved alternative antagelser om denne merpris.

Tabel 2.5: Tiltagets nøgletal

Fodnoter

[9] Kilde Miljøstyrelsen

[10] Kilde: Miljøstyrelsen

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 April 2005, © Miljøstyrelsen.