|
Natur og Miljø 2004 3. Klima
3.01 Danmarks udledning af de mest betydningsfulde drivhusgasser
Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser Figuren viser udviklingen i Danmarks udledning af de mest betydningsfulde drivhusgasser i perioden 1990 til 2003. De mest betydningsfulde drivhusgasser er CO2, metan (CH4) og lattergas (N2O). CO2 bidrager mest til klimaproblemet på grund af de enorme mængder af gassen, som er akkumuleret i atmosfæren. Fra 1750 og fremefter er koncentration af CO2 i atmosfæren steget med 31 procent, og niveauet er nu højere end nogensinde. Den menneskeskabte udledning af CO2 skyldes primært anvendelse af fossile brændsler til energiformål. Metan stammer primært fra landbruget, hvor den frigives fra drøvtyggende husdyrs tarme samt ved håndtering af husdyrgødningen. Landbruget er ligeledes hovedkilden til den menneskeskabte udledning af lattergas, som fremkommer ved, at jordbakterier omdanner kvælstof fra handelsgødning og husdyrgødning til lattergas. Tre typer af fluor-holdige drivhusgasser anvendes i industrien; HFC bruges primært som kølemiddel og til opblæsning af skumplast, PFC er et kølemiddel, og SF6 anvendes bl.a. i støjisolerende vinduer. Danmarks samlede udledning af drivhusgasser steg med 7% fra 2002 til 2003 som følge af en kraftig stigning i eleksporten, der i 2003 bidrog med knapt 5 mio. tons CO2 ekstra. Danmarks årlige udledning af metan lå i 2003 3% over niveauet i 1990. Danmarks udledning af lattergas er faldet med 25% siden 1990, hvilket især skyldes det reducerede forbrug af gødning i landbruget. Efter en stigning på 129% siden 1995 udgjorde de tre industrielle drivhusgasser i 2003 tilsammen omkring en procent af Danmarks samlede udslip af drivhusgasser. Udsving i de samlede udledninger følger udsvingene i Danmarks el-udveksling med nabolandene. Den hidtil største effekt forekom i 1996 med et ekstrabidrag på ca. 13 mio. tons CO2. Der er dog en underliggende stigende trend i Danmarks eleksport, fordi nabolandenes stigende elforbrug fortrinsvis forsynes via overskudskapaciteten i Danmark fremfor via udbygning af deres egen kapacitet. Indikator 3.03 viser CO2-udledningen fra energianvendelse korrigeret for årlige udsving i eleksport og temperatur. Udsvinget i 2003 understreger vigtigheden af, at eleksportens betydning for Danmarks drivhusgasudledninger også inddrages, når den næste allokeringsplan under kvoteloven skal fastlægges i 2006. Kvotereguleringen er et af de centrale ny 3.02 Bruttoemissioner i mio. tons CO2 ækvivalenter fordelt på energi, erhverv, transport, husholdninger, landbrug og affald
Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser Indikatoren viser Danmarks udledning af drivhusgasser i 1990-2003 fordelt på sektorer. Danmarks basisår under Kyotoprotokollen er sammensat af emissionerne af CO2, N2O og CH4 i 1990 og emissionerne af HFC'er, PFC'er og SF6 i 1995. Indikatoren omfatter ikke Grønland og Færøerne. I 2003 lå den samlede udledning ca. 6% over udledningen i 1990 efter at have toppet i 1996. Energisektorens udledninger er steget med 22% i forhold til 1990, hvoraf de 18%-point skyldtes et udsving i eleksporten i 2003. Transportsektorens udledninger er steget med ca. 24% siden 1990. Landbrugets udledninger er siden 1990 faldet med ca. 20%, hvilket hovedsageligt skyldes implementeringen af vandmiljøplanerne, og den deraf følgende reduktion i kvælstofudledning. Jordbakterier omdanner kvælstof fra handelsgødning og husdyrgødning til lattergas, og reduktionen i kvælstof har dermed også medført et fald i lattergasudledningen. Erhvervssektorens udledninger er steget med ca. 1% siden 1990, hvilket dels skyldes det øgede energiforbrug, dels det øgede forbrug af HFC'er som kølemiddel, i stedet for de ozonlagsnedbrydende kølemidler. Husholdningernes udledninger er siden 1990 faldet med ca. 20%, hvilket hovedsageligt skyldes energieffektiviseringer og omlægninger i den individuelle opvarmning fra olie til naturgas eller fjenvarme. Udledninger fra affaldssektoren, som omfatter drivhusgasudledninger fra lossepladser og spildevandsbehandling, er faldet med ca. 10% siden 1990. Dette skyldes hovedsageligt forbuddet mod deponering af nedbrydeligt affald fra 1997 og den stigende opsamling af metan fra losseplader til energiformål. Det er målet, at alle reduktionsmuligheder for drivhusgasser inddrages på den mest omkostningseffektive måde. Et centralt virkemiddel er kvotereguleringen, hvormed bl.a. effekten af eleksporten vil kunne elimineres i forhold til Danmarks reduktionsmålsætning under Kyoto-protokollen. 3.03 Danmarks faktiske og korrigerede CO2-udledning fra energianvendel
Kilde: Energistyrelsen Figuren viser Danmarks faktiske og korrigerede CO2-udledning fra energianvendelse. I den korrigerede udledning tages der højde for årlige temperaturforskelle og udenrigshandel med el. Formålet med den korrigerede opgørelse er at få et billede af udviklingen som følge af Danmarks samlede energiforbrug. CO2-udledningen stammer i overvejende grad fra forbrænding af kul, olie og gas. Den faktiske CO2-udledning steg 9 procent fra 2002 til 2003. Stigningen skyldes primært en stor eleksport i 2003. Underliggende skete der fortsat et brændselskifte fra olie og kul til vedvarende energi m.m. Den korrigerede CO2-udledning var i 2003 0,5 procent lavere end udledningen året før. I forhold til 1990 er den faktiske CO2-udledning fra energianvendelse steget med 10 procent og den korrigerede faldet med ca. 15 procent. Reduktion af CO2 udledning er en del af Danmarks målsætning om en reduktion af den samlede udledning af drivhusgasser på 21 procent fra 1990/95 til 2008-2012. 3.04 Danmarks CO2 intensitet
Kilde: Energistyrelsen Figuren viser udviklingen i Danmarks CO2-intensitet i forbindelse energianvendelse i perioden 1990 til 2003. Intensiteten er et mål for CO2- udslippet pr. produceret energienhed. Reduktionen i CO2 pr. brændselsenhed skyldes, at produktionen af el foregår ved brug af stadigt renere brændsler på værkerne. Hertil kommer en stigende anvendelse af vindkraft. Det betyder, at en solgt kWh el i 2003 i gennemsnit førte til udledning af 572 gram CO2. I 1990 var CO2-udledningen 937 gram pr. kWh el. Bruttoenergiforbruget har været nogenlunde konstant i de seneste 10 år, hvorimod fordelingen på brændsler har ændret sig markant. Brændselsskiftet fra kul til naturgas og vedvarende energi har betydet, at der år for år bindes mindre CO2 til hver forbrugt enhed brændsel. I 2003 var der således til hver GJ brændselsforbrug knyttet 62,5 kg CO2 mod 74,2 kg i 1990. 3.05 EnergikilderKilde: Energistyrelsen
Figuren viser udviklingen i forskellige energikilders andel af Danmarks samlede energiforbrug fra 1975 til 2003. I begyndelsen af 1980'erne blev stort set hele Danmarks energibehov dækket ved import af olie og kul. Siden da er Danmarks produktion af primær energi – olie, naturgas og vedvarende energi – blevet mere end tidoblet, hvilket har nedbragt miljøbelastningerne. Forbruget af olie og benzin har været stabilt siden starten af 1990'erne, mens forbruget af kul er faldet stærkt siden 1991. Siden 1996 er vindkapaciteten blevet fordoblet, og fra 1990 til 2003 steg produktionen af vedvarende energi med 116 procent. I 2003 stod vedvarende energikilder for ca. 14 procent af energiforsyningen. Alt i alt dækkede olie ca. 41 procent, naturgas ca. 23 procent og kul og koks ca. 21 procent. Regeringen vil arbejde for, at den vedvarende energi i 2010 udgør 29 procent af det samlede elektricitetsforbrug. Målsætningerne i EU's direktiv om vedvarende energi er, at vedvarende energi skal udgøre 22,1 procent af EU's samlede elforbrug i 2010. 3.06 CO2 optag i mio. tons
Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser Indikatoren viser optaget af CO2 i Danmarks skove 1990- 2003 samlet, og fordelingen mellem optaget i skov fra før 1990 og i ny skov rejst siden 1990. Kun sidstnævnte indgår i opgørelserne under Kyotoprotokollen. Under Klimakonventionen skal det samlede CO2 optag indberettes. Indikatoren omfatter ikke Grønland og Færøerne. Optaget i skov etableret før 1990 er vurderet til at ligge på ca. 3 - 3,5 mio. tons CO2 pr. år. Hertil kommer det optag, som skyldes ny skov rejst siden 1990 og som frem til 2003 er steget til ca. 0,1 mio. tons CO2. Det er kun optaget i ny skov rejst siden 1990, der i forbindelse med perioden 2008-2012, kan anvendes som bidrag til at nå Danmarks reduktionsforpligtigelse under Kyotoprotokollen. Det er derfor alene dette optag, som indgår i opgørelsen beskrevet under indikator 3.01. 3.07 Temperaturudvikling
Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut Figuren viser temperaturudviklingen målt på verdensplan og i Danmark i perioden 1870 til 2004. Figuren belyser dermed hastigheden og omfanget af klimaændringerne globalt og i Danmark. Gennemsnitstemperaturen måles ved jordoverfladen. I det 20. århundrede steg de globale temperaturer med 0,6 grader, og frem mod år 2100 ventes temperaturen at stige mellem 1,4 og 5,8 grader – og det næsten uanset hvor godt det lykkes at begrænse de menneskeskabte udslip af drivhusgasser. Hverken naturlige klimasvingninger eller variationer i solens udstråling kan forklare den opvarmning af Jorden på 0,6 grader, som er sket i de sidste 100 år. Det konkluderede FN's klimapanel, IPCC, i 2001. Ifølge panelet har der været "en skelnelig menneskelig påvirkning af det globale klima", især i de senere årtier. Når den globale middeltemperatur siden 1950 er steget med 0,5 grader skyldes det først og fremmest CO2-udslippene fra afbrænding af olie, kul og gas. 1990'erne var det varmeste årti siden de globale temperaturmålinger startede i 1860, og i Danmark lå temperaturerne 0,64 grader over gennemsnittet for hele århundredet. Af de seneste 13 år har 11 været varmere end normalt i Danmark, og 2000 var det næstvarmeste år, som er registreret herhjemme, kun overgået af 1990. Kurverne illustrerer, hvordan den menneskeskabte drivhuseffekt med stor sandsynlighed har påvirket den langsigtede temperaturudvikling. Dog skal der tages højde for variationer, der skyldes klimaets kaotiske natur, eller naturskabte påvirkninger (vulkaner, solvariationer mv.) 3.8a Effekten af klimaændringer i Danmark udtrykt ved pollensæsonens indtræden og størrelse, El
Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut Se også figur 3.08b 3.08b Effekten af klimaændringer i Danmark udtrykt ved pollensæsonens indtræden og størrelse, Birk
Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut Indikatoren illustrerer effekter af klimaændringer i Danmark, udtrykt ved pollensæsonens indtræden samt pollenmængdens størrelse. Figuren viser, at pollensæsonen er ændret væsentligt siden 1977, da pollentællingerne startede. Sæsonen starter tidligere, og mængderne er blevet større. Den største ændring i sæsonstart findes for de tidlige pollen fra el, fra omkring den 12. marts til den 19. februar. For birk er ændringen noget mindre - fra omkring 23. april til 17. april. Årsagen til disse forskydninger mod tidligere pollensæsoner skyldes, at vejret specielt i forårsmånederne har været markant varmere de senere år end i starten af pollenregistreringerne. Den årlige pollenmængde (sum af de daglige pollental) er steget markant - generelt med en faktor 2-3 i periodens løb. Den generelle stigning kan være én (af mange) forklaringer på den observerede stigning i antallet af pollenallergikere. Årsagen til de stigende pollenmængder kan til dels skyldes de stigende temperaturer i periodens løb, da de højere temperaturer generelt giver mere optimale vækstbetingelser.
|
