| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Danmarks klimapolitiske mål og resultater

1 Fremskridt i 2005

Danmarks klimapolitik er siden Brundtland-kommissionens rapport "Vores fælles fremtid" fra 1987 blevet udviklet i samspil med alle sektorer, den internationale klimapolitik og resultaterne af forskningen knyttet hertil.

Siden slutningen af 1980'erne og op gennem 1990'erne er der således blevet taget adskillige initiativer, der har medført reduktion af udledningen af drivhusgasser.

Resultatet af Danmarks indsats og fremskridt frem til 2005 fremgår dog ikke i alle henseender lige tydeligt.

Hvis man ser på udviklingen i Danmarks udledninger og optag af drivhusgasser fra basisåret til 2003 (det seneste opgørelsesår), sådan som de forventes opgjort under Kyoto-protokollen, tegner der sig det billede, der fremgår af tabel 1.1.

Tabel 1.1: Danmarks udledninger og optag af drivhusgasser opgjort efter reglerne under Kyoto-protokollen

¹ Basisåret er i overensstemmelse med Kyoto-protokollen sammensat af udledningen af CO₂, metan og lattergas i 1990 og udledningen af de såkaldte industrielle drivhusgasser i 1995. I overensstemmelse med Danmarks juridiske forpligtelse under EU's byrdefordeling af EU's samlede reduktionsforpligtelse på 8% under Kyoto-protokollen er basisåret her gengivet uden korrektion for elimport i 1990. Basisåret – og dermed Danmarks præcise reduktionsforpligtelse – vil først blive endeligt fastlagt i 2006.

De forholdsvis store udsving i de historiske samlede udledninger og optag af drivhusgasser skyldes især udsvinget i Danmarks eludveksling med nabolandene. Hertil kommer at udsving i udledningen af CO₂ fra energianvendelse fra år til år også påvirkes af hvor kolde vintre vi har.

For bedre at kunne vurdere udviklingen i CO₂-udledningerne knyttet til Danmarks eget energiforbrug under en normal vinter viser tabel 1.2 tallene korrigeret for eludveksling og temperaturudsving.

Tabel 1.2: Danmarks udledninger og optag af drivhusgasser korrigeret for eludveksling og temperaturudsving

¹ Basisåret er sammensat af udledningen af CO₂, metan og lattergas i 1990 og udledningen af de såkaldte industrielle drivhusgasser i 1995. Da Danmarks juridiske forpligtelse under EU's byrdefordeling af EU's samlede reduktionsforpligtelse på 8% under Kyoto-protokollen skal ses i forhold til et basisår uden korrektioner, kan tallene i denne tabel alene anvendes til illustration af effekten af tiltag, der begrænser CO₂-udledningen knyttet til Danmarks eget energiforbrug.

Resultatet af Danmarks indsats og fremskridt med nationale virkemidler bl.a. overfor det nationale energiforbrug fortrinsvis i form af brændselsskift (især fra kul og olie til naturgas), udbygning med kraftvarme og vedvarende energi samt energibesparelser afspejles af tabel 1.2, idet der fra 1990 til 2003 er et fald i den samlede udledning af drivhusgasser på 12%.

Dette resultat bliver ikke mindre bemærkelsesværdigt, når man sammenholder dette med den økonomiske udvikling i Danmark, hvor BNP er vokset med gennemsnitligt 2% om året i samme periode. Desuden er det lykkedes at holde det korrigerede bruttoenergiforbrug nogenlunde konstant i perioden. I bilag 1 er gengivet en række indikatorer, der illustrerer de opnående fremskridt m.h.t. udledninger, udledninger i forhold til den økonomiske udvikling, udledninger pr. indbygger, andel af vedvarende energi, kraftvarmeandel af el- og fjernvarmeproduktion, bruttoenergiforbrug, CO₂-intensitet i energiforbruget m.v.

De forskellige virkemidlers bidrag til de opnåede fremskridt er også blevet undersøgt nærmere, og resultatet af denne Indsatsanalyse er publiceret i april 2005. Resultatet, som er beskrevet nærmere i afsnit 4.1 sammen med forudsætningerne for analysen, viser, at effekten af den danske indsats i perioden 1990-2001 svarer til ca. 20 mio. ton CO₂ pr. år i 2008-2012. Kun de ca. 15 mio. ton CO₂ pr. år i 2008-2012 svarer til effekten på drivhusgasudledningerne i Danmark i forbindelse med den forrige fremskrivning fra februar 2003. De sidste 5 mio. ton ville ikke være blevet realiseret som reduktioner i de danske udledninger, da der i henhold til fremskrivningen fra februar 2003, forventedes en betydelig eleksport i perioden 2008-2012. Trods fradrag for eleksport er der dog alligevel tale om en væsentlig effekt af den danske indsats i perioden 1990-2001. Denne historiske indsats vil også medføre reduktioner i drivhusgasudledningerne i perioden 2008-2012.

I forhold til Kyoto-protokollen har EU forpligtet sig til som et gennemsnit i perioden 2008-12 at bringe udledningen af drivhusgasser 8% under niveauet i det såkaldte basisår, som er 1990 for CO₂, metan og lattergas og enten 1990 eller 1995 for de industrielle drivhusgasser. Danmark har som et led i den interne EU-byrdefordeling forpligtet sig til en reduktion på 21%.

Med klimastrategien blev det i 2003 vedtaget, at der skulle iværksættes yderligere omkostningseffektive virkemidler med henblik på at overholde Danmarks reduktionsforpligtelse. Da Kyoto-protokollen giver mulighed for at tilrettelægge en klimaindsats med både internationale og nationale reduktions tiltag, er det et væsentligt element i regeringens Klimastrategi at kombinere omkostningseffektive indenlandske tiltag med brug af Kyoto-protokollens fleksible mekanismer.

Udmøntningen af klimastrategien omfatter bl.a.:

1. etablering af et tværministerielt klimaudvalg, som skal sikre opfølgning på klimastrategien,
2. implementering af EU's kvotedirektiv, som har medført at ca. halvdelen af de danske drivhusgasudledninger siden 1. januar 2005 har været underlagt kvoteregulering og at et nationalt kvoteregister er etableret,
3. igangsætning af et virkemiddelprojekt, som skal undersøge mulighederne for at iværksætte yderligere omkostningseffektive virkemidler og fremsende en rapport herom til klimaudvalget i efteråret 2005,
4. aftale om Vandmiljøplan III, som også vil reducere udledningen af lattergas fra landbrug,
5. allokering af midler til JI- og CDM-projekter og indgåelse af landeaftaler og konkrete projektkontrakter samt iværksættelse af sådanne projekter.

Det tværministerielle klimaudvalg vil løbende følge op på, om de iværksatte nye tiltag vil være tilstrækkelige til, at Danmark kan overholde sine forpligtelser under Kyoto-protokollen og EU's byrdefordeling.

I maj 2005 er der udarbejdet en opdateret fremskrivning af Danmarks udledninger og optag af drivhusgasser 2004-2030. Denne opdaterede basisfremskrivning (”med (eksisterende) virkemidler”-fremskrivning) bygger bl.a. på en opdateret energifremskrivning, som nu indregner de forventede effekter af det implementerede EU-kvotedirektiv (alene prisvirkninger af kvotesystemets indførelse – d.v.s. uden effekten af den egentlige kvote, som for perioden 2008-2012 først vil blive fastlagt i 2006). Og på landbrugsområdet er den forventede effekt af VMP III nu indregnet i basisfremskrivningen.

Det skal bemærkes, at mankoen med den valgte metode udtrykker behovet for køb af kvoter i udlandet eller gennnemførelse af nye virkemidler uden for de kvotebelagte sektorer. Som følge af indførelsen af CO₂-kvoteordningen er mankoen altså principielt ikke direkte sammenlignelig med den i Regeringens klimastrategi opgjorte manko, idet prisvirkningerne af kvoterne er indregnet, hvor det i sidste ende alene er tildelingen af kvoter, der er afgørende for klimavirkningerne af ordningen. Det understreges, at opgørelsen af mankoen er baseret på modelberegninger, som er behæftet med betydelig usikkerhed, herunder men hensyn til kvoteprisen.

Resultatet af denne emissionsfremskrivning er sammen med de forventede effekter af de allokerede midler til JI- og CDM-projekter i perioden 2003-2008 vist i tabel 1.3.

Som det fremgår af tabel 1.3 skønnes den danske manko nu til ca. 13 mio. ton CO₂-ækvivalenter årligt, hvis der tages udgangspunkt i Danmarks juridiske forpligtelse i EU's byrdefordelingsaftale. Denne forpligtelse er baseret på, at der ikke korrigeres for den særskilt store elimport i basisåret 1990.

Tages der hensyn til Danmarks antagelse om korrektion af basisåret 1990 for elimport, jf. den politiske erklæring fra Rådet og Kommissionen, vil mankoen reduceres til ca. 8 mio. ton CO₂-ækvivalenter årligt 2008-2012, sådan som det fremgår af tabel 1.3.

I forbindelse med regeringens oplæg til klimastrategi for Danmark blev der i februar 2003 fremlagt en fremskrivning, der viste den forventede udvikling, hvis der ikke blev iværksat yderligere virkemidler. Mankoen blev i den forbindelse opgjort til på 20-25 mio. ton CO₂-ækvivalenter årligt i 2008-2012. Med den nye fremskrivning fra maj 2005 er der således tale om et fald på ca. 12 mio. ton CO₂-ækvivalenter årligt 2008-2012.

Det skal understreges, at også de nye fremskrivninger er behæftet med usikkerhed. Dette gælder ikke mindst den forudsatte udvikling i energipriser, CO₂-kvotepriser og elpriser, hvor især sidstnævnte har direkte betydning for eleksportens størrelse. Med iværksættelsen af EU-kvotesystemet er der dog skabt grundlag for en større sikkerhed omkring opfyldelsen af Danmarks klimaforpligtelse under Kyoto-protokollen og EU's byrdefordeling.

Tabel 1.3 Danmarks forventede udledning af drivhusgasser og den forventede manko i forhold til EU's byrdefordeling af EU's reduktionsmål under Kyoto-protokollen.
Kilde: 1990-2003: Den Nationale Emissionsrapport (NIR), Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), April 2005
2004-2030: Fremskrivning af drivhusgasemissioner, Arbejdsnotat til Miljøstyrelsen, DMU, Maj 2005

Noter til tabel 1.3:
1 Basisåret for CO₂, metan og lattergas er 1990. I overensstemmelse med Kyoto-protokollen er 1995 valgt som basisår for industrigasserne.
2 ”2010” bruges som udtryk ofr de gennemsnitlige emissioner i perioden 2008-2012.
3 ”2015” bruges som udtryk for de gennemsnitlige emissioner i perioden 2013-2017
4 Her nettoudledning af CO₂ opgjort under Kyoto-protokollen, idet optag af CO₂ i skov rejst siden 1990 er indregnet jf. protokollens art. 3.3.
5 Mankoen er opgjort dels ud fra forudsætningen om en hensyntagen til elimporten i 1990 jf. den politiske erklæring fra Rådet og Kommissionen og dels ud fra Danmarks juridiske forpligtelse under EU's byrdefordeling.

Som det fremgår af tabel 1.3, vil der trods iværksættelse af ovennævnte yderligere tiltag fortsat være en manko i forhold til Danmarks målopfyldelse under Kyoto-protokollen.

Med EU's kvotesystem er hovedinstrumentet til opfyldelsen af Danmarks klimaforpligtelser sikret. I det omfang andre initiativer kan bidrage omkostningseffektivt vil de blive taget i anvendelse. I den forbindelse ventes virkemiddelprojektets identifikation af yderligere omkostningseffektive tiltag at medvirke til at lukke mankoen helt.

Desuden iværksættes sektorpolitiske initativer som kan have klimarelevans på kort eller langt sigt, herunder den langsigtede energistrategi frem mod 2025 og handlingsplanen for øgede energibesparelser.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Juli 2005, © Miljøstyrelsen.