Miljøprojekt,1024 – Metode til analyse af reducerende stoffer i sedimenter

Metode til analyse af reducerende stoffer i sedimenter

1 Indledning

Med reference til bl.a. rapporten om principper for beregning af nitratreduktionskapaciteten i jordlagene under rodzonen (Ernstsen et al., 2001), har der vist sig et behov for at udvikle en metode til bestemmelse af reducerende forbindelser i sedimenter.

På trods af et meget stort antal forskellige analysemetoder til jord og sedimenter findes der ingen standardiseret metode til bestemmelse af det summerede indhold af reducerende forbindelser i sedimenter. Nogle få danske og udenlandske undersøgelser er gennemført af sedimenters totale nitratreduktionskapacitet (TRC), men generelt for de anvendte metoder er at de medtager langt flere og mere af de reducerende forbindelser end der normalt vil være aktive hvorved der sker en overestimering af sedimenters totale nitratreduktionskapacitet (Ernstsen et al., 2001).

Mangel på en enkelt analyse metode til bestemmelse af sedimenters indhold af reducerende forbindelser betyder, at jordlagenes indhold af reducerende forbindelser p.t. ofte baseres på beregninger af differencen mellem indholdet i henholdsvis den reducerede og den oxiderede zone, hvor forskellen i indhold tages som udtryk for den aktuelt mængde, der er tilgængelig for oxidationsprocesser.

Formålet med projektet er gennem et studium af eksisterende litteratur at finde egnede metoder til bestemmelse af reducerede forbindelser i jord og sedimenter. På baggrund af de fundne kemiske oxidationsmetoder ønskes der efterfølgende at udvikle en metode til bestemme af sedimenternes samlede indhold af reducerede forbindelser. Resultaterne for det summerede indhold af reducerende forbindelser sammenholdes med fordelingen af det beregnede indhold baseret på fordelingen af TOC, pyrit samt ferrojern. Selv om der forventes at forekomme en sammenhæng mellem sedimenternes indhold af reducerende forbindelser og jordlagenes evne til at reducere nitrat så forsøges der ikke i rapporten opstillet en sådanne sammenhæng. Dette skyldes bl.a. manglende viden om tilgængeligheden af reducerende forbindelser samt en for indeværende ufuldstændig forståelse af specielt den abiotiske nitratreduktionsproces. Analysemetoden er udviklet med henblik på at kunne beskrive variationen i det summerede indhold af reducerende forbindelser, hvor supplerende analyser vil kunne belyse den aktuelle sammensætning af de reducerende forbindelser.