Miljøprojekt, 1019 – Miljømæssigt design af kølemøbler

Miljømæssigt design af kølemøbler

Bilag A: artikel ”Øget genanvendelse af kølemøbler”

B. Malmgren-Hansen
Teknologisk Institut

Kølemøbler er en del af det affald, som er omfattet af WEEE direktivet for elektrisk og elektronisk affald . Direktivet indfører, som beskrevet i Hvidvare-Nyt nr. 3, producentansvar for håndteringen af EE affald, herunder kølemøbler.

I direktivet indgår en række krav til, hvorledes oparbejdningen af WEEE affaldet skal udføres, men også krav om at medlemsstaterne fremmer, at udformningen og produktionen af elektrisk og elektronisk udstyr tager hensyn til den behandling, produkterne skal igennem efter endt levetid. Herunder at oparbejdningen lettes, genanvendelse fremmes og at specifikke konstruktioner ikke hindrer genanvendelsen, medmindre der er altovervejende miljømæssige eller sikkerhedsmæssige grunde til dette.

På sigt kan man forestille sig, at der i et samspil mellem udstyrsproducenterne og genvindingsindustrien udvikles teknikker, som muliggør, at udstyrets miljøvenlighed i relation til genvinding vil kunne afspejles i omkostningerne ved oparbejdning.

Til at håndtere WEEE-affaldet har FEHA og BFE dannet foreningen "Elektriske/Elektroniske Producenters Affaldsorganisation" (EPA) med henblik på etablering af en fælles producentansvars ordning (EE-retur).

Projektet "Øget genanvendelse af kølemøbler" har indgået som led i en samlet handlingsplan fra FEHA for at undersøge muligheden for at opnå en samlet bedre genanvendelse af kølemøbler ved at kombinere ønskede krav til oparbejdning af kølemøbler i genanvendelsesindustrien med mulighederne for at ændre i design og produktionsmetoder hos producenter af kølemøbler.

Kølemøbler er komplekse produkter med en række indgående metaller, plastmaterialer, glas, elektronik mv. I WEEE direktivet er der minimumskrav om 75% materialegenanvendelse for den gruppe, kølemøbler tilhører.

Hvis der skal opnås en høj genanvendelse, er det nødvendigt, at de forskellige materialer adskilles og separeres ved en brug af en blanding af manuelle og maskinelle metoder. Her har kølemøbelproducentens design og materialevalg en væsentlig indflydelse på, hvor besværligt det bliver at separere materialerne i behandlingsprocessen når, kølemøblerne på et tidspunkt kasseres (se Figur A.1).

Figur A.1: Behandling af kølemøbler.

Et af formålene med projektet har været at få undersøgt, hvilke problemer design og materiale valg giver for genanvendelsesindustrien. Behandlingen i genvindingsindustrien er således gennemgået for at identificere problemer forbundet med øget genanvendelse af materialerne i kølemøblerne, med udgangspunkt i kølemøbelbehandlingen ved Uniscrap, Trige.

Hernæst er udvalgt kølemøbelprodukter hos producenterne, hvor materialesammensætning på komponentniveau og forekomst af laminat, kompositkonstruktioner mv. samt anvendt montage er kortlagt.

Efterfølgende er der i en række delprojekter arbejdet med mulighederne for øget genanvendelse af kølemøbler via ændringer i design og materialevalg og med forbedringer i behandlingen af kasserede kølemøbler i genanvendelsesindustrien.

Projektresultater

I det følgende beskrives nogle af de projektresultater, hvor kølemøbel- producenternes design og materialevalg har betydning for den samlede genanvendelse samt de samlede behandlingsomkostninger.

Benyttelse af adskillelsesvenlig montageteknik

Det er nødvendigt at fraseparere en række komponenter i kølemøbler inden efterfølgende behandling af resten af kølemøblet, enten af tekniske grunde eller som følge af lovkrav vedrørende behandling. For at minimere demontagetiden i genvindingsindustrien skal en komponent, som skal separeres manuelt, være monteret, så den så nemt som muligt kan befries med hammer, brækjern, tang eller andet værktøj. Eksempler på komponenter, som skal være nemme at separere fra kølemøblet, er kompressorer og printkort. Et eksempel kan være montage af printkort i et håndtag, som ved et slag med en hammer kan brækkes af (foto A.2)

Foto A.2: Montage af printkort i håndtag

Valg og konstruktionsdesign af jern/kobber holdige komponenter

I kølemøbler indgår sammensatte jern/kobberholdige komponenter som ventilatorer eller kapilarrør af kobber indsat i jernrør. Hvis mængden af kobber, som ikke kan frigøres maskinelt ved neddeling fra stål, bliver for høj, vil stålet ikke kunne afsættes som almindeligt genbrugsstål, hvilket vil have betydning for den pris, der opnås for materialet. Det er her vigtigt, at producenterne i samspil med genanvendelsesindustrien er opmærksomme på brugen af sammensatte jern/kobber komponenter og, hvis indholdet af kobber bliver for stort, overvejer om komponenterne kan undgås eller monteres, så de nemt kan frasepareres inden den maskinelle behandling udføres.

Valg og konstruktionsdesign af plastholdige komponenter

I genanvendelsesindustrien har der hidtil overvejende været fokuseret på genanvendelsen af stål fulgt af kobber og aluminium. Kølemøbler til husholdninger indeholder imidlertid i stigende grad polymerbaserede materialer (skum og plast) i modsætning til tidligere, hvor en større del af kølemøblet var baseret på stål. Dette medfører, at indsatsen for genanvendelse af polymerbaserede materialer må øges, hvis ikke genanvendelsesgraden skal falde.

Projektet har vist at det vil være muligt at producere en kvalitet af PUR-skum, som er egnet til produktion af byggematerialer.

Derimod er genanvendelse af de mange typer indgående plastmaterialer fra især køleskabe vanskelig. Udsortering af plast i enkeltpolymerer er vanskelig, da der benyttes en lang række polymertyper, hvoraf nogle har overlappende densitet som fx ABS og PS. Som udgangspunkt vil genanvendelsen kunne gøres billigere, hvis mængden af forskellige polymertyper begrænses, eller hvis der kun indgår typer som har tilstrækkeligt forligelige egenskaber til, at de kan omsmeltes til genbrugsplast med en brugbar mekanisk styrke. Undersøgelse af en række separationsmetoder, herunder separation baseret på nær-infrarøde teknikker, har dog vist muligheder for at opnå en separation af hovedkomponenterne ABS og PS, så den teknologiske udvikling vil muligvis kunne løse nogle af problemerne med genanvendelse af plastfraktionen.

Ved vurderingen af mulige designændringer eller ændringer i materialevalg er det en forudsætning, at energiforbruget af kølemøbler ikke forøges, fx som følge af en dårligere isolering, da energiforbruget har en større miljømæssig betydning ud fra en livscyklusbetragtning end de genvundne ressourcer.

Herudover er det nødvendigt, at der er et økonomisk incitament for producenten til at foretage en designændring, der øger genanvendelsen. Udgiften til en designændring må således mindst modsvares af den mindre udgift, der opnås ved oparbejdning af det kasserede kølemøbel, og af andre økonomiske fordele, som opnås ved ændringen (reklamemæssig værdi etc.). Det bør her tilstræbes, at vilkårene er ens for alle inden- og udenlandske producenter.