| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Natur og Miljø 2004

Klimaændringer

Det globale klima varmer op. Den gennemsnitlige temperatur er steget med 0,6 grader celcius i løbet af det 20. århundrede, og 1990-2000 var det varmeste tiår, der nogensinde er målt. Naturen er begyndt at reagere. Træer springer tidligere ud, dyr flytter sig og havenes vandstand stiger.

Den globale opvarmning

I løbet af de sidste 10-20 år har et stigende antal observationer verden over dokumenteret, at der er sket mærkbare ændringer af det globale klima. Temperaturen er stigende, nedbørsmængder og -mønstre er under forandring, og ekstremt vejr med oversvømmelser og storme registreres med stigende hyppighed (IPCC 2001).

Siden førindustriel tid er der konstateret en global opvarmning af jordoverfladen på i alt 0,7°C. Det er en opvarmning, der er usædvanlig både med hensyn til størrelse og hastighed, når den sammenlignes med de naturlige klimavariationer, der har fundet sted inden for de sidste 1000 år. 1990'erne blev globalt set registreret som det varmeste årti, siden temperaturmålingerne startede i 1860, og i Danmark er temperaturen steget knap 1°C siden 1870. 1990 samt år 2000 er de to varmeste år registreret i Danmark. Globalt blev 1998 registreret som det varmeste år, efterfulgt af 2002 og 2003.

Hvor store ændringer, vi kan forvente os i fremtiden, og hvor hurtigt ændringerne vil forløbe, er endnu usikkert. Det vil bl.a. afhænge af, i hvilket omfang det lykkes at få begrænset den globale udledning af drivhusgasser. Når vi bevæger os fra observationer bagud i tid til scenarier for fremtiden hen imod år 2100 bliver konklusionerne mere hypotetiske og må baseres på komplicerede modelberegninger.

Imidlertid er der allerede i dag en erkendelse af, at de menneskeskabte klimaændringer har konsekvenser for næsten alle jordens økosystemer, verdens fødevareproduktion, tilgængelighed, mængde og fordelingen af ferskvand jorden over, menneskets sundhed samt grundlaget for den samfundsøkonomiske udvikling i mange lande. Eksempelvis kan man allerede nu måle, at den opvarmning, som har fundet sted inden for de sidste 20-30 år, har påvirket fordelingen og hyppigheden af mange plante- og dyrearter. I Europa er det observeret, at mange plantearter har bredt sig nordpå som følge af temperaturstigningen. Således sætter klimaforandringerne yderligere pres på økosystemernes funktioner og værdifulde naturværdier.

18 Pollensæsonens indtræden og størrelse

Figuren viser effekter af klimaændringer i Danmark, udtrykt ved pollensæsonens indtræden samt pollenmængdens størrelse (udviklingstrenden). Det fremgår, at pollensæsonen er ændret væsentligt siden 1977, da pollentællingerne startede. Sæsonen starter tidligere, og mængderne er blevet større. Den største ændring i sæsonstart findes for de tidlige pollen fra el, fra omkring den 12. marts til den 19. februar. For birk er ændringen noget mindre – fra omkring 23. april til 17. april.

Årsagen til forskydningen mod tidligere pollensæsoner er, at vejret specielt i forårsmånederne har været markant varmere de senere år, end da pollenregistreringerne begyndte. Den årlige pollenmængde (sum af de daglige pollental) er steget markant – generelt med en faktor 2-3 i periodens løb. Den generelle stigning kan være én forklaring på den observerede stigning i antallet af pollenallergikere.

Årsagen til de stigende pollenmængder kan til dels skyldes de stigende temperaturer i periodens løb, da de højere temperaturer generelt giver mere optimale vækstbetingelser.

Klimaændringer i Danmark og eksempler på påvirkninger af naturen

Klimaet i Danmark er blevet varmere og forventes fremover generelt at ændre sig mod et varmere, mere fugtigt og mere blæsende klima, med flere storme og perioder med meget nedbør. Middeltemperaturen i Danmark er nu i gennemsnit knap 8°C – en stigning på knap 1 grad siden 1870. I løbet af de sidste hundrede år er den årlige nedbør steget med 110 mm til knapt 750 mm (DMI 2003).

Danmarks Klimacenter, DMI, har for en række af IPCC's (Intergovernmental Panel on Climate Change) emissionsscenarier beregnet ændringerne i Danmarks klima gennem de næste 100 år. Udviklingen frem mod år 2100 viser for Danmark
en stigning i den årlige nedbør på 10-20 procent med den største vækst om vinteren og dermed en klar tendens til et vådere vinterklima. Om sommeren er der en tendens til længere perioder uden nedbør, med en heraf følgende øget risiko for tørke. Den årlige gennemsnitstemperatur vil være 3-5°C højere – en stigning der stort set vil være ens for sommer og vinter, men med en tendens til størst opvarmning om natten.

Også vindforholdene ændres. Der vil være en tendens til, at vinden generelt vil komme hyppigere fra vestlige retninger. Samtidig vil der være en moderat risiko for en stigning i stormaktiviteten over Danmark og de tilstødende farvande, både med hensyn til hyppighed og styrke.

Hvis temperaturen stiger 3 grader, vil den naturlige grænse for arternes levesteder rykke sig 300-400 kilometer nord på. Mange arter vil have svært ved at reagere på en så hurtig udvikling ved at flytte deres levesteder (migration) eller ved at tilpasse sig fysisk de ændrede forhold (genetisk tilpasning).

Kystområderne

Den danske kyst har en samlet længde på ca. 7.300 km. Det er uvist, hvor stor en del af strækningen, der i dag er truet af oversvømmelse i stormflodssituationer eller er truet på grund af en generel vandstandsstigning og øget stormaktivitet. I store træk er de sårbare områder den del af landet, der geologisk set er hævet havbund med stenalderhavs- og marskaflejringer (ca. 4.300 km²) samt inddæmmede områder sikret med diger. Nogle diger beskytter egentlige byområder som
f.eks. havdigerne i vadehavet ud for Ribe og Tønder, andre beskytter primært oversvømmelsestruede landbrugsarealer, rekreative områder med eller uden bebyggelser af f.eks. fritidshuse, eller kystnære vådområder som f.eks. Vadehavet.

Det marine miljø

I følge DMI's fremskrivninger af klimaet i Danmark vil havtemperaturen i farvandene omkring Danmark stige med 3-5°C frem mod år 2100. En forventet stigende havtemperatur vil øge vækstsæsonen for det marine phytoplankton og øge det marine økosystems produktivitet, og – alt andet lige – øge potentialet for fangst af fisk. En højere havtemperatur i Nordsøen vil også bevirke at sydligere arter rykker længere nord på – et forhold som gennem de sidste 50 år har kunnet iagttages for bunddyr omkring de britiske øer, og som har forskudt forholdet mellem varmtvands- og koldtvandsarter inden for gruppen af dyreplankton. I de danske farvande optræder også stadigt hyppigere fiskearter som Multe og Rødfisk – arter som normalt foretrækker at yngle under varmere himmelstrøg.

Skovene

Stigende stormaktivitet med flere storme af større styrke er en af de negative konsekvenser af et klima i forandring og vil udsætte de danske skove for øget risiko for stormfald. Som orkanen i 1999 viste, kan skaderne blive særligt store, fordi en stor del af de danske skove består af lige gamle bevoksninger af rødgran, som ikke er særlig robuste ved høje vindhastigheder. Danmark er centralt placeret i et vegetationsområde med tempereret løvskov. Med mindre klimaændringer må det forventes, at de fleste træarter i dag også vil trives godt i fremtiden. En mulig undtagelse er rødgran, som naturligt forekommer i egne med kolde vintre og allerede har vist tegn på ringere sundhed i perioder med lune vintre. Ifølge skovtællingen i 2000 udgør rødgran ca. 27 procent af det danske skovareal, og det er arealmæssigt den vigtigste træart i dansk skovbrug.

I flere europæiske lande er det registreret, at skovene vokser hurtigere end tidligere. Tilvæksten for enkelte træarter er øget væsentligt som følge af et øget CO² indhold i atmosfæren, længere vækstsæson, men også på grund af et øget kvælstofnedfald og en intensivering af skovdriften. De forventede klimaændringer vil især fremme væksten af de træarter, der har deres nordlige udbredelsesgrænse i Sydskandinavien. Fordelen for disse arter kan dog blive begrænset af mindre nedbør om sommeren og øget risiko for tørke.

Planter og dyr

Den opvarmning, som har fundet sted inden for de sidste 20-30 år, har påvirket fordelingen og antallet af mange plante- og dyrearter jorden over. I Europa er det observeret, at mange plantearter har bredt sig nordpå som følge af en temperaturstigning (EEA 2004). Observationer af blomstringstidspunktet for planter, som vokser i botaniske haver i forskellige europæiske lande, viser, at vækstperioden er øget med 10 dage mellem 1962 og 1995.

I Danmark er vækstsæsonen, dvs. perioden fra løvspring til bladfald, steget med 2-3 uger og forventes at stige yderligere. En længere vækstsæson vil øge planternes vækst og produktivitet for de arter, hvor temperaturen er en begrænsende faktor, og føre til ændringer i konkurrenceforhold og artsfordeling i naturlige økosystemer.

Et varmere klima her i landet gør det muligt for sydlige plante- og dyrearter at indvandre. I hvilket omfang, det vil ske i praksis, afhænger af de barrierer, de vil møde i det danske kulturlandskab i form af dyrkede marker, byer og veje – barrierer som relativt let kan overvindes for arter, hvis frø spredes med vinden, eller arter, som spreder sig langs vejenes grøftekanter. Et eksempel på det sidste er Bjergrørhvene, som er en sydlig art, der breder sig her i landet i disse år. Naturligt hjemmehørende arter med en udbredelse, som afgrænses mod syd i Danmark, vil måske helt forsvinde, fordi de ikke
er tilstrækkelig konkurrencestærke. Et eksempel på en sådan planteart med en nordlig udbredelse er Hønsebær.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 August 2005, © Miljøstyrelsen.