|
Kortlægning af kemiske stoffer i tekstilfarver 1 Kortlægning
1.1 DefinitionTekstilfarver til hobbybrug defineres i denne sammenhæng som produkter, der er beregnet til indfarvning og dekorering af tekstiler og tekstile overflader, og som ikke er beregnet til industrielt brug. 1.2 FormålFormålet med kortlægningen er at identificere, hvilke produkter af tekstilfarver der sælges i Danmark, og i hvilke mængder disse produkter sælges til institutioner og privat brug. 1.3 FremgangsmådeFor at kortlægge leverandører af tekstilfarver til det danske marked er følgende aktiviteter inkluderet:
For at kortlægge hvilke tekstilfarver, der findes på det danske marked til hobbybrug, er detailhandlen blevet besøgt – herunder Dansk Supermarked (Føtex og A-Z), COOP (Kvikly Xtra), Søstrene Grene, Panduro Hobby og Stof & Stil. Medlemmer af Fællesrådet for formnings- og hobbymaterialer (FFFH), der er en forening af producenter, importører og forhandlere af hobbymaterialer i Danmark, er blevet kontaktet skriftligt med telefonisk opfølgning i de tilfælde den skriftlige henvendelse ikke umiddelbart resulterede i brugbare oplysninger. Fællesrådet består i dag af 25 virksomheder ligeligt fordelt mellem producenter, importører og forhandlere. De medlemmer der arbejder med tekstilfarver er angivet som: A.V. Form A/S, Brio A/S BB Institutionssalg, Creativ Company, Vestergaard A/S, Nordform, Panduro Hobby A/S, Pébéo Color Scandinavia ApS og Schjerning's Farver A/S. På Internettet er der søgt efter yderligere udbydere af tekstilfarver, hvilket ikke førte til flere leverandører. Dette er desuden suppleret med en undersøgelse af indkøb af tekstilfarver til brug på tekstil- og designskolerne, Danmarks Designskole og TEKO samt i kommunale institutioner samt tekstil- og designskolerne Danmarks Designskole og TEKO. Der har således været kontakt til fem større kommuner. Det skal her præciseres, at dette ikke er en dækkende undersøgelse af kommunernes indkøbsmønstre, men udelukkende udgør en mindre stikprøve. De tre kommuner oplyser, at de har fælles indkøbsordninger for alle kommunes skoler, institutioner m.v., hvilket i praksis betyder, at kommunen har indgået aftale med en eller flere forhandlere, hvor al indkøb af hobbymaterialer skal foretages. To kommuner oplyser, at der ikke er indgået fællesaftaler for indkøb af hobbymaterialer. Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S oplyser, at der ikke foreligger en indkøbsaftale for hobbymaterialer. Kontakten til kommunerne og Indkøbs Institutionerne gav ingen nye udbydere af tekstilfarver. Alle kortlagte produkter udbydes både til private og institutioner. Bortset fra at farver til hånd- og maskinfarvning primært anvendes til privat brug, er der ikke markante forskelle på, hvilke typer produkter der anvendes privat og i institutionerne. Under kortlægningen blev der fundet frem til i alt 42 produkter, af hvilke de fleste produkter forhandles i forskellige farvevarianter. Hovedparten er fremstillet i Danmark, Frankrig, Tyskland, England og Fjernøsten. På baggrund af oplysninger om produktionsmængder og vurderinger fra FFFH skønnes det, at der i alt i 2002 blev solgt godt 30.000 kg tekstilfarvepræparater til hobbybrug i Danmark. Ca. 80% af produkterne sælges via FFFH's medlemmer. For 11 produkter er det ikke inden for projektets tidsramme lykkes at fremskaffe oplysninger om indholdsstoffer, hvilket betyder, at vi ikke har været i stand til at få oplysningerne fra virksomhederne indenfor den tid og med de ressourcer, der har været til rådighed. Generelt gælder dette for produkter fra leverandører, der ikke er medlemmer af FFFH. 1.4 ProdukterUndersøgelsen resulterede i opdeling af tekstilfarver i to hovedgrupper:
De to hovedgrupper er endvidere opdelt i fem forskellige undergrupper opdelt efter brug og effekt. De angivne mængdefordelinger anført i afsnit 1.4.1 og 1.4.2 er skønnet ud fra de foreliggende oplysninger om importerede og producerede mængder til det danske marked og vurderinger fra FFFH. 1.4.1 DekorationsfarverDenne gruppe omfatter produkter beregnet til dekoration af materialer. Produkterne anvendes kun på begrænsede områder og dermed kun i begrænsede mængder. Forbruget inden for denne gruppe udgør under 20% af det totale forbrug af tekstilfarver. 1.4.1.1 FiltspidspenneProdukterne omfatter penne med filtspids (også kaldet tekstiltusser). Filtspidspenne er specielt velegnet for dekoration på T-shirts og bomuldstøj. Forskellige spidser benyttes til at opnå forskellige effekter og tykkelser af stregerne. 1.4.1.2 Pop-up farverGruppen omfatter produkter, der efter tørring "popper" op ved varmepåvirkning. Farverne bruges som konturfarver og til mindre motiver. 1.4.1.3 TransferfarverDisse farver overføres fra et bæremedie af plast til tekstilet under påvirkning af varme. Farven males på bæremediet. Når farven er tør, danner den en modstandsdygtig blød film, der kan overføres til de fleste tekstiler. Efter at motivet er fikseret, kan det pilles af og placeres på ny eller opbevares til senere brug. 1.4.2 Produkter til indfarvning af tekstilerDenne gruppe omfatter produkter, der er beregnet til at indfarve eller påføre større arealer. Over 80% af den anvendte mængde tekstilfarver ligger inden for denne gruppe. 1.4.2.1 Farver til hånd- og maskinfarvningGruppen omfatter produkter beregnet til indfarvning/genfarvning af metervarer og færdigvarer i vaskemaskiner eller ved håndfarvning i kar. Denne gruppe adskiller sig fra de øvrige ved, at produkterne hovedsageligt anvendes i private husstande. Antallet af produkter inden for denne undergruppe er begrænset. 1.4.2.2 StoffarverGruppen omfatter flydende farveopløsninger, der påføres tekstilet med penne, pensler og lignende, til silkemaling og stoftryk. Denne undergruppe er langt den største med hensyn til antal af forskellige produkter. 1.5 MærkningsordningerUnder kortlægningen er der fundet produkter mærket med CE-mærket og med Fællesrådets egen mærkning. Disse produkter udbydes både til private og institutioner. 1.5.1 CE-mærketCE-mærket angiver, at produktet lever op til en europæisk standard. Mærket påføres af producenten eller importøren og fortæller, at produktet lever op til regler om sikkerhedskrav, der er vedtaget for den pågældende type af produkter i EU. Produkter, som kan anvendes som legetøj eller anbefales til specifikke stykker legetøj, skal leve op til sikkerhedskravene for legetøj. Disse krav findes i Bekendtgørelse nr. 329 af 23/05/1995 om Sikkerhedskrav til legetøj og produkter, som på grund af deres ydre fremtræden kan forveksles med levnedsmidler og i de standarder, der henvises til i denne bekendtgørelses bilag 3. Det er specielt reglerne om kemiske egenskaber, der er relevante for tekstilfarver. Reglerne siger, at produktet ved brug ikke må udgøre en sundhedsrisiko som følge af indtagelse, indånding eller berøring med huden, slimhinderne eller øjnene. Produktet må ikke indeholde farlige stoffer. Der er desuden krav til maksimal biotilgængelighed pr. dag af forskellige tungmetaller i henhold til CEN-standard nr. EN71-3 i Legetøjsbekendtgørelsens bilag 3. Blandt de registrerede tekstilfarver er to produkter CE-mærket og for et produkt er det anført, at det lever op til reglerne for legetøj efter standarden EN71-3. 1.5.2 Fællesrådet for formnings- og hobbymaterialerFællesrådet for formnings- og hobbymaterialer (www.fffh.dk) har udarbejdet en række krav til formnings- og hobbymaterialer, som skal sikre, at materialerne ikke har en uønsket effekt på miljøet og ikke unødigt påvirker børns sundhed og trivsel. Samtidig skal kravene sikre et reelt grundlag at vurdere de aktuelle produkter på. Kravene indebærer blandt andet, at hvert produkt skal følges af et dansk sikkerhedsdatablad, udarbejdet i henhold til Arbejdstilsynets regler (Leverandør brugsanvisning). Produkterne placeres i en af fire kategorier (A, B, C eller D). Indplaceringen i kategorier skal ifølge reglerne fremgå på hyldeforkant, i kataloger og i andet materiale. 1.5.2.1 Kategori AKan benyttes af børn fra 3 år. FFFH's regler for gruppe A produkter er skrappere end dansk lovgivning foreskriver. For at produkter kan indplaceres i kategori A, skal de leve op til de krav, der er anført nedenfor:
1.5.2.2 Kategori BKan benyttes af børn fra 3 år under kyndig vejledning af voksne. Meget lavt indhold af farlige stoffer. Produktet lever op til legetøjsbekendtgørelsens krav. 1.5.2.3 Kategori CMå ikke benyttes af børn og unge under 15 år. Produktet lever ikke op til legetøjsbekendtgørelsens krav. 1.5.2.4 Kategori DMå kun benyttes af voksne. Produktet er fareklassificeret. Alle kortlagte produkter, med undtagelse af ét produkt, er vandbaserede. Af alle produkter er 24 oplyst at være A-mærket. Mærkningen fremgår af sikkerhedsdatablade og/eller produktinformation. Der er fundet fire produkter, som er oplyst at være C-mærket samt ét produkt, som er D-mærket. En silkefarve er indplaceret i gruppe C pga. indhold af ethanol og diethylenglycol. En fortynder til denne farve er indplaceret i gruppe D grundet indhold af ethanol og butyldiglycol. Øvrige produkter indplaceret i gruppe C er to "finish" produkter (lak med glimmer), der påføres tekstilfarverne som en slutbehandling (men som ikke er en nødvendig del af processen) og et limpræparat, der sælges som tilbehør til tekstilfarveprodukterne. Der ud over er to produkter klassificeret som hhv. sundhedsskadeligt (Xn) og lokalirriterende (Xi) og vil dermed blive indplaceret i kategori D efter Fællesrådets regler. Det drejer sig om farveprodukter til hånd- og maskinfarvning. For de øvrige produkter mangler oplysninger (se 1.3). 1.6 IndholdsstofferDer er generelt fire grundkomponenter i et typisk farveprodukt: 1. Bindemiddel 1.6.1.1 BindemidlerBindemidlerne har til opgave at binde farven til underlaget. Det er små polymerer (acryl- og urethanbinderer til pigmentfarvning) i en vandig opslæmning (dispersion). Typisk bruges der 3-5 monomerer til ét produkt f.eks. butylacrylat og vinylacetat. Indholdet af restmonomerer ligger på niveauer fra 0,001% til 0,1%. Produkternes indhold af bindemiddel varierer meget. I nærværende undersøgelse indgår produkter med et bindemiddel indhold fra ca. 15-98%. 1.6.1.2 OpløsningsmidlerOpløsningsmidlet skal holde bindemidlet og pigmentet flydende og give produktet den rette konsistens. Det skal fordampe under tørringen, således at farven bliver fast. I produkter som tekstilfarver til hobbybrug vil opløsningsmidlet typisk være vand. Koncentrationen af opløsningsmiddel i de enkelte produkttyper varierer meget. Indholdet varierer i nærværende undersøgelse fra 20% op til mere end 80%. 1.6.1.3 PigmenterHvide pigmenter som f.eks. titandioxid og calciumcarbonat bruges ofte til at give fylde til produktet, hvor den tonede pigment giver farven til produktet, når den skal være alt andet end hvid. Der findes naturlige uorganiske pigmenter som f.eks. okker, grafit og umbra samt syntetiske uorganiske pigmenter som titandioxid, zinkoxid og blychromat. Pigmenter er generelt uopløselige, hvorfor de fleste farver er suspensioner. Organiske pigmenter/farvestoffer kan ligeledes findes i naturen som f.eks. indigo og klorofyl eller som syntetisk fremstillede farvestoffer som azo-, anthrachinon- og acridinpigmenter/farvestoffer. Reaktivfarvestoffer er især velegnede til cellulosefibre, f.eks. bomuld, hvor farvestoffet danner en kovalent binding (kemisk binding) til cellulosefiberen. Pigmenter er ikke opløselige i vand og fastholdes til fiberens overflade ved hjælp af et bindemiddel, som omgiver pigmentpartiklerne og "klæber" dem til fiberens overflade. Syrefarvestoffer er især velegnede til farvning af uld, hvor syrefarvestoffets reaktive gruppe (sulfonsyregruppe) knytter sig til uldens aminogrupper. Indholdet af pigmenter og farvestoffer i farvestofprodukterne afhænger af farvenuancen. Lyse nuancer indeholder mindre mængder af pigmenter og farvestoffer end mørke. Indholdet varierer i nærværende undersøgelse fra <5% til over 65%. 1.6.1.4 AdditiverDer findes mange typer af additiver. Ofte vil der være tilsat opløsningsmidler som filmdannelsesmiddel, som sikrer, at filmen flyder sammen. Det kan være stoffer som butylglycol og mineralsk terpentin (hurtigt fordampende) eller propylenglycol og butyldiglycol, som er mere langsomt fordampende. Indholdet af filmdannelsesmidler vil typisk være på et niveau fra få procent til mere end 10% afhængig af, hvor blank overfladen på produktet er. Konserveringsmidler skal reducere risikoen for vækst af bakterier og svampe. Det ses ofte at være en blanding af isothiazoloner. Overfladeaktive stoffer som tensider, phosphater og silikoner kan tilsættes for at stabilisere bindemiddel dispersionen og befugte pigmenter og overflader. Nogle farveprodukter er tilsat blødgørere som f.eks. phthalater for at gøre det tørre produkt mere fleksibelt, hvorimod andre er blødgjort ved opbygningen af polymeren. Dannelse af visse polymersystemer sker under tilstedeværelse af en hærder, typisk en amin-forbindelse. Endelig kan nævnes, at de vandbaserede produkter kan indeholde befugtningsmidler oftest højtkogende polære forbindelser som f.eks. glycoler for at nedsætte overfladespændingen. 1.6.2 Indholdsstoffer i produkterneLangt den overvejende del af de kortlagte produkter er opløselige i vand og skal ikke klassificeres efter Miljøstyrelsens mærkningsregler. Der ses dog hyppigt indhold af stoffer, som optræder på Bekendtgørelse nr. 439 af 3. juni 2002 Listen over farlige stoffer men i så ringe mængder, at produktet ikke skal mærkes. Hovedparten af tekstilfarverne er baseret på reaktivfarvestoffer og pigmenter, enkelte på syrefarvestoffer. Kortlægningen har afdækket brugen af følgende konserveringsmidler: 5-chlor-2-methyl-4-isothiazolin-3-on/2-methyl-4-isothiazolin-3-on (kathon), phenoxyethanol og parabener. Konserveringsmidler er tilsat i mængder fra 9 og op til 2000 ppm. Enkelte produkter er opløsningsmiddelbaserede, hvor de anvendte opløsningsmidler er ethanol, diethylenglycol og 2-amino-2-methylpropanol. 1.6.3 Valg af produkter og valg af analyserI samråd med Miljøstyrelsen blev der udvalgt 15 produkter ud fra betragtninger om at medtage produkter fra de forskellige produktgrupper (afsnit 1.4), danske og udenlandske varer, produkter der kommer fra forskellige salgssteder (postordre, specialforretninger og supermarkeder), og produkter der sælges i stor mængde. Princippet for valget af analyser er, at der indledningsvis foretages en kvalitativ screening af et større antal produkter, og på baggrund af analyseresultaterne foretages en kvantitativ analyse af udvalgte produkter. De indledende kvalitative analyser omfatter røntgenanalyse for metaller og GC/MS screeningsanalyse for flygtige stoffer og semiflygtige stoffer. De kvantitative analyser blev valgt ud fra en erfaring med farvestoffer. Det var forventet, at de mest kritiske kemiske stoffer kan findes i følgende stofliste:
GC/MS screeningen for indhold af ekstraherbare organiske stoffer vil inkludere opløsningmidler, phthalater og adipater samt en del af konserveringsmidlerne og aminerne. ICP analysen for metaller vil inkludere de metaller, der udvælges. En analyse for aromatiske aminer vil påvise en eventuel tilstedeværelse af ulovlige azofarvestoffer. I tabellen, på næste side, er angivet hvilke analyser, der foretages på hvert produkt. Tabel 1 Produkter udvalgt til nærmere analyse
De produkter der er udvalgt til analyserne for specifikke metaller og den kvantitative screening er baseret på resultaterne fra de indledende screeninger. Produkterne til analyse for azofarvestoffer er udvalgt udfra kriterier om at repræsentere forskellige producenter (5 i alt) og produktgrupper (3 i alt). Derudover har Miljøstyrelsen ønsket at der blev valgt røde eller blå farvenuancer.
|
