| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Analyser for pesticider i punktkilder

4 Udvælgelsen af relevante stoffer

• 4.1 Kriterier
• 4.2 Udvælgelse på trin 1
• 4.3 Udvælgelse på trin 2
• 4.4 Udvælgelse på trin 3
• 4.5 Udvælgelse på trin 4
  • 4.5.1 Metabolitter
  • 4.5.2 Hjælpestoffer
• 4.6 Resultater

4.1 Kriterier

Den overordnede udvælgelse er foretaget på baggrund af oplysninger om brugshyppighed samt mængder.

De indsamlede data vedrørende de pesticider, der er benyttet i de 7 brancher er sorteret for at opnå en prioritering i to grupper:

Gruppe 1:
Stoffer der er anvendt i stor mængde eller er anvendt hyppigt, dog ikke gasser
Stoffer med stor persistens (metalforbindelser)
Stoffer, der har givet anledning til fund i Danmark og udland

Gruppe 2:
Stoffer der er anvendt i begrænset mængde eller er anvendt sjæl dent
Gasser

Stofferne i gruppe 1 omfatter således i udgangspunktet de relevante analyseparametre og udgør grundlaget for vurdering af analysemuligheder.

Der er ikke i udvælgelsen skelnet mellem potentiale for jord- henholdsvis grundvandsforurening.

Udvælgelsen er foretaget i trin:

Trin 1:
Udvælgelse på baggrund af brugshyppighed samt mængder. Pesticider som har været anvendt mange gange forventes alt andet lige at medføre højest potentiale for dannelse af punktkilder.

Trin 2:
Vurdering af tilstandsformer og udbringningsmetoder. Gasser i gruppe 1 overføres til gruppe 2, da gasser ikke anses at kunne op træde som punktkilde. Metalforbindelser i gruppe 2 overføres til Gruppe 1, da metalforbindelser generelt vil have en høj persistens i jordmiljøet.

Trin 3:
Gruppe 2 stoffer, der er fundet i grundvand i Danmark og udlan-det, flyttes til gruppe 1. Stoffer, der kan påvises i grundvand, anses at udgøre en generel risiko.

Trin 4:
Relevante metabolitter og hjælpestoffer inddrages i gruppe 1. Lis-ten over mulige og faktisk konstaterede metabolitter er lang. Det er her valgt at anvende NOVA-programmets nalyseparametre suppleret med udvalgte metabolitter fra GRUMO-programmet.

De fleste pesticidprodukter indeholder en række hjælpestoffer, hvoraf der her foreløbig er udvalgt enkelte, der skønnes relevante at inddrage pga. farlighed.

Processen er illustreret i fig. 4.1 nedenfor.

Figur 4.1 Udvælgelsesproces

4.2 Udvælgelse på trin 1

Udvælgelse på trin 1 er sket på baggrund af oplysninger om anvendelsesmængde og hyppighed, jf. listerne i bilag 1.

Da der er angivet forskellige oplysninger mht. mængder og hyppighed for de 7 brancher, er udvælgelsen af stoffer sket på forskellig vis alt efter branche.

For de stoffer, hvor brugen i de forskellige årtier ved kvalitative mål er angivet i listerne, (planteskoler, materielgårde, frugtavl og bejdsemidler), er der udarbejdet et scoringssystem. På baggrund af oplysninger fra planteavlskonsulenter mm. er brugen af stofferne angivet ved 1 til 3 krydser per årti. Antallet af krydser er defineret som følger:

• X: Stoffet har været benyttet i ringe mængde/sjældent
• XX: Stoffet har været benyttet i middel mængde/jævnligt
• XXX: Stoffet har været benyttet i stor mængde/ofte

Følgende stoffer er prioriteret i gruppe 1:

• 1 kryds i mindst 4 årtier
• 2 krydser i mindst 2 årtier
• 3 krydser i mindst 1 årti
• Salg på i alt mere end 100 tons (kun maskinstationer). For maskinstationer er der ingen oplysninger om anvendelseshyppigheden. Det er valgt at bruge solgte mængder i Danmark som parameter. Landbruget og maskinstationerne står for langt det største forbrug af pesticider i Danmark og statistikker for det samlede forbrug afspejler dermed anvendelsesmængder/hyppighed.
• Bemærkning om udbredt brug/hyppig anvendelse samt middel anvendelse med udbringning flere gange per år (kun gartnerier og skovbrug). For gartnerier og skovbrug er det ikke angivet i hvilke årtier, stoffet har været benyttet.

4.3 Udvælgelse på trin 2

På trin 2 er pesticiderne potentiale for at optræde som punktkilde nærmere vurderet.

Gasser anvendes i meget stor udstrækning til jorddesinfektion inden for gartneri, specielt væksthusgartneri. Gassen anvendes ved indblæsning i jorden, som f.eks. kan være afdækket af en presenning. Således foretages ikke opblanding med vand, vask af sprøjte o.lign., der kan forårsage direkte spild og deraf følgende risiko for dannelse af punktkilder. Pesticider i gasform er derfor nedprioriteret. Det vil sige, at hvis de optræder i gruppe 1 er de flyttet til gruppe 2.

Metaller er persistente stoffer og risikoen for punktkilde er derfor forhøjet. Metaller som optræder i gruppe 2 er derfor flyttet til gruppe 1.

4.4 Udvælgelse på trin 3

Fund af pesticider i dansk og udenlandsk grundvand er sammenfattet i en rapport, der er under udgivelse af GEUS /1/. Der er i projektet indsamlet oplysninger fra ca. 50 moniteringsprogrammer, sammenstillinger af data, forskellige databaser og andre undersøgelser af grundvand, som omfatter pesticider og metabolitter.

Fra udenlandske undersøgelsesprogrammer foreligger oplysninger om undersøgelser for i alt ca. 300 pesticider og metabolitter, som har været anvendt i Danmark i perioden 1956-1998.

Ud af de udenlandske analyser for 300 stoffer og metabolitter er der påvist 143 i grundvandet, heraf 125 i koncentrationer over 0,1 g/l, dvs. over Miljøstyrelsens (og EU's) gældende grænseværdi for pesticider. Heraf er 77 moderstoffer anvendt i en eller flere af de 7 brancher. Disse er anført i bilag 4.

I rapporten sammenfattes endvidere resultaterne af analyser af dansk grundvand. GEUS har kendskab til 198 pesticider og metabolitter, der er analyseret for i Danmark. Af disse stoffer er der påvist 77 i grundvandet, hvoraf 30 moderstoffer er anvendt i de 7 brancher. Disse er anført i bilag 4.

Pesticider, som er konstateret i grundvandet i Danmark eller i udlandet i koncentrationer over 0,1 g/l er overflyttet til gruppe 1.

4.5 Udvælgelse på trin 4

4.5.1 Metabolitter

Listen over faktiske og teoretiske nedbrydningsprodukter er lang, men til gengæld er den eksisterende viden om disse produkters miljøegenskaber meget begrænset. Det anses således ikke på nuværende tidspunkt for meningsfuldt at kræve undersøgelser af metabolitter, ud over de relativt få man allerede ved er problematiske. Det foreslås derfor i første omgang at medtage metabolitter, der indgår i NOVA 2003-programmet samt evt. også chlorphenoler, der giver anledning til hyppige fund i grundvand. Dog medtages hydroxyatrazin, hydroxysimazin og 3-hydroxycarbofuran ikke, da de i praksis aldrig påvises. En liste over relevante metabolitter er anført i tabel 4.1 nedenfor.

Tabel 4.1 Metabolitter

4.5.2 Hjælpestoffer

Pesticidprodukter indeholder ud over aktivstoffet også fyldstoffer og hjælpestoffer, hvis formål er at maksimere virkningen af aktivstoffet. Stoffernes kemiske sammensætning oplyses normalt ikke på produktbladet, idet de anses for at være fabrikshemmeligheder.

Indeholder produktet ikke sådanne stoffer, tilsættes de ofte umiddelbart før anvendelsen.

Følgende stoftyper optræder som hjælpestoffer:

• Penetreringsolier: Øger stoffets indtrængen i planter og insekter. Penetreringsolier består af oliekomponenter og emulgeringsmidler. Tidligere var oliekomponenterne normalt mineralske, mens der i dag anvendes vegetabilske eller syntetiske olier.
• Sprede/klæbemidler (til bladmidler): Nedsætter overfladespændingen og øger midlets klæbeevne (f.eks. alkohol ethoxylater)
• Opløsningsmidler (i de senere år hovedsageligt vand)

Væsentlige hovedgrupper af hjælpestoffer anvendt fra 1950 til i dag er:

• Alkyl benzen sulfonater
• Alkylphenol ethoxylater med nedbrydningsprodukter (nonylphenol og octyl phenol)
• Aromatiske (og evt. alifatiske og cykliske) kulbrinter.

Ved undersøgelser af pesticidpunktkilder er der således mulighed for at påtræffe flere forskellige typer af stoffer, som ikke er typiske pesticider.

Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, at de kemisk-fysiske betingelser for mobilitet og omsætning i punktkildemiljøet kan være ændret som følge af tilstedeværelsen af hjælpestoffer.

Følgende typer hjælpestoffer anses for relevante at inddrage og er således medtaget i gruppe 1:

• alkylbenzen sulfonater (LAS)
• alkylphenol ethoxylater (mono/di-)
• alkylphenol (oktyl-/nonylphenol)
• alkylphenol polyethoxylater

Der er ikke taget nærmere stilling til inddragelse af kulbrinter som generel analyseparameter. Inddragelse af kulbrinter som analyseparametre vil afhænge af konkrete vurderinger i de enkelte tilfælde.

4.6 Resultater

På grundlag af ovenstående udvælgelsesmetode er der for hver branche fremkommet to lister af pesticider: Listerne er vedlagt som bilag 1 og er markeret som ”Gruppe 1” og ”Gruppe 2”.

Tilsammen er der registreret 635 anvendelser af i alt 250 stoffer/stoftyper, heraf 237 organiske (ikke metal-) forbindelser og 13 typer metalforbindelser (herunder også organiske metalforbindelser). Stoffernes fordeling i de to grupper jf. de opstillede kriterier er angivet i tabel 4.2 nedenfor.

Tabel 4.2 Antal pesticider i gruppe 1 og 2 for de 7 brancher

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 August 2005, © Miljøstyrelsen.