Miljøprojekt, 1008 – Værdisætning af tabt herlighedsværdi ved deponering - et litteraturstudie

Værdisætning af tabt herlighedsværdi ved deponering - et litteraturstudie

1 Introduktion

1.1 Motivation og baggrund
1.2 Problemstillinger
1.3 Teori og metode

1.1 Motivation og baggrund

I Danmark har de samlede årlige affaldsmængder til deponering været generelt faldende siden midten af 1980'erne. Således blev der i 1985 deponeret 39% af den samlede affaldsmængde, mens den deponerede affaldsmængde i 2001 kun blev deponeret ca. 10% af den samlede affaldsmængde. Ifølge Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008 (Regeringen 2003) er det målet, at maks. 9% af den samlede affaldsmængde deponeres i 2008. Trods de faldende affaldsmængder til deponering vil der dog også i fremtiden være behov for at deponere affald. Det vurderes i Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008, at udviklingen vil gå i retning af færre, men større deponeringsanlæg (Regeringen 2003). Blandt andet vurderes det, at ca. 60 deponier vil lukke inden 2009. Heraf vil 20 nedlukninger skyldes, at deponiet er fyldt op, mens de resterende vil blive lukket ned, da de ikke kan leve op til de nye krav i EU's deponeringsdirektiv (http://www.affaldsinfo.dk).

Deponering af affald rangerer lavest i affaldshierarkiet (forebyggelse, genbrug, genanvendelse, forbrænding med energiudnyttelse og deponering). Deponering er dermed den lavest prioriterede behandlingsform i Danmark. En prioritering, der også klart er afspejlet i EU's affaldspolitik. I Danmark må deponering kun anvendes, hvis affaldet ikke kan bortskaffes på et højere niveau i affaldshierarkiet, og ifølge målet i Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008 (Regeringen, 2003) er det målet, at der i fremtiden kun må deponeres affald, der ud fra en miljømæssig vurdering er hensigtsmæssig og forsvarligt at deponere.

Affaldsdeponering er den lavest prioriterede behandlingsform på grund af de indirekte effekter, der er forbundet med affaldsdeponering. De indirekte miljøeffekter skyldes, at materialer i affaldet, der udgør en ressource, eventuelt kunne genanvendes. Det gælder også energiindholdet, som går tabt, når affaldet deponeres. Derfor skal der til erstatning for de deponerede materialer indvindes nye råmaterialer med de miljøkonsekvenser, det kan indebære. Ud over de indirekte miljøeffekter er der en række direkte miljøeffekter ved affaldsdeponering. De direkte miljøeffekter skyldes hovedsagelig ændringer i landskabet samt emissioner af deponigas og perkolat (vand med indhold af udvaskede stoffer fra det deponerede affald) (http://www.affaldsinfo.dk).

Desuden medfører deponering af affald en række potentielle miljøpåvirkninger: drivhuseffekt og nedbrydning af ozonlaget (på grund af deponigas), samt yderligere en række potentielle miljøpåvirkninger i nærområdet: forurening af overfladevand, forurening af grundvand, toksiske gasser, lugt, støj, sygdomsspredende dyr (fugle, gnavere og insekter), flyvende affald og støv, eksplosions- og brandfare (på grund af deponigas), vegetationsskader (på grund af deponigas) og jordforurening.

1.2 Problemstillinger

I samfundsøkonomiske analyser af affaldsbehandlingsmetoder, hvor deponering er et af de udvalgte alternativer, ender beregningerne ofte med at pege på deponering som den affaldsbehandlingsmetode, der giver den mindste velfærdsmæssige omkostning til samfundet. Dette kan skyldes, at de indirekte og direkte miljøeffekter ved affaldsdeponering ikke er opgjort og værdisat i tilstrækkeligt omfang i forhold til de øvrige udvalgte alternativer. Derudover kan det skyldes, at der ikke er taget højde for andre velfærdsmæssige effekter, som fx den værdi (lokal)befolkningen tillægger effekten af tabet af et områdes herlighedsværdi. Disse værdier inddrages sjældent eller slet ikke, da der ikke findes danske opgørelser af tabt herlighedsværdi forbundet med nærhed til et affaldsdeponi. Det er naturligvis ikke kun vigtigt at inddrage værdien af sådanne effekter for affaldsdeponering, men også for de alternative affaldsbehandlingsmetoder ^[4] i den samfundsøkonomiske analyse. Det formodes dog, at befolkningen tillægger de afledte effekter fra et deponi større negativ værdi end fx eventuelt afledte effekter fra en genbrugsstation ^[5] og det kan således være betydningsfuldt for resultatet af en samfundsøkonomisk analyse af forskellige affaldsbehandlingsmetoder, om værdien af de afledte effekter regnes med.

I en rapport udarbejdet af COWI for EU i 2000 (European Commission 2000) gennemgås en række internationale værdisætningsstudier af eksternaliteter fra affaldsdeponier og affaldsforbrændingsanlæg. I rapporten konkluderes, at de hidtidige undersøgelsers resultater er præget af store usikkerheder samt af begrænset viden bl.a. omkring de langsigtede effekter af deponier. Det konkluderes, at der reelt ikke ud af analysen er fremkommet anvendelige estimater for eksterne effekter ved deponi, og det fremhæves, at der for at kunne udføre mere eksakte analyser i fremtiden især er behov for yderligere undersøgelser og »fremskaffelse« af data, der kan beskrive »pollution pathways« ^[6] samt dose-respons-funktioner ^[7] af forurening til jord og vand. Desuden mangler der mere information omkring værdisætning af »tabt herlighedsværdi« samt information vedrørende nationale præferencer. Informationer om nationale præferencer vil kunne være en hjælp i forbindelse med benefit-transfer.

Nærværende forstudie af værdisætning af tabt herlighedsværdi ved deponering tager udgangspunkt i COWI-rapportens (European Commission 2000) konklusioner og anbefalinger. Til forskel fra tidligere udførte litteraturstudier (fx European Commission 2000, Dengsøe 2001 og Brisson & Pearce 1995) vedr. eksternaliteter inkl. tabt herlighedsværdi fra affaldsdeponier er fokus i dette studie ikke at uddrage estimater til brug i en benefit-transfer-kontekst. Fokus er derimod på at samle og præsentere erfaringer og anbefalinger til videre brug ved et eventuelt dansk værdisætningsstudie af den del af eksternaliteterne, der vedrører tabt herlighedsværdi (kaldes i den internationale litteratur »disamenity values« eller »lost amenity values«) ved affaldsdeponering. Notatet er således afgrænset til udelukkende at handle om værdisætning af tabt herlighedsværdi forbundet med affaldsdeponering, og der tages ikke stilling til kritik af værdisætningsmetoder og eventuel mulighed for benefit-transfer af effekten af andre eksternaliteter fx målbar forurening. Der er ikke inden for projektets rammer mulighed for at se på forskelle i miljøbeskyttelseslovgivning og andre faktorer, der kan spille en rolle i forhold til risikoen for forurening og oplevelsen af eventuelle gener.

1.3 Teori og metode

Det teoretiske grundlag for notatet og dets fokus på værdisætning kan hentes i den rige litteratur om samfundsøkonomisk projektvurdering, herunder litteratur med fokus på værdisætning. På dansk kan fx nævnes Møller et al. (2000).

Litteraturstudiet gennemføres traditionelt ved søgninger i (miljø)økonomiske databaser fx econ.litt, søgninger på internettet, samt gennemgang af andre litteraturstudier (fx European Commission 2000). Der opstilles en bruttoliste over litteratur. Litteraturen scannes, og der udvælges de mest relevante titler til nærmere analyse. I den nærmere analyse er det målet at finde frem til den bedst anvendelige værdisætningsmetode til værdisætning af »tabt herlighedsværdi« samt at definere et scenario for værdisætningsanalysen.

Fodnoter

[4] Inkl. forbrændingsanlæg.

[5] Der er ikke identificeret undersøgelser, der har set på forskellen i velfærdsmæssige effekter mellem forskellige affaldsbehandlingsmetoder. Sådanne forhold kunne eventuelt indgå i den foreslåede undersøgelse.

[6] Forureningsmængder og art fra der, hvor forureningen opstår til der, hvor den har sin endelige påvirkning.

[7] Ændringen i miljøet som funktion af den mængde forurening, miljøet udsættes for.