|
Danmarks klimapolitiske mål og resultater 3 Den hidtidige og fremtidige udvikling i udledninger og optag af drivhusgasser
3.1 Den hidtidige udvikling i udledninger og optag af drivhusgasserI overensstemmelse med de gældende rapporteringskrav under Klimakonven-tionen fremsender Danmark årligt opgørelser over udledninger og optag af drivhusgasser mv. til klimasekretariatet. Den seneste emissionsopgørelse dækker perioden 1990-2003 og blev fremsendt i april 2005 i den såkaldte Nationale Emissionsopgørelsesrapport (NIR2005), som der henvises til for yderligere detaljerede oplysninger. Danmarks udledning af drivhusgasserne CO2 (kuldioxid), CH4 (metan), N2O (lattergas) og de såkaldte stærke drivhusgasser (F-gasser), som omfatter HFC'er (hydrofluorcarboner), PFC'er (perfluorcarboner) og SF6 (svovlhexafluorid) for perioden 1990 til 2003 er vist i figur 3.1-3.4 fordelt på IPCC's 6 overordnede sektorer samt de mest relevante undersektorer. Danmarks samlede udledning af disse drivhusgasser opgjort i CO2-ækvivalenter ud fra de enkelte gassers globale opvarmnings-potentiale er sammen med fordelingen på gasser henholdsvis kilder/sektorer vist i tabel 3.1 og figur 3.5 henholdsvis 3.6. 3.1.1 Kuldioxid (CO2)Udledningen af CO2 stammer altovervejende fra forbrænding af kul, olie og naturgas på kraftværker samt i beboelsesejendomme og industri. Men også vejtrafik udgør en betragtelig del. De relative store udsving i emissionerne fra år til år skyldes handel med elektricitet med andre lande herunder særligt de nordiske lande. De store emissioner i 1991, 1994, 1996 og 2003 er et resultat af stor eleksport. Fra 1990 til 1996 ses en tendens til stigende emissioner, mens emissionerne falder fra 1997. Dette fald skyldes, at flere kraftværker ændrer brændselssammensætning fra kul til naturgas og vedvarende energi. Som et resultat af de seneste års mindskede anvendelse af kul stammer hovedparten af CO2-emissionen nu fra forbrænding af olie. Vejtransporten udgør i 2003 over 22% af den samlede CO2-emission. Samlet lå den faktiske CO2-udledning opgjort under Klimakonventionen uden skove og landbrugsjorde (uden Land-Use Change and Forestry, LUCF) i 2003 12% over niveauet i 1990, som med LUCF ændres til en stigning i netto-udledningen på 10%. Korrigeret for eludveksling med andre lande og temperaturudsving fra år til år faldt CO2-udledningen i samme periode med henholdsvis 13% og 15% uden og med LUCF. 3.1.2 Metan (CH4)De menneskeskabte udledninger af metan (CH4) stammer overvejende fra landbrug, deponeringsanlæg og energiproduktion, hvor langt den største kilde er landbrug. Udledningen fra landbruget skyldes dannelse af metan i husdyrenes fordøjelsessystem samt håndtering af husdyrgødning. Udledningen af metan fra deponeringsanlæg falder, da metandannelsen falder år for år siden starten på det bratte fald i mængden af deponeret affald i 1997. Udledningen af metan fra energiproduktion har været stigende på grund øget anvendelse af gasmotorer, som har et stort metan-udslip i forhold til andre forbrændingsteknologier. Denne udledning forventes dog reduceret med 5% fra 2006, hvor nye emissionsgrænseværdier træder i kraft for eksisterende naturgasdrevne motorer. Samlet lå udledningen af metan i 2003 3% over niveauet i 1990. 3.1.3 Lattergas, N2OLandbruget udgør langt den vigtigste kilde til udledning af lattergas (N2O), da N2O kan dannes i jord ved bakteriel omdannelse af kvælstof i udbragt handels- og husdyrgødning. Også i drænvand og kystvand kan der ske en bakteriel omdannelse af kvælstof. Dette kvælstof stammer i vid udstrækning fra landbrugets gødskning Emissioner fra disse kilder er derfor medtaget under landbrug. Fra 1990 ses et fald på 30% i N2O udslippet fra landbrug. Det skyldes mindre brug af handelsgødning og bedre udnyttelse af husdyrgødningen. En lille del af lattergasemissionen stammer fra kraft- og fjernvarmeværker og katalysatorbilers udstødning. Samlet lå udledningen af lattergas i 2003 25% under niveauet i 1990. 3.1.4 De stærke drivhusgasser HFC'er, PFC'er og SF6De stærke drivhusgasser også kaldet F-gasserne (HFC'er, PFC'er og SF6) bidrag til Danmarks samlede udledning af drivhusgasser er forholdsvis beskedent. Men udledningen af disse gasser har vist den kraftigste procentuelle stigning i løbet af 1990'erne. HFC'erne, anvendes primært inden for køleindustrien og bidrager med de største F-gas-emissioner. I perioden 1990 til 2003 steg udledningen af HFC'er fra 0 ton til 695.000 ton CO2-ækvivalenter. Der er sket en forholdsvis mindre stigning og fald i emissionerne af PFC'er, mens SF6 emissionerne de seneste år er faldet betydeligt. Samlet lå udledningen af F-gasserne i 2003 1679% over niveauet i 1990 og 229% over niveauet i 1995. Figur 3.4 Udviklingen i HFC-, PFC- og SF6-emissioner 1990 - 2003 Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser
3.1.5 Danmarks samlede udledning og optag af drivhusgasserTabel 3.1, figur 3.5 og figur 3.6 viser udviklingen i Danmarks udledning og optag af drivhusgasser opgjort i CO2-ækvivalenter og fordelt på gasser og kilder i henhold til de overordnede opgørelsesregler under Klimakonventionen. CO2 er den vigtigste drivhusgas efterfulgt af N2O og CH4. Fra 1996, hvor den samlede udledning (eksklusiv LUCF) var på 90 mio. ton CO2-ækvivalenter, ses et generelt fald frem til 2000, med en samlet udledning på 68,3 mio. ton CO2-ækv, mens den samlede drivhusgasudledning i 2003 var på 74 mio. ton CO2-ækvivalenter (eksklusiv LUCF). Stigningen på 7,3% fra 2002 til 2003 skyldes, at der i 2003 var en stor eksport af elektricitet til de andre nordiske lande. Af den samlede drivhusgasudledning i 2003 står CO2 for 80%, metan 8%, lattergas 11% og F-gasserne 1%. Indregnes netto-bidraget fra skovenes og jordenes udledninger og optag af CO2 (det vil sige med LUCF), var den samlede danske nettoudledning af drivhusgasser på 72,8 mio. ton CO2-ækvivalenter i 2003. Som det fremgår senere indebærer opgørelse efter reglerne under Kyoto-protokollen visse ændringer med hensyn til basisår og optag i forbindelse med arealanvendelsesændringer og skovbrug (LUCF). Figur 3.5 Danske drivhusgasemissioner fordelt på gasser, 1990 - 2003. Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser
Figur 3.6 Danske drivhusgasemissioner fordelt på kilder/sektorer, 1990 – 2003 Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser
3.2 Den forventede fremtidige udvikling i udledninger og optag af drivhusgasser i basisscenariet3.2.1 Indledning og samlet effekt af virkemidlerDanmark skal i henhold til EU's byrdefordelingsaftale reducere udledningen af drivhusgasser med 21% i perioden 2008-2012 i forhold til basisåret 1990/95 under Kyoto-protokollen. I forbindelse med aftalen tog Danmark i en erklæring forbehold for effekterne af en stor elimport fra Norge og Sverige i basisåret 1990, der medførte at Danmark dette år udledte 6,3 mio. ton CO2 mindre i forhold til en indenlandsk elproduktion til dækning af elforbruget. Det danske synspunkt var, og er, at en exceptionel stor elimport i et enkelt år ikke bør betyde, at Danmarks reduktionsforpligtelse i forhold til EU skal beregnes med udgangspunkt i de exceptionelt lave udledninger i 1990. I marts 2002 måtte Danmark acceptere en rådsbeslutning, der forpligter Danmark juridisk til en reduktion på 21% i forhold til udledningerne i basisåret, der ikke er korrigeret for elimporten. Danmark opnåede dog et tilsagn i en politisk erklæring fra EU's Ministerråd og Europa-kommissionen om, at der senere tages hensyn til Danmarks antagelser om basisåret. Dette vil ske i forbindelse med fastlæggelsen af de tilladte udledningsmængder i 2006, hvor der søges opnået kompensation for den store elimport i basisåret. Regeringen vil derfor arbejde for, at den reduktionsbyrde Danmark skal løfte i 2008-2012 kommer til at svare til 21% af 1990-niveuaet korrigeret for elimport, svarende til 5 mio. ton CO2-ækvivalenter pr. år. Opgørelserne over, hvor meget Danmark forventes at mangle til opfyldelse af de indgåede forpligtelser med udgangspunkt i de eksisterende virkemidler er opgjort dels ud fra at der tages hensyn til elimport i 1990 og dels en situation hvor der ikke tages hensyn til dette. Fremskrivningerne bygger på en række sektorspecifikke fremskrivninger af de indenlandske emissioner for denne periode. Disse emissioner afhænger af omfanget af økonomisk aktivitet i alle samfundets sektorer, energipriser, den teknologiske udvikling samt af den lovgivning, der regulerer de enkelte aktiviteter med hensyn til miljø, energieffektivitet m.v. Blandt de vigtigste forudsætninger kan nævnes Finansministeriets skøn for den økonomiske udvikling og IEA's forventninger til fremtidige energipriser. Desuden er fremskrivningerne baseret på allerede vedtagne virkemidler beskrevet i den 4. Nationalrapports kapitel 4 og bilag B. I overensstemmelse med de seneste opgørelser over drivhusgasemissionerne betyder Danmarks reduktionsforpligtelse på 21%, at emissionerne skal reduceres fra 69,6 mio. ton CO2-ækvivalenter i basisåret 1990/95 til 55,0 mio. ton CO2-ækvivalenter i perioden 2008-2012. De seneste fremskrivninger fra maj 2005 omfatter perioden 2004-2030 og er gengivet i den 4. Nationalrapports bilag E. Beregningerne for perioden 2013-2030 må dog betegnes som noget mere usikre end fremskrivningerne frem til 2013, da bl.a. usikkerheden omkring virkemidlerne og deres forventede effekt øges jo længere fremskrivningen skuer frem i tiden. Fremskrivningen er en ”with measures”-fremskrivning, der omfatter initiativer, som er eller med rimelig sikkerhed kan forventes gennemført. Fremskrivningen må således ikke forveksles med den mest sandsynlige udvikling, idet der ikke er indregnet effekter af de sandsynlige nye politiske initiativer, der vil blive taget som led i den fortsatte opfølgning på klimastrategien. Siden Klimastrategien fra 2003 og den tilhørende basisfremskrivning, uden yderligere virkemidler, er der udarbejdet både en ny basisfremskrivning og lavet opdateringer i de historiske emissionsopgørelser som følge af ny viden, f.eks. nye tal for basisåret. På baggrund af det er klimamankoen ændret i forhold til opgørelsen i klimastrategien. Mankoen er det Danmark mangler for at nå målsætningen for reduktion af drivhusgasudledninger under Kyoto-protokollen og EU's byrdefordeling. Danmarks forventede årlige nettoudledning af drivhusgasser opgjort under Kyoto-protokollen for perioden 2008-2012 er i den nye basisfremskrivning opgjort til 72,3 mio. ton CO2-ækvivalenter, som det fremgår af tabel 3.2. Udledningen i den nye basisfremskrivning er 7,8 mio. ton CO2-ækvivalenter lavere end i den forrige basisfremskrivning uden yderligere virkemidler, som lå til grund for klimastrategien. Resultatet af den nye basisfremskrivning for hele perioden 2004-2030 fremgår af figur 3.7, og dette både samlet og fordelt på de økonomiske sektorer beskrevet i den 4. Nationalrapports kapitel 4. Figur 3.7 Danmarks forventede nettoudledning af drivhusgasser opgjort under Kyoto-protokollen for perioden 2004-2030 i den nye basisfremskrivning, som er en fremskrivning ”med virkemidler” – det vil sige en fremskrivning som alene medtager de forventede effekter af eksisterende og vedtagne virkemidler Kilde: 1990-2003: Den Nationale Emissionsrapport (NIR), Danmarks Miljøundersøgelser, April 2005,
2004-2030: Fremskrivning af drivhusgasemissioner, Arbejdsnotat til Miljøstyrelsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Maj 2005. For perioden 2008-2012 skyldes nedjusteringen på 7,8 mio. ton CO2-ækvivalenter i forhold til den forrige fremskrivning især den nye energifremskrivnings nedjustering af eleksporten, bl.a. som følge af prispåvirkninger fra ny elproduktionskapacitet i Sverige og Finland samt af indførelsen af EU-kvotereguleringen. Eleksportens nedjustering svarer til knapt 5,5 mio. ton CO2 (fra 9,9 til 4,4 mio. ton CO2). Hertil kommer indenfor energisektoren et yderligere samlet fald på ca. 2 mio. ton CO2-ækvivalenter, som bl.a. skyldes den fortsatte brændelsforskydning mod mere naturgas og vedvarende energi, som i virkeligheden er større, idet tallet også indeholder den opjusterede forventning til udledningen fra indvindingen i Nordsøen på ca. 1,3 mio. ton CO2-ækvivalenter. I erhvervssektoren svarer ændringen i den nye fremskrivning til effekten af Kemira's lukning af salpetersyre produktionen i Danmark, idet nedgangen fra industriens energiforbrug på ca. 0,5 mio. ton CO2-ækvivalenter stort set opvejes af en tilsvarende stigning fra proces-emissioner, hvortil stigningen fra cementproduktionen bidrager mest (knapt 0,4 mio. ton CO2-ækvivalenter ). Stigningen indenfor husholdninger følger den opjusterede fremskrivning af energiforbruget. Af stigningen på 0,4 mio. ton CO2-ækvivalenter fra affald skyldes de knapt 0,3 mio. ton CO2-ækvivalenter den nye inkludering af metan og lattergas fra spildevand. Da denne kilde samtidigt er blevet inkluderet i basisåret 1990 og er nogenlunde uændret, påvirkes mankoen ikke af opdateringerne af emissionsopgørelserne og fremskrivningerne med denne kilde. Derimod påvirkes mankoen lidt af den opjusterede fremskrivning på ca. 0,1 mio. ton CO2-ækvivalenter af metan fra lossepladser, som skyldes opdaterede affaldsdata. Til ovennævnte forventede effekter af nye tiltag og ændringer på det samlede resultat af den nye emissionsfremskrivning skal lægges de forventede effekter af de indtil nu afsatte midler til drivhusgasbegrænsende projekter i andre lande – det vil sige til JI- og CDM-projekter jf. Kyoto-protokollens artikel 6 og 12. Danmark har siden klimastrategiens vedtagelse for perioden 2003-2008 allokeret 1.130 mio. kr. til sådanne projekter svarende til 4,5 mio. ton CO2-ækvivalenter årligt 2008-2012 ved en gennemsnitlig pris på 50 kr. pr. ton. Som det fremgår af tabel 3.2 skønnes den danske manko på den baggrund nu til ca. 13 mio. ton CO2-ækvivalenter årligt, hvis der tages udgangspunkt i Danmarks juridiske forpligtelse i EU's byrdefordelingsaftale. Denne forpligtelse er baseret på, at der ikke korrigeres for den særskilt store elimport i basisåret 1990. Tages der hensyn til Danmarks antagelse om korrektion af basisåret 1990 for elimport vil mankoen reduceres til ca. 8 mio. ton CO2-ækvivalenter årligt 2008-2012, sådan som det fremgår af tabel 3.2. I forhold til mankoen på 20-25 mio. ton CO2-ækvivalenter årligt 2008-2012, opgjort på baggrund af den fremskrivning, der for at vise den forventede udvikling uden iværksættelse af yderligere virkemidler blev fremlagt sammen med regeringens oplæg til klimastrategi for Danmark i februar 2003, er der tale om fald på ca. 12 mio. ton CO2-ækvivalenter årligt 2008-2012. Det skal bemærkes, at mankoen med den valgte metode udtrykker behovet for køb af kvoter i udlandet eller gennnemførelse af nye virkemidler uden for de kvotebelagte sektorer. Som følge af indførelsen af CO2-kvoteordningen er mankoen altså principielt ikke direkte sammenlignelig med den i Regeringens klimastrategi opgjorte manko, idet prisvirkningerne af kvoterne er indregnet, hvor det i sidste ende alene er tildelingen af kvoter, der er afgørende for klimavirkningerne af ordningen. Det understreges, at opgørelsen af mankoen er baseret på modelberegninger, som er behæftet med betydelig usikkerhed, herunder men hensyn til kvoteprisen. Det skal desuden understreges, at også de nye fremskrivninger er behæftet med usikkerhed. Dette gælder ikke mindst den forudsatte udvikling i energipriser, CO2-kvotepriser og elpriser, hvor især sidstnævnte har direkte betydning for eleksportens størrelse. Med iværksættelsen af EU-kvotesystemet skabt grundlag for en større sikkerhed omkring opfyldelsen af Danmarks klimaforpligtelse under Kyoto-protokollen og EU's byrdefordeling. Tabel 3.2 Danmarks forventede udledning af drivhusgasser og den forventede manko i forhold til EU's byrdefordeling af EU's reduktionsmål under Kyoto-protokollen. Kilde: 1990-2003: Den Nationale Emissionsrapport (NIR), Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), April 2005, 2004-2030: Fremskrivning af drivhusgasemissioner, Arbejdsnotat til Miljøstyrelsen, DMU, Maj 2005.
Noter til tabel 3.2: 3.2.2 Kuldioxid, CO2Den forventede udvikling af CO2-udledningen fremgår af tabel 3.3. Den største kilde til CO2-emissionerne i Danmark er forbrænding af fossile brændsler, herunder el- og varmeproduktion og transport. Transportsektoren er den sektor som siden 1990 har haft den største stigning i CO2-udledningen, og denne stigning forventes at fortsætte i hele fremskrivningsperioden. CO2-udledningen fra transportsektoren var i 1990 10.441 Gg CO2 og steg til 12.785 Gg CO2 i 2003, mens der i 2008-12 er beregnet en gennemsnitlig årlig udledning på 13.890 Gg CO2. Udledningen fra energiproduktion, inklusiv konvertering og distribution, har i perioden 1990-2003 været svingende som følge af den kraftigt varierende eleksport/import. Udledningen fra energiproduktion var i 1990 26.173 Gg CO2, og i 2003 31.402 Gg CO2, mens der for perioden 2008-12 er beregnet en årlig gennemsnitlig udledning på 29.021 Gg CO2, hvoraf 4.400 Gg CO2 kan tilskrives produktion af el til eksport. Den totale udledning af CO2 eksklusiv arealanvendelsesændringer og skovbrug (LUCF [18]) var i 1990 52.887 Gg CO2, i 2003 59.329 Gg CO2 mens der for perioden 2008-12 er beregnet en årlig gennemsnitlig udledning af CO2 på 59.233 Gg CO2. 3.2.3 Metan, CH4Den største andel af metanudledningen stammer fra husdyrenes fordøjelsessystem. Resultatet af fremskrivningen er vist i tabel 3.4. Den mindskede udledning fra landbrug fra 1990 til 2001 samt en fortsat mindskning i fremskrivningsperioden kan primært tilskrives en mindsket kvægbestand. Den næststørste kilde til metanudledning er affaldsdeponier, hvor der ligeledes er sket en mindsket udledning fra 1990 til 2001. Energisektorens metanudledning er dog øget væsentligt i samme periode som følge af øget anvendelse af gasmotorer. Samlet har dette resulteret i en stigning i den totale udledning af metan fra 5.684 Gg CO2-ækvivalenter i 1990 til 5.873 CO2-ækvivalenter i 2003, mens der fremover forventes et fald, som i perioden 2008-12 er beregnet en årlig gennemsnitlig udledning på 5.573 CO2-ækvivalenter 3.2.4 Lattergas, N2OLandbruget udgør langt den vigtigste kilde til udledning af lattergas, da dette kan dannes i jord ved bakteriel omdannelse af kvælstof i udbragt handels- og husdyrgødning. Resultatet af fremskrivningen er vist i tabel 3.5. Den primære årsag til nedgang i den totale udledning fra 10.713 Gg CO2-ækvivalenter i 1990 til 8.060 Gg CO2-ækvivalenter i 2003 kan tilskrives en kombination af Vandmiljøplan I og II og Handlingsplanen for et Bæredygtigt Landbrug. For perioden 2008-12 er der beregnet en årlig gennemsnitlig udledning på 6.942 CO2-ækvivalenter Denne markante nedgang skyldes ikke mindst, at Danmarks eneste produktion af salpetersyre stoppede i 2004, som det ses i tabel 3.5 under industrielle processer. Bidrag fra transport- og energisektoren til lattergasudledningen forventes at stige, mens bidrag fra landbrugssektoren forventes en mindre nedgang i forhold til i 2001. 3.2.5 Industrigasser, HFC'er, PFC'er og SF6Danmark har i overensstemmelse med mulighederne i Kyoto-protokollen valgt 1995 som basisår for udledningen af industrigasserne HFC'er, PFC'er og SF6. Den samlede udledning af disse gasser var i 1995 326 Gg CO2-ækvivalenter som siden 2000 har været steget til mere end en fordobling. Selvom emissionerne således var steget til 746 Gg CO2-ækvivalenter i 2003 er stigningstakten faldet de sidste år. Årsagerne til at stigningen ikke fortsætter i samme takt som i 1990'erne er primært den indførte afgift samt regulering af anvendelsen i nye anlæg/produkter. For perioden 2008-12 er der beregnet en årlig gennemsnitlig samlet udledning af industrigasserne på 768 Gg CO2-ækv, mens der herefter forventes en væsentlig nedgang af HFC'er, der bidrager med de største industrigasudledninger, og samlet set vil medføre en væsentlig nedgang i udledningen af industrigasserne efter den første forpligtelsesperiode. 3.2.6 Danmarks samlede udledninger og optag af drivhusgasserTabel 3.7 viser basisår og fremskrivningerne af Danmarks samlede udledninger og optag af drivhusgasser. 3.3 Fremskrivningen uden virkemidlerSom det fremgår af rapporteringsretningslinjerne for Nationalrapporter kan man i Nationalrapporten også oplyse om resultater af eventuelle fremskrivninger uden indregning af de forventede drivhusgas-begrænsende effekter af virkemidler iværksat efter et nærmere bestemt tidspunkt. Indsatsanalyse fra 2005 omfatter også en sådan fremskrivning af Danmarks udledninger af drivhusgasser i 2008-2012, hvis ikke de siden 1990 og frem til 2001 iværksatte virkemidler havde været iværksat. Resultatet af Indsatsanalysen er gengivet i afsnit 4.1. 3.4 Den forventede fremtidige udvikling i udledninger og optag af drivhusgasser i et scenarie med yderligere virkemidlerRegeringens Klimastrategi fra 2003 indeholder en række forventede effekter af planlagte, men endnu ikke iværksatte, supplerende politikker og virkemidler. Der er dog ikke i forbindelse med regeringens klimastrategi fra 2003 lavet en fremskrivning med supplerende virkemidler på en sådan måde, at der er indregnet effekter af en nærmere fastlagt samling af supplerende virkemidler i traditionel forstand. Med kvoteregulering som virkemiddel er det overladt til virksomhederne på markedets vilkår at afgøre, om det er mest hensigtsmæssigt at købe ekstra kvoter eller at foretage emissionsbegrænsende foranstaltninger – f.eks. gennem energibesparelser. Med Kyoto-protokollens ikrafttrædelse er behovet for fremskrivninger også skiftet fra de traditionelle fremskrivninger af drivhusgasudledninger til de mere relevante målopfyldelsesfremskrivninger, som bl.a. indregningen af den forventede effekt af de hidtil allokerede midler til JI- og CDM-projekter i tabel 3.2 er udtryk for. Hvis der i forbindelse med virkemiddelprojektet (afsnit 2.2.4.2) kan peges på yderligere konkrete omkostningseffektive virkemidler, som bør indgå i den videre planlægning af reduktionsindsatsen udenfor kvotereguleringen, så vil der kunne udarbejdes opdaterede fremskrivninger, hvor de forventede effekter af disse yderligere virkemidler bliver indregnet. Fodnoter [18]”LUCF” er en forkortelse af ”Land-Use Change and Forestry” (arealanvendelsesændringer og skovbrug). Dette er den kildekategori i FN's retningslinjer for opgørelser af udledninger og optag af drivhusgasser under Klimakonventionen, hvorunder udledninger og optag af CO2 i forbindelse med arealanvendelsesændringer og skovbrug skal opgøres. Under Kyoto-protokollen kan kun nærmere bestemte dele heraf indregnes jf. protokollens artikel 3.3 og 3.4. Derfor skal man i medfør af rapporteringskravene under Klimakonventionen angive CO2-nettoudledningerne og de samlede nettodrivhusgasudledninger med og uden denne kildekategori indregnet.
|
