Miljøprojekt, 1008 – Værdisætning af tabt herlighedsværdi ved deponering - et litteraturstudie

Værdisætning af tabt herlighedsværdi ved deponering - et litteraturstudie

3 Benefit-transfer

Når der nu er gennemført så mange udenlandske værdisætningsundersøgelser af tabt herlighedsværdi forbundet med affaldsdeponering, kunne det forekomme oplagt og i den grad tids- og omkostningsbesparende at anvende de estimerede værdier til en såkaldt benefit-transfer, hvor estimaterne fra udenlandske undersøgelser overføres til danske forhold. Benefit-transfer af værdisætningsestimater for eksterne effekter af affaldsdeponering er tidligere foretaget i bl.a. Brisson & Pearce (1995), Dengsøe (2001) og European Commission (2000).

Undersøgelsen af European Commission (2000) havde til formål at give et overblik over de miljømæssige eksternaliteter, der skal tages højde for, når man evaluerer forskellige affaldsbehandlingsmetoder, samt at give et bud på, hvordan disse miljømæssige eksternaliteter kan inddrages i cost-benefit-analyser. Rapporten ser på eksternaliteter ved affaldsforbrænding og affaldsdeponering. I forhold til tabt herlighedsværdi ved affaldsdeponering ser rapporten på 3 værdisætningsstudier (inkl. Brisson & Pearce 1995). I mangel af europæiske værdisætningsestimater anbefales at anvende betalingsviljeestimaterne fra bl.a. Brisson & Pearce (1995). Der gøres dog opmærksom på, at man bør tage højde for, at disse estimater er baseret på en række amerikanske undersøgelser. Ved brug af estimaterne fra Brisson & Pearce (1995) vil det være nødvendigt at justere estimaterne for at opnå en mere præcis analyse, da det er sandsynligt, at der er forskel på befolkningens præferencer i hhv. USA og EU. I undersøgelsen konkluderes bl.a., at der er behov for mere viden om værdisætning af effekten af tabt herlighedsværdi (disamenity impacts) i de europæiske lande samt information om nationale præferencer til brug i benefit-transfer-sammenhænge. På baggrund af denne undersøgelse vurderes det ikke at være realistisk at overføre værdisætningsestimater fra amerikanske undersøgelser til danske forhold uden at kunne tage højde for forskelle i befolkningens præferencer.

I tråd med European Commission (2000) konkluderer Dengsøe (2001), på baggrund af en gennemgang af eksisterende værdisætningsstudier, at disse er »kendetegnet ved usikkerhed og mangelfuld viden om de samfundsmæssige skadesomkostninger ved affaldsbehandling« (p. 8), samt at benefit-transfer ikke vurderes at være særlig egnet inden for dette område, »da værdierne kan være tids- og stedspecifikke, dvs. knyttet til bestemte perioder eller områder« (p. 8).

En undersøgelse af Beukering et al. (1998) når ligeledes frem til at konkludere imod benefit-transfer på affaldsområdet. På baggrund af en større undersøgelse af multilaterale finansielle institutioners ^[16] erfaringer med værdisætning inden for vand- og affaldssektoren konkluderer Beukering et al. (1998, p. 3) således at: »benefit transfer is generally considered to be rather difficult to apply in the water and waste sectors as a result of the extreme site and time specific characteristics of these projects«.

Af de tre refererede undersøgelser fremgår det, man skal være overordentlig varsom med at overføre værdisætningsestimater fra et set-up til et andet.

Forudsættes forskellige landes affaldspolitik at afspejle befolkningernes præferencer, kan man ved at sammenligne den faktisk førte politik få et indtryk forskellighederne i befolkningernes præferencer. Store forskelle vil vanskeliggøre benefit-tranfer.

Langt størstedelen af de behandlede værdisætningsundersøgelser er amerikanske. I USA er der ifølge Christensen (2004) tradition for, at stort set alt affald deponeres, og ifølge http://www.zerowasteamerica.org/Statistics.htm er affaldsbehandlingen i USA: in a state of anarchy with no effective federal plan in place to maximize recycling and minimize waste. Man kan dog på US. EPA's hjemmeside (US. EPA 2001) læse, at USA siden 1989 har anvendt et hierarki for affaldsbehandlingen, hvor deponering præfereres lavest, svarende til det europæiske affaldshierarki. På trods af dette hierarki blev der i 2001 deponeret 55,7% af de 229 millioner ton husholdningsaffald produceret i 2001. Antallet af deponier i USA er faldet fra 8.000 i 1988 til 1.858 i 2001, mens kapaciteten dog er forblevet relativ konstant, idet nye deponier er langt større end de ældre.

Storbritannien producerer årligt omkring 400 millioner ton affald, heraf stammer ca. ¼ fra husholdninger samt handels- og industrivirksomheder. Størstedelen af affaldet deponeres, men ca. 35% af industrielt og kommercielt affald og 12% af husholdningsaffaldet genbruges eller komposteres. Storbritannien er, som Danmark, medlem af EU og derfor underlagt samme overordnede affaldspolitik. Det betyder, at Storbritannien, på grund af EU's deponerings direktiv, inden for de næste 20 år vil skulle foretage en betydelig reduktion i mængden af bio-nedbrydeligt affald, der deponeres (Defra 2003b).

I Danmark har politikken siden 1997 været, at der hverken må deponeres husholdningsaffald eller andet brændbart affald. Danmark og de danske affaldsdeponier adskiller sig derfor betydeligt fra både amerikanske og britiske deponier ved, at en forholdsvis lille del af affaldet deponeres, mens en stor del forbrændes med energiudnyttelse. Det forekommer derfor oplagt, at effekten af tabt herlighedsværdi ved danske affaldsdeponier ikke umiddelbart vil være sammenlignelig med de amerikanske og britiske resultater, og benefit-transfer af udenlandske estimater vil ikke give meget mening.

Alle disse forhold taler således imod benefit-transfer mellem forskellige lande. En anden mulighed for benefit-transfer kunne være overførsel af indenrigsestimater, da man således kommer ud over eventuelt store forskelle i forhold til forskellige nationaliteters præferencer. Det har dog ikke været muligt inden for projektets rammer at identificere undersøgelser af indenrigs-benefit-transfer, og det er således ikke muligt at sige noget om, i hvor høj grad befolkningens præferencer varierer inden for landets grænser.

Fodnoter

[16] International Finance Corporation, World Bank, Inter-American Development Bank, Asian Development Bank og European Bank for Reconstruction and Development.