|
Natur og Miljø 2004 7. Miljø og økonomi
7.01 Afkobling illustreret ved miljøpåvirkning fra 4 faktorer (drivhusgasser, næringstoffer til havet, udslip af forsurende stoffer og luftforurening i forhold til BNP)
Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks statistik Indikatoren belyser udviklingen i forhold til målet om at afkoble udviklingen mellem vækst og miljøpåvirkningen. Figuren viser udviklingen i udslippet af drivhusgasser, tilførslen af næringsstoffer (N og P) til havet, udslip af forsurende stoffer (SO2 og NH3) og luftforurening (NOX og NMVOC) alle i forhold til BNP. Kvælstof- og fosfortilførslen viser en faldende tendens siden 1990. Dog er der sammenhæng med vandafstømningen, således at en stærkt øget vandafstrømning fra 1997-99 ligeledes har medført en øget næringsstoftilførsel i disse år. Udslip af drivhusgasser har generelt været svagt faldende i perioden 1990-2002. Udslip af forsurende stoffer har vist et kraftigere fald dog mest udpræget for svovl. Samtidigt er væksten i BNP steget jævnt siden 1993, hvilket indikerer, at der er sket en afkobling mellem vækst og miljøpåvirkning. Udover det menneskeskabte udslip af NMVOC findes der en række andre NMVOC-kilder, således at den samlede miljøbelastning af NMVOC er større end kurven viser. Da indsatsen for afkobling er rettet mod det menneskeskabte udslip, er det det, som illustreres med den viste kurve. Generelt går udviklingen på udvalgte parametre i den rigtige retning i forhold til målet om at bryde sammenhængen mellem vækst og miljøpåvirkning. 7.02 Bruttonationalprodukt, CO2-udledning og energiforbrug
Kilde: Energistyrelsen Figuren viser udviklingen i bruttonationalproduktet, den korrigerede CO2-udledning og det korrigerede energiforbrug fra 1975 til 2003. Korrigeret betyder, at der tages højde for variationer, der er klimatisk betingede og for variationer, der skyldes udsving i nettoeksporten af el. Danmarks korrigerede bruttoenergiforbrug og CO2-udledning var i 2003 nogenlunde på niveau med året før. Siden 1990 er bruttonationalproduktet vokset med 30 procent, mens det korrigerede energiforbrug kun er steget med ca. 1 procent. I samme periode faldt den korrigerede CO2-udledning med ca. 15 procent. Det skyldes især udbygningen af den vedvarende energiproduktion og øget anvendelse af naturgas på kraftværkerne. Naturgasfyring fører til mindre CO2-udslip pr. produceret energienhed end f.eks. afbrænding af olie og kul. Da bruttonationalproduktet i samme periode er steget, betyder det, at koblingen mellem samfundsøkonomien, energiforbruget og miljøbelastningen er blevet brudt. Internationalt har Danmark forpligtet sig til at begrænse udslippet af seks drivhusgasser med 21 procent fra 1990 til 2008-12. Internationalt er der enighed om, at afkobling er den overordnede udfordring i forhold til at bryde sammenhængen mellem økonomisk vækst og miljøbelastning. Det fremgår bl.a. af EU's 6. Miljøhandlingsprogram, der sætter rammerne for de næste 10 års indsats i EU. På en række afgørende områder er det allerede lykkedes at skabe afkobling. Det gælder bl.a. på energiområdet. Men på andre områder med betydning for vores sundhed, miljø og natur er der stadig store udfordringer. 7.03 Udviklingen i erhvervenes udledninger af CO2, NOx, SO2 samt udviklingen i BVT
Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser Indikatoren illustrerer udviklingen i forhold til målet om, at vækst og miljø i stigende grad skal gå hånd i hånd. Udslip af CO2, SO2 og NOx sker primært fra industriens egne energianlæg. Der kan dog også forekomme udledninger forbundet med produktionsprocesserne. Udledningerne af CO2 og NOx har siden 1990 stort set fulgt stigningstakten i industriens værditilvækst (BVT). Stigningen i NOx i 1995-97 skyldes forbedret opgørelsesmetode. Udviklingen skyldes primært, at den øgede aktivitet i industrien har medført et større energiforbrug. Sammenlignes udviklingen i CO2 og NOx udledningerne med stigningen i BVT fra slutningen af 1990’erne, er der en tendens til en relativ afkobling, idet værditilvæksten fortsat øges, mens udledningerne af CO2 og NOx stabiliseres eller viser faldende tendens. Derimod ligger udslippet af SO2 næsten konstant frem til 1995, hvorefter det falder betragteligt. Der er således sket en absolut afkobling mellem industriens vækst og udledning af SO2. Udviklingen skyldes indførelse af afgiften på svovl i 1996 samt indførelse af røggasrensningsanlæg. Selv om der er en tendens til relative forbedringer i erhvervenes udledninger af CO2 og NOx i forhold til produktionen, vil den økonomiske vækst og det øgede forbrug betyde, at det til stadighed er nødvendigt med produkt- og teknologiudvikling for at reducere forureningen og dermed sikre en egentlig afkobling mellem vækst i sektoren og miljøbelastning. 7.04 Vandforbrug og pris på vand
Kilde: DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening) og Miljøstyrelsen Indikatoren viser udviklingen i vandforbruget i husholdningerne (liter pr. person pr. døgn) set i forhold til udviklingen i den gennemsnitlige forbrugeroplevede vandpris (kr. pr. m3). Oplysningerne om vandforbruget går tilbage til 1985. Oplysningerne om vandprisen går tilbage til 1993. Fra 1993 til 2002 er der sket et uafbrudt fald i husholdningernes vandforbrug - forbruget er i denne periode faldet med omkring en fjerdedel. 2003 er det første år siden 1989, hvor der er sket en stigning i vandforbruget. I perioden fra 1993 til 2003 er prisen på vand steget med godt 150 procent, dvs. at en m3 vand er blevet to en halv gange dyrere på ti år. Vandprisen er sammensat af en vandafledningsafgift (41 procent), moms (20 procent), grønne afgifter (14 procent), variabel vandafgift (12 procent), fast afgift (ni procent), fast afgift for spildevand (to procent) og endelig statslig afgift for spildevand (to procent). Sammenhængen mellem stigende vandpriser og faldet i vandforbruget i husholdningerne understøtter effekten af grønne afgifter som incitament til at spare på vandet. I de kommende år må der forventes yderligere stigninger i vandprisen, bl.a. fordi vandværkerne i stadigt større omfang vil få udgifter til betaling af kompensation ved begrænsninger i arealanvendelse af hensyn til beskyttelse af grundvandet. 7.05 Indeks for ressourceeffektivitet for energi og vand i forhold til BNP
Kilde: Miljøstyrelsen Indikatoren viser udviklingen i forhold til målet om, at ressourcerne skal udnyttes bedre. Figuren viser sammenhængen mellem udviklingen i forbrug af energi (det faktiske bruttoenergiforbrug) og vandindvinding (fra almene vandværker) og den økonomiske vækst (BNP). Ressourceeffektiviteten er blevet forbedret. Efter en kraftig vækst fra 1995-96 er energiforbruget faldet relativt dog med et mindre udsving. Vandindvindingen er i perioden fra 1993 til 2003 faldet med ca. 30%. Bruttoenergiforbruget er i samme periode steget med ca. 5,4%. Der er sket en relativ afkobling af energiforbruget og absolut afkobling af vandindvinding fra den økonomiske vækst. 7.06 Prisudvikling på transport
Kilde: Danmarks Statistik Figuren viser prisudviklingen for privatbilisme såvel som for kollektiv transport fra 1994-2004. Udviklingen sammenholdes med det gennemsnitlige forbrugerprisindeks. Benzinprisen steg betydeligt i slutningen af 1990'erne, hvorefter priserne stabiliserede sig i årene 2000-2003. Fra 2003 til 2004 er benzinpriserne steget markant, hvilket hovedsageligt tilskrives den generelle olieprisstigning på globalt plan. Prisen for vedligeholdelse af bil er i hele perioden 1994-2005 steget støt mere end det gennemsnitlige forbrugerprisindeks. Derimod er prisen for anskaffelse af bil ikke steget nær så meget som det generelle prisniveau. Fra 2002 stiger priserne for anskaffelse af bil mere markant, hvilket delvis kan tilskrives et EU-direktiv om mere konkurrence på bilmarkedet. Direktivet trådte i kraft 1. oktober 2002. Prisindekset på kollektiv transport har siden år 2001 ligget højere end det gennemsnitlige forbrugerprisindeks. En af årsagerne til stigningen skal ses i lyset af, at staten fjernede tilskuddet til takstnedsættelse i den kollektive trafik med virkning fra 2004. På EU topmødet i Gøteborg i 2001 blev det konkluderet, at priserne på transport i højere grad skal afspejle de omkostninger, som transporten påfører samfundet. Derfor vil regeringen løbende overveje, om grøn markedsøkonomi på transportområdet kan bidrage til opfyldelse af målet. 7.07 Udviklingen i affaldsproduktionen og BNP
Kilde: Miljøstyrelsen og Danmarks Statistik Indikatoren viser udviklingen i mængden af affald i forhold til den økonomiske udvikling. Kurven viser den relative udvikling i henholdsvis bruttonationalproduktet i faste priser (BNP), affaldsproduktionen samt affaldsintensiteten, der er forholdet mellem den relative udvikling i affaldsproduktionen og den relative udvikling i BNP. Samlet set er BNP steget med 21% i perioden 1994 til 2003. Affaldsmængderne er i samme periode steget med 16%. Af figuren fremgår, at affaldsintensiteten (affald/BNP) faldt indtil 1999 og har efterfølgende ligget nogenlunde konstant, dog med en svag tendens til at affaldsintensiteten er faldende. Det betyder, at væksten i affaldsmængden fra 1996 til 1999 var afkoblet fra den økonomiske vækst. Siden 1999 har den stort set svaret til væksten i BNP. Udviklingen peger i de senere år derfor ikke i retning af afkobling, men snarere et nogenlunde konstant forhold mellem væksten i affaldsmængden og den økonomiske vækst opgjort som BNP. Øget produktion og forbrug vil øge affaldsmængderne. Bæredygtig udvikling betyder, at vi må afkoble sammenhængen mellem økonomisk vækst og affaldsmængderne. Der skete en relativ afkobling af de samlede affaldsmængder fra den økonomiske vækst i perioden 1996-1999. Faldet i affaldsmængden fra 1997 til 1998 skyldes primært et fald i kraftværkernes affaldsmængder og i bygge- og anlægssektorens affald. Hvis disse to sektorer holdes udenfor, var der en stigning i affaldsmængden fra 1997 til 1998. 7.08 Affaldsmængden i Danmark fra de 4 sektorer: husholdninger, serviceerhverv, industri samt byggeri og anlæg opgjort i forhold til den økonomiske aktivitet
Kilde: Miljøstyrelsen og Danmarks Statistik Indikatoren belyser sammenhængen i udviklingen af hhv. affaldsmængden og den økonomiske vækst fordelt på sektorer. Udviklingen i affaldsintensiteten, som er forholdet mellem affaldsproduktionen og BVT (bruttoværditilvæksten, dvs. den økonomiske vækst i sektorerne) illustrerer, om der er sket en afkobling mellem økonomisk vækst og affaldsmængderne. Husholdningerne er sat i relation til det samlede BVT. Som det ses af kurverne, er der væsentlig forskel på udviklingen i affaldsproduktionen i de enkelte sektorer. Yderpunkterne udgøres af husholdningerne, hvor affaldsmængden i perioden 1994-2003 er steget med 17% og af serviceerhvervene, hvor affaldsmængden er steget med 152%. For industrisektoren er niveauet i 2003 under niveauet for 1994. Tallene fra service- og industrisektoren skal fra og med 2001 dog tages med et vist forbehold, da stigningerne og faldet i de to, ikke umiddelbart kan forklares (se også indikator 6.05). Totalt set har der i perioden været en stigning i den økonomiske aktivitet i de enkelte sektorer. Affaldsintensiteten har således gennem hele perioden været stigende i servicesektoren. I byggesektoren steg affaldsintensiteten frem til 1997, hvorefter der som følge af faldende affaldsmængder var et drastisk fald fra 1997 til 1998. Siden 1999 er affaldsintensiteten steget igen, men dog med en mindre stigningsrate. Faldet fra 2002 til 2003 skyldes en afmatning af markedet i første halvår af 2003. For industri har intensiteten haft et markant fald fra 2000 til 2003 og er under niveauet for 1994. Faldet skal dog, som det fremgår ovenfor, tages med et vist forbehold. Affaldsproduktionen i den enkelte sektor afhænger bl.a. af den økonomiske aktivitet i sektoren. Øget produktion og forbrug vil øge affaldsmængderne. En bæredygtig udvikling betyder bl.a., at vi skal afkoble sammenhængen mellem økonomisk vækst og affaldsmængderne. Bortset fra byggesektoren, hvor der skete et fald i affaldsintensiteten fra 1997-1999, er det generelt ikke lykkedes at afkoble affaldsproduktionen i de enkelte sektorer fra den økonomiske aktivitet. Dog er der en relativ afkobling for industri fra 2000 til 2003. 7.09 Antal miljømærkede produkter på markedet
Kilde: Danmarks Miljømærkesekretariat Indikatoren belyser udviklingen i antallet af miljømærkelicenser og antallet af miljømærkede produkter på markedet. Tallene dækker over svane- og blomstmærkede produkter. Bag en licens kan der gemme sig forskellige handelsnavne, som sælges til forskellige detailhandlere. Der er fra 1998 til 2004 sket en støt stigning i antallet af miljømærkede produkter, som forbrugeren møder i handlen. Der findes flest Svanemærkede produkter, men Blomsten er ved at komme med. I 1999 og 2000 var der hhv. to og syv blomstmærkede produkter, men i 2004 udgjorde Blomsten knap 10% af de miljømærkede produkter i handlen. Stigningen i antallet af produkter, der er mærket med Blomsten, tog for alvor fart med den miljømærkekampagne, der blev sat i gang i 2001, og har med den store Blomst-kampagne i store dele af EU i uge 43/2004 nået 210 produkter i handlen. Faldet i antallet af produkter fra 2000 til 2001 skyldes et fald i svanemærkelicenser på trykpapir, hvor de store producenter ikke længere fandt det fordelagtigt at have licens. Antallet af miljømærkelicenser til tryksager er på nuværende tidspunkt 124, og forventes at stige. Øvrige fluktuationer kan f.eks. skyldes en licenshavers fravalg/ophør som med én licens kan have 50-75 produkter/handelsnavne. Antallet af producenter, der ønsker en licens til deres produkt, har været støt stigende fra 1998 til 2000. Hvert 3-5 år skal miljømærkelicensen til et produktområde fornyes pga. opstramninger. Dette giver oftest anledning til et fald indenfor det pågældende område. Bortset fra faldet i Svanemærkelicenser på trykpapir i 2001, går udviklingen i den rigtige retning for de øvrige produktgrupper. Det viser, at opstramningen af miljømærkereglerne fungerer efter hensigten. Målet er, at så mange produkter indenfor den bedste fjerdedel til tredjedel af markedet skal miljømærkes, for at markedet kan understøtte en bæredygtig udvikling. 7.10 Antal EMAS registrerede og ISO 14001 certificerede virksomheder
Kilde: Miljøstyrelsen Indikatoren er valgt til at belyse udviklingen i virksomhedernes evne til at kunne konkurrere på deres miljøindsats. EMAS (Eco-Management and Audit Scheme) er den europæiske fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision. ISO 14001 (afløste i 1996 BS 7750) er den internationale standard for miljøledelse. Tallene i figurerne er akkumulerede og viser antallet af hhv. EMAS registrerede anlægsområder og ISO 14001 certificerede organisationer i Danmark. En stor del af de EMAS registrerede virksomheder er tillige ISO 14001 certificeret. Siden 1994 er antallet af virksomheder med miljøledelse øget hvert år. Således ses at antallet af ISO 14001 certificerede virksomheder er steget fra 771 i år 2003 til 867 i 2004. I samme periode er antallet af EMAS registrerede virksomheder steget fra 255 til 257. Målet er, at virksomheder i stigende grad skal kunne konkurrere på deres miljøindsats. Udviklingen i antallet af EMAS registrerede og ISO 14001 certificerede virksomheder bidrager til at opnå målet. Danmark er blandt de lande i Europa, som har flest EMAS registrerede virksomheder i forhold til antal indbyggere. Udviklingen i antallet af EMAS registrerede og ISO 14001 certificerede virksomheder viser, at det er muligt at konkurrere på miljøindsats.
|
