Natur og Miljø 2004 – Sammenfatning

Natur og Miljø 2004

Sammenfatning

Danmark er et af de lande i Europa, der har det forholdsmæssigt største areal under plov. Det betyder omvendt, at Danmark er et af de lande i Europa, der i forhold til landets areal, har det mindste areal med natur. Det skyldes bl.a., at de naturgivne forhold egner sig godt til landbrug, og at samfundet har tilskyndet denne udvikling med f.eks. økonomisk støtte til dræning af småsøer og vandløb. Konsekvensen i dag er, at naturen har for lidt plads, den indeholder for mange næringsstoffer og for lidt vand, og naturarealerne er desuden opsplittede og under tilgroning.

Vi kan på en række områder nu se en konkret og positiv effekt af den store indsats, som er blevet gennemført for at beskytte naturen og nedsætte miljøpåvirkningerne de sidste 20-30 år. Indsatsen har altså givet gode og synlige resultater, f.eks. for udbredelsen af odder. Men de opvejer ikke den negative udvikling for vilde planter og dyr og deres levesteder.

Indtil for 200 år siden var opdelingen i landbruget mellem produktionsarealer og naturarealer ikke skarp. En mindre del af arealet var i intensiv omdrift, dvs. blev udnyttet til dyrkning af afgrøder hvert år. Den største del blev udnyttet ekstensivt med græsning og høslæt, som dannede værdifulde enge og overdrev. I dag dyrkes over 90 procent af landbrugsarealet intensivt. Bedrifterne er blevet færre men større og med mange flere dyr. Gennem dræning af små søer og vandløb samt opdyrkning af de tidligere ekstensive græsningsarealer er størrelsen af markerne også blevet større og større. I det intensive landbrug kan det ofte ikke betale sig at lukke dyrene ud på græs, og det betyder, at mange af de åbne naturtyper, som ikke allerede er pløjet op og inddraget i agerdyrkningen, gror til med buske og træer.

Påvirkningen af naturtyper, påvirker også arterne. Den dominerende tendens er, at de tilbageværende naturområder generelt er for få, for små, for spredte og af for ringe kvalitet til at være levesteder for en betydelig del af det naturligt forekommende dyre- og planteliv i Danmark og til at sikre de processer, der kendetegner et alsidigt, velfungerende biologisk system. Orkidéer, landsvale, hare og sommerfugle er alle eksempler på arter, som er i tilbagegang.

Naturen kan hverken klare den nuværende, intensive anvendelse eller det omfattende ophør af ekstensiv drift. Der er dog ingen, der forestiller sig, at vi skal vende tilbage til det landskab, vi havde for nogle hundrede år siden. Men der er behov for, at vi giver naturen og den biologiske mangfoldighed bedre betingelser i vores moderne kulturlandskab, så bl.a. artsmængden ikke fortsat udhules på grund af den menneskelige aktivitet.

Samtidig er der behov for at gøre en indsats for at reducere effekterne af klimaforandringerne på biodiversiteten. Det gøres bl.a. ved at sikre større variation, robusthed, volumen og kvalitet i landskabernes og havets økosystemer. Økosystemernes processer og naturens tilpasningsevne kan f.eks. øges ved at sikre mere vand i de danske landskaber ligesom etablering af et netværk af træbevoksninger med hjemmehørende træarter, god struktur og lang kontinuitet i skove, hegn og småbiotoper (levesteder) mv. vil have en tilsvarende positiv virkning på økosystemerne.