| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Integreret miljø- og energiledelse

11 Sapa Profiler A/S

Denne beskrivelse er udarbejdet af Peter Weldingh, LokalEnergi og Hans Andersen, Teknologisk Institut i samarbejde med virksomheden.

11.1 Virksomheden og dens produktion

1.1Virksomhedens navn Sapa Profiler A/S
Adresse Rolshøjvej 12, 8500 Grenå, tlf. 86326100

www.sapagroup.com / www.alu-info.dk
Kontaktperson Kirsten Burfelt, Miljø- og kvalitetskoordinator
1.2 Virksomhedens størrelse Nøgletal 2003:

Antal medarbejdere : - funktionærer 50

- timelønnede 150

Omsætning i mio. kr.: 400

Sapa profiler A/S er den danske enhed i Sapa gruppen, der er en international leverandør af strengpressede aluminiumsprofiler. Virksomhedens nuværende produktionsfaciliteter er etableret i 1981 med en stor udvidelse i 2001. På virksomheden anodiseres og bearbejdes aluminiumsemner. Emnerne anvendes i en række forskellige brancher og produkter som f.eks. byggekomponent- , elektronik-, maskin-, transport-, og indretningsindustrien.

Sapa har i en årrække arbejdet konstruktivt på at forbedre både det interne og eksterne miljø. Dette dokumenters for omverdnen via energisyn og det certificerede kvalitets- og miljøledelsessystem (inkl. arbejdsmiljø og EMAS).
1.3 Produkter Produktionsformen hos Sapa kan opdeles i to hovedspor:
•Overfladebehandling (elektrolytisk anodisering)
•Bearbejdning (CNC-fræsning, savning m.v.)

Produkterne består hovedsageligt af dele til andre produkter som automobiler, AV-udstyr m.v.

I diagrammet nedenfor er vist anodiseringsprocessen, som er den del af produktionen relateret med flest kvalitets-, miljø- og energispørgsmål:
anodiseringsprocessen
 

Ubehandlet aluminium dækkes ved en naturlig proces af et tyndt lag gennemsigtigt oxid, som ved beskadigelse fornyr sig. Dette oxidlag er årsag til aluminiums gode korrosionsbestandighed. Ved hjælp af anodisering kan oxidlaget gøres tykkere (5-25 ìm) og dermed forbedre holdbarhed og anvendelsesmulighederne i stor grad.

Emnerne gennemgår som vist på figuren en elektrolytisk proces. Anlægget består af åbne kar indeholdende forskellige opløsninger og profilerne flyttes mellem karrene i følgende step:
1. Affedtning
2. Kemisk rengøring (bejdsning) & skyl
3. Elektrolytisk behandling & skyl
4. Indfarvning & skyl
5. Eftertætning

Luftomrøring i de enkelte kar sker ved hjælp af en rootspumpe (airblower). Yderligere er forbundet såvel varme- som køleanlæg til karrene for opretholdelse af ønsket temperatur.
1.4 Væsentlige miljøforhold Sapa er beliggende i Grenå bys nordøstlige industrikvarter. Området er en del af kommunens område udlagt til tung industri – der forefindes derfor ikke beboelse i de nærmeste nabolag – støjproblematikker er derfor begrænset til forholdene omkring det interne arbejdsmiljø.

De store mængder spillevand fra anodiseringen sælges videre til brug ved spildevandsrensning og det kommunale rensningsanlæg.

Bortskafning af øvrige restprodukter som aluspåner, alustykker, plast m.v. til enten forbrænding, genvinding eller genbrug er et andet væsentligt miljøforhold hos Sapa.

Endelig er selve energianvendelsen i processerne (primært anodisering) i form af

elektricitet og svær fuel anset som et væsentligt miljøforhold sammen med anvendelsen af diverse kemikalier i anodiseringsprocessen.
1.5 Miljøgodkendelse Grenå kommune er tilsynsmyndighed for virksomheden.

Sapa Profiler A/S er kategoriseret som en kap. 5 virksomhed, hvorfor der foreligger en miljøgodkendelse med koderne A8a – Overfladebehandling af metaller og plastmaterialer ved hjælp af elektrolytisk eller kemisk proces, når de samlet volumen af anvendte kar overstiger 30 m3.
1.6 Miljøledelse Virksomheden er certificeret efter henholdsvis EMAS og DS/EN ISO 14001. Virksomheden blev certificeret som en af de første virksomheder i Danmark tilbage i 1997.

Virksomheden blev i 2003 indenfor arbejdsmiljø certificeret efter OHSAS 18001.
1.7 Kvalitetssikring Sapa er i dag kvalitetscertificeret jf. ISO 9001. Sapa blev første gang certificeret i 1992.
1.8 Energiledelse Sapa påbegyndte sit fokuserede energiarbejde som et led i miljøledelsen i 2000 via. gennemførelse af et frivilligt energisyn med hjælp fra eksterne konsulenter. Ved fabriksudvidelsen 2001 blev yderligere udført et konsulentarbejde vedr. . energibevidst projektering – et af de meget væsentlige elementer ifølge DS2403. Sapa er endnu ikke separat certificeret efter DS 2403, men intet i målsætning, organisation, procedurer m.v. ville være til hinder for at blive det.

11.2 Det aktuelle (integrerede) system

2.1 Systemets omfang Sapa Profiler A/S har selv beskrevet omfanget af deres systemer på følgende måde :

Intentionerne med indførelse af miljøstyring var for det første at opnå et dokumenteret, integreret og certificeret miljø- og kvalitetsstyringssystem, og for det andet et ønske om at få overblik over Sapas miljørelationer, således at man i enhver situation har kendskab til processernes miljøbelastning og derved redskabet til at kunne nedbringe disse belastninger.

Miljø- og kvalitetsledelsen certificeres årligt, mens EMAS-ordningen certificeres hvert andet år.

Det integrerede ledelsesværktøj er opbygget efter nedenstående modelskitse :
modelskitse

Alle "benene" – kvalitet, miljø & energi er samlet i virksomhedshåndbogen, som er edbbaseret på intranet med følgende hovedstruktur:
hovedstruktur
2.2 Politik Sapa Profiler A/S miljøpolitik omfatter såvel ekstern/intern miljøpåvirkning som ressourceforbrug (kemikalier og energiforbrug).

Miljøpolitikken for Sapa Profiler A/S:

Vi er bevidste om, at vore virksomhedsaktiviteter er energi- og råstofkrævende og uundgåeligt belaster såvel det lokale som det globale miljø.

Vi planlægger og styrer alle aktiviteter på en sådan måde, at påvirkning af det omgivende miljø begrænses mest muligt, og at sundhed og sikkerhed for de ansatte er prioriteret.
  Vore anlæg og processer forbedres løbende, således at påvirkningerne af det eksterne miljø reduceres.

Vi arbejder tæt sammen med eksterne myndigheder og rådgivere for så vidt muligt at kontrollere virksomhedens miljøpåvirkninger og dermed minimere chancerne for miljøafvigelser og uheld.

Vi overholder gældende love og de krav der stilles fra eksterne myndigheder.

Vi tilslutter os ICC Business Charter for Sustainable Development. Det internationale Handelskammer, ICC's erklæring om bæredygtig udvikling, ICC-miljøcharteret, og funderer vort miljøarbejde på erklæringens anbefalinger.

Mål anno 2003:
•Energiforbrug i anodiseringen skal reduceres til index 87.
•Energiforbrug til service installationer reduceres til index 85

Resultatet for 2003 blev at energiforbruget blev reduceret til index 78.

Politikken efterleves i praksis ved at :
•Gennemføre rentable energibesparende foranstaltninger. Der accepteres straks simple tilbagebetalingstider 2 år.
•Fokusere på energiforbruget ved ny investeringer og ombygninger.
•Registrere energiforbrug og udarbejde brugbare nøgletal for energiforbrug og produktion.
2.3 Formål med systemet I midthalvfemserne, hvor Sapa begyndte at arbejde med integreret kvalitet og miljø i forbindelse med anodiseringsprocessen, var det udelukkende ud fra et ønske om at være på forkant – dvs. ikke drevet af krav fra myndighederne.

Siden hen fokuseredes arbejdet hen i mod at blive certificeret inden for ISO 14001 og EMAS ordningen samt at opnå den første miljøgodkendelse fra myndighederne i 1997.

I dag er ledelsessystemerne et vigtigt redskab i Sapa's arbejde med at miljøpolitikken efterleves. Systemerne skal igangsætte og fastholde en proces hvor kvalitets- miljø og energiforhold sættes i fokus både i forbindelse med den daglige drift og i forbindelse med større procesomlægninger og nyanlæg, endvidere gennem motivering af medarbejderne til øget opmærksomhed om virksomhedens miljøforhold (inkl. arbejdsmiljø).

Som noget helt nyt mærker Sapa også nu en efterspørgsel fra vitale kunder vedr. produktionsapparatet metodikker, ressourceforbrug m.v. Denne efterspørgsel – ønsker til ændringer - er ofte mere vidtrækkende end kravene for at fastholde miljøgodkendelsen fra myndighederne.
2.4 Organisation og ansvar Organisation og ansvar
Sapas miljø, kvalitet og energiledelse er hæftet til det gældende organisationsdiagram som vist i figuren.

I Sapa Profiler A/S ledelsessystem er ansvar og kompetencer angivet. De væsentligste funktioner er her nævnt :
•Administrerende direktør
•Kvalitets- og miljøkoordinator
•Afdelingsledere – anodisering, bearbejdning m.v.
•Medarbejdere – auditteams
2.5 Løbende forbedringer Forslag til løbende forbedringer indsamles via interne og eksterne audit. Interne audits afholdes 2 gange årligt via et særligt udvalgt auditørkorps. Eksterne audits afholdes 1 gang pr. år i forbindelse med recertificering.

Forslag til forbedringer prioriteres, afhængigt af hvor store investeringer eller organisatoriske ændringer de involverer, direkte af de timelønnede medarbejdere, formænd, afdelingsledere eller af den administrerende direktør.

11.3 Integrationsprocessen

3.1 Hvem initierede det første system? Per Brandt (daværende kvalitetschef) og Erik Schultz (daværende direktør) var initiativtager til indførelse af det første kvalitetssikringssystem tilbage i 1990.

Systemet blev indført efter ønske om at være på forkant med udviklingen og certificeret i 1992.
3.2 Ressourceforbrug ved etablering af det første system Ressourceforbruget ved indførelsen af det første kvalitetsstyringssystem er ikke tilgængelig, men det menes at der er anvendt det meste af 3 mandeår.
3.3 Gevinster efter etablering af det første Ved indførelsen af kvalitetsstyring opnåede man en klar synliggørelse af interne afvigelser. Antallet af reklamationer samt opfølgningen på samme blev markant forbedret. Ydermere var der en udbredt stolthed i virksomheden af at være blandt de første i Danmark der arbejder målrettet med kvalitet på dette konkrete plan i en produktionsvirksomhed.
3.4 Hvem initierede implementering af det andet system? Per Brandt (daværende kvalitetschef) og Erik Schultz (daværende direktør) var initiativtager til revidering og udbygning af det første kvalitetssikringssystem, til også at omhandle miljø i 1997. I 1997 fik Sapa også sin første miljøgodkendelse fra Grenå kommune.

Formålet ved udbygningen af systemet var dels at opnå en ISO 14001 samt EMAS godkendelse, men også et ønske om at lære egne produktionsmetoder at kende ud fra et energi- og miljømæssigt aspekt – selvfølgelig med omkostningsreduktioner for øje.
3.5 Er det 2. system integreret i det første system. Energi opfattes hos Sapa som et af hovedelementerne i mijøledelsen, så energi og miljø er uadskillelige. I og med kvalitetsarbejdet er organisatorisk forankret i samme stabsfunktion forekommer det helt naturligt at alle anlægsændringer m.v. altid bliver belyst ud fra et kvalitets-, miljø- og energimæssigt aspekt. Mange rentable tiltag ville i øvrigt også gå tabt såfremt man ikke havde hele ovennævnte sæt vurderingsparametre med i overvejelserne. Recertificeringerne foregår også integreret i dag, hvilket yderligere begrænser ressourceforbruget .
3.6 Ressourceforbrug ved indførelse af det 2. system De interne ressourcer til etablering til den udvidede anden generation af systemet vurderes meget mindre end opstarts omkostningerne. Det vurderes at der kun er brugt 30% set i forhold til 1. generation – dvs. 1 mandeår.

2. generation af systemet er edb-baseret (intranet) og derfor også meget nemmere at justere og vedligeholde.
3.7 Gevinster efter etablering af det integrerede system Miljøstyringssystemet har medført at der er udviklet et indeks system (96 indeks 100), hvor man på basis af de løbende registreringer følger udviklingen af følgende miljøfaktorer:
•diverse kemikalieforbrug
•elforbrug
•brændselsforbrug
•vandforbrug
•affaldstyper- og mængder

Specielt affaldsområdet har været forbundet med såvel en samlet reduktion samt mulighed for videresalg og genbrug via den forbedrede sortering.

Det integrerede system bevirkede meget positivt, at miljø- og energiaspekterne blev taget med i projekteringsarbejdet i forbindelse med etableringen af det ny fabriksafsnit i år 2001.

11.4 Fordele ved det integrerede system

4.1 Administrative forhold Sapa Profiler A/S mener klart, at det er en administrativ fordel/nødvendighed at systemerne er integrerede. Det forenkler i høj grad vedligeholdelsen af systemerne, at de er integrerede. I Sapas tilfælde er succes 100% afhængigt af at alle medarbejdere har accepteret systemet og handler derefter. Det meget enkle integrerede intranet baserede system er en forudsætning for at denne totalt dækkende medarbejderinddragelse har kunnet opnås.
4.2 Konkrete forbedringer I løbet af senere år har systemet afstedkommet følgende projekter i gammel og ny fabrik, årlig gevinst er nævnt i form af direkte tilbagebetalingstid:

Energi :

- Højtrykssug, ny fabrik 294 MWh/år 5 år

- Opvarmning kar, ny fabrik 611 MWh/år 1,5 år

- Trykluftcentral, ny fabrik 48 MWh/år 3 år

- Airblower, gml fabrik 127 MWh/år 1 år

- Trykluft, gml fabrik 100 MWh/år 1 år

- Specialfremstillet sav, gml fabrik 129 MWh/år 3 år

- Optimering af

anodeproces, gml fabrik 350 MWh/år 3 år

- Procesventilation, ny fabrik 120 MWh/år 5 år

- Procesventilation, ny fabrik 18 tfuel/år 3 år

- Optimering bearbejdning,

gml fabrik 250 MWh/år 8 år

Siden år 2000 er energiforbruget pr. produceret ton reduceret væsentligt i forhold til den interne omsætning.

Kvalitet :
•Antallet af reklamationer er konstant faldende og opfølgningen på samme er kraftigt forbedret.
•Miljø:
•Affaldsproblemstillingen er ændret fra at være en enorm udgiftspost til stort set at være udgiftsneutral i og med dele af affaldet efter sorteringen nu kan sælges. Siden 2001 er forbrugt bejdse og svovlsyrerester solgt til Dansk Aquakemi, hvor produkterne finder aktiv anvendelse i forbindelse med spildevandsrensning. Omstruktureringen har betydet lukning af kammerfilterpresse med betydelige besparelser til følge.
4.3 Øvrige forbedringer Forbedringen af ventilationsanlægget som primært udførtes med henblik på forbedret arbejdsmiljø og energibesparelser løste helt uventet en årelang kvalitetsudfording for anodiseringsprocessen. Et problem med såkaldte "hvide pletter" på emnerne viste sig efter de ændrede luftstrømninger at blive reduceret væsentligt.

11.5 Kommunikationsformer

5.1 Er der sket ændringer Alle medarbejdere har adgang til en pc i forbindelse med deres arbejdsplads. Som følge heraf sker al kommunikation i dag på virksomhedens intranet. På samme net ligger ledelsessystemet.

Tidligere bestod ledelsessystemet af mange sider papir og blev anvendt af få medarbejdere – primært i ledelsen. Nu er ledelsessystemet reduceret til få skærmsider på intranettet og anvendes af alle (200) medarbejdere i virksomheden.

Dette har bevirket at systemet er mere integreret i alle medarbejdere og nye tiltag hurtigere kan implementeres i praksis. Afdelingslederen har selvfølgelig stadigvæk sidste ord ved evt. nødvendige investeringer, men en række tiltag er forbundet med ændret adfærd og kræver ikke nødvendigvis investeringer.
5.2 Hvad har det betydet? Den enkelte medarbejder har fået meget større indsigt og dermed også større interesse for sin arbejdsplads og sin afdelings resultater.
5.3 Har der været en efterspørgsel på oplysninger om miljø og energi? Opslagstavlerne benyttes flittigt til ophængning af nøgletal vedr. affald, energi og arbejdsmiljø. Der måles ikke på om opgørelserne læses, men negative udviklinger i nøgletallene registreres meget hurtigt ved snakken om "frokostbordet".

De halvårlige virksomhedsorienteringer er også altid forbundet med et indlæg fra Miljø- og kvalitetsafdelingen ligesom de altid er præsenteret ved de decentrale afdelingsmøder.
5.4 Andet Ingen bemærkninger

11.6 Økonomiske konsekvenser

6.1 Konsekvenser internt Grundet øget effektivitet, mindre spild, fokus på miljø i forbindelse med affald og udvikling, er det økonomiske resultat forbedret ganske markant – "synligt på bundlinien".
6.2 Konsekvenser eksternt Der skal selvfølgelig ofres nogle ressourcer på fornyelse af certifikaterne hvert år. Men i og med at Sapa har fået store økonomiske gevinster ved at arbejde med miljø og kvalitetsstyring ses dette ikke som noget negativt.
6.3 Markedsfordele Et godt ledelsessystem hvad angår kvalitet, miljø og energi forventes i fremtiden at blive "et must" for overhovedet at kunne være underleverandører til f.eks. automobil- og elektronikindustrien.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 Juli 2005, © Miljøstyrelsen.