| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Danmarks klimapolitiske mål og resultater

4 Analyse af betydningen af nationale virkemidler/fælles og koordinerede EU-politikker og virkemidler og af anvendelsen af Kyoto-mekanismerne

• 4.1 Vurdering af virkemidlernes bidrag til reduktion af drivhusgasudledningen
  • 4.1.1 Indsatsanalysen
• 4.2 Hvordan målet under Kyoto-protokollen kan nås i henhold til basisfremskrivningen og fremskrivningen med yderligere virkemidler

4.1 Vurdering af virkemidlernes bidrag til reduktion af drivhusgasudledningen

Resultatet af den seneste basisfremskrivning af Danmarks udledninger og optag af drivhusgasser – den såkaldte ”med (eksisterende) virkemidler”-fremskrivning er givet i afsnit 3.2 i nærværende rapport. I basisfremskrivningens forudsætninger og antagelser indgår også estimater af eksisterende foranstaltningers konsekvenser for emissionen af drivhusgasser. Resultatet af basisfremskrivningen er således resultatet af det samlede kvantitative skøn over eksisterende politikker og foranstaltningers konsekvenser for emissionen af drivhusgasser.

Med hensyn til de individuelle politikker og foranstaltninger har kvantitative skøn over det enkelte virkemiddels konsekvens for emissionen af drivhusgasser tidligere ofte begrænset sig til ex-ante skøn forud for virkemidlets vedtagelse. I enkelte tilfælde har der efter virkemidlets iværksættelse været fulgt op med en ex-post evaluering. En væsentlig årsag til at der kun er foretaget få ex-post evalueringer af individuelle virkemidler er, at det i mange tilfælde er vanskeligt entydigt tillægge årsagen til en observeret drivhusgasreduktion til ét bestemt virkemiddel, idet mange områder (sektorer/kilder) påvirkes af flere af virkemidlerne samtidigt.

Trods disse vanskeligheder har Danmark netop gennemført en analyse af hvilken betydning udvalgte iværksatte virkemidler har haft for drivhusgasudledningen som følge af Danmarks indsats i perioden 1990-2001 (Danmarks udledning af CO₂ – indsatsen i perioden 1990 – 2001 og omkostningerne herved, Redegørelse fra Miljøstyrelsen, Nr. 2, April 2005 ^[19]). I denne analyse, som i det følgende betegnes som Indsatsanalysen, er effekten af en række tiltag estimeret – både for året 2001 og for perioden 2008-2012. I sidstnævnte tilfælde er der således tale om en såkaldt fremskrivning uden effekten af virkemidler siden 1990 (”without measures projection”) – det vil sige et estimat for hvor stor den gennemsnitlige årlige drivhusgasudledning havde været i perioden 2008-2012, hvis ikke virkemidler frem til 2001 var sat i værk.

Det skal bemærkes at datagrundlaget for Indsatsanalysen blandt andet har omfattet emissionsopgørelsen fremsendt til EU og FN i 2003 (omfatter årene 1990-2001) og den basisfremskrivning (2008-2012) uden yderligere virkemidler, som blev publiceret i februar 2003 samtidig med regeringens klimastrategi.

Indsatsanalysen, som også omfatter estimater for omkostningerne ved de enkelte virkemidler, er nærmere beskrevet i det følgende afsnit.

4.1.1 Indsatsanalysen

Siden 1990 er der i Danmark gennemført en bred vifte af nationale tiltag, som har påvirket udslippet af drivhusgasser. Nogle tiltag er gennemført med CO₂-reduktion som hovedformål, mens andre tiltag har været motiveret af andre formål.

Indsatsanalysen belyser hvilken indsats Danmark har gjort nationalt i perioden 1990-2001 i forhold til at reducere udslippet af drivhusgasser, og hvad omkostningerne ved denne indsats har været.

I henhold til Kyoto-protokollen og EU's efterfølgende byrdefordelingsaftale har Danmark forpligtet sig til at reducere udslippet af drivhusgasser med 21% i 2008-2012 i forhold til niveauet i 1990 ^[20].

Et af Kyoto Protokollens supplerende krav er endvidere, at brug af de såkaldte fleksible mekanismer skal udgøre et supplement til reduktioner via nationale tiltag. I den forbindelse er opgørelsen af den samlede danske indsats relevant.

Det er således relevant både at betragte effekterne af Danmarks indsats i forhold til Kyoto-regnskabet, og i forhold til den samlede effekt, uanset om det har resulteret i en reduktion af emissioner i Danmark eller udlandet.

I forhold til Kyoto-regnskabet, der tager udgangspunkt i den CO₂-belastning, som er knyttet til det konkrete udslip i Danmark, forventes en del af effekten af indsatsen på energiområdet at blive modsvaret af en øget eleksport. Det betyder, at CO₂-udslippet knyttet til eleksportdelen belaster Danmarks Kyoto-regnskab, og ikke det elimporterende land.

Valg af tiltag

I opgørelsen i Indsatsanalysen er det søgt at medtage de vigtigste miljø- og energipolitiske tiltag implementeret i perioden 1990-2001, som har haft en betydende effekt på udslippet af drivhusgasser.

Det skal bemærkes, at mange af tiltagene ikke er planlagt og besluttet med henblik på at bidrage til opfyldelsen af Danmarks Kyoto-forpligtelse, men på baggrund af den politiske målsætning fra 1990 (i energihandlingsplanen ”Energi 2000”) om at reducere CO₂-emissionen fra Danmarks energiforbrug med 20 pct. fra 1988 til 2005. Indsatsanalysen udgør dermed ikke en evaluering af de gennemførte tiltag ud fra deres oprindelige formål, men derimod en analyse af deres effekt i forhold til reduktion af drivhusgasser, og hvor meget den gennemførte indsats vil bidrage til den i dag bindende Kyoto-målsætning.

Den tidsmæssige definition af tiltagene er ikke altid helt entydig. Således er visse tiltag indført før 1990, men implementeringen er delvist foregået - og reduktionen i udslippet af drivhusgasser derfor sket - efter 1990. Det drejer sig bl.a. om konverteringen til naturgas og Vandmiljøplan I. Opgørelsen i Indsatsanalysen medtager alene de CO₂-reduktioner, der har fundet sted efter 1990.

Danmarks indsats i perioden 1990-2001

Indsatsanalysen vurderer effekten af tiltag implementeret i perioden 1990-2001 i forhold til de faktiske udledninger i 2001 og i forhold til de forventede gennemsnitlige årlige udledninger 2008-2012, som fastlagt i den basisfremskrivning, der lå til grund for den danske klimastrategi fra februar 2003. Tiltag besluttet efter 2001 indgår således ikke i Indsatsanalysens resultater, som derfor ikke kan anvendes til en samlet status for den danske indsats i forhold til Kyoto-målsætningen.

Indsatsen i Danmark er i Indsatsanalysen belyst og gjort op ved at betragte effekten af den samlede danske indsats, uanset om det har resulteret i en reduktion af emissioner i Danmark eller i udlandet. Imidlertid er de analyserede tiltag ligeledes vurderet i forhold til Danmarks internationale forpligtelser under Kyoto-protokollen, der tager udgangspunkt i den CO₂-belastning, som er forbundet med det konkrete udslip i Danmark. Figur 4.1 illustrerer, hvor meget større Danmarks udledning af CO₂ ville have været i 2001 og i perioden 2008-12, hvis de betragtede tiltag ikke havde været sat i værk.

Dette forhold er afspejlet i figur 4.1.

Figur 4.1: Udviklingen i den samlede CO2-udledning med og uden de analyserede tiltag (produktionsbaseret opgørelse)

Noter til figur 1:
¹ Reduktionskravet er i figuren opgjort, som Danmarks juridiske forpligtelse, dvs. at der ikke i figuren er korrigeret for den særskilt store elimport i basisåret 1990. I 2002 vedtog Rådet (miljø) og Kommissionen dog en politisk erklæring om, at der i forbindelse med fastlæggelsen af de tilladte udledningsmængder (målt i ton) i 2006, skal tages hensyn til Danmarks erklæring i forbindelse med byrde-fordelingsaftalen i 1998, som bl.a. anfører, at Danmarks reduktioner skal ses i forhold til et korrigeret 1990-niveau. Med en sådan hensyntagen vil reduktionskravet kunne mindskes med op til 5 mio. ton årligt. ² I reduktionen i 2001 er indregnet den fulde effekt, det vil sige også de CO₂-reduktioner indenlandske tiltag har medført i udlandet.

Som det fremgår af figur 4.1, vurderes de betragtede tiltag samlet at give anledning til CO₂-reduktioner på ca. 20,6 mio. ton pr. år i perioden 2008-12. Dette er et udtryk for den samlede effekt af Danmarks indsats i perioden 1990-2001. Desuden fremgår det, jf. nedenfor, at en del af effekten af indsatsen på energiområdet forventes at modsvares af øget eleksport, således at de betragtede tiltag i forhold til Kyoto-emissionsregnskabet vurderes at give anledning til CO₂ reduktioner på ca. 15,6 mio. ton pr. år i perioden 2008-12.

En række af de gennemførte tiltag har haft til formål at reducere CO₂-udslippet fra det danske elforbrug. Imidlertid indgår den danske elproduktion i det Nordeuropæiske elmarked, og effekten af tiltag på elområdet er - og forventes at blive - delvist modvirket af øget eksport af fossil elproduktion fra Danmark. Det er overordentlig usikkert at vurdere, hvor stor denne virkning er. Baseret på en grov beregningsforudsætning om, at 50% af effekten af de elrelaterede tiltag som udgangspunkt vil blive modvirket af eleksport, vil ca. 5,0 mio. ton CO₂ per år ud af de 20,6 mio. ton blive modvirket af øget eleksport. Dette skøn er behæftet med en betydelig usikkerhed og afhænger bl.a. af den konkrete fremtidige udbygning af produktionskapacitet i de nordiske lande, jf. baggrundsrapporten ”Energipolitiske tiltag i 1990'erne: Omkostninger og CO₂-effekt” (Energistyrelsen, Januar 2005) ^[21].

Indsatsanalysens opgørelse af CO₂-udledninger pr. sektor, såfremt de betragtede tiltag ikke havde været gennemført, fremgår af nedenstående tabel 4.1.

Tabel 4.1 Oversigt over den samlede udledning af drivhusgasser og de samlede reduktioner fordelt på sektorer (Klimastrategiens sektoropdeling), mio. ton CO₂ækvivalenter pr. år

Noter til tabel 4.1:
¹⁾1990/95 angiver emissionerne i basisåret. Emissioner af CO₂, CH₄ og N₂O har basisår 1990, mens industrigasserne har 1995 som basisår. Der er ikke foretaget korrektioner for eludveksling med udlandet.
²⁾ Kilde: Emissionstal (basis, aktuelle i 2001 og fremskrivning 2008-12: Miljøministeriet 2003)
³⁾ I de 16,7 mio. ton CO₂ per år er indregnet den fulde effekt, det vil sige også de CO₂-reduktioner indenlandske tiltag har medført i udlandet.
4) For tiltagene på energiområdet angives den fulde reduktion. Energistyrelsen skønner, at ca. 5,0 mio. ton CO₂ per år ud af de 20,6 vil blive modvirket af øget eleksport baseret på klimastrategiens beregningsforudsætninger.

Det vurderes i Indsatsanalysen, at Danmarks CO₂-udledninger i 2008-12 ville have været 95,7 mio. ton CO₂ pr. år, såfremt de betragtede tiltag ikke havde været gennemført. Den danske juridiske reduktionsforpligtelse på 21% i forhold til niveauet i 1990, svarer til at udledningerne i 2008-2012 skal reduceres til ca. 54,9 mio. ton CO₂ pr. år20. Danmark ville således have haft en manko på 40,7 mio. ton CO₂ pr. år i 2008-2012, såfremt de betragtede tiltag ikke havde været gennemført.

Sammenfattende vil effekten af de betragtede tiltag i 2008-2012 være 15,6 mio. ton pr. år, når der tages højde for at 50% af effekten af de elrelaterede tiltag forventes at blive modvirket af eleksport.

Den samlede reduktionseffekt i Danmark og udlandet af de gennemførte indenlandske tiltag kan som beskrevet ovenfor anslås til 20,6 mio. ton pr. år. Det kan således konkluderes, at Danmark allerede har gjort en væsentlig indsats herhjemme.

Det skal bemærkes, at Rådet (miljø) og Kommissionen i 2002 vedtog en politisk erklæring om, at der i forbindelse med fastlæggelsen af de tilladte udlednings-mængder (målt i ton) i 2006, skal tages hensyn til Danmarks erklæring i forbindelse med byrde-fordelingsaftalen i 1998, som bl.a. anfører, at Danmarks reduktioner skal ses i forhold til et korrigeret 1990-niveau.

I forhold til mankoberegningen vil denne hensyntagen til den omtalte korrektion i form af kompensation for effekterne af den store danske elimport fra Norge og Sverige i basisåret 1990, der medførte atypisk lave, danske emissioner, således medføre, at Danmark skal reducere de danske emissioner med ca. 5 mio. ton mindre end anført ovenfor.

Omkostninger ved tiltag

Omkostningerne ved CO₂-reduktion er også vurderet i Indsatsanalysen, men dog kun for udvalgte tiltag. Udvælgelsen af tiltag har i høj grad været bestemt af hvilke tiltag, der tidligere har været foretaget beregninger af CO₂-omkostningerne for.

Vurderingen baserer sig på en samfundsøkonomisk opgørelse af de samlede omkostninger og gevinster for de enkelte tiltag, idet der ses bort fra værdien af reduktionen i CO₂-udledninger.

Et udtryk for de samlede samfundsøkonomiske omkostninger pr. ton reduceret CO₂-udslip (også kaldet tiltagets CO₂-skyggepris) fås ved at sætte tiltagets samlede nettoomkostninger i forhold til den CO₂-reduktion, tiltaget vurderes at give anledning til. Det er her valgt at lade det være den samlede CO₂-reduktion, det vil sige uanset om denne CO₂-reduktion finder sted i Danmark eller i udlandet (forbrugsbaseret opgørelse).

Det svarer til den metode, der blev benyttet i tidligere analyser udført af Finansministeriet m.fl. i 2001 samt af Det Økonomiske Råd i 2002 og som også blev anvendt i omkostningsvurderingerne til brug for regeringens klimastrategi fra 2003.

Det skal understreges, at indførelsen af EU's CO₂-kvoteordning fra 2005 ændrer rammerne for store dele af energisektoren og den energitunge industri, således at beregningsmetoden ikke kan anvendes ved vurdering af kommende tiltag inden for disse kvotebelagte områder. Med kvoteordningen vil CO₂-emissionen fra de kvotebelagte sektorer, herunder elproduktionen, være entydigt bestemt af den samlede kvote målt i forhold til Kyoto-regnskabet. Beregningen af skyggeværdierne for de kvotebelagte områder frem til perioden 2008-12, hvor det nye Kyoto-regime er trådt i kraft, tjener således rent illustrative formål.

Med det åbne, internationale elmarked siden slutningen af 1990'erne er det ikke givet, at eksempelvis udbygning med vedvarende energi vil reducere CO₂-udslippet fra danske elproducenter tilsvarende, da det kan være fordelagtigt for danske elproducenter at eksportere el til udlandet i stedet for at indskrænke produktionen. I det omfang dette er tilfældet, vil CO₂-udledningen i stedet formindskes i andre lande. Dette er en central problemstilling i forhold til at opgøre hvor stor effekt tiltagene vil have i forhold til basisfremskrivningen.

Det skal pointeres, at CO₂-kvotesystemet vil øge den europæiske elpris, og dermed øge rentabiliteten af elbesparelser i forhold til i dag.

Det skal understreges, at der i Indsatsanalysen ikke er forsøgt inddraget eventuelle positive effekter på forsyningssikkerhed, teknologiudvikling og erhvervsudvikling, ligesom det ikke er muligt at indregne værdien af samtlige miljøvirkninger. Det skyldes vanskelighederne ved at kvantificere og værdisætte disse effekter, som principielt burde indregnes.

Dog er indregnet værdien af den formindskelse af udslippet af SO2 og NOx, tiltagene har givet anledning til. Værdisætningen af disse fysiske reduktioner er imidlertid meget usikker. I denne rapport er benyttet samme værdisætninger som i Klimastrategien. Siden beregningerne blev foretaget, har Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjort nye højere vurderinger af skadesomkostningerne ved udslip af SO2 og NOx Brug af de nye, opdaterede forudsætninger fra DMU ville for flere af tiltagene alt andet lige have resulteret i lavere beregnede CO₂-skyggepriser.

Tabel 4.2 Fremstilling af historiske CO₂-skyggepriser for udvalgte tiltag (forbrugsbaseret opgørelse)

Noter til tabel 4.2:
¹⁾ Skyggeprisen er beregnet ud fra tiltagenes samlede CO₂-reduktion.
²⁾ Tiltaget har også medført øget komfort for dem der har skiftet til kraftvarme, hvilket vurderes at have været en del af den politiske bevæggrund for tiltaget. Denne genvist er imidlertid ikke søgt værdisat.
³⁾ Vægtet gennemsnit. Skyggeprisen dækker over tre indsatsområder med meget forskellige skyggepriser: Solvarme (5.700 kr./ton CO₂ ), Varmepumper (650 kr./ton CO₂) og Biomasse (600 kr./ton CO₂).
⁴⁾ Effekten og skyggeprisen er estimeret for året 2001 baseret på den nominelle skattestigning fra 1990 til 2001. Under forudsætning af uændrede efterspørgselsforhold, og konstante reale priser og afgifter vil dette estimat også kunne anvendes for perioden 2008-12. Det skal bemærkes at disse forudsætninger ikke er fuldt konsistente med forudsætninger om brændselsprisudviklingen anvendt i forbindelse med energitiltagene.
⁵⁾ CO₂-reduktionen beregnet for al brændstofforbrug, dvs. for brændstof forbrugt af såvel personbiler som vare- og lastbiler. Skyggeprisen er derimod kun beregnet for brændstof forbrugt af personbiler svarende til beregningerne foretaget i forbindelse med regeringens klimastrategi fra 2003.
⁶⁾ Industrigasser anvendes til en lang række formål. Den illustrerede skyggepris er beregnet som eksempel på omkostninger ved at skifte fra HFC gasser til mere miljøvenlige kølemidler i industrielle køleanlæg, som er den største forbrugsgruppe indenfor de berørte industrigasser.

Tabel 4.2 viser at skyggeomkostningerne for de udvalgte tiltag varierer kraftigt og for de fleste af tiltagene er højere end pejlemærket på 120 kr. pr. ton CO₂ i regeringens klimastrategi. På energiområdet vurderes tiltagene "Tilskud til omstilling af ældre boliger til kraftvarme", "Tilskud til solvarme, varmepumper og biomasse" og "Mærkning af bygninger" at have været forbundet med de højeste omkostninger i forhold til CO₂-reduktionen, mens "Tilskud til dækning af CO₂-afgift (aftaleordningen)" og "Udbygning med decentral kraftvarme" har været forbundet med de laveste omkostninger.

Det bør bemærkes, at beregningerne generelt er behæftet med betydelig usikkerhed, ligesom det ikke har været muligt at medtage alle de samfundsøkonomiske effekter i beregningerne. Således indgår f.eks. nyttegevinsten af øget komfort ved skift til kraftvarme ikke i beregningen af nettoomkostningerne for tiltaget "Tilskud til omstilling af ældre boliger til kraftvarme". Mange af tiltagene vil også have en positiv virkning på energiforsyningssikkerheden, som ikke er værdisat.

Der henvises til bilagsrapporten til Indsatsrapporten samt til, "Energipolitiske tiltag i 1990'erne: Omkostninger og CO₂-effekt" (Energistyrelsen, 2005) for en nærmere beskrivelse af de anvendte forudsætninger og antagelser for beregningen af skyggeprisen for det enkelte tiltag.

Usikkerheder og følsomhedsanalyser

Både CO₂-reduktionerne og skyggeomkostninger for de analyserede tiltag er behæftet med betydelig usikkerhed alene p.g.a. af kompleksiteten og omfanget af beregningerne. Følgende centrale aspekter i forhold til resultaternes usikkerhed skal fremhæves:

• Det er ikke entydigt klart, hvordan afgrænsningen af et tiltag skal foretages. Det gælder både hvilke tiltag der skal medtages og i visse tilfælde, hvordan det enkelte tiltag skal defineres. Afgrænsningen influerer på såvel CO₂-reduktion som på skyggeomkostningen.
• Opgørelserne af CO₂-reduktioner er foretaget tiltag for tiltag. Der kan i et vist omfang være afledte effekter fra et tiltag, der ikke er medtaget ved analysen af et andet tiltag. Sammenligning af skyggeomkostningerne tiltag imellem og på tværs af sektorer bør derfor ske med varsomhed.

Udover usikkerheden med at bestemme de forventede reduktioner, er der også betydelig usikkerhed i forbindelse med bestemmelse af samfundsøkonomiske priser for de forskellige effekter, der indgår i en sådan analyse. Vedrørende de samfundsøkonomiske energipriser er der som udgangspunkt brugt samme brændselsprisforudsætninger, som blev anvendt i regeringens klimastrategi fra 2003.

For at give et indtryk af betydningen af centrale antagelser indeholder tabel 4.3 nogle få eksempler på, hvor meget skyggepriserne varierer med mulige ændringer i centrale baggrundsparametre. For en mere fyldestgørende og systematisk præsentation af følsomhedsanalyserne for de enkelte tiltag henvises til "Energipolitiske tiltag i 1990'erne: Omkostninger og CO₂-effekt" (Energistyrelsen, 2005).

Tabel 4.3 Følsomhedsanalyser for udvalgte tiltag – eksempler

¹⁾ CO₂-reduktionen beregnet for al brændstofforbrug, dvs. for brændstof forbrugt af såvel personbiler som vare- og lastbiler. Skyggeprisen er derimod kun beregnet for brændstof forbrugt af personbiler svarende til beregningerne foretaget i forbindelse med regeringens klimastrategi fra 2003. Dette gør sig ligeledes gældende i følsomhedsanalysen for "Øgede brændstofafgifter".

4.2 Hvordan målet under Kyoto-protokollen kan nås i henhold til basisfremskrivningen og fremskrivningen med yderligere virkemidler

Som det fremgår af afsnit 3.2.1 er der i maj 2005 udarbejdet en opdateret fremskrivning af Danmarks udledninger og optag af drivhusgasser 2004-2030. Denne opdaterede basisfremskrivning (”med (eksisterende) virkemidler” –fremskrivning) bygger bl.a. på en opdateret energifremskrivning, som nu indregner de forventede effekter af det implementerede EU-kvotedirektiv (alene prisvirkninger af kvotesystemets indførelse – dvs. uden effekten af den egentlige kvote, som for perioden 2008-2012 først vil blive fastlagt i 2006). Og på landbrugsområdet er den forventede effekt af VMP III nu indregnet i basisfremskrivningen.

Resultatet af denne emissionsfremskrivning er sammen med de forventede effekter af de allokerede midler til JI- og CDM-projekter i perioden 2003-2008 vist i tabel 3.2.

Som det også fremgår af tabel 3.2 skønnes den danske manko nu til ca. 13 mio. ton CO₂-ækvivalenter årligt, hvis der tages udgangspunkt i Danmarks juridiske forpligtelse i EU's byrdefordelingsaftale. Denne forpligtelse er baseret på, at der ikke korrigeres for den særskilt store elimport i basisåret 1990.

Tages der hensyn til Danmarks antagelse om korrektion af basisåret 1990 for elimport vil mankoen reduceres til ca. 8 mio. ton CO₂-ækvivalenter årligt 2008-2012.

Mankoen på 20-25 mio. ton CO₂-ækvivalenter årligt i 2008-2012 blev opgjort på baggrund af en fremskrivning, der viser den forventede udvikling uden iværksættelse af yderligere virkemidler som blev fremlagt sammen med regeringens oplæg til klimastrategi for Danmark i februar 2003. I forhold til den tidligere fremskrivning er der tale om fald på ca. 12 mio. ton CO₂-ækvivalenter årligt 2008-2012 med den nye fremskrivning fra maj 2005.

Det skal understreges, at også de nye fremskrivninger er behæftet med usikkerhed. Dette gælder ikke mindst den forudsatte udvikling i energipriser, CO₂-kvotepriser og elpriser, hvor især sidstnævnte har direkte betydning for eleksportens størrelse. Med iværksættelsen af EU-kvotesystemet er der dog skabt grundlag for en større sikkerhed omkring opfyldelsen af Danmarks klimaforpligtelse under Kyoto-protokollen og EU's byrdefordeling.

Med EU's kvotesystem er hovedinstrumentet til opfyldelsen af Danmarks klimaforpligtelser således sikret.

I det omfang andre initiativer omkostningseffektivt kan bidrage, vil de blive taget i anvendelse. I den forbindelse ventes virkemiddelprojektets identifikation af yderligere omkostningseffektive tiltag, samt en yderligere allokering af midler til JI og CDM-projekter at medvirke til at lukke mankoen helt.

Desuden iværksættes sektorpolitiske initativer som kan have klimarelevans på kort eller langt sigt, herunder den langsigtede energistrategi frem mod 2025 og handlingsplanen for øgede energibesparelser,

Fodnoter

[19]http://www.mst.dk/transport/01041000.htm

[20]I 2002 vedtog Rådet (miljø) og Kommissionen dog en politisk erklæring om, at der i forbindelse med fastlæggelsen af de tilladte udledningsmængder (målt i ton) i 2006, skal tages hensyn til Danmarks erklæring i forbindelse med byrdefordelingsaftalen i 1998, som bl.a. anfører, at Danmarks reduktioner skal ses i forhold til et korrigeret 1990-niveau, ligesom vedtagelse af yderligere fælleseuropæiske foranstaltninger forudsættes.

[21] http://www.ens.dk/graphics/Publikationer/Energipolitik/energipol_tiltag_CO₂effekt.pdf

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Juli 2005, © Miljøstyrelsen.