| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Værdisætning af tabt herlighedsværdi ved deponering - et litteraturstudie

2 Litteraturanalyse

2.1 Husprisundersøgelser af eksterne effekter fra affaldsdeponier
2.2 Betingede værdisætningsundersøgelser af eksterne effekter fra affaldsdeponier

I dette kapitel præsenteres resultatet af en omfattende litteratursøgning efter relevant litteratur for værdisætning af tabt herlighedsværdi ved affaldsdeponering. Tabt herlighedsværdi defineres efter det engelske begreb »disamenity effects«, der dækker gener som lugt, fluer, måger, vindbåret affald, støj, forringet udsigt, trafik samt risiko for forurening. Effekten af tabt herlighedsværdi bestemmes på baggrund af, hvordan det enkelte individ oplever påvirkningen, altså hvordan det enkelte individs velfærd ændres. I forhold til forskellige former for forurening, der kan måles direkte, er tabt herlighedsværdi ikke målbar. Tabt herlighedsværdi kan kun afdækkes fuldstændigt ved at analysere individers oplevelse af effekten, og omkostningerne afhænger derfor ikke nødvendigvis direkte af en fysisk målbar ændring. De samlede omkostninger forbundet med tabt herlighedsværdi ved affaldsdeponering er et udtryk for summen af de gener, en række individer mener at være blevet udsat for fra et affaldsdeponi i form af fx gener fra fluer, lugt, forringet udsigt samt individets opfattelse af risikoen for forurening. Omkostningerne opgøres gennem et værdisætningsstudie, da der ikke findes nogen markedspris for sådanne gener. Opgørelsen af omkostningerne forbundet med tabt herlighedsværdi bør omfatte samtlige individer, der kan tænkes påvirket af denne form for eksterne effekter fra det/de pågældende affaldsdeponi/deponier.

Litteraturen er identificeret ved gennemgang af EVRI-databasen, econ.lit-databasen, søgning på www.google.com, US. EPA hjemmeside (http://www.epa.gov/) og samt ved gennemgang af litteraturhenvisninger i de behandlede artikler. En bruttoliste over identificeret relevant litteratur kan ses i bilag 1. Af de i alt 111 identificerede artikler er 40 værdisætningsundersøgelser o.l. gennemgået. Gennemgangen er baseret på de artikler, det har været muligt at fremskaffe inden for projektets rammer. En kort præsentation af de gennemgåede artikler findes i bilag 2-4, hvor værdisætningsundersøgelserne er opdelt efter værdisætningsmetode (husprisundersøgelse, betinget værdisætning og andet). Herunder følger en gennemgang af nogle udvalgte husprisundersøgelser og betingede værdisætningsundersøgelser.

2.1 Husprisundersøgelser af eksterne effekter fra affaldsdeponier

Affaldsdeponier betragtes ofte som en gene, fordi tilstedeværelsen af et deponi forbindes med blandt andet tung trafik, aflæsning, opfyldning, sortering, larm og lugt. Når folk er på udkik efter en byggegrund eller et hus, har de tendens til at associere nærhed til deponier med en forringet miljøkvalitet eller forringet livskvalitet. Står de med valget mellem to huse/grunde til samme pris og identiske på alle måder, på nær at det ene ligger tættere på et affaldsdeponi, vil en køber vælge det hus, der ligger længst væk fra deponiet. Kun hvis huset/grunden tilbydes til en lavere pris, vil køberne overveje huset i nærheden af deponiet som et passende alternativ. Markedsprisen for huset med nærhed til et deponi vil derfor være lavere for at kompensere køberen for en mindre attraktiv beliggenhed (Nelson et al. 1992b), og husprisforskellen på to ellers identiske huse vil således svare til den afledte værdi af mulige gener fra et affaldsdeponi., såfremt disse gener kan isoleres fra andre genekilder fx en motorvej i nærheden, der også kan påvirke husprisen.

I bilag 2 ses en oversigt over gennemgåede artikler vedrørende husprisundersøgelser af tabt herlighedsværdi ved affaldsdeponering. Flere kilder til lignende husprisundersøgelser findes i bruttolisten (bilag 1). De gennemgåede husprisundersøgelser giver ikke noget entydigt billede af »værdien« af de eksterne effekter forbundet med at bo i nærheden af et affaldsdeponi. Dog konkluderer hovedparten af analyserne, at der er en negativ effekt på huspriserne ved nærhed til et affaldsdeponi.

Af de 28 gennemgåede hedoniske undersøgelser vil jeg især fremhæve »A study to estimate the disamenity costs of landfill in Great Britain« (Defra 2003) som langt den mest omfattende undersøgelse. I denne undersøgelse tages udgangspunkt i 11.300 deponier og 329.047 hussalg fra 1991-2000 i Storbritannien ^[8], hvor husene ligger i maks. 4 miles afstand til et affaldsdeponi. Data vedr. deponier i England og Wales hentes i undersøgelsen fra »The Environment Agency (EA) Landfill Database«. Denne database indeholder data omkring alle kendte deponier i England og Wales og dækker placering af deponiet, areal, deponitype og affaldstype, ledig plads samt affaldsstrømme. EA databasen indeholder data for 9.901 deponier.

Data for skotske deponier er hentet fra »The Scottish Environmental Protection Agency« (SEPA). SEPA's database indeholder data for ca. 1400 deponier. Den skotske database skelner mellem, om deponiet er privat eller kommunalt ejet, og mellem, om deponiet kun er »landfill«, »landfill with another waste activity« eller »ex-landfill where there is waste activity on a former landfill site«. Der er registreringer for, hvornår deponiet er fyldt, hvornår det er reetableret, og hvornår man stoppede med at deponere affald på stedet.

I undersøgelsen skelnes der mellem deponier, der hhv. er lukket eller åbnet i perioden 1990-1994, og der skelnes ligeledes mellem deponier med forskellige typer affald, idet: the reason for distinguishing specialised sites recieving inert, hazardous and biodegradeable waste is that they are likely to be associated with different percieved disamenity effects for adjacent householders (Defra 2003).

For alle huse i husdatabasen er der i et GIS-baseret softwareprogram lagt en buffer på 4 miles rundt om hvert enkelt hus for at illustrere maksimumafstanden for effekten af tabt herlighedsværdi (disamenity effects). Rundt om hvert deponi blev der i et GIS-baseret softwareprogram lagt koncentriske ringe på 0-0,5, 0,5-2 og 2+ miles, idet det blev antaget, at tabet af herlighedsværdi opleves ens hele vejen rundt om deponiet.

I undersøgelsen gøres en række antagelser, der også kan være relevante under danske forhold. Det antages bl.a., at markedssegmentering kan håndteres ved at opdele husmarkedet på amtsniveau. Det antages, at indkomst- og alderseffekt i forhold til markedssegmentering kan håndteres yderligere ved at anvende socioøkonomiske og huskarakteristika variabler, og at ændringer i prisudviklingen på husmarkedet kan modelleres ved at bruge tidsseriedummier.

Analysen viser betydelige regionale forskelle i påvirkningen fra affaldsdeponier. Der vises desuden, at forskellige typer deponier har forskellige geneeffekter. Deponier, der kun modtager 100% bionedbrydeligt affald, og deponier, der kun modtager 100% inert affald, viser ikke nogen signifikant effekt på huspriserne, hvorimod deponier, der modtager store mængder af farligt affald, viser samme negative effekt som gennemsnitdeponier. Disse resultater kunne tyde på, at folk ikke opfatter mulige gener som fx lugtgener fra bionedbrydeligt affald så negativt som risikoen for gener, fx forurening fra farligt affald.

Undersøgelsen vurderer, at deponi-afstands-funktionen bør have så fri en funktionel form som muligt ^[9], og bør estimeres af data. Derfor anvendes den såkaldte residual-tilgang ^[10] til estimering af huspriseffekten af nærhed til et deponi. I forhold til endogenitets-problemet ^[11] anbefales at inddrage husholdningernes indkomst eller, i mangel af bedre, inddrage områdekarakteristika både som proxy for indkomsten og som en uafhængig faktor, der påvirker husprisen. Markedssegmentering tages der højde for ved at betragte de enkelte counties (amter) som separate markeder.

Undersøgelsen konkluderer, at husprisen gennemsnitligt reduceres med £5.500 inden for 0,25 miles af et deponi, og £1.600 inden for 0,25-0,5 miles fra et deponi. Disse værdier omregnes i artiklen til at svare til et 95% konfidensinterval for nutidsværdi-estimatet for tabt herlighedsværdi mellem £334.350 og £478.990 pr. affaldsdeponi i Storbritannien.

På trods af at denne undersøgelse har været meget omfattende, kan der dog rettes en kritik af antagelsen om, at tabt herlighedsværdi opleves ens hele vejen rundt om deponiet. Ved denne antagelse er der ikke taget højde for, at lugtgener kan variere i forhold til den herskende vindretning. Ligeledes er der ikke taget højde for, at der ved de enkelte deponier kan være forskelle i graden af visuelle gener og risiko for forurening, afhængig af hvilken side af deponiet huset ligger på. Desuden er der i undersøgelsen ikke gjort noget forsøg på at afdække graden af de forskellige former for gener, samt hvilke af de mulige gener der har betydning for husprisforskellen. Da der er tale om en landsdækkende undersøgelse, kunne det derudover have været relevant at undersøge, om de estimerede regionale forskelle i påvirkningen fra affaldsdeponier kan skyldes forskelle i befolkningens præferencer og risikoopfattelse.

Befolkningens risikoopfattelse har været inddraget i en noget mindre husprisundersøgelse af McClelland et al. (1990). Denne undersøgelse udvikler, ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse besvaret af 768 respondenter, en skala til at måle sundhedsrisikoen omkring et deponi, sådan som risikoen opfattes af befolkningen, og ikke som eksperter vurderer den. Sammenligning mellem befolkningens subjektive risikoopfattelse og eksperters objektive risikovurdering viser, at subjektive sundhedsrisici har tendens til at være overestimater for den objektive risiko. Den estimerede sundhedsrisiko anvendes i en husprisundersøgelse for 181 hussalg, hvor det konkluderes, at variablen for sundhedsrisiko er signifikant, mens afstandsvariablen er insignifikant. Der estimeres en husprisstigning på 4% efter lukning af et deponi.

2.2 Betingede værdisætningsundersøgelser ^{[12] [13]} af eksterne effekter fra affaldsdeponier

I forhold til mængden af husprisundersøgelser af eksterne effekter fra affaldsdeponering findes der kun relativt få betingede værdisætningsstudier inden for dette område. I bilag 3 præsenteres fem betingede værdisætningsstudier. Tre af undersøgelserne estimerer respondenters betalingsvilje (WTP)/ kompensationskrav (WTA) i forbindelse med placering af et deponi, et studie er en contingent choice-undersøgelse ^[14] af placering af et deponi, og det sidste studie undersøger respondenters betalingsvilje for reducerede gener fra et allerede etableret deponi. I dette afsnit har jeg valgt at referere tre ret forskellige betingede værdisætningsundersøgelser for at give et billede af, hvor mange forskellige aspekter en betinget værdisætningsundersøgelse kan rumme i forhold til en husprisundersøgelse.

I en amerikansk undersøgelse interviewes 150 respondenter bosiddende inden for 4 miles af et kommunalt affaldsdeponi i Tennessee (Roberts et al. 1991). Undersøgelsen estimerer folks betalingsvilje (WTP) for, at et planlagt deponi placeres et andet sted. Den hypotetiske betaling tænkes som en årlig betaling igennem skatten eller som en højere affaldsindsamlingsafgift. De indbetalte penge skulle gå til en fond, der ville gøre det muligt at placere deponiet langt væk fra beboede områder. Respondenterne blev grundigt informeret om mulige helbredspåvirkninger samt risikoen for forurening fra deponiet. Respondenterne blev ud over WTP bedt om at svare på spørgsmål om antal personer i husholdningen, alder, køn, indkomstniveau, uddannelse, ejer eller lejer af huset, hvor mange år de har boet i kommunen, hvor de fik deres drikkevand fra (en privat boring, en kilde eller gennem en vandledning fra byen) samt om afstanden fra deres hus til det planlagte deponi. Respondenterne blev desuden bedt om at tilkendegive, om de var meget bekymrede, noget bekymrede eller ikke bekymrede for eventuelle sundhedsrisici fra deponiet. På baggrund af svarene fra WTP-spørgsmålene estimeres ved hjælp af. OLS ^[15] en funktion, der beskriver forholdet mellem husholdningskarakteristika og husholdningens betalingsvilje. Undersøgelsen konkluderer blandt andet, at husholdninger med høje indkomster også havde højere WTP. Husholdninger længere væk fra deponier havde lavere WTP. Husholdninger, hvis drikkevand kunne være i fare for at blive forurenet, havde en større WTP, og husholdninger, der generelt var bekymrede for sundhedsrisikoen forbundet med deponier, havde højere WTP. Den gennemsnitlige betalingsvilje (WTP) estimeres til $227 pr. husholdning pr. år (1991-priser) for ikke at have et deponi inden for 4 miles afstand af huset.

En anden amerikansk undersøgelse (Groothuis et al. 1997) undersøger ikke respondenternes betalingsvilje, men estimerer derimod respondenternes kompensationskrav (WTA) for at acceptere placeringen af et deponi. Undersøgelsen foretages ved hjælp af et postomdelt spørgeskema fordelt til 34.500 husholdninger, med en svarprocent på 43%. For at kunne sammenligne WTA og WTP stiller undersøgelsen dog også et »open ended« WTP-spørgsmål (betalingsvilje for at deponiet placeres et andet sted). Det vurderes, at de to mål ikke er sammenlignelige, og der argumenteres for, at forskelle i de to mål kan skyldes en større tendens til protestsvar ved WTP spørgsmål i forhold til WTA-spørgsmål. Artiklen peger på, at forskellen i andelen af protestsvar kan skyldes, at respondenterne ikke accepterer statens ret til at placere et deponi. Respondenterne mener derimod, at retten til beslutningen om en evt. placering tilfalder beboerne i det berørte område. Respondenterne protesterer derfor mod at skulle betale for at undgå placeringen i området, da de mener, de i forvejen har retten til området. WTA-undersøgelser vil derfor kunne resultere i færre protestsvar, da metoden tager udgangspunkt i, at respondenterne har ejendomsretten, og derfor skal kompenseres, hvis de skal acceptere placeringen af et deponi. Undersøgelsen konkluderer, at både størrelsen af kompensation, subjektiv risikoopfattelse og demografiske variable spiller en rolle i forbindelse med accept af placeringen af et deponi. WTA pr. husholdning estimeres til ca. $1400 pr. år (1992-priser).

I den sidste amerikanske undersøgelse (Opaluch et al. 1993) er spørgsmålet ikke, hvor meget respondenterne er villige til at betale for ikke at få placeret et deponi i nærheden af, hvor de bor, eller hvor meget de er villige til at acceptere i kompensation for at acceptere en sådan placering. Tilgangen er derimod, at respondenterne skal vælge mellem to hypotetiske placeringer af et affaldsdeponi, og der er således tale om en »contingent choice«-undersøgelse. Fokus er på de forskelle, der er i trade-offs i forhold til prisen på valgmulighederne. Beskrivelsen af den hypotetiske placering og den tilknyttede pris varieres i spørgeskemaerne for at få afsløret de faktorer, der spiller en rolle i befolkningens vægtning af placeringens karakteristika. Det fremhæves, at der blev brugt lang tid på forarbejdet med design af undersøgelsen og test i fokusgrupper for at være sikker på, at spørgeskemaet var forståeligt for respondenterne. Gennem arbejdet med fokusgrupperne fandt man ud af, at der var behov for at give en betydelig mængde information blandt andet om den nuværende affaldspolitik og om den hypotetiske placering af affaldsdeponiet. Denne mængde baggrundsinformation ville være for omfattende at sende ud i en postomdelt spørgeskemaundersøgelse, og det blev vurderet, at personinterview var nødvendige. Til brug ved personinterviewene blev der produceret en 6-minutters-video, og ved brug af denne fik alle respondenter nøjagtig den samme information. Den hypotetiske placering af et deponi blev beskrevet ud fra 6 områdekarakteristika: vådområdeareal, landbrugsareal, skovareal, grundvandskvalitet, vildthabitat og udgift pr. husholdning i området. Ud over valget mellem to placeringer skulle respondenterne afsløre en række socioøkonomiske karakteristika; alder, indkomst, uddannelse, køn og hvilken region han/hun bor i. I alt 1151 respondenter blev interviewet i undersøgelsen, og det kunne konkluderes, at de vigtigste faktorer i forhold respondenters beslutningsprocesser ved valg af deponiplacering var kvaliteten af grundvand og overfladevand.

Illustreret ved disse tre betingede værdisætningsundersøgelser ses, at der er rig mulighed for at inddrage anden information end hus-, område- og deponikarakteristika, og det er vist, at blandt andet respondenternes bekymring for sundhedsrisiko spiller en væsentlig rolle i de estimerede betalingsviljer. Desuden spiller karakteristika som grundvandskvalitet i området en rolle for sandsynligheden for at opnå accept af en deponiplacering blandt respondenterne.

Fodnoter

[8] Det ligger uden for projektets rammer at undersøge forskelle mellem udenlandsk og dansk miljølovgivning og andet, der kan påvirke resultatet af værdisætningsundersøgelser.

[9] Altså ikke være låst fast i en funktionel form på forhånd, men lade den funktionelle form bestemmes af data, fx ved at anvende Box Cox til bestemmelse af den funktionelle form.

[10] Se Defra (2003) kap. 5 for en nærmere beskrivelse af residualtilgangsmetoden.

[11] Endogene forklarende variabler i en multipel regressionsmodel er variabler, der er korrelerede med fejlleddet. Endogene variabler bør ikke indgå i modellen, da de giver problemer ved estimeringerne.

[12] Den betingede værdisætningsmetode – også kendt som contingent valuation method (CVM)– er en såkaldt »stated preference« værdisætningsmetode, der benytter respondeters udtrykte præferencer ved at stille direkte spørgsmål om den enkeltes præferencer i forhold til en hypotetisk problemstilling/miljøændring.

[13] Det ligger uden for projektets rammer at undersøge forskelle mellem udenlandsk og dansk miljølovgivning og andet, der kan påvirke resultatet af værdisætningsundersøgelser.

[14] Contingent choice-værdisætningsmetoder, også kaldet conjoint analysis, benytter respondenters valg mellem grupper af goder/karakteristika, hvor en af goderne/karakteristika er prisen på godebundtet.

[15] OLS – »ordinary least squares« – en metode til estimering af parametrene i en multipel regressions model. OLS estimatet opnås ved at minimere summen af de kvadrerede residualer.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Maj 2005, © Miljøstyrelsen.