|
Natur og Miljø 2004 6. Ressourceforbrug og –genanvendelse
6.01 Indvinding af sand, sten og grus
Kilde: Danmarks Statistik og Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Indikatoren viser de indvundne mængder af råstoffer i perioden 1980-2003. Indvinding af råstoffer på land omfatter sand, sten, grus, kvartssand, granit, ler, moler, ekspanderende ler, kridt, kalk, tørv og andre råstoffer. Indvinding i hav omfatter sand, ral, sten, grus, fyldsand, grabsten, søsten, skaller og andet. Langt den overvejende del af indvindingen på land består af sand, grus og sten. Indvindingen på land var i 2003 på ca. 29 millioner m3, mens der i 2002 blev indvundet ca. 31 millioner m3. Indvindingen til havs var i 2003 på ca. 6 millioner m3, hvilket er en lille stigning i forhold til året før. De markante udsving i indvindingen til havs afspejler tidspunktet for større anlægsopgaver. F.eks. skyldes den store indvinding af råstoffer til havs i 1999 udvidelsen af Århus Havn. Forekomsterne af sand, grus, sten, kalk og ler er rigelige i Danmark, men ressourcen bliver ikke fornyet. Derfor er det fornuftigt at genanvende byggematerialer og restprodukter fra kraftværkerne for at nedsætte forbruget af råstoffer. Genanvendelse nedsætter typisk det årlige forbrug af jomfruelige råstoffer med ca. fem procent. Det er vigtigt, at den mængde naturressourcer, der er til rådighed, udnyttes på en bæredygtig måde. Danske virksomheder skal producere effektivt, så der anvendes stadig færre ressourcer pr. produceret enhed. Således skal langsigtet ressourceøkonomi på råstofområdet primært knyttes til den måde, vi forbruger den naturbundne ressource på bl.a. gennem minimering af selve forbruget og opkvalificering af de tilgængelige ressourcer. 6.02 Vandindvinding
Kilde: Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, GEUS Figuren viser udviklingen i indvinding af grundvand i Danmark opdelt på fire hovedtyper: Almene vandværker (dvs. vandværker som forsyner mindst 10 ejendomme), erhvervsvanding, industri mv. og overfladevand. Gennem de sidste 10 år er det samlede grundvandsforbrug reduceret med næsten 40 procent. Der blev i 2003 indvundet i alt 634 millioner m3 grundvand, hvilket er lidt mindre end året før. I Danmark indvindes mere end 99 procent af drikkevandet fra grundvandet. De almene vandværkers indvinding var i følge amternes indrapportering til GEUS i 2003 på 405 millioner m3, hvilket er en fortsættelse af den næsten konstante nedgang, som har fundet sted fra 1989. De almene vandværker forsyner bl.a. de private husholdninger med drikkevand Nedgangen i vandforbruget skyldes bl.a. grønne afgifter på vandprisen, der er et effektivt incitament til vandbesparende foranstaltninger. EU's Vandrammedirektiv betyder, at der skal indarbejdes en række nye miljømål for grundvandet i den danske lovgivning. Når målene formuleres, betragtes hele vandets kredsløb. Grundvandsindvindingen må for eksempel ikke være så stor, at miljømålene ikke kan overholdes for overfladevand, såsom vandløb og søer. 6.03 Forbrug og genanvendelse af glas
Kilde: Miljøstyrelsen Figuren viser udviklingen i forbruget og genanvendelsen af glas fra 1986 til 2002. Glasforbruget har generelt været stigende i perioden 1990 til 2002, men med mindre fald i perioderne 1995 til 1996, 1997 til 1999 og 2001 til 2002. Genanvendelsen af glas har derimod været støt stigende gennem hele perioden og er oppe på 135.000 tons i 2002. Dette svarer til, at 70 procent af glasset genanvendes. I Regeringens Affaldsstrategi 2005-08 er det målet for 2008 at genanvende 80 procent af glasembalagen. Målet i det reviderede emballagedirektiv fra EU er 60 procent i 2008. Det fremtidige mål i EU er således opfyldt allerede, mens det nationale mål endnu ikke er nået. 6.04 Forbrug og indsamling af papir
Kilde: Miljøstyrelsen Figuren viser udviklingen i forbruget og genanvendelsen af papir og pap fra 1980 til 2002. Papirforbruget har været jævnt stigende i perioden, men med mindre fald i forbruget i perioderne 1991 til 1993, 1994 til 1996 og 1997 til 1998. Indsamlingen af papir og pap til genanvendelse har også været stigende i perioden. Dog er mængden af indsamlet papir og pap taget til fra 1990 og er oppe på 752.000 tons i 2002. Dette svarer til, at 55 procent af den samlede mængde papir og pap genanvendes. I Regeringens Affaldsstrategi 2005-08 er det målet for 2008 at genanvende 60 procent af al papir- og papaffald. Målet for genanvendelse af papir- og papaffald er således på vej til at blive nået. I det reviderede emballagedirektiv fra EU er målet for genanvendelse af papir- og papemballage 60 procent i 2008. 6.05 Den samlede affaldsmængde i samfundet
Kilde: Miljøstyrelsen Figuren viser udviklingen i den samlede affaldsmængde i samfundet fordelt på sektorerne: husholdninger, service, industri, byggeri og anlæg, rensningsanlæg og kraftværker (kul). Affaldet fra husholdningerne udgjorde i 2003 23 procent af den samlede mængde affald. Heraf blev 31 procent genanvendt, 60 procent forbrændt og 6 procent deponeret. 2 procent blev oplagret med henblik på senere forbrænding. Affaldet fra servicesektoren udgjorde i 2003 13 procent af den samlede mængde affald. Heraf blev 44 procent genanvendt, 46 procent forbrændt og 8 procent deponeret. 1 procent blev oplagret med henblik på senere forbrænding. Affaldet fra industrien udgjorde i 2003 14 procent af den samlede mængde affald. Heraf blev 63 procent genanvendt, 16 procent forbrændt og 21 procent deponeret. Affaldet fra byggeri og anlæg udgjorde i 2003 29 procent af den samlede mængde affald. Heraf blev 93 procent genanvendt, 2 procent forbrændt og 4 procent deponeret. Den samlede affaldsmængde er steget med 17 procent fra 1994 til 2003. I år 2003 blev der dannet 12.835.000 tons affald, hvilket er to procent mindre end i 2002. Hovedparten af faldet stammer fra en faldende mængde industriaffald på 20 procent i forhold til 2002. Dette fald skal dog tages med et vist forbehold, da mængden af affald fra servicesektoren i samme periode er steget med 22 procent. Forskydningen mellem de to sektorer kan måske skyldes fejlregistreringer hos de virksomheder, der indberetter deres affaldsmængder til ISAG (Informationssystem for Affald og Genanvendelse). Det kan også være effekter af ændringer i erhversstrukturen, hvor udviklingen går fra industrisamfund til videnssamfund. Mængden af affald fra byggeri og anlæg er også faldet - mere pæcist med 6 procent - og fra husholdningerne er mængderne faldet med 4 procent i forhold til 2002. Det er endnu for tidligt at sige, om denne tendens vil fortsætte. Når det gælder miljøfarligt affald, er mængden steget fra 247.500 tons i 2002 til 328.349 tons i 2003. Ifølge regeringens Affaldsstrategi 2005-08 er det sigtet at afkoble væksten i affald fra den økonomiske vækst. 6.06 Affaldsbehandling
Kilde: Miljøstyrelsen Figuren viser udviklingen i affaldsbehandlingen fra 1994 til 2003. I 2003 genanvendte vi 66 procent af affaldet, 26 procent blev forbrændt og 8 procent blev deponeret. 1 procent af affaldet blev oplagret, som er en midlertidig deponering af forbrændingsegnet affald. Den samlede affaldsmængde var i 2003 12.835.000 tons. Det er et fald på 2 procent i forhold til affaldsproduktionen i 2002. Den samlede affaldsmængde har været nogenlunde konstant gennem de sidste 8 år, og andelen af de samlede affaldsmængder, der bliver genanvendt, har også været nogenlunde konstant i perioden. Der er imidlertid store forskelle i behandlingen af de enkelte affaldstyper. Af bygge- og anlægsaffaldet blev 93 procent genanvendt i 2003, og det lykkedes at genanvende 96 procent af restprodukterne fra de kulfyrede kraftværker. Af husholdningsaffaldet blev derimod kun 31 procent genanvendt i 2003. I 2003 blev 8 procent af affaldet deponeret. Deponering af affaldet er den miljømæssigt dårligste løsning, fordi miljøgifte kan sive ud fra lossepladserne Regeringens affaldsstrategi for 2005-2008 bygger på tre grundelementer:
I regeringens Affaldsstrategi 2005-08 er det sigtelinien, at der i 2008 genanvendes 65 procent, forbrændes max. 26 procent og deponeres max. 9 procent af affaldet. 6.07 Hvad sker der med spildevandsslammet?
Kilde: Miljøstyrelsen Figuren viser, hvordan slammet fra renseanlæg er blevet slutdisponeret siden 1987. Slutdisponeringen af slammet er opdelt i tre kategorier, hvor genanvendelse af slam hovedsageligt sker igennem tilførsel på landbrugsjord. Ved langtidslager forstås både mineralisering af spildevandsslammet samt slam disponeret til losseplads. De seneste års fald i genanvendelsen af slam, hovedsageligt som funktion af mindre tilførsel til landbrugsjord, skyldes en generel usikkerhed om genanvendelsen af slam som følge af skærpede krav til slammets kvalitet. Der er sket en væsentlig stigning i forbrænding siden 1998. Stigningen skyldes at en række firmaer siden 1998 har aftaget slam (asken) til genanvendelse i sandafblæsningsmidler og cement. Herudover er stigningen også en funktion af skærpede grænseværdier for organiske miljøgifte og tungmetaller for udbringning på landbrugsjord. I 2002 blev 59 procent af slammet genanvendt - hovedsageligt til gødning på marker. Slammets kvalitet er løbende blevet forbedret gennem de seneste år, hvilket blandt andet er en funktion af frivillige afviklingsinitiativer fra industrien af eksempelvis nonylphenol. Det fastsatte mål i Affald 21 om at genanvende 50 % af spildevandsslammmet i år 2004 er således allerede nået, til trods for de seneste års fald i genanvendelsen. 6.08 Bedre spildevandsrensning
Kilde: Miljøstyrelsen Indikatoren viser, hvordan spildevandet behandles på renseanlæg i Danmark fordelt på forskellige typer af spildevandsrensning. Den mest simple type rensning er mekanisk rensning, hvor der hovedsageligt kun fjernes organisk stof. Denne type rensning foregår i dag kun på mindre renseanlæg. På større renseanlæg anvendes typisk den mest avancerede type rensning, hvor spildevandet renses mekanisk/ biologisk /nitrifikation/ denitrifikation/ kemisk, hvilket vil sige at renseanlæggene er dimensioneret til at fjerne organisk stof, kvælstof (N) og fosfor (P), svarende til et højt renseniveau. Udviklingen fra 1972 og frem til nu viser, at spildevandsrensningen er blevet mere og mere avanceret. I 1972 fordelte udledningen af spildevand sig ligeligt mellem urenset-, mekanisk- og mekanisk/biologisk renset spildevand. I dag udledes intet spildevand urenset, og 90 procent af spildevandet renses på de mest avancerede spildevandsanlæg. At en stor del af spildevandsrensningen i Danmark i dag foregår på mere avancerede anlæg, skyldes i høj grad Vandmiljøplan I fra 1987. Før vedtagelsen af denne plan blev kun omkring 10 procent af den samlede spildevandsmængde renset på de mere avancerede anlæg, mens der i 2001 blev renset 87 procent af den samlede spildevandsmængde på disse anlæg. Internationalt har gennemførelsen af Byspildevandsdirektivet ikke haft væsentlig betydning i Danmark, da størsteparten af direktivets krav allerede var indført med den første Vandmiljøplan. Dog er der med implementeringen indført et større antal prøver på de store renseanlæg, og samtidig vil direktivet i fremtiden betyde, at der skal ske en øget grad af rensning for organisk stof på de mindre renseanlæg.
|
