| Til bund | | Forside |

Miljøprojekt nr. 1026, 2005

Miljøhensyn ved udvikling af fødevareprodukter

Indhold

Forord

Sammenfatning og konklusioner

Summay and conclusions

1 Indledning

• 1.1 Generelle tendenser
• 1.2 Projektbeskrivelse, afgrænsning og metoder

2 Miljø i Arla Foods

• 2.1 Livscyklusvurderinger - "jord til bord"
• 2.2 Miljøpolitik
• 2.3 Miljømålsætninger
• 2.4 Opsamling

3 Miljø i produktudviklingen

• 3.1 Produktudviklingsforløbet
  • 3.1.1 Stage-Gate^® modellen
  • 3.1.2 Organisering af produktudviklingsprojekter
• 3.2 Inddragelse af miljø i processen
  • 3.2.1 Miljøkonsekvensbeskrivelsen
  • 3.2.2 Miljøvurdering af emballager
  • 3.2.3 Varekalkulation
• 3.3 Opsamling

4 Aktør- og SWOT-analyse

• 4.1 De interne aktørers syn på miljøintegration
• 4.2 SWOT-analyse

5 Forslag til handlingsplan

• 5.1 Mål og rammer for handlingsplan
• 5.2 Produktorienterede miljømål
  • 5.2.1 Mælkeleverandører
  • 5.2.2 Emballage
  • 5.2.3 Andre leverandører
• 5.3 Miljøhensyn i produktudviklingsforløbet
  • 5.3.1 Miljø i risiko-analysen
  • 5.3.2 Miljøcheckliste
• 5.4 Information og uddannelse
• 5.5 Miljø og aktører i produktudviklingsprocessen
• 5.6 Implementering af handlingsplan
  • 5.6.1 Integrering af miljøhensyn i produktudviklingen
  • 5.6.2 Produktorienterede Koncernmiljømål

6 Referenceliste

Bilag A: Stage-Gate^® modellen

Bilag B: Miljøkonsekvensbeskrivelsen

Bilag C: Alternative værktøjer

Bilag D: Checkliste - miljø

Forord

Denne rapport omhandler, hvorledes miljøhensyn kan integreres i produktudviklingen hos Arla Foods - primært inden for divisionerne Arla Foods Sverige og Arla Foods Danmark.

Projektet er udført af COWI A/S i samarbejde med Arla Foods a.m.b.a. og er gennemført med tilskud fra Miljøstyrelsens progran for Renere produkter.

Projekttemaet bestod af:
Carsten Fricke, Arla Foods a.m.b.a
Ole Sinkjær, COWI A/S
Lisbeth Skytte, COWI A/S

Panelet på landbrugsområdet fungerer som følgegruppe for projektet.

Målgruppen for projektet er landbrugssektoren som helhed. Projektet er pri-mært rettet mod produktudviklere inden for produktforædling og sekundært produktions-, indkøbs-, salg-/marketingsafdelinger og miljøafdelinger.

Projektet blev gennemført i perioden 1. januar 2004 til 31. december 2004.

Sammenfatning og konklusioner

Gennem det sidste år har Arla Foods i samarbejde med COWI A/S arbejdet med at integrere miljø i deres produktudvikling. På baggrund af en analyse af Arla Foods produktudviklingsforløb og af muligheder for at integrere værdiskabende miljøhensyn, er der udarbejdet en handlingsplan. Implementeringen af handlingsplanen forventer Arla Foods vil bevirke, at bl.a produktudviklerne bedre kan vurdere produkternes miljøbelastning. Der er i projektet foreslået simple værktøjer til at vurderer elementer af produkters miljøbelastning.

Baggrund og formål

Projektet blev initieret af en intern spørgeskemaundersøgelse i Arla Foods. Den viste bl.a., at miljøovervejelser ikke systematisk inddrages som et naturlig parameter i produktudviklingen. Samtidig arbejder en del af koncernen med en model til miljøkonsekvensbeskrivelse, hvor man var usikker på om denne var egnet til effektivt og værdiskabende at integrere miljøhensyn i produktudviklingen.

Formålet med projektet blev derfor at vurdere, hvorledes miljøhensynet kunne integreres i den eksisterende produktudviklingsproces - uden at blive en hæmsko og en unødig tids- og ressourcerøver i denne sammenhæng.

Dette skulle ske med det overordnede mål at skabe:

• bæredygtige og etiske forsvarlige produkter og derved også mindre miljøbelastende produkter
• understøtte et eventuelt markedstræk baseret på produktets miljøprofil
• risikominimering ved dokumentation af produktets miljøprofil i forhold til kundernes og forbrugernes forventninger
• minimering og forebyggelse af driftsomkostninger ved at gennemtænke produktets sammensætning og produktionens indretning.

Projektet

Indledningsvist blev projektet afgrænset til en analyse af erfaringerne primært inden for Arla Foods Sverige (AFS) og Arla Foods Danmark (AFD). Dette betød, at der blev fokuseret på konsumprodukter som mælk, yoghurt, fløde, saucer og desserter, men ikke oste- og pulverprodukter.

På baggrund af denne afgrænsning blev kortlægningsforløbet i projektet påbegyndt. Ved at gennemgå Arla Foods' skriftlige dokumentation af mål, politikker etc. samt deres håndbog for produktudvikling "Stage Gate-modellen" blev der gjort status over Arla Foods' formelle håndtering af miljø generelt og integration af miljø i produktudviklingen pt. Denne kortlægning synliggjorde, at der var et gab mellem Arla Foods' produktorienterede miljøpolitik og de produktionsorienterede miljømålsætninger, som var opstillet.

Konklusionen er, at der er behov for at opstille nogle produkt-orienterede mål for de miljøforhold, der er væsentlige og værdiskabende for Arla Foods. De indebar at der stilles krav til: mælkeleverandører, som kan påvirke miljøbelastningen på gården; leverandørerne af kemikalier, som kan påvirke miljøbelastningen af kemikalierne; leverandører af maskiner, som kan påvirke arbejdsmiljøbelastningen i forbindelse med brug af maskinerne og leverandører af emballage, som kan påvirke miljøbelastningen af emballagerne, der anvendes.

Der er endvidere identificeret forskellige værktøjer Arla Foods allerede anvender i forbindelse med produktudviklingen på nogle markedsområder: Miljøkonsekvensbeskrivelse, varekalkulationer og livscyklusscreening af emballager.

Udover denne kortlægning blev der gennemført en interviewundersøgelse af udvalgte medarbejdere på forskellige dele af organisationen i Arla Foods Danmark og Sverige. Interviewene gav et billede af medarbejdernes holdninger til og erfaringer med integration af miljø i produktudviklingen.

På baggrund af kortlægnings- og interviewundersøgelsen blev der udarbejdet en SWOT-analyse. Herved identificeredes, hvilke styrker og svagheder samt muligheder og trusler, der lå i den eksisterende måde Arla Foods håndterede integration af miljø i produktudviklingen. Essensen i analysen var, at der var behov for yderligere forankring samt supplerende viden og spredning af den produktorienterede miljøindsats i Arla Foods.

De konkrete indsatsområder, der skulle til for at imødegå disse forhold, blev diskuteret og en del af dem blev herefter udvalgt til at indgå i den handlingsplan, som afslutningsvist blev udarbejdet.

Projektresultater

Handlingsplanen, der er udarbejdet, er i princippet opdelt i to spor:

• Integrering af miljøhensyn i produktudviklingen.
  Innovation har planlagt en opdatering af produktudviklingsmanualen – ”R&D Project Checklist”. I forbindelse med integrering af miljøhensyn foreslås det, at der gennemføres følgende aktiviteter:
  
  Innovation, Marketing og Koncernmiljø udformer ”spørgsmål”, som kan anvendes til afdækning af miljømæssige risici.
  
  Koncernmiljø, Innovation, Marketing og Produktion udarbejder en endelig Miljøcheckliste, der kan indgå i den opdaterede produktudviklingsmanual.
  
  I forbindelse med frigivelsen af den opdaterede produktudviklingsmanual foreslås det, at Koncernmiljø udarbejder og gennemfører et ”informations- og uddannelsesprogram” vedrørende værdiskabelse i forbindelse med integrering af miljøhensyn i produktudviklingen.

• Produktorienterede Koncernmiljømål
  Med henblik på at understøtte produktorienteringen i Arla Foods' miljøarbejde foreslås det i første omgang, at gennemføre en nøjere afklaring af værdien ved at opstille koncernmiljømål rettet mod leverandørerne:
  
  Koncernmiljø, Div. Medlemmer og Marketing afklarer værdien af at fastsætte produktorienterede miljømål i forhold til mælkeleverandørerne.
  
  Koncernmiljø, Innovation og Marketing afklarer værdien af at fastsætte produktorienterede krav på emballageområdet.
  
  Koncernmiljø og Globalt Indkøb afklarer værdien af at fastsætte generelle leverandørkrav.

Det forventes at implementeringen af handlingsplanen kan igangsættes primo 2005.

Summay and conclusions

During the last year, Arla Foods , in co-operation with COWI A/S, has been working with integration of environment in their product development. On the basis of an analysis of Arla Foods' product development process and the possibilities of integrating productive environmental issues in this process, an action plan was developed. Arla Foods expects the implementation of the action plan to affect the product developers' ability to assess the products' environmental impact in a positive direction. It is expected that the action plan will be implemented in the beginning of 2005.

Background and purpose

The project was initiated by an internal inquiry in Arla Foods. Among other things, it showed that environmental considerations were not systematically incorporated in the product development process. Furthermore, it was not quite certain whether the so-called "environmental consequence descriptions" prepared in some Arla Foods divisions were in fact effective and productive in the process of integrating the environment in the product development.

Therefore, the purpose of the project was to assess how the environment could be integrated in the existing development process without hampering the process and without being a major time and resource consumer. The general aims of the project were to:

• produce sustainable and ethical products and thereby environmentally sound products
• support a possible market pressure based on the environmental impact of the product.
• minimize risks by documenting the environmental impact of the product, taking into account the customers' and clients' expectations.
• minimize and prevent operating costs by paying full consideration to the composition and design of the product.

The Project

The initial scope of the project was to analyse the experience gained, primarily within Arla Foods Sweden (AFS) and Arla Foods Denmark (AFD). Therefore, the project focussed on products like milk, yoghurt, cream, sauces and desserts, but not on cheese and powder products. However, it is expected that the results of the project can be used in most divisions of Arla Foods.

On the basis of this scope for the project, the data collection was initiated. By examining Arla Foods' written documentation of targets, policies etc. as well as their product development manual, the "Stage Gate-model", a status survey of Arla Foods' formal handling of the environment in general and the integration of environment in the product development was made. This survey showed a gap between Arla Foods' product-oriented environmental policies and Arla Foods' production-oriented targets. The conclusion was that essential and productive product-oriented targets were needed. The targets should focus on setting up demands for a number of actors: demands on milk suppliers which can affect the environmental impact from handling the milk on the farm; demands on suppliers of chemicals which can affect the environmental impact from the chemicals; demands on suppliers of machines which can affect the working environment in connection with the use of machines; demands on suppliers of packaging which can affect the environmental impact of the packaging. Furthermore, different tools which Arla Foods already use in the product development process have been identified.

Beside this data collection process, interviews with a selection of employees from different parts of the Arla Foods group in Denmark and Sweden were conducted. The interviews gave an impression of the employees' attitude towards and experience with integration of environment in product development in Arla Foods.

On the basis of the data collection and the interviews, a SWOT analysis was carried out, thus exposing all strengths, weaknesses, opportunities and threats concerning the way Arla Foods was handling integration of the environment in the product development. The conclusion of the analysis was that there was a need for additional embedding of the approach within the company, and for knowledge and a wider implementation of the product-oriented environmental work in Arla Foods.

A number of initiatives were proposed in order to handle these challenges, and on the basis of discussions, some of the initiatives were selected to form a part of an action plan, which was finally elaborated.

Project results

The action plan consists of the following two tracks:

• Integration of environment in the product development
  The department of innovation has planned an update of the product development manual "R&D project checklist". In connection with the integration of environment in the process, the following activities are proposed:
  
  The departments for innovation, marketing and environment prepare a number of questions which can be used to identify the environmental risks a new product can have.
  
  The departments for innovation, marketing, environment and production elaborate a final environmental checklist, which can form part of the updated product development manual.
  
  In connection with the launching of the updated product development manual, it is proposed that the environmental department elaborate and carry out an "Information and education program" concerning productivity enhancement created by the integration of environment in the product development.

• Product-oriented targets for the Arla Foods Group
  In order to support the integration of environment in the product development it is proposed to clarify the value of establishing environmental targets concerning Arla Foods suppliers. The following should be involved in this clarification process:
  
  The Environmental section, Division Member and Marketing clarify the value of setting up product-oriented environmental targets for the milk suppliers.
  
  The departments for environment, Innovation and Marketing clarify the value of setting up product-oriented environmental targets for packaging.
  
  The department for the environment and Global Purchase clarify the value of setting up general product-oriented environmental targets for all suppliers.

It is expected that the action plan will be implemented in the beginning of 2005.

1 Indledning

• 1.1 Generelle tendenser
• 1.2 Projektbeskrivelse, afgrænsning og metoder

1.1 Generelle tendenser

For at sikre en bæredygtig udvikling er det både EU's og dansk miljøpolitik’s målsætning at minimere miljøpåvirkninger pr. produkt i et livscyklusforløb. I EU er dette formuleret som en ”Integrated product policy”. Produktorienteringen indgår i dag i flere virksomheders miljøpolitik. Dette gælder ligeledes for Arla Foods.

Produktorienteringen inden for landbrugssektoren omfatter produktkæden fra primærproduktion, fremstilling af fødevareproduktet, forbrug af produktet, transport og den endelige bortskaffelse af produktet som affald. Et livscyklusforløb "fra jord til jord".

I regi af produktpanelet for landbrugsområdet foreligger der to rapporter henholdsvis Produktorienteret miljøindsats i landbrugssektoren - forudsætninger / Lis Thodberg et. al., 2004a/ og Produktorienteret miljøindsats i landbrugssektoren - fremsyn / Lis Thodberg et. al., 2004b/. Rapporterne giver et overblik over eksisterende viden, der er relevant for en produktorienteret indsats og giver pejlinger for nye initiativer.

For forarbejdningsindustrien har der igennem de seneste 15-20 år været fokus på at få nedbragt ressourceforbruget (primært energi og vand), og midlerne har primært været renere teknologi i form af procesudstyr og miljøledelse. Der har således været fokuseret mere på processerne end produkterne. Den stigende produktorientering sigter mod at reducere miljøpåvirkningen pr. produkt i et livscyklusforløb.

Forarbejdningsindustriens produktudvikling fokuserer på at imødekomme forbrugernes behov for både ”convenience” og lavpris. Tendensen er, at der sker en øget forædling, således at produkterne indeholder en større grad af "service". I forædlingsindustrien kan en øget forædling skabe større miljøpåvirkninger i en livscyklusfase, men i et livscyklusforløb kan den samlede miljøpåvirkning i nogle tilfælde reduceres. Det er ønskeligt, at værditilvæksten ved forædlingen sker uden en øget miljøpåvirkning (afkoblet vækst). Samtidig skal miljøhensynet prioriteres med andre forhold som kvalitet, fødevaresikkerhed og hygiejne.

For landmændene og forarbejdningsindustrien er det afgørende, at der er motiverende faktorer for, at en videre udbredelse af den produktorienterede miljøindsats kan finde sted. Det kan være merpriser på produkter, markedsadgang eller reducerede produktionsomkostninger:

• Fastholde eller øge markedsandele f.eks. via markedsføring af produkt eller imageafsmitning på virksomhed (branding).
• Direkte besparelser ved f.eks. reduceret emballageafgift ved valg af materialer for emballager eller forebyggelse af arbejdsmiljørelaterede omkostninger.
• Øget effektivitet ved f.eks. at reducere spild i produktion.

Der har fra forbrugernes side gennem en del år været fokuseret på nogle få parametre, når det gælder produkters påvirkning af miljøet. Pesticid- og gødningsforbrug har således indgået via Ø-mærket. Herudover er der endnu kun få eksempler på, at miljøhensyn efterspørges af forarbejdningsindustriens kunder og dermed forbrugerne. Arla Foods deltager i et projekt sammen med andre fødevareproducerende virksomheder, som skal pejle fremtidens forventninger til miljø-/etikprofilen ved fødeproducenterne fra nogle af verdens største supermarkedskæder/CASA-projektet, 2004/.

Fødevareprodukters miljøpåvirkning i et livscyklusforløb har været undersøgt i forskellige sammenhænge. Forarbejdningsindustrien har således i enkelte tilfælde oplevet specifikke krav til udarbejdelse af livscyklusvurderinger for produkter (markedstræk), og i andre sammenhænge alene for at opnå intern dokumentation for livscykluseffekter. Projektet Livscyklusvurdering af basislevnedsmidler /LCA-food, 2004/ i regi af bl.a. Fødevaredirektoratet er det seneste initiativ med henblik på at integrere livscyklusvurderinger i forbindelse med produktudviklingen i industrien.

Produktudviklingen gennemføres ofte i forskellige faser: Idé, Analyse, Mål, Koncept, Detaljer, Etablering, Drift. Integration af miljøhensyn bør således tilrettelægges i forhold til udviklingsforløbets konkrete faser og involvere de relevante interne og eksterne aktører. F.eks. vil der ved et tidligt valg af emballagetype allerede blive valgt en del af produktets "miljøprofil". Dette kan endvidere afføde en række konsekvenser i forbindelse med produktionen i relation til spild, kassering, energiforbrug, risiko for uheld m.m. samt brug og bortskaffelsen af emballagen ved forbrugeren.

1.2 Projektbeskrivelse, afgrænsning og metoder

I Arla Foods gennemføres produktudviklingen efter et defineret projektforløb fra ide til ”hand over” i produktionen. Håndbogen - R&D Project Checklist – from Idea to Product , /R&D Project Checklist, 2002/– indeholder checklister fordelt på udviklingsforløbets stadier og milepæle, og henviser desuden til en række vejledninger. I princippet er håndbogen og vejledningerne gældende for alle produkter og markedsområder.

Håndbogen indeholder direkte og indirekte elementer i forbindelse med afdækning af miljøforhold. Det er dog kun for produkter, der udvikles inden for Arla Foods Division Sverige, hvor der er krav om udarbejdelse af en skriftlig miljøkonsekvensvurdering baseret på 12 udvalgte emner. Denne vurdering blev implementeret i Sverige i forbindelse med at Arla Foods Sverige blev ISO 14001 certificeret.

Produktudviklernes kendskab til sammenhængen mellem produkternes sammensætning og miljøprofil har været undersøgt ved en intern barometerundersøgelse i efteråret 2003. Barometerundersøgelsen viser, at miljøhensyn ikke systematisk inddrages i produktudviklingsforløbet.

Arla Foods ønsker derfor, at miljøhensyn i koncernens produktudvikling inddrages systematisk med det overordnede mål at skabe:

• bæredygtige og etisk forsvarlige produkter og derved også mindre miljøbelastende produkter.
• understøtte et eventuelt markedstræk baseret på produktets miljøprofil, hvis dette er muligt og relevant.
• risikominimering ved dokumentation af produktets miljøprofil i forhold til kundernes og forbrugernes forventninger.
• minimering og forebyggelse af driftsomkostninger ved at gennemtænke produktets sammensætning og produktionens indretning.

Minimering og forebyggelse af driftsomkostninger kan f.eks. være relateret til spild af råvare og produkt, vand- og energiforbrug, intern og ekstern støj, arbejdspladsers indretning i forhold til tunge løft og ensidigt gentaget arbejde.

På denne baggrund er dette projekt defineret. Det har til formål at vurdere, hvorledes et mere helhedsorienteret miljøhensyn kan integreres i den eksisterende produktudviklingsproces - uden at blive en hæmsko og en unødig tids- og ressourcerøver i denne sammenhæng.

Resultatet af projektet er, at:

• Muligheder og barrierer i forbindelse med integration af miljøhensyn i innovationsforløbet er identificeret.
• Der er givet konkrete forslag til metoder til implementering af miljøhensyn i det eksisterende innovationsforløb.
• Det videre implementeringsforløb er skitseret.

Projektet er i første omgang afgrænset til en analyse af erfaringerne primært inden for Arla Foods Sverige (AFS) og Arla Foods Danmark (AFD), jf. organisationsdiagram i Figur 1.1 Dette betyder, at der primært fokuseres på konsumprodukter og ikke oste- og pulverprodukter. Det skal derfor efter en gennemførelse af dette projekt, afklares om konklusioner og anbefalinger er generelt anvendelige for de øvrige forretningsområder. Endvidere skal det afklares, om der er behov for, at alle anbefalinger og tiltag skal implementeres i såvel AFS som AFD.

Klik her for at se Figur 1.1

Konsumprodukterne omfatter mælk, yoghurt, fløde, saucer og desserter. I Figur 1.2 er organiseringen af produktudviklingen præsenteret. For konsumprodukter sker udviklingen i Innovationcenter Stockholm, som Robert Svanberg har ansvaret for. Innovation Support har ansvaret for vedligeholdelse af Håndbogen - R&D Project Checklist – from Idea to Product, som ledes af Anette Holm.

Klik her for at se Figur 1.2

I projektet er der gennemført en analyse af de nuværende erfaringer med integration af miljø i produktudviklingen. Analysen er gennemført ved indsamling af skriftlig dokumentation, interviews af interne aktører der er involveret i produktudviklingen samt afklaringsmøder.

Der er gennemført interviews med følgende personer fra henholdsvis Innovation og Koncernmiljø samt repræsentanter for produktionen og marketing:

Robert Svanberg, Innovation
Stefan Albertson, Innovation
Åke Lundquist, Marketing i AFS
Karsten Jeppesen Marketing i AFD
Klaus Nybro, (Produktion-Emballage) i AFP
Kirsten Buchbjerg, Global Indkøb (GP)
Sjur Fitje, Produktion (Brabrand Mejeri)

Interviewene har haft til formål at få afdækket holdninger og praksis i forhold til eksisterende målsætninger, politikker, procedurer og værktøjer til integration af miljø i produktudviklingen i Arla Foods. Interviewene er gennemført efter interviewguides og efterfølgende refereret og godkendt af den interviewede.

Herudover er der gennemført afklaringsmøder med:

Anette Holm, Innovation
Lars Moberger, Innovation
Stephan Andersen, Produktion (Brabrand Mejeri)
Peter Sinding, Innovation
Jens Szabo, Økonomi i AFD.
Inger Larsson, Koncernmiljø
Jan Johannesen, Koncernmiljø

2 Miljø i Arla Foods

• 2.1 Livscyklusvurderinger - "jord til bord"
• 2.2 Miljøpolitik
• 2.3 Miljømålsætninger
• 2.4 Opsamling

I kapitlet gennemgås de vigtigste miljøpåvirkninger ved mejeriaktiviteter baseret på gennemførte livscyklusvurderinger. Endvidere præsenteres og kommenteres Arla Foods' politik og målsætninger på miljøområdet i sammenhæng med produktorienteringen.

2.1 Livscyklusvurderinger - "jord til bord"

Arla Foods har arbejdet med livscyklusvurderinger (LCA) og - screeninger siden 1993. Der er gennemført 2 komplette LCA'er for hhv. mælk og mellemhård ost, hvor miljøpåvirkningerne i livscyklusfaserne for de to produkter blev kortlagt og vurderet.

Erfaringerne herfra og fra andre gennemførte livscyklusanalyser/-screeninger for mælke- og osteprodukter er, at miljøpåvirkningerne overordnet set vil knytte sig til følgende aktiviteter:

Tabel 2.1: Miljøbelastninger for mælk og ost /Inger larsson, 2001/, /Inger larsson, 2003/

Arbejdsmiljøpåvirkninger i alle livscyklusfaser for mælke- og osteprodukter samt anvendelse af rengøringskemikalier er væsentlige miljøpåvirkninger, men er ofte enten udeladt eller ufuldstændigt behandlet i livscyklusanalyser grundet manglende data. Ud over arbejdsmiljø og kemikalier er følgende miljøpåvirkninger væsentlige i mælke- og osteprodukters livscyklus /Inger Larssons, 2003/ ^[1]:

• Fremstillingen af mælken inkl. produktionen af foder, gødning og pesticider er uden tvivl den væsentligste miljøbelastning for mælkebaserede produkter ^[2].
• Den væsentligste miljøbelastning på konsum- og ostemejerierne er spild af mælk. Herefter kommer forbruget af energi og vand. Forbruget af energi er en af de væsentligste miljøbelastninger ved produktion af mælkepulver. Den mest energikrævende proces er tørringen.
• Valg af emballage har en væsentlig indflydelse på produktets miljøbelastning. Pap giver en lavere miljøpåvirkning end plastik, som igen giver en lavere miljøpåvirkning end aluminium.
• Transport af mælk og ost til hjemmet udgør en stor miljøbelastning.

Klik her for at se Figur 2.1

2.2 Miljøpolitik

Arla Foods' mission er:
At tilbyde moderne forbrugere mælkebaserede fødevarer, som skaber inspiration, tryghed og velvære.

Arla Foods' miljøpolitik er som følger:
Arla Foods ønsker at imødekomme ønsker fra samfundet, kunder og forbrugere på en miljømæssig bæredygtig måde ved at opstille miljømålsætninger fra jord til bord.

Det er Arla Foods' politik at producere og levere produkter i et sundt og sikkert arbejdsmiljø og løbende forbedre ressourceudnyttelsen samt minimere den påvirkning vore aktiviteter giver anledning til i det omgivende miljø.

Konkret betyder det, at Arla Foods vil:

-stadig forbedre miljø og arbejdsmiljø i forbindelse med produkter og aktiviteter
-effektivt udnytte energi og råvarer, reducere affald samt undersøge mulighederne for genbrug og genanvendelse
- minimere potentielle miljø- og arbejdsmiljøeffekter ved udvikling af nye produkter og ved planlægning af nye projekter
- aktivt samarbejde med myndighederne og andre relevante interessenter
- via samarbejde og ved at stille krav til underleverandører sikre, at de leverer produkter og serviceydelser, som er i overensstemmelse med vores miljø og arbejdsmiljøpolitik
- sikre, at vore medarbejdere har kendskab til Arla Foods miljø- og arbejdsmiljøpolitik og gennem uddannelse og information motivere vore medarbejdere til at leve op til politikken
- planlægge, forbedre og løbende tilpasse koncernens målsætning i forhold til mål og aktiviteter på miljø og arbejdsmiljøområdet.
- løbende evaluere og kommunikere vore miljø- og arbejdsmiljøaktiviteter i forhold til de opstillede mål både internt og eksternt.

Arla Foods miljøpolitik kan karakteriseres som produktorienteret i og med at den omfatter faserne fra jord til bord.

2.3 Miljømålsætninger

Ifølge Arla Foods' folder "Miljø, politik og målsætninger" /Arla Målsætninger, 2001/ har Arla Foods opstillet følgende koncernmiljømål:

Tabel 2.2: Referenceåret for målene er 2000/01

En række af Arla Foods driftssteder er i dag certificeret efter ISO 14001 (ca. 50 %), og inden udgangen af 2005/06 er det målsætningen, at alle driftssteder og divisioner er certificeret efter ISO 14001. For divisionernes vedkommende vil det betyde, at der kan opstilles procedurer for integration af miljø i produktudviklingen for: salg, marketing, innovation, indkøb etc. Pt. er AFS certificeret efter ISO 14001.

Arla Foods har i en årrække haft fokus på at optimere energi- og vandforbrug i produktionen. Implementering af maskiner og udstyr med højere virkningsgrad har givet resultater.

Arla Foods udvikler og producerer i dag flere produkter, der i større udstrækning er forædlet. En stigende grad af produktforædling medfører alt andet lige et større energi- og vandforbrug. Et større energiforbrug betyder en større mængde af luftemissioner. Emissionerne afhænger dog af, hvilke filtre der anvendes på luftafkast og udstødning i forbindelse med transport.

På divionsniveau afspejler indsatsen sig i følgende mål for AFS: "Det relative energiforbrug for division Sverige skal mindskes med 3,5% i perioden 2000/01-2005/06. Hvert mejeri skal reducere med 5%." Specifik for transport er målet for AFS følgende: "Den relative NOx emission fra transport skal mindskes med 15% fra 2000/01- 2005/06.

Et højere vandforbrug har ligeledes stor indflydelse på spildevandsmængden. Sammensætningen af spildevandet er dog primært afhængig af de kemikalier, der anvendes ved rengøringen samt spild af råvare og produkter samt afledning af flydende restprodukter uden markedsværdi - f.eks. valle der ikke opsamles til genanvendelse.

Der er ikke opstillet egentlige koncernmiljømålsætninger vedrørende f.eks. affald/spild af råvare og produkter. Der er dog overvejelser vedrørende fastsættelse af et konkret koncernmål. I AFS har man opstillet følgende mål for spild "Summen af produktspildet til afløb, fodermælk og affald skal være 20 mio. sek. lavere i 2004/05 end i 2002/03". Endvidere gennemføres projektaktiviteter, hvor der fokuseres på opgørelse af spild. Derudover er der gennemført en kortlægning af affaldsområdet (faste restprodukter), som går til genanvendelse, forbrænding og deponi. En del af affaldet stammer fra emballage, der kasseres i forbindelse med produktionen eller ved modtagelse af returprodukter.

På kemikalieområdet er målsætningen, at der skal ske en kortlægning samt risikoanalyse/-vurdering af samtlige kemikalier med henblik på at fastsætte kriterier for bl.a. substitution af kemikalier. Koncernen anvender dog allerede kriterier for valg af nye rengøringskemikalier, hvor der sker en samlet afvejning af hensynet til kvalitet, miljø/energi og arbejdsmiljø. For AFS er målet specifikt at "Værktøjet for risikovurdering af kemikalier skal være implementeret på alle mejerier 2004/05".

Der er ikke opstillet et koncernbaseret mål vedrørende forbrug af emballager. AFS har dog udarbejdet et udkast til mål: "Miljøbelastningen fra emballager i form af CO₂-udslip og energiforbrug i forhold til solgt volumen er uforandret i forhold til 2002". Dette er gjort, da livscyklusvurderinger viser, at valget af emballagemateriale har betydning for produktets miljøprofil.

På arbejdsmiljøområdet er der en konkret målsætning for reduktion af antallet af arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser. Alle produktions- og terminalarbejdspladser i Danmark er blevet kortlagt med hensyn til tunge løft og ensidigt gentagende arbejde for at kunne lave en målrettet indsats. Der foretages regelmæssig støjkortlægning på mejerierne og terminalerne som grundlag for støjreducerende tiltag.

I forhold til mælkeleverandørerne har Arla Foods udviklet kvalitetsprogrammet Arla Gården. Det opstiller politikker, krav og anbefalinger til mælkeproduktionen, som er baseret på fire hjørnesten: Mælkens sammensætning, fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og miljøhensyn.

Den konkrete politik for miljøhensynet er som følger:

• Gården skal værne om det omgivende miljø og kulturlandskab.
• Gården skal optimere udnyttelsen af næringsstofferne og arbejde for en reduceret anvendelse af kemikalier, baseret på risikovurderinger.

De opstillede krav og anbefalinger vedr. miljø tager udgangspunkt i den opstillede politik på området samt lovgivningen der vedrører dette. 3 af disse miljøkrav går ud over lovgivningens specifikationer og vedrører alle anvendelsen af slam.

2.4 Opsamling

Ovenstående gennemgang viser, at Arla Foods' miljøpolitik er produktorienteret. Det vil sige at miljøpolitikken omfatter samtlige miljøbelastninger for et produkt fra jord til bord, og fokuserer på de væsentligste miljøbelastninger i den sammenhæng. Det er i Figur 2.2 illustreret, at koncernmiljømålsætninger dog primært er rettet mod Arla Foods produktion på mejeriet(produktionsorienteret). Målsætninger rettet mod leverandører herunder mælkeleverandørerne samt forbrug og bortskaffelse er således begrænset.

Klik her for at se Figur 2.2

En bedre balance mellem miljøpolitikken og målsætningerne kan opnås ved at udarbejde målsætninger for de væsentligste miljøbelastninger i produktkæden, det vil sige eksempelvis mælkeleverandørerne og deres leverandører (f.eks. producenter af kunstgødning og bekæmpelsesmidler).

3 Miljø i produktudviklingen

• 3.1 Produktudviklingsforløbet
  • 3.1.1 Stage-Gate^® modellen ^[3].
  • 3.1.2 Organisering af produktudviklingsprojekter
• 3.2 Inddragelse af miljø i processen
  • 3.2.1 Miljøkonsekvensbeskrivelsen
  • 3.2.2 Miljøvurdering af emballager
  • 3.2.3 Varekalkulation
• 3.3 Opsamling

Dette kapitel giver en status for, hvorledes integrationen af miljø ^[4] i produktudviklingen foregår hos Arla Foods i hhv. Sverige og Danmark. Udgangspunktet for denne status var en gennemgang af de eksisterende procedurer hos koncernen vedrørende produktudviklingen. Dette blev suppleret med interviews med udvalgte aktører, der repræsenterer produktionen, marketing, innovation og miljø og som arbejder med produktudvikling i Arla Foods i hhv. Sverige og Danmark.

3.1 Produktudviklingsforløbet

Produktudviklingen hos Arla Foods kan opdeles i 6 kategorier alt efter, hvad der initierer udviklingen af dem / R&D Project Checklist, 2002/. Det drejer sig om følgende:

• Tilpasning af produkt ved reducering af omkostninger (f.eks. en billigere emballage med samme funktionalitet).
• Tilpasning af produkt ved at tilføre det en ny funktionalitet (f.eks. ved lancering af produkt i en ny emballage – (f.eks. Malthe i en osteklokke).
• Tilpasning af produkt ved at øge dets positionering(f.eks. ved at lancere en ny produktkategori).
• Udvidelse af et produktsortiment (Eks. jordbærsmag i Arla Minimælk plastflaskerne).
• Træde ind på et nyt forretningssegment (f.eks. supper og saucer).
• Skabe et nyt forretningssegment (f.eks. introduktionen af Dan-mælk).

Uanset hvilken produktudviklingskategori der er tale om, så skal
produktudviklingsforløbet i princippet følge Stage-Gate^® modellen tilpasset Arla’s produktudviklingsforløb^.

3.1.1 Stage-Gate^® modellen

Modellen består i hovedstræk af 7 såkaldte Gates(=milepæle) (angivet med blokbogstaver i nedenstående skema) og 6 stages (=aktiviteter). Ved de såkaldte Gates sikres det, at projektet opfylder de opstillede delmålsætninger. De 6 "Stages" skal sikre opnåelse af delmålsætningen. Modellen har i overordnede træk følgende struktur og inddrager følgende aktører:

Tabel 3.1: Stage-Gate^® modellen.

Skabelonen anvendt i Exploration til beskrivelse af ideen omhandler alt lige fra produktbeskrivelse til potentielle investeringer i projektet.

I forbindelse med INITIATION-gaten har markedschefen ansvaret for evalueringen. Hvis ideen realiseres, tager sponsor ejerskab for projektet og en projektleder udpeges.

Projektlederen udarbejder projektplanen (PMP) i forbindelse med Planning-fasen, og sponsoren godkender den. Projektplanen beskriver projekt, aktiviteter, organisering og økonomi - dvs. driftsomkostninger og investeringspotentialer. I forbindelse med risikovurdering en lang række forhold bl.a lovgivning.

I forbindelse med KICK-OFF samles projektgruppen med projektlederen. Projektgruppen indeholder primært personer fra innovation, marketing og produktion. Andre faggrupper inddrages efter behov.

Ved detailanalysen af risici og muligheder i Analyse-fasen vurderes mange former for risici - alt fra hygiejne til lovgivningsmæssige tiltag.

I forbindelse med identificering af den bedste løsning i Design-fasen laves test og analyser af logistik, emballage, holdbarhed. Endvidere laves udkast til specifikationer for produktionen - dvs produkt, recept, råmateriale/ingrediens, emballage og processpecifikationer.

Ved ACCEPT har projektlederen ansvaret for valget på baggrund af indstilling fra projektgruppen. Sponsor og styregruppe skal acceptere implementeringen af det endelige valg af produkt.

Ved realisering af det videre forløb i Implementation-fasen gennemføres fuld skala tests. På baggrund af disse tests defineres produkt- og emballage-spildet. Risikoanalyser færdiggøres og produktet indarbejdes i mejeriets ledelsessystemer (ISO og HACCP). I AFS afholdes et sortimentsråd ^[5], hvor miljøkonsekvensbedømningen godkendes.

De 17 "Golden handover questions" ved HANDOVER vedrører alt fra processer og emballagen til kvalitet og miljø.

For yderligere detaljer og beskrivelser af opgaver i forløbet se bilag A.

3.1.2 Organisering af produktudviklingsprojekter

De fleste produktudviklingsprojekter i AFS og AFD (ca. 80 %) vedrører tilpasning af et eksisterende produkt eller udvidelse af et produktsortiment. Her vil udviklingsforløbet kunne gennemføres på langt kortere tid i forhold til et nyt produkt uden en platform. Alle faser der indgår i Stage-Gate^® modellen skal gennemføres, men i praksis kan en række procedurer ”hakkes af”, uden at aktiviteterne udføres.

Uanset om der er tale om nyudvikling eller tilpasning, kan det endvidere konstateres, ud fra interviews med medarbejdere på Arla Foods, at produktudviklingens faser: Selection, Design og Accept i flere tilfælde flyder sammen.

Der arbejdes i princippet efter en matrixorganisation, hvor de forskellige funktioner inddrages efter behov. Det er ofte marketing, der genererer nye produktideer, hvorefter innovation og produktion forestår udviklingen af ideen. Det er ofte repræsentanter fra hhv. innovation eller marketing der bestrider projektlederposten frem til den endelige overdragelse til produktionen. Som oftest inddrages salg til slut i forløbet. Global indkøb, økonomi og miljøafdelingen (sidstnævnte kun i AFS) deltager ligeledes efter behov. Globalt indkøb inddrages f.eks. i implementeringsfasen ved indkøb af udvælgelse af leverandører til ingredienser og emballage. Økonomiafdelingen bliver involveret løbende i projektforløbet. Det sker, når økonomiske overslag på f.eks. på omsætning, dækningsbidrag, tab etc. skal beregnes.

3.2 Inddragelse af miljø i processen

Ved gennemgang af R&D manualen /R&D Project Checklist, 2002/ og ved interviews af faggrupper, der er involveret i produktudviklingsprocessen, kan det konstateres, at miljø eventuelt inddrages direkte eller indirekte i næsten alle faser af produktudviklingsprocessen. Endvidere tages der højde for inddragelse af miljø i alle produktets livscyklusfaser alt efter typen af produkt, der udvikles ^[6]:

Tabel 3.2: Inddragelse af miljø i produktudviklingen ifølge interview af personer.

• Analysefasen
  Detailanalysen af risici og muligheder i Analyse-fasen omfatter: Hygiejne, produkt og emballage spild, logistik etc. Mht. budgetlægning og varekalkulationer gives et overslag på de forventede omkostninger til spild, råvareforbrug, energi og vandforbrug pr. produceret enhed. Hvis der tale om nyinvesteringer af maskiner i forbindelse med produktion af produktet overvejer projektleder dette i samarbejde med lederen på produktionsstedet. I den forbindelse ses på energi og vandforbrug samt spild for maskinerne. Miljø inddrages således indirekte i produktudviklingen.

• Designfasen
  Analyser i Design-fasen vedrører bl.a. opdatering af logistik og miljøkonsekvenser. Sidstnævnte gælder kun for Sverige. I forbindelse med design af emballage optimeres emballagen i forhold til tykkelse og art.

• Implementeringsfasen
  Ved realisering af det videre forløb i Implementation-fasen gennemføres fuld skala tests. På baggrund af disse defineres produkt- og emballagespildet. Risikoanalyser færdiggøres og produktet indarbejdes i mejeriets ISO- og HACCP-system. I AFS afholdes der også et sortimentsråd, hvor miljøkonsekvensbeskrivelsen godkendes. Ved besvarelse af de 17 "Golden handover questions" ved HANDOVER skal man i Arla Foods Sverige bl.a. besvare miljøspørgsmål. F.eks. "Er miljøkonsekvensbeskrivelsen blevet gennemført, og har man gjort noget forebyggende på baggrund af den?"/R&D Project Checklist, 2002/

I det følgende uddybes de væsentligste værktøjer, der anvendes.

3.2.1 Miljøkonsekvensbeskrivelsen

I AFS skal der for hvert produkt, der udvikles, udarbejdes en såkaldt miljøkonsekvensbeskrivelse. Målet er, at produktudviklerne overvejer og dokumenterer - kvalitativt som kvantitativ - de miljøbelastninger, som produktet har, fra det kommer ind på mejeriet til det bliver transporteret ud til detailhandlen. Ifølge Stage-Gate^® modellen udarbejdes miljøkonsekvensbeskrivelsen i forbindelse med analysefasen, hvor en række muligheder og behov i forhold til produktet, produktion og markedet afklares, og afrundes inden implementeringsfasen (se Tabel 3.2) ^[7].

Miljøkonsekvensbeskrivelsen består af 12 punkter, der i overordnede træk skal beskrive og dokumentere udvalgte miljøbelastninger.

Disse er:

Tabel 3.3: Oplistning af temaerne i en miljøkonsekvensbeskrivelse.

Et eksempel på en udarbejdet beskrivelse kan ses i bilag B.

3.2.2 Miljøvurdering af emballager

Arla Foods har i samarbejde med konsulentfirmaet CIT-Ecology udviklet et program (excel regneark) til bestemmelse af miljøbelastningen for emballager - det såkaldte LCI-værktøj.

Programmet er målrettet mod produktudviklere og marketingsfolk. Essensen i programmet er, at man indtaster mængden af det materiale, emballagen er lavet af (f.eks. 25 LD-PE (plastikfolie)). Herefter beregner programmet miljøbelastningen for emballagen i hele dens livscyklus. Der fokuseres på de væsentligste miljøbelastninger ved produktion af emballage dvs. energiforbrug og CO₂ emissionen. /Inger Larsson, 2003/.

3.2.3 Varekalkulation

Varekalkulationerne gennemføres af økonomer i produktionsdivisionen. Princippet i varekalkulationer er, at man for hvert produkt opgør følgende omkostninger bl.a. pr. produceret enhed:

Variable omkostninger:

• Basesvind(råvare)
• Svind for tilsætninger
• Emballageafgifter

Kapacitetsomkostninger

• Vand, spildevand, energi
• Kemikalier, affald

Figur 3.1: Eksempel på varekalkulation for jordbæryoghurt.

På baggrund af dette får Arla Foods kapitaliseret deres miljøpåvirkninger. Da der er en sammenhæng mellem størrelsen på miljøbelastningen og omkostningen, der er forbundet med belastningen, får Arla Foods gennem denne form for opgørelse ligeledes fokus på, hvor de væsentligste miljøbelastninger i produktionen er.

3.3 Opsamling

Som det ses af ovenstående beskrivelse indgår miljø ifølge håndbogen for R&D direkte i produktudviklingen i AFS i form af miljøkonsekvensbeskrivelsen samt LCI-værktøjet og integreres indirekte i hhv. AFS og AFD i form af varekalkulation. Endvidere tages der højde for inddragelse af miljø i alle produktets livscyklusfaser alt efter typen af produkt, der udvikles.

Temaerne i miljøkonsekvensbeskrivelsen, der anvendes i AFS, vurderes i hovedsagen som relevante. Det vurderes dog som omfattende, at miljøkonsekvensbeskrivelsen skal udfyldes i alle produktudviklingsforløb. Det vurderes endvidere, at beskrivelsen ikke er tilstrækkelig proaktiv, idet der ikke fremgår, hvem der er ansvarlig for at følge op.

Med hensyn til LCI værktøjet vurderes det ligeledes som et relevant værktøj. Nogle produktudviklere giver dog udtryk for, at det er kompliceret at anvende. Ved en eventuel brug i forbindelse med integration af miljø i produktudviklingen forslåes det derfor at værktøjet videreudvikles med input fra produktudviklerne, således at det bliver mere brugervenligt.

Endelig vurderes varekalkulationer, som en god dokumentation af miljøomkostninger og dermed også de væsentligste miljøbelastninger, der er forbundet med produktionen.

Der er således basis for, at der i Arla Foods videre arbejde med integration af miljø i produktudviklingen tages udgangspunkt i disse eksisterende værktøjer.

4 Aktør- og SWOT-analyse

• 4.1 De interne aktørers syn på miljøintegration
• 4.2 SWOT-analyse

I dette kapitel præsenteres udvalgte citater fra de gennemførte interview med de vigtigste interne aktører (Marketing, Innovation, Produktion og Globalt indkøb). Dette gøres for at give et indtryk af de erfaringer og forventninger, de har i forbindelse med integration af miljøhensyn.

Endvidere præsenteres resultatet af SWOT-analysen. Denne er opbygget ved at koble udtalelserne fra interviewene - det vil sige interne styrker og svagheder samt eksterne muligheder og trusler ved det produktorienterede miljøarbejde med projektgruppens delkonklusioner ved analyse af eksisterende livscyklusanalyser, Arla Foods miljøpolitik/-målsætninger og produktudviklingsforløb. ^[8]

4.1 De interne aktørers syn på miljøintegration

Marketing (Marketingdirektør Åke Lundquist, AFS og Kategorichef Karsten Jeppesen, AFD)

Marketing har bl.a. givet følgende udsagn vedrørende miljø i sammenhæng med produktudviklingen:

”Vi inddrager miljø i produktudviklingen, når det vurderes relevant”/Karsten Jeppesen.

”Miljø har forskellig prioritet alt efter produktgruppen – inden for mælk har miljø forholdsvis høj prioritet.”/Karsten Jeppesen.

”I øjeblikket er miljø ikke helt så interessant i samfundet, men at vi er opmærksomme på miljøprofilen, er måske det der gør, at vi i forvejen kan være konkurrencedygtige”/Åke Lundquist.

”Vi skal være med til at stimulere udviklingen – også inden for miljøområdet - inden vores konkurrenter gør det”/Åke Lundquist.

”Når vi taler økologiske produkter så hænger miljø sammen med økologi.....”/Åke Lundquist.

Marketing skelner imellem økologiske og ikke økologiske produkter. Hvis der ses bort fra økologiske produkter, er det vurderingen, at efterspørgslen efter deciderede miljøvenlige produkter er begrænset. Kunder og forbrugere forventer, at Arla Foods' produkter bredt har en god miljøprofil, og at Arla Foods kan redegøre herfor.

På spørgsmålet om Arla Foods markedsmæssigt ville kunne udnytte en situation, hvor mælkeleverandører i Sverige og Danmark kan differentiere sig i forhold til andre leverandører på markedet, svarer Marketing:

”Ja, hvis det vi differentierer os på, er relevant for forbrugerne, og hvis vi kan gøre det enkelt og troværdigt”/Karsten Jeppesen.

”Det der er vigtigt for Arla Foods, er at udnytte, at vi er en andelsejet virksomhed, og at vi derfor har mulighed for at sikre tæt kontakt til primærsiden, og at sikre kvalitet, miljø og etik i hele kæden fra bord til jord. Dette er unikt og en god mulighed for at forebygge skandaler...”/ Åke Lundquist.

Marketings behov for miljødokumentation synes primært at være til afdækning af risici og primært som et ”beredskab” i forhold til kunder og forbrugere:

”For mig er Miljøkonsekvensbeskrivelsen (som i dag anvendes i AFS) et must......dokumentation generelt og dokumentation af risici”/ Åke Lundquist.

”Vi har nogle checklister. Her kan miljøvurderingen indarbejdes. Det vil være rigtig godt...jeg vil helst have en miljøvurdering af f.eks. emballage i baghånden”/Karsten Jeppesen.

Innovation (Udviklingschef Robert Svanberg og Produktudvikler, Stefan Albertson)

Innovations udsagn vedrørende integration af miljø i produktudviklingen er i tråd med udsagnene fra Marketing:

”Forbrugerne forventer, at Arla Foods' produkter har en høj miljøprofil. Den forventning skal Arla Foods leve op til”/Robert Svanberg

”Miljø skal vægtes i forhold til en række andre karakteristika som f.eks. convenience og holdbarhed”/Robert Svanberg.

Innovations erfaringer med Miljøkonsekvensbeskrivelsen i AFS er bl.a., at denne kun i begrænset omfang bliver brugt proaktivt:

”Det positive ved miljøkonsekvensbeskrivelsen er, at det er muligt at beskrive miljøeffekter. Det er vigtigt”/Robert Svanberg.

”Tilbagemeldingerne fra produktudviklerne viser, at der udarbejdes miljøkonsekvensbeskrivelser, men udviklerne vurderer det som en administrativ opgave.....Den skal forpligte”/Robert Svanberg.

”Der mangler retningslinier for, hvad vi skal bruge resultaterne fra miljøkonsekvensvurderingen til”/Stefan Albertson.

Produktion (Mejerichef Sjur Fitje)

Produktionen (repræsenteret ved Brabrand Mejeri) angiver følgende kommentarer til integrering af miljøhensyn i produktudviklingen og dokumentation herfor:

”...fokus (for produktionen), at der er god ”husholdning” med råvarer, hjælpestoffer og produkter samt at arbejdsmiljøet tilgodeses”/Sjur Fitje.

”Miljøkonsekvensbeskrivelsen kunne med fordel integreres i selve produktudviklingsforløbet, og samtidig holdes på et mere overordnet niveau. Der er ikke værdi i at sætte tal på alt”/Sjur Fitje.

”Globalt Indkøb er ligeledes en vigtig aktør både i forbindelse med indkøb af maskiner og indkøb af emballager”/Sjur Fitje.

For produktionen er det vigtigt, at produkterne produceres med lavest mulige omkostninger, hvilket bl.a. sikres ved minimering af ressourceforbrug og minimering af miljø- og arbejdsmiljøpåvirkninger.

Globalt Indkøb (Kvalitets- og miljøchef Kirsten Buchbjerg)

Globalt Indkøb er ligeledes en intern aktør i produktudviklingen, idet de forestår indkøbsaftalerne, som i dag alene er baseret på specifikationer fra Produktionen og Innovation.

Globalt Indkøb er ”ejer” af leverandørerne og har viden om dem...definerer ikke kravene, det gør Innovation og Produktion...”/Kirsten Buchbjerg.

”I Globalt Indkøb har man ikke taget stilling ti,l hvor ambitiøs man skal være på miljøområdet – hvor overliggeren skal være”/Kirsten Buchbjerg.

”...er i gang med at udpege de væsentligste miljøpåvirkninger, som skal ligge til grund for en overordnet prioritering i Globalt Indkøb”/Kirsten Buchbjerg.

”..afventer også resultatet af CSR (Coorperate Social Responsibility)/etik-projektet”/Kirsten Buchbjerg.

4.2 SWOT-analyse

5 Forslag til handlingsplan

• 5.1 Mål og rammer for handlingsplan
• 5.2 Produktorienterede miljømål
  • 5.2.1 Mælkeleverandører
  • 5.2.2 Emballage
  • 5.2.3 Andre leverandører
• 5.3 Miljøhensyn i produktudviklingsforløbet
  • 5.3.1 Miljø i risiko-analysen
  • 5.3.2 Miljøcheckliste
• 5.4 Information og uddannelse
• 5.5 Miljø og aktører i produktudviklingsprocessen
• 5.6 Implementering af handlingsplan
  • 5.6.1 Integrering af miljøhensyn i produktudviklingen
  • 5.6.2 Produktorienterede Koncernmiljømål

På baggrund af identificeringen af styrker, svagheder, muligheder og trusler i forbindelse med integration af miljø i produktudviklingen i AFS og AFD, præsenteres der i dette kapitel et forslag til handlingsplan. Handlingsplanen indeholder konkrete forslag til indsatsområder ^[9], der kan sikre forankringen af miljøhensynet i produktudviklingen af primært konsumprodukter - dvs. i hhv. AFD og AFS. Der er for de enkelte tiltag henvist til SWOT-analysen. For oste- og pulverprodukter skal det derfor afklares, om konklusioner og anbefalinger er generelt anvendelige.

5.1 Mål og rammer for handlingsplan

Det overordnede mål med handlingsplanen er at inddrage miljøhensyn i produktudviklingen, hvor det vurderes at være værdiskabende for Arla Foods (Mulighed 4) - det vil sige, hvor det skaber:

• bæredygtige og etisk forsvarlige produkter og derved også mindre miljøbelastende produkter.
• understøtte et eventuelt markedstræk baseret på produktets miljøprofil, hvis dette er muligt og relevant.
• risikominimering ved dokumentation af produktets miljøprofil i forhold til kundernes og forbrugernes forventninger.
• minimering og forebyggelse af driftsomkostninger ved at gennemtænke produktets sammensætning og produktionens indretning.

Minimering og forebyggelse af driftsomkostninger kan f.eks. være relateret til spild af råvare og produkt, vand- og energiforbrug, intern og ekstern støj, arbejdspladsers indretning i forhold til tunge løft og ensidigt gentaget arbejde.

Det specifikke mål er, at der foretages bevidste valg vedrørende integration af miljø i produktudviklingen blandt de væsentligste interessenter (Svaghed 6), og hvis det er nødvendigt, at der dokumenteres og handles på baggrund af disse valg.

• Med udgangspunkt i dette udmøntes handlingsplanen i følgende forslag:
• Udformning af produktorienterede miljømål.
• Integration af bevidste valg vedrørende miljøhensyn i produktudviklingen (check- og dokumentationslister).
• Gennemførsel af et informations- og uddannelsesprogram til at understøtte integration af miljøhensyn i produktudviklingen.
• Organisering og ansvarsfordeling for integration af forskellige miljøhensyn.

Figur 5.1: Væsentlige aktører og kommunikationsveje i produktudviklingen.

I figur 5.1 er relevante aktører med relation til produktudviklingen præsenteret. Marketing, Innovation og Produktion er de primære aktører i produktudviklingen. Herudover betragtes Globalt Indkøb og Koncernmiljø som væsentlige interne interessenter, der supporterer i forbindelse med udviklingsprocessen.

5.2 Produktorienterede miljømål

Projektgruppen anbefaler, at der opstilles værdiskabende produktorienterede koncernmiljømål (Svaghed 2) med tilknytning til leverandørerne og den resterende del af produktkæden, som kan supplere de eksisterende produktionsorienterede koncernmiljømål. Opstilling af produktorienterede mål vil synliggøre ledelsesmæssige prioriterede temaer, hvilket har været efterspurgt i interviewundersøgelsen (Svaghed 5 og Trussel 1).

Klik her for at se Figur 5.2

5.2.1 Mælkeleverandører

Jf. Mulighed 8 og 9 i SWOT'en.

Den absolut væsentligste miljøbelastning i forbindelse med produktion af mejeriprodukter fremkommer i forbindelse med mælkeproduktionen. Effekter fra emballage, produktion på mejeriet og transport er sekundære. Med kvalitetsprogrammet "Arlagården" fastsætter Arla Foods krav og anbefalinger til mælkeleverandører bl.a. med henblik på at optimere udnyttelsen af næringsstoffer og reduktionen af pesticider.

Arla Foods har med kvalitetsprogrammet sat fokus på den allervigtigste del af produktkæden i forhold til produkternes miljøbelastning.

Projektgruppen anbefaler, at Arla Foods fortsat udvikler samarbejdet med mælkeleverandørerne. Her er det største potentiale for at reducere mejeriprodukters miljøbelastning. Dokumentation af de væsentligste miljøeffekter pr. kg mælk produceret vurderes som relevant. Informationer fra de lovpligtige gødningsplaner i Danmark og Sverige samt fremtidige myndighedskrav til grønne regnskaber (danske landbrug) vil kunne udnyttes i denne sammenhæng. Det kunne overvejes, om det vil være særligt værdiskabende at igangsætte initiativer vedr. udarbejdelse af grønne regnskaber ^[10] for økologiske mælkeleverandører med henblik på at understøtte markedsføringen af økologiske produkter.

Målsætning med et miljømål relateret til mælk:

Udover de overordnede tiltag er det nødvendigt at synliggøre intern og eksternt, at Arla Foods arbejder systematisk med at nedbringe miljøpåvirkningen i hele produktkæden og specifikt med den væsentligste del - hos landmanden. Aftale om udarbejdelse af grønne regnskaber for de økologiske landmænd kan muligvis medvirke til at styrke profilen af de Ø-mærkede produkter.

Et eksempel på et miljømål baseret på udarbejdelse af grønne regnskaber fra økologiske landmænd kunne være:

Fra 200X dokumenteres bidrag til CO₂- og NOx-emissioner fra Arla Foods økologiske mælkeleverandører pr. kg mælk produceret ^[11].

5.2.2 Emballage

Jf. Mulighed 9 i SWOT'en.

Den danske vægtbaserede emballageafgift er baseret på, hvor stor miljøbelastningen er for de enkelte emballagematerialer i hele deres livscyklus. Det vil sige jo højere miljøbelastning jo højere emballageafgift. Endvidere fylder emballage ifølge de interviewede personer fra Marketing meget i forbrugernes bevidsthed. Det er således værdiskabende for Arla Foods at tage hensyn til, hvor stor miljølastningen er for de emballager, der anvendes. Der findes ingen formaliserede mål på koncernniveau, men der er udarbejdet et mål for AFS.

Målsætning med et miljømål relateret til emballage:

I forhold til forbrugerne er der stor signalværdi knyttet til emballagen, og miljøpåvirkningen er ligeledes betydende afhængig af materialevalg. Det anbefales derfor at udforme et miljømål, der med udgangspunkt i Arla Foods egne forventninger til fremtidens emballager, kan understøtte Arla Foods produktorienterede miljøpolitik og prioriteringen af materialer, som afspejles i emballageafgifterne.

Et eksempel på et miljømål kunne være:

Aluminium skal inden år 200X udgøre XX% af det samlede forbrug af højbarriere emballagemateriale i AFD/AFS i forhold til referenceåret.

5.2.3 Andre leverandører

Jf. Mulighed 9 i SWOT'en.

I forbindelse med indkøb af kemikalier stiller bl.a. Globalt Indkøb via specifikationer fra produktion og innovation krav til produkternes miljøbelastning/-profil i sammenhæng med andre kvalitetskrav og prisen. Det foreslås, at der tilsvarende indarbejdes miljørelaterede specifikationer i samarbejde med bl.a. Koncernmiljø for indkøb af f.eks. emballage, ingredienser, hjælpestoffer og maskiner. Opstilling af krav til f.eks. arbejdspladsens indretning, støj m.m. for nye maskiner kan forebygge omkostninger.

Målsætning med et miljømål relateret til indkøb:

Globalt indkøb gennemfører indkøb på basis af specifikationer udformet af typisk produktion og innovation. Som led i det produktorienterede miljøarbejde foreslås det, at der arbejdes med procedurer for opstilling af specifikationer, hvor relevante miljøhensyn medtages. Endvidere bør det overvejes for hvilke leverandører, det vil være relevant at stille krav til deres interne miljøindsats.

Eksempler på miljømål kunne være:

Miljø og arbejdsmiljø indgår i alle relevante specifikationer ved indkøb af varer efter 200X.

Inden år 200X skal 50% af leverandørerne være ISO 14001 certificerede.

5.3 Miljøhensyn i produktudviklingsforløbet

5.3.1 Miljø i risiko-analysen

Jf. Mulighed 7 i SWOT'en.

I den indledende del af produktudviklingsprocessen (planlægningsfasen) foretages en indledende risikovurdering af projektet/produktet. I den forbindelse mener projektgruppen, at det er væsentligt at få synliggjort miljøtemaet i risiko-checklisten. Derved vil der være en større bevidsthed om risici, der er knyttet til miljøforhold.

Konkret kunne der anvendes et støtteskema, således at miljømæssige risici ved produktet afdækkes. Skemaet bør indgå som et delelement i en bred risikoafdækning i en opdateret checkliste i produktudviklingsmanualen. Dele af spørgsmålene i et sådant skema kunne se ud som følger:

Tabel 5.1: Skema til brug i risikoanalyse.

5.3.2 Miljøcheckliste

Jf. Muligheder 6, 7 og Svagheder 6, 7.

Projektgruppen anbefaler, at der udarbejdes en miljøcheckliste, som sikrer bevidste valg om produktets miljøprofil og eventuelt sørger for dokumentation herfor. Det kan f.eks. ske, hvis der via risikoanalysen er fremkommet information, der viser et behov for dokumentation af f.eks. emballagens miljøbelastning.

Miljøchecklisten skal opfattes som et dynamisk dokument, der dels skal give overblik, referere til relevant dokumentation og dokumentere bevidste valg.

Tabel 5.2: Eksempel på udfyldt miljøcheckliste for et fiktivt produkt. baggrunden for udformningen kan ses i bilag D.

Miljøchecklisten udfyldes for samtlige produkter. Det vil sige, at projektlederen sammen med projektgruppen med udgangspunkt i risikoanalysen vurderer, hvorvidt der er behov for en vurdering.

Miljøchecklisten tænkes anvendt fra planlægningsfasen baseret på input fra risikoafdækningen frem til ”hand-over”. Ved afslutning af planlægningsfasen skal der tages stilling til, hvilke forhold det er relevant at vurdere, og hvorvidt der allerede eksisterer baggrundsinformation, der redegør for miljøpåvirkningen og om der er behov for handling i analysefasen. Såfremt der ikke skal gennemføres vurdering, afkrydses der under ”Ikke vurderet”.

I de tilfælde, hvor der ønskes dokumentation for nogle udvalgte forhold, skal projektlederen inddrage de relevante faggrupper og værktøjer til at udarbejde baggrundsdokumentation. Projektgruppen anbefaler i den forbindelse følgende:

• Emballage - Innovation varetager vurderingen af emballagens miljøbelastning. Det kan ske ved hjælp af LCI-værktøjet, som anvendes i Sverige. Hvis dette er tilfældet foreslås det, at værktøjet videreudvikles med input fra produktudviklerne, således at det bliver mere brugervenligt.
• Spild, vand og energi - Produktion og deres tilknyttede økonomer - anvender budget- og varekalkulationer til opgørelse af for spild, energi og vandforbrug.
• Rengøringskemikalier - Globalt Indkøb og Koncernmiljø opstiller miljøkrav i forbindelse med indkøb af kemikalier.
• Arbejdspladens indretning - Produktionen og koncernmiljø varetager alle forhold, der vedrører vurdering af arbejdspladsens indretning. Det kan f.eks. være relevant at vurdere om emballagen til et produkt giver anledning til en speciel håndtering, hvilket kan medføre f.eks. ensidigt gentaget arbejde, tunge løft, støjgener etc. Udarbejdelse af en Arbejdspladsvurdering (APV) kan være relevant i nogle tilfælde.
• Andet - under denne kategori kan andre miljøforhold, der skønnes relevante i forbindelse med det pågældende produkt, behandles. Det kan eksempelvis være ekstern støj.

5.4 Information og uddannelse

Der er et behov for information og uddannelse af udvalgte aktører i udviklingsforløbet vedrørende værdiskabelse og miljø. Det forslås, at Koncernmiljø planlægger og gennemfører et sådan forløb. Nøglepersoner fra Marketing, Innovation, Produktion og Indkøb, som deltager i produktudviklingen, inviteres.

Fokus kunne være eksemplificering og tematisering af værdiskabelse. Det vil sige, der redegøres for, hvordan integration af miljø i produktudviklingen kan skabe :

• bæredygtige og etisk forsvarlige produkter og derved også mindre miljøbelastende produkter
• understøtte et eventuelt markedstræk baseret på produktets miljøprofil, hvis dette er muligt og relevant.
• risikominimering ved dokumentation af produktets miljøprofil i forhold til kundernes og forbrugernes forventninger.
• minimering og forebyggelse af driftsomkostninger ved at gennemtænke produktets sammensætning og produktionens indretning.

Dette bør gøres ved eksempler fra Arla Foods' organisation. For at få en fælles forståelse blandt alle deltagere kan det være en ide at vise eksempler, hvor miljø kapitaliseres.

Herudover bør forløbet omfatte undervisning i de værktøjer, der forventes introduceret - eksempelvis:

• Risikoafdækning af miljøforhold
• Anvendelse af miljøcheckliste
• Leverandørstyring (specifikationer ved indkøb m.m.)
• Anvendelse af LCI-værktøjet i tilknytning til bestemmelse af emballagens miljøbelastning
• Anvendelse af varekalkulationer
• Arbejdspladsvurderinger

5.5 Miljø og aktører i produktudviklingsprocessen

For at relatere og summere de gennemgåede aktiviteter i forhold til et produktudviklingsforløb, er der i det følgende vist en oversigt der angiver, hvilke aktører der er involveret i afdækning af miljøforhold i udviklingsforløbet:

5.6 Implementering af handlingsplan

Nærværende projekt har været afgrænset til en analyse af erfaringerne inden for AFS og AFD, og dermed har der primært været fokuseret på erfaringer med udvikling af konsumprodukter. Såfremt Styregruppen helt eller delvist ønsker at implementere forslaget til handlingsplan, bør det overvejes at sikre opbakning fra den del af koncernen, der vil blive omfattet af de udvalgte tiltag. Såfremt alle tiltag i handlingsplanen ønskes implementeret foreslås det, at det sker i følgende to spor:

• Integrering af miljøhensyn i produktudviklingen
• Produktorienterede koncernmiljømål.

5.6.1 Integrering af miljøhensyn i produktudviklingen

Innovation har planlagt en opdatering af produktudviklingsmanualen – ”R&D Project Checklist”. I forbindelse med integrering af miljøhensyn foreslås det, at der gennemføres følgende aktiviteter:

Innovation, Marketing og Koncernmiljø udformer ”spørgsmål”, som kan anvendes til afdækning af miljømæssige risici (jf. afsnit 5.3.1).

Koncernmiljø, Innovation, Marketing og Produktion udarbejder en endelig Miljøcheckliste, som med en vejledning kan indgå i den opdaterede produktudviklingsmanual.

I forbindelse med frigivelsen af den opdaterede produktudviklingsmanual foreslås det, at Innovation i samarbejde med Koncernmiljø udarbejder og gennemfører et ”informations- og uddannelsesprogram” vedrørende værdiskabelse i forbindelse med integrering af miljøhensyn i produktudviklingen.

5.6.2 Produktorienterede Koncernmiljømål

Med henblik på at understøtte produktorienteringen i Arla Foods' miljøarbejde foreslås det i første omgang at gennemføre en nøjere afklaring af værdien ved at opstille koncernmiljømål rettet mod leverandørerne:

Koncernmiljø, Div. Medlemmer og Marketing afklarer værdien af at fastsætte produktorienterede miljømål i forhold til mælkeleverandørerne.

Koncernmiljø, Innovation og Marketing afklarer værdien af at fastsætte produktorienterede krav på emballageområdet.

Koncernmiljø og Globalt Indkøb afklarer værdien af at fastsætte generelle leverandørkrav.

6 Referenceliste

/Inger Larsson, 2001/

Rapport og overheads fra konferencen "Livscyklusvurdering af fødevarer - miljø fra jord til bord" afholdt d. 8. Februar.

/Inger Larsson, 2003/
Artikel IDF konference sept. 2003, Titel: Using life cycle assesment in Scandinavian Dairy Industri.

/Lisbeth Skytte et al., 2003/
Hot-Spot Finding, Livscyklus i design og produktudvikling, Miljøprojekt Nr. 847, 2003.

/R&D Project Checklist, 2002/
Arla Foods project håndbog m. bilag, revideret 04-01-2002.

/ Lis Thodberg et. al., 2004a/
Produktorienteret miljøindsats i landbrugssektoren - forudsætninger, Miljøprojekt Nr. 900, 2004.

/ Lis Thodberg et. al., 2004b/
Produktorienteret miljøindsats i landbrugssektoren - fremsyn, Udkast til miljøprojekt, 2004.

/CASA-projektet, 2004/
"Miljødialog mellem den internationale detailhandel og danske fødevareproducenter" også kaldet "CASA-projektet" er et igangværende projekt CASA gennemfører i samarbejde med Arla Foods, Danish Crown, Tulip m. fl. Formålet er at undersøge de miljøkrav og etiske krav, som internationale detailhandelskæder stiller til deres leverandører på fødevareområdet.

/LCA-food, 2004/
Projekt ”Livscyklusvurderinger af basislevnedsmidler” er et udviklingsprojekt finansieret med tilskud fra Direktoratet for FødevareErhverv.Yderligere information om projektet findes på www.lcafood.dk.

/Mjölkens miljöpåverkan, 1999/
Brochure udarbejdet af den svenske mejeriforening. Kan findes på http://www.svenskmjolk.se/pdf/Mjolkens_miljopaverkan.pdf.

/Arla Målsætninger, 2001/
Brochuren " Miljø, politik og målsætninger" udarbejdet af Arla, kan findes på www.arla.dk.

Bilag A

Bilag A

Klik her for at se Bilag A

Bilag B

Bilag B - Miljøkonsekvensbeskrivelse

Nedenstående viser et eksempel på en konkret miljøkonsekvensbeskrivelse udfyldt af medarbejdere i AFS:

Miljökonsekvensbeskrivning (MKB)

Projektnummer:62335

Projektnamn:

Sammanfattning och slutsatser.
Skriv sammanfattning och slutsatser av punkterna nedan och bifoga detta till PM för lanseringsbeslut.

Inledande information. Här skall finnas information om:

• Datum för MKB-en.
• Vilka som deltagit i arbetet med att ta fram miljökonsekvensbeskrivningen.
• Vem som har kontrollerat kvaliteten på miljökonsekvensbeskrivningen.

Tillverkningstillstånd och villkor enligt miljöbalken samt annan information kopplad till lagar och förordningar.
Här ska anges hur projektet påverkar befintligt miljötillstånd och om de villkor som ingår kommer att överskridas. Även avtal med kommunen som reglerar utsläpp av avloppsvatten ska kommenteras. Även om tillstånd och villkor uppfylls kan projektet vara anmälningspliktigt till tillsynsmyndigheten. Hur miljöbalkens hänsynsregler uppfylls kan också vara aktuellt att kommentera. Miljöbalkens hänsynsregler är bl.a. försiktighetsprincipen, produktvalsprincipen och bästa möjliga teknik .

Lokalisering och transporter.
Skriv huruvida det finns flera alternativa tillverkningsplatser eller ej och hur valet av tillverkningsplats påverkar miljön. Här är det viktigt att bl.a. beskriva hur svinn och energiförbrukning inklusive transporter påverkas av valet. Inom AFS tas denna typ av information fram i processen för Tillverkning - lokalisering som finns att läsa i Centuri. Kontaktperson inom AFS är projektdeltagare i PU-processen från tillverkning / varuförsörjningsgruppen.

Val av förpackningsmaterial sett ur ett miljöperspektiv.
Skriv om förpackningsmaterialets miljöbelastning i förhållande till andra förpackningsmaterial som skulle kunna vara aktuella för produkten. Denna beskrivning görs enklast med hjälp av Arlas Foods LCI-beräkningsverktyg för förpackningsmaterial. (För närvarande finns dock inte data för alla förpackningsmaterial.) Skriv även om varför man har gjort det aktuella valet av förpackningsmaterial.

Förväntade förluster av produkt och förpackningar samt hur dessa förluster tas tillvara.
Skriv om hur stora produktförlusterna kan antas bli på grund av uppstart, avslut, kort datum etc. Jämför med andra produkter på mejeriet eller som procent av försåld produkt. Hur kommer dessa förluster att följas upp? Hur kommer produkt- och förpackningsförlusterna att tas tillvara? Hur stor andel hamnar i avloppet, blir foder eller skickas till avfallshantering. Om den nya produkten till stor del liknar en produkt som redan finns på ett annat mejeri så kan man förmoda att den gamla produkten minskar i volym. Situationen vad gäller produkt- och förpackningssvinn för den ”gamla” produkten måste också belysas. Om projektet är förknippat med investeringar för exempelvis en förpackningsmaskin, processutrustning etc. kan delar av detta finnas beskrivet i investeringsdelen av projektet. Svinn tas delvis även upp i Lokaliseringsprocessen. Se punkt 3. ovan.

Biprodukter.
Omhändertagande av alla biprodukter skall beskrivas och miljöbedömas. För K-mjölksprodukter görs det under punkt 5 men för andra produkter görs det i detta avsnitt. Med biprodukter avses här fraktioner från filtrering eller andra separeringstekniker såsom indunstning, kristallisationsprocesser etc. och som inte kan säljas som humanvara. Biprodukterna avsätts som djurfoder om näringsvärdet är av intresse för en djuruppfödare. I annat fall skall det omhändertas på ett avloppsreningsverk, i en biogasanläggning, gödselbrunn etc. Produktkondensat kan ibland skickas till närmaste recipient utan rening men måste ofta renas i ett avloppsreningsverk eller i en våtmark. Alla dessa omhändertagandeformer av biprodukter från fraktioneringsprocesser måste miljöbedömas. Om projektet är förknippat med investeringar för exempelvis en filtreringsutrustning så kan MKB för detta finnas beskrivet i investeringsprocessen/ investeringsbegäran.

Förväntad förbrukning av energi och vatten för tillverkning av produkten.

Skriv om vad produkten kräver i form av energi- och vattenförbrukning på mejeriet. Om det är svårt att bedöma detta i absoluta tal kan man i vissa fall jämföra med andra produkter. Här kan man också hämta MKB-information från en eventuell investeringsdel av projektet samt lokaliseringen (se punkt 3 ovan).

Rengöringskemikalier.
Skriv om huruvida disk, rengöring och desinfektion kräver några speciella kemikalier och hur dessa kemikalier i så fall uppfyller Arlas kriterier för respektive grupp av kemikalier. Finns det 16-punkts varuinformationsblad för kemikalierna. Krävs det speciella försiktighetsåtgärder vid användning och förvaring etc.

Tillsatser i produkterna.
Skriv om produkten innehåller livsmedelstillsatser som är att betrakta som kemikalier innan de blandas in i produkten och om dessa livsmedelstillsatser är giftiga, brandfarliga, frätande etc. i koncentrerad form. De kräver då speciella hanteringsföreskrifter, lagringsbestämmelser och kvittblivningsbestämmelser. Hur kommer man att ta hänsyn till detta? Information om detta kan man få via de så kallade 16-punktvaruinformationblad som leverantörerna skall tillhandahålla. Det är ett krav att dessa informationsblad skall finnas på mejerierna och att personalen känner till innehållet i desamma.

Inköp av ingredienser, färdiga produkter och förpackningar.
Vid alla typer av inköp ska ”Inköp: Råd och Regler” användas. Här ingår miljöanpassad upphandling där både leverantör och produkt ska miljöbedömas. Skriv om vilka miljöhänsyn som har tagits eller inte tagits i samband med inköp av ingredienser, förpackningar, rengöringskemikalier etc.. Denna punkt är alltid viktig men dess utom extra viktig vid inköp av produkter som legotillverkas.

Utsläpp till luft som förorsakas av annat än energianvändning
Skriv här om produkten i sig ger utsläpp till luft i form av lukt eller stoft (pulverrester) samt hur detta åtgärdas.

Arbetsmiljö och övriga utvidgade miljöfrågor.
Skriv om arbetsmiljöfrågor såsom tunga lyft, buller, ventilation etc. Arbetsmiljöfrågor kopplat till kemikalieanvändning kan beskrivas här eller i avsnitt 9 eller 10. Arbetsmiljöfrågor som uppkommer i samband med inköp av ny teknisk utrustning kan även beskrivas i investeringsprojekten som ofta är kopplat till ett produktutvecklingsprojekt. Har arbetsmiljöfrågorna beskrivits i investeringsprojektet kan man här hänvisa till det projektet.

I internationella sammanhang börjar man allt mer ta upp etiska och sociala frågor som utvidgade miljöfrågor. Om det är något produktutvecklingsprojekt där detta uppenbarligen bör beaktas så kan det tas upp i detta sammanhang. Tänkbara frågor att ta upp är dåliga odlingsformer och dålig arbetsmiljö i de länder som man köper ingredienser eller förpackningar ifrån. Med dåliga odlingsformer menas dåliga arbetsförhållanden och miljörisker vid spridning av pesticider, barnarbete etc.

Bilag C

Bilag C - Værktøjer til integration af miljøhensyn

For at give et billede af, hvilke alternative værktøjer der kan anvendes i Arla Foods, opremses og beskrives et udsnit af værktøjer til integration af miljø i produktudviklingen i det følgende. Der er taget udgangspunkt i, at værktøjerne er forholdsvis enkle og tilgodeser de behov og funktioner, som de enkelte faggrupper har i produktudviklingsforløbet hos Arla Foods.

Livscyklustræ

Livscyklustræet har til formål at skabe overblik over produktets livscyklus. Det sker ved at skitserer de hovedprocesser, der indgår i produktet igennem hele dets livscyklus, det vil sige fra udvinding af råvarer, produktion, brug og til bortskaffelse af produktet. Livscyklustræet skitseres med udgangspunkt i den viden, som den etablerede projektgruppe har, og suppleres op med information, som de enkelte deltagere i projektgruppen indhenter.

Livscyklustræet henvender sig tilsyneladende til alle niveauer og faggrupper, da det er en enkeltproces, hvor alle deltagere i projektet får en fælles forståelse for produktet og dets livscyklus. /Lisbeth Skytte et al., 2003/.

SWOT-screening

SWOT-screening har til formål at afdække et nuværende eller kommende produkts miljømæssige styrker, svagheder samt eksterne muligheder og trusler i hele produktets livscyklus.

Det er intentionen at projektgruppen skal afdække styrker, svagheder, muligheder og trusler fra hhv. virksomhedens og kunders, myndigheders samt andre eksterne parters synsvinkel. Når disse elementer er kortlagt, skal projektgruppen på baggrund af deres viden samt evt. eksisterende kriterier i virksomheden vurdere, hvilke miljømæssige styrker, svagheder, muligheder og trusler der kan betragtes som Hot Spots i en fremtidige optimering/udvikling af produktet.

Det er erfaringen, at SWOT-screeningen henvender sig ligeledes til alle faggrupper og niveauer, men tiltaler mest den del af projektgruppen, som arbejder med strategier, målsætninger og udadrettede aktiviteter - dvs. marketing og salg samt ledelse. Disse faggrupper føler en tryghed i brugen af denne systematik, da de er vant til at anvende den i deres daglige arbejde. De føler derfor, at denne tilgang er med til at afmystificere miljø og integrere det på lige fod med andre parametre i produktudviklingen. /Lisbeth Skytte et al., 2003/.

Designregler

Miljørigtige designregler har til formål at give inspiration til miljørigtig produktoptimering og produktudvikling uden forudgående analyse. Dette sker ved brug af designregler, som identificerer miljømæssige indsatsområder for råvarefasen, produktionsfasen, brugsfasen, transportfasen samt bortskaffelsesfasen. For Mejeriprodukter vil designregler for emballagen f.eks. være:

Råvarefasen

Brug fornyelige emballage (f.eks. pap) i stedet for plastic og aluminium.

Hvis plastic anvendes brug, da f.eks. LDPE og HDPE i stedet for PET.

Brugsfasen

Opfordre til på emballagen at folk tager cyklen hen til det sted, hvor der skal handles i stedet for bilen.

Det er erfaringen, at de miljørigtige designregler henvender sig til alle, der skal have retningslinier for, hvordan de kan integrere miljø- og livscyklustankegangen konkret i produktudviklingen. /Lisbeth Skytte et al., 2003/.

Checkliste

Formålet med miljøtjeklister er at have en tjekliste der holder styr på, om man har overvejet de relevante miljøforhold i forbindelse med udviklingen af produktet.

Tjeklister henvender sig primært til designere og andre der er involveret i integrationen af miljø i produktudviklingen.

Se endvidere på Dansk design centers hjemmeside på: www.ddc.dk/demi.

IT-værktøj

GaBi-værktøjet er et PC-værktøj, der bl.a. kan anvendes til at bestemme materialers og produkters miljøbelastning i form af forbrug og emissioner eller miljøeffekter - f.eks. drivhuseffekt, forsuring etc. Ved få klik kan brugeren få præsenteret produktets miljøbelastning vha. tal eller på grafisk form. Forudsætningerne for at anvende værktøjet er at man har kendskab til metoden, der ligger bag vurderingerne i værktøjet, og har fået en introduktion til bruges af selve værktøjet.

For mere info se www.lca-center.dk

Bilag D

Bilag D - Miljøcheckliste

Udgangspunktet for udformningen af denne miljøcheckliste har været den svenske miljøkonsekvensbeskrivelse. Det skyldes, at projektgruppen mener at den i hovedtræk har en god struktur og behandler en række væsentlige miljøtemaer.

6 ud af de 12 temaer der behandles i den svenske miljøkonsekvensbeskrivelse er således medtaget i denne miljøcheckliste. Kriteriet for at medtage temaer i denne miljøcheckliste har været, at der er tale om væsentlige miljøforhold i et Arla produkts livscyklus, som man i produktudviklingsprocessen kan gøre noget ved. Fra afsnit 2.1 ved vi at der er tale om emballage og forhold relateret til forarbejdningen på mejeriet: spild, energi og vandforbrug.

Kemikalier og arbejdsmiljø har ofte ikke været inddraget med den reelle effekt de har, i de livscyklusanalyser, der er blevet udarbejdet for Arla produkter. Det skyldes, at man ikke har kendt de reelle øko- og human toksiske effekter af kemikalierne eller har kunnet opgøre de reelle arbejdsmiljømæssige effekter. Da disse to forhold parallelt hermed har et stort fokus i Arla regi, vurderes det som relevant at disse to forhold medtages på miljøchecklisten.

Baggrunden for punktet "Andet" er, at yderligere forhold der skønnes relevante at vurdere i miljømæssig henseende, kan medtages.

Endelig er punktet "Referencer til basisprodukt med MKB(miljøkonsekvensbeskrivelse) eller checkliste" tilføjet, da det vurderes som relevant, at det linkes til lignende produkter. Her vil man evt. kunne finde en dokumentation, som ikke eksisterer for dette produkt.

Fodnoter

[1] I den forbindelse henvises til 4 komplette LCA’er gennemført for mælk og osteprodukter i Norden, Arla Foods har deltaget i gennemførelsen af 2 af dem. /Inger Larsson, 2003/. Yderligere 5 LCA'er er blevet gennemført for mælk, smør og osteprodukter i forbindelse med projektet "Lifecycle Assessment of Basic Food" /LCAFood, 2004/. Konklusionerne herfra er anderledes, da man gør brug af en vurderingsmetode, hvor miljøbelastninger allokeres efter markedstræk - se på www.lcafood.dk.

[2] Erfaringer fra LCA'en "Mjölkens miljöpåverkan", udarbejdet i af den svenske mejeriforening /Mjölkens miljöpåverkan, 1999/ viser flg. nøgletal for mælkeleverandørens bidrag til mælkens miljøbelastning: Forsuring - over 90 % af det samlede bidrag, Næringssaltbelastning - over 90 % af det samlede bidrag, Drivhuseffekt - ca. 87% af det samlede bidrag, Energiforbrug - ca. 50% af det samlede bidrag, emission af pesticider/insektisider - 100% af det samlede bidrag.

[3] Stage-Gate® er et varemærke, som ejes af Innovation Management U3. Modellen er udviklet af Robert G. Cooper. Der fokuseres på nedbrydningen at et produkt fra ide til lancering.

[4] Med "Miljø" menes, at forhold som forbug af råvarer,energi, vand, kemikalier, samt emisssioner til jord, vand og luft overvejes.

[5] Sortimentsrådet optræder kun i den svenske innovationsproces og har til formål at kontrollere, at produkterne overholder de specifikationer og krav, der er stillet til dem, inden de markedføres.

[6] Er der tale om et økologisk produkt vil miljø blive overvejet for livscyklusfaser for produktet. Ved konventionelle produkter fokuseres der primært på produktetsmiljøbelastning fra og med produktionen til det ender som affald hos forbrugeren.

[7] Reelt udarbejdes miljøkonsekvensbeskrivelsen i AFS ved begyndelsen af Implementeringsfasen i produktudviklingen. Baggrunden for dette er, at dokumentet reelt kun anvendes i forbindelse med godkendelse i Sortimentsrådet, der netop ligger i begyndelsen af Implementeringsfasen.

[8] Interviewguides samt den detaljerede SWOT-analyse kan fås ved henvendelse til Arla Foods Danmark Miljøafdeling.

[9] For øvrige tiltag/værktøjer som kunne være brugt henvises til bilag C

[10] Direktoratet for Fødevareerhverv i Danmark giver tilskud til frivillig udarbejdelse af grønne regnskaber (7.500 kr. pr. år i fem år for bedrifter på 25 ha eller mere).

[11] Ved at fokusere på CO₂ og NOx har Arla Foods en reel mulighed for at måle udviklingen af emissionen år for år, idet der findes baggrundsdate for dette.

| Til Top | | Forside |

Version 1.0 August 2005 • © Miljøstyrelsen.