| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Analyser for pesticider i punktkilder

6 Relevante analyser

• 6.1 Skovbrug
• 6.2 Frugtavl
• 6.3 Gartneri
• 6.4 Planteskoler
• 6.5 Maskinstationer
• 6.6 Frøbejdsning
• 6.7 Anlægsgartneri/materielgårde
• 6.8 Hjælpestoffer (alle brancher)

I det følgende er der opstillet tabeller over relevante analyser for hver af de 7 brancher. Tabellerne omfatter alle de aktivstoffer (med tilhørende udvalgte nedbrydningsprodukter), som er omfattet af gruppe 1, dvs. pesticider der har haft en udbredt anvendelse inden for den pågældende branche, eller som er anvendt og har givet anledning til fund i dansk og udenlandsk grundvand.

Det skal her understreges, at selv om et pesticid ikke er opført i gruppe 1, kan pesticidet være hyppigt anvendt lokalt. Dette kan bl.a. forekomme i tilfælde hvor specielle jordbundsforhold giver gode betingelser for én bestemt specialafgrøde. Nærmere kendskab til lokale forhold kan således begrunde medtagelse af pesticider fra gruppe 2 som analyseparametre.

For hver branche er der først opstillet en tabel over stofferne i gruppe 1, som forventes at kunne bestemmes i vand- og jordprøver, og den tilhørende analysemetode er anført for hvert stof. Analysemetoderne er nærmere beskrevet i kap. 5.

Ud for nogle stoffer er metodenummeret anført i parantes. Dette gælder for de stoffer, som i afsnit 5.1 er betegnet som mulige ud fra analogibetragtninger, men ikke sikre, jf. tabel 5.2, 5.4 samt 5.6.

Efterfølgende er der for branchen opstillet en tabel over de stoffer, for hvilke ingen metode er beskrevet - enten fordi en analyse ikke p.t. anses for mulig eller fordi stoffene ikke anses for relevante i relation til en pesticidundersøgelse.

Metoderne er i tabellerne betegnet ved et nummer, som henviser til oversigten over metoder i tabel 6.1.

Tabel 6.1 Oversigt over analysemetoder

I analyseprogrammerne er der ikke skelnet mellem GC-MS og LC-MS multimetoder. Grunden til dette er, at laboratoriernes metoder og teknikker til løsning af disse analytiske opgaver vil variere.

Der er derfor ikke på forhånd muligt at anføre, hvor mange analysemetoder, der er nødvendig for at dække en analysepakke. Dette vil afhænge af det pågældende laboratoriums erfaring og rutiner.

I afsn. 6.8 er der opstillet en tabel over relevante analyseparametre for de vigtigste hjælpestoffer, LAS og alkylphenolforbindelser. Denne oversigt er fælles for alle de 7 brancher, idet der ikke foreligger oplysninger om hjælpestoffernes anvendelse inden for de enkelte brancher.

Nedenstående eksempel er hentet fra en af vores rapporter og tjener kun som eksempel:

6.1 Skovbrug

Relevante analyseparametre for undersøgelse af punktkilder inden for skovbrug er angivet i tabel 6.2 nedenfor.

Note: ( ) betyder, at stoffet sandsynligvis vil kunne analyseres med den pågældende metode.

Tabel 6.2 Analyser for "skovbrug" baseret på eksisterende metoder

Desuden har tjærebeg haft udbredt anvendelse inden for skovbrug. Tjærebeg kan formentlig analyseres ved analyse for PAH'er, BTEX'er og/eller phenoler afhængigt af medie (jord/vand).

6.2 Frugtavl

Relevante analyseparametre for undersøgelse af punktkilder inden for frugtavl er angivet i tabel 6.3 nedenfor.

Note: ( ) betyder, at stoffet sandsynligvis vil kunne analyseres med den på gældende metode.

Tabel 6.3 Analyser for "frugtavl" baseret på eksisterende metode

Stoffer, der har været udbredt anvendt inden for branchen frugtavl, men for hvilke der pt. ikke foreligger sikker viden om, at stoffet kan analyseres, eller at anvisning af analysemetode ikke er relevant, er anført i tabel 6.4 nedenfor.

Note: *) Vurderet ikke relevant

Tabel 6.4 Stoffer, hvor analysemetode ikke foreligger, eller som ikke er relevante (frugtavl)

Desuden har tjæreolie haft udbredt anvendelse inden for frugtavl. Tjæreolie kan formentlig analyseres ved analyse for PAH'er, BTEX'er og/eller phenoler afhængigt af medie (jord/vand).

6.3 Gartneri

Relevante analyseparametre for undersøgelse af punktkilder inden for gartneri er angivet i tabel 6.5 nedenfor.

Note: ( ) betyder, at stoffet sandsynligvis vil kunne analyseres med den på gældende metode.

Tabel 6.5 Analyser for "gartneri" baseret på eksisterende metoder

Stoffer, der har været udbredt anvendt inden for branchen gartneri, men for hvilke der p.t. ikke foreligger sikker viden om, at stoffet kan analyseres, er anført i tabel 6.6 nedenfor.

Tabel 6.6 Organiske stoffer, hvor analysemetode ikke foreligger (gartneri)

6.4 Planteskoler

Relevante analyseparametre for undersøgelse af punktkilder inden for planteskoler er angivet i tabel 6.7 nedenfor.

Note: ( ) betyder, at stoffet sandsynligvis vil kunne analyseres med den på gældende metode.

Tabel 6.7 Analyser for "planteskoler" baseret på eksisterende metoder

Stoffer, der har været udbredt anvendt inden for branchen planteskoler, men for hvilke der p.t. ikke foreligger sikker viden om, at stoffet kan analyseres, eller at anvisning af analysemetode ikke er relevant, er anført i tabel 6.8 nedenfor.

Note: *) Vurderet ikke relevant

Tabel 6.8 Organiske stoffer, hvor analysemetode ikke foreligger, eller som ikke er relevante (planteskoler)

Desuden har tjæreolie og petroleum haft udbredt anvendelse inden for planteskoler. Tjæreolie og petroleum kan formentlig analyseres ved analyse for PAH'er, BTEX'er og/eller phenoler afhængigt af medie (jord/vand).

6.5 Maskinstationer

Relevante analyseparametre for undersøgelse af punktkilder inden for maskinstationer er angivet i tabel 6.9 nedenfor.

Note: ( ) betyder, at stoffet sandsynligvis vil kunne analyseres med den på gældende metode.

Tabel 6.9 Analyser for "maskinstationer" baseret på eksisterende metoder

Stoffer, der har været udbredt anvendt inden for branchen maskinstationer, men for hvilke der p.t. ikke foreligger sikker viden om, at stoffet kan analyseres, eller at anvisning af analysemetode ikke er relevant, er anført i tabel 6.10 nedenfor.

Note: *) Vurderet ikke relevant

Tabel 6.10 Stoffer, hvor analysemetode ikke foreligger, eller som ikke er relevante (maskinstationer)

Desuden har jordoliedestillat og creosotolie haft udbredt anvendelse inden for maskinstationer. Jordoliedestillat og creosot kan formentlig analyseres ved analyse for PAH'er, BTEX'er og/eller phenoler afhængigt af medie (jord/vand).

6.6 Frøbejdsning

Relevante analyseparametre for undersøgelse af punktkilder inden for frøbejdsning er angivet i tabel 6.11 nedenfor.

Note: ( ) betyder, at stoffet sandsynligvis vil kunne analyseres med den på gældende metode.

Tabel 6.11 Analyser for "frøbejdsning" baseret på eksisterende metoder

Stoffer, der har været udbredt anvendt inden for branchen frøbejdsning, men for hvilke der p.t. ikke foreligger sikker viden om, at stoffet kan analyseres, eller at anvisning af analysemetode ikke er relevant, er anført i tabel 6.12 nedenfor.

Tabel 6.12 Stoffer, hvor analysemetode ikke foreligger (frøbejdsning)

6.7 Anlægsgartneri/materielgårde

Relevante analyseparametre ved undersøgelser af punktkilder inden for anlægsgartneri/materialgårde er angivet i tabel 6.13 nedenfor.

Note: ( ) betyder, at stoffet sandsynligvis vil kunne analyseres med den på gældende metode.

Tabel 6.13 Analyser for "anlægsgartneri/materialgårde" baseret på eksisterende metoder

Stoffer, der har været udbredt anvendt inden for branchen anlægsgartneri/materiel-gårde, men for hvilke der p.t. ikke foreligger sikker viden om, at stoffet kan analyseres, er anført i tabel 6.14 nedenfor.

Tabel 6.14 Organiske stoffer, hvor analysemetode ikke foreligger (anlægsgartneri/materielgårde)

6.8 Hjælpestoffer (alle brancher)

Andre relevante analyseparametre ved undersøgelser af pesticid-punktkilder i alle brancher er angivet i tabel 6.15 nedenfor.

Tabel 6.15 Analyseprogram for hjælpestoffer (alle brancher)

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 August 2005, © Miljøstyrelsen.