Miljøprojekt, 1029 – Analyser for pesticider i punktkilder

Analyser for pesticider i punktkilder

3 Indledning

3.1 Baggrund og formål
3.2 Strategi og metode

3.1 Baggrund og formål

Inden for de senere år er der gjort mange fund af pesticider i drikkevands- og moniteringsboringer. Fundene kan naturligvis føres tilbage til årtiers brug af pesticider, men nærmere klarhed om, hvordan stofferne har fundet vej til drikkevands- og moniteringsboringer, har vi ikke. Hvor man tidligere tillagde fladebelastningen en meget væsentlig betydning, er fokus de senere år rettet mod lokale spredningsforhold og punktbelastninger.

Punktkilder i form af spild ved vaskepladser og udsivning fra nedgravet næsten tom emballage og spredning langs dræn, brønde og boringer tillægges således i dag en væsentlig betydning for at pesticider konstateres i grundvandet.

Moniteringsprogrammernes generelle karakter afspejler sig i de analyseprogrammer, der er anvendt i grundvandsovervågningen, og dermed også i de kemiske analyser, der tilbydes på markedet. Udviklingen af disse programmer er fortrinsvis baseret på en kombination af anvendte mængder og stofegenskaber samt med løbende inddragelse af både danske og udenlandske erfaringer. Udviklingen af analysemetoder er løbende tilpasset denne efterspørgsel.

Det har været et udgangspunkt for nærværende projekt, at punktbelastninger kan omfatte en række pesticider, som hidtil er helt eller delvis upåagtede. Hidtil har der været fokuseret på de pesticider, landbruget har anvendt, som også udgør langt størsteparten af forbrugte pesticider i Danmark. Andre brancher inden for jordbrug som f.eks. skovbrug, gartneri, frugtavl og planteskoler har ikke haft det samme forbrugsmønster som landbruget. Det gælder både anvendte pesticider, anvendte mængder og anvendt teknologi.

Det er nærværende projekts formål at identificere relevante analyseparametre til brug for undersøgelser af pesticidpunktkilder inden for 7 udvalgte brancher samt at beskrive disse analyseparametre i forhold til mulige analysemetoder.

Det er hermed hensigten, at de identificerede relevante analyseparametre sammen med oplysninger om lokalspecifikke forhold, skal lette vurderingen af hvilke analyser, det er nødvendigt at udføre i forbindelse med undersøgelse af pesticidpunktkilder.

Projektet er en opfølgning på tidligere undersøgelser, hvor brugen af pesticider er kortlagt inden for de 7 brancher: skovbrug, gartneri, frugtavl, planteskoler, frøbejdsning, anlægsgartneri og maskinstationer.

Resultaterne af denne kortlægning er fremstillet i:

Amternes Videncenter for Jordforurening: “Teknik og Administration, Nr. 1 2000: Pesticidanvendelser i forskellige brancher”.

Amternes Videncenter for Jordforurening: “Teknik og Administration, Nr. 4 1998: Branchebeskrivelse for skovbruget med fokus på anvendelse af DDT"

Amternes Videncenter for Jordforurening: “Teknik og Administration Nr. 5 1998: Branchebeskrivelse for aktiviteter med pesticidhåndtering og -anvendelse"

Rapporterne kan ses og hentes på Videncentrets hjemmeside http://www.amtdepot.dk/

"Pesticidanvendelser i forskellige brancher" er desuden også publiceret på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk som Miljøprojekt 562.

3.2 Strategi og metode

I ovennævnte rapporter er det kortlagt, hvilke stoffer og mængder, der er blevet brugt inden for skovbrug, gartneri, frugtavl, planteskoler, frøbejdsning, anlægsgartneri/materielgårde og maskinstationer.

Tilsammen er der registreret 635 anvendelser af i alt 250 pesticider. I dette projekt er der foretaget en identifikation af stoffer, der kan antages at udgøre et muligt forureningsproblem i jord og grundvand.

Følgende parametre er anvendt ved fastsættelse af generelle kriterier for udvælgelse af pesticider af særlig relevans ved undersøgelser af punktkilder inden for hver af de 7 brancher:

Anvendelsesmængder og anvendelseshyppighed inden for det pågældende erhverv
Potentiale for at kunne optræde som punktkilde (stoftype og udbringningsmetode)
Erfaringer (danske og udenlandske positive og negative påvisninger ved kemiske analyser af jord og vand)

Anvendelsesmængder og anvendelseshyppighed er alt andet lige antaget at være afgørende for, om et stof kan udgøre et forureningsmæssigt problem. Hvor et stof er anvendt i stor udstrækning på marker eller er hyppigt udbragt, er der også sandsynlighed for, at det hyppigt kan være spildt i forbindelse med rengøring af sprøjtemateriel eller i forbindelse med bortskaffelse af emballage, mv.

Dernæst er det afgørende, om stoffet har en tilstandsform, der muliggør udvaskning til jord- og vandmiljøet.

Endelig anses en påvisning af et stof i grundvandet også at begrunde generel opmærksomhed ved undersøgelser af punktkilder.

Vurderinger af geologiske forhold og mulige spredningsveje er på forhånd udeladt, idet sådanne kriterier ikke kan anvendes i en generel udvælgelse. Det er nærliggende at tage udgangspunkt i geologiske forhold ved prioriteringen af stoffer til analyse. Men geologiske forhold varierer fra lokalitet til lokalitet og vil som regel ikke være kendt inden opstart af en undersøgelse. Der er desuden ikke nogen simpel sammenhæng mellem geologiske typer og stoffers opførsel i jord. Det er derfor ikke muligt at anvende geologiske parametre til en generel prioritering af stoffer.

Idet både sorption og stabilitet er afhængige af lokale jordbundsforhold, forureningskoncentration, tilstedeværelsen af andre fremmedstoffer mm. er det ikke vurderet metodisk forsvarligt at anvende disse værdier som kriterium for udvælgelse. Vurdering af stofegenskaber vil normalt indgå i en undersøgelsesstrategi, hvor der foreligger konkrete oplysninger om anvendte stoffer og geologi eller til en nærmere risikovurdering, når analyseresultater og feltdata foreligger.

En anvendelse af farlighedskriterier er ligeledes anset for uhensigtsmæssig til en overordnet prioritering af, hvilke stoffer, der skal indgå i et forslag til analysepakke. Begrundelsen er, at de anvendte kriterier for grundvandskvalitet mht. pesticider foreløbig er ”administrativt” bestemt og således ikke afgjort af toksikologiske data. Miljøstyrelsen arbejder pt. med vurderinger af muligheden for differentierede jordkvalitetskriterier.