Natur og Miljø 2004

4. Luftforurening

4.01 Luftforurening i Danmark

Figuren viser de nationale udslip af svovldioxid (SO<sub>2</sub>) kvælstofilte (NOx) samt ammoniak (NH3) fra 1985-2003.

Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser

Figuren viser de nationale udslip af svovldioxid (SO2) kvælstofilte (NOx) samt ammoniak (NH3) fra 1985-2003. Alle enheder er i 1000 tons.

Svovldioxid og kvælstofilter transporteres over store afstande i atmosfæren og falder ofte langt fra kilderne. En stor del af det danske udslip føres med vindene til Sverige og Norge, hvor nedfaldet af svovl- og kvælstofforbindelser har forsuret et stort antal søer. I dag er de svenske søer i langsom bedring. I Danmark stammer det meste af nedfaldet fra Polen, England og Tyskland. At sur regn nu er en langt mindre miljøbelastning end for 20 år siden, skyldes en fælles europæisk indsats for at mindske forureningen.

Ammoniak, som stammer fra ammoniakfordampningen i landbruget, deponeres typisk nær kilderne, hvor det kan føre til overgødskning af næringsfattige naturtyper. Fire femtedele af nedfaldet i Danmark stammer fra de danske landbrug.

I 1985 var Danmarks samlede udslip af svovldioxid på ca. 334.000 tons. I 2003 var dette udslip nedbragt til ca. 30.000 tons – især på grund af anvendelsen af svovlfattige brændsler, bedre røggasrensning på kraftværkerne samt udbygningen af de vedvarende energikilder. Danmarks udslip af kvælstofilter kulminerede i 1991 med 332.000 tons. I 2003 var udslippet formindsket til ca. 210.000 tons. Reduktionen skyldes især anvendelsen af katalysatorer på bilerne. For ammoniak (NH3) er landbrugets udslip mindsket med næsten 30 procent.

Reduktionsmålet for 2010 for SO2 på 55.000 tons, som fremgår af FN's (ECE) svovlprotokol, blev opfyldt i Danmark allerede i 1999. Reduktionsmålet svarer til en reduktion af SO2 emissionen på 80 procent fra 1980 til 2000. Den ny SO2 målsætning i ECE regi er, at Danmark skal reducere udledningen af SO2 med 70 procent i 2010 i forhold til 1990. For NOx er Danmarks internationale forpligtelser i EU og ECE en reduktion på 127.000 tons NOx, som forventes opfyldt i målåret 2010. Da SO2 og NOx typisk er langtransporteret, skal begrænsning af emissionerne ske via internationalt samarbejde. For ammoniak (NH3) skal der ske en yderligere reduktion svarende til 30 procent af udslippet i 2003 for at opfylde målet for 2010 på 69.000 tons.

4.02 SO2 emissioner i forhold til nationalt mål 2010

Indikatoren viser udviklingen i SO2 udledningen.

Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser

Indikatoren viser udviklingen i SO2 udledningen. SO2 er den væsentligste forureningskomponent i forhold til forsuring. Den helt dominerende kilde til SO2 emissioner er afbrænding af fossile brændsler, specielt olie og kul i konverteringssektoren. I 2003 var den samlede SO2 emission 31.000 tons mod 25.000 tons året før. Det svarer til en stigning på 24%. Stigningen skyldes primært en stor eleksport til de øvrige nordiske lande i 2003. Siden 1990 er SO2 emissionen reduceret med over 80%

Danmark har i FN (ECE) regi forpligtet sig til at følge svovlprotokollen, som forpligter Danmark til at reducere udledningen af SO2 til 55.000 tons i 2010 svarende til en reduktion på 70% i forhold til 1990. Denne målsætning blev opfyldt i 1999.

Bruttoenergiforbruget har siden 1990 været næsten konstant, mens emission af SO2 er faldet markant. I 2001 var der således til hver PJ brændselsforbrug knyttet 30 tons SO2 mod 220 tons i 1990.

4.03 NOx emissioner i forhold til nationalt mål 2010

Indikatoren viser udviklingen i NOx-emissionen.

Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser

Indikatoren viser udviklingen i NOx-emissionen. Det er vigtigt, at få NOx-emissionen dæmpet bl.a. på grund af dens evne til sammen med VOC at danne jordnær ozon, der er et væsentligt problem i store dele af Europa både i relation til sundhed og miljø.

Siden 1990 er NOx-emissionen reduceret med 26%, og de seneste 10-12 år har

NOx-emissionen i forhold til bruttoenengiforbruget været faldende. Årsagen til faldet skyldes bl.a. brug af katalysatorbiler og rensningsanlæg på kraftværker, men også øget anvendelse af naturgas og vedvarende energi spiller en rolle. For første gang siden 1996 steg NOx-emissionen imidlertid i 2003 med 4% i forhold til året før. Stigningen skyldes primært en stor eleksport til de øvrige nordiske lande i 2003.

Danmarks internationale forpligtelser i 2010 i EU og ECE er en reduktion på 127.000 tons NOx. Det forventes, at Danmark vil kunne opfylde sine forpligtelse i målåret 2010. Midlerne vil være yderligere anvendelse af katalysatorbiler, yderligere NOxrensning på kraftværker samt øget anvendelse af naturgas og vedvarende energi.

4.04 Luftforurening i byer

Figuren viser udviklingen i koncentrationerne af benzen, kulilte (CO) og kvælstofoxider (NOx) angivet som årsmiddelværdier på Jagtvej i København.

Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser

Figuren viser udviklingen i koncentrationerne af benzen, kulilte (CO) og kvælstofoxider (NOx) angivet som årsmiddelværdier på Jagtvej i København. Jagtvej er et eksempel på en stærkt befærdet gade.

I de senere år er luftkvaliteten i byerne blevet bedre. Transport er den væsentligste årsag til luftforureningen fra de nævnte stoffer i byerne. Bly er forsvundet med indførelse af blyfri benzin, og svovldioxid er reduceret kraftigt som følge af røgrensning på kraftværkerne og brug af renere brændsler.

På trods af øget trafik har forureningen med kulbrinter, kulilte og kvælstofoxider været faldende. Det skyldes især, at størstedelen af bilparken efterhånden er udstyret med katalysatorer, og anvendelsen af renere brændstoffer har ligeledes haft en gunstig effekt. De målte koncentrationer af kvælstofoxider ligger under de sundhedsmæssige grænseværdier de fleste steder. Dog overskred koncentrationerne af kvælstofdioxid i 2004 EUs grænseværdi i København og Århus. Grænseværdien skal overholdes fra 2010. Den tilladte koncentration i 2004 er ikke overskredet. Høje koncentrationer af kvælstofoxider øger bl.a. risikoen for at få astma.

Indtil midt i 1990'erne var der ret høje koncentrationer af benzen i mange trafikerede gader og kvarterer. Benzen, som er kræftfremkaldende, stammer fra benzinbilernes udstødning og fra fordampningen fra benzintanke og motorer. Siden 1994 er benzenindholdet i benzinen blevet nedsat fra tre – fire procent til en procent, og nye biler er udstyret med mere lukkede tanksystemer, der reducerer fordampningen. Benzenforureningen i byerne er dermed blevet væsentligt nedbragt. På Jagtvej i København er koncentrationen således blevet reduceret med ca. en faktor tre.

Hensyn til sundhed, miljø og sikkerhed skal integreres i transportområdet. Regeringen har som langsigtede pejlemærker, at transportsektoren skal yde sit rimelige bidrag til reduktion af det nationale udslip af drivhusgasser, og at luftforurening fra trafikken ikke udgør en sundhedsfare for befolkningen.

 



Version 1.0 Juli 2005, © Miljøstyrelsen.