Miljøprojekt, 1030 – Værdisætning af beskyttelse og rensning af grundvand

I dette kapitel beskrives de to anvendte metoder, og den konkrete udformning af spørgeskemaerne præsenteres. Først præsenteres metoderne, og dernæst scenarierne som de præsenteres i spørgeskemaerne. Derefter præsenteres de fælles holdnings- og baggrundsspørgsmål, og til sidst præsenteres de specifikke spørgsmål som stilles i hhv. CE og CV-spørgeskemaerne.

3.1 En introduktion til værdisætningsmetoderne CE og CV

Der findes en lang række metoder, som har til formål at afsløre befolkningens præferencer for goder der ikke er markedsomsatte, og i dette studie er det valgt at anvende metoderne Contingent Valuation (CV, betinget værdisætning) og Choice Experiments (CE, valgeksperimenter).

Både CE og CV er såkaldte hypotetiske præference metoder, som har det til fælles at respondenter spørges om hvilken økonomisk værdi de tillægger specifikke goder og tjenester, f.eks. goder der er forbundet med grundvandsressourcen. Undersøgelserne udføres normalt som interviews (personlige eller telefoninterviews) eller som postomdelte spørgeskemaer. Værdisætningen bygger på at respondenterne bliver præsenteret for et hypotetisk scenario, hvorefter deres betalingsvilje bliver udledt med forskellige tilgange - enten ved direkte spørgsmål eller ved valg mellem forskellige alternativer, der har forskellige priser. En af fordelene ved disse metoder er netop muligheden for at kunne værdisætte hypotetiske scenarier, f.eks. den potentielle effekt af en fremtidig grundvandsforvaltning. Samtidig er der dog også en række svagheder ved brugen af hypotetiske metoder, herunder yeah-saying, warm glov, protestsvar mfl. Disse svagheder kan medvirke en skævvridning af resultatet i forskellige retninger – for nærmere diskussion henvises til Hasler et al (2005).

CV metoden er en hyppigt anvendt metode i udlandet, og metoden er også blevet anvendt i flere danske studier (se f.eks. Dubgaard 1996, Bjørner et al 2000.

I et CV studie præsenteres respondenterne for ændringer i udbuddet eller kvaliteten af et miljøgode, og de spørges direkte om, hvad de vil betale for at opnå en given ændring af godet. CV metoden er en direkte værdisætningsmetode fordi respondenterne bliver spurgt direkte om hvad de er villige til at betale for at opnå den beskrevne ændring i miljøgodet, f.eks. for en ændring i drikkevandskvaliteten eller kvaliteten af overfladevandet. CV har den fordel, at resultaterne er forholdsvis enkle at analysere økonometrisk. Omvendt kan det være vanskeligt at præsentere komplekse problemstillinger med denne metode hvis ændringerne f.eks. omfatter flere af egenskaber ved godet. Endvidere får respondenterne ikke præsenteret et grundlag for at vurdere sammenhængen mellem effekter og omkostninger. Derfor anbefales det, så vidt muligt, at anvende CV på ”enkle” problemstillinger, som har en stor lighed med egentlige forbrugsvalg.

CE-metoden er udviklet i de senere år, men har vundet stor udbredelse, både internationalt og i Danmark. Metoden er således den hyppigst anvendte i de seneste danske undersøgelser (se f.eks. Boiesen et al 2005, Olsen & Lundhede 2005).

I et CE-studie bedes respondenterne om at vælge mellem på forhånd definerede alternativer, der hver er forbundet med forskellige realiseringsomkostninger, vandkvalitet, andre miljøpåvirkninger mv. I CE studier bedes respondenterne om at foretage valg - dvs. CE metoden bygger på diskrete valg, hvor ændringen i godet er beskrevet ved forskellige niveauer for godets karakteristika eller attributter. Data vedrørende respondenternes valg anvendes til at udlede respondenternes afvejninger mellem de alternativer der er præsenteret for dem.

CE-metoden er særlig velegnet til denne form for værdisætningsundersøgelse, hvor det er af interesse at vurdere værdien af de forskellige egenskaber ved godet. Endvidere er den egnet til komplicerede problemer da den bygger på simulerede markedssituationer, hvor respondenterne skal foretage nogle valg og afvejninger som ligner dagligdagens valg mellem forbrugsgoder.

Ved at respondenterne kan vælge mellem forskellige projekter med forskellige niveauer for rekreation, natur- og betalingvsiljeindikatorer opnås både viden om de marginale værdier af hver af disse effekter, og om den samlede betalingsvilje for den ændrede grundvandsbeskyttelse. Denne type spørgemetode kan således også anvendes til at afdække rangordningen af hvilke effekter der er vigtigst for respondenterne, og værdien af effekterne.

Det indsamlede datamateriale danner grundlaget for de kvantitative økonometriske analyser af respondenternes betalingsvilje. Konkret foregår værdisætningen ved at svarene genererer datasæt, der kan bruges til at estimere implicitte værdier for hvert karakteristika.

I dette studie er det valgt at anvende både CE og CV for at sammenligne metoderne. Formålet er ikke kun at sammenligne resultaterne da det allerede inden udførelsen af studiet blev formodet at disse ville være forskellige, men også for at sammenligne og erfare forskelle mellem metoderne når det gælder design af de hypotetiske spørgsmål; hvor realistisk kan de hypotetiske spørgsmål og scenarie-beskrivelser udformes? Hensigten var også at sammenligne respondenternes opfattelse af at besvare de to former for undersøgelser - hvor sikre er de i deres svar mv.

3.2 Designet af værdisætningsstudierne

Alle dele af de udsendte CE og CV spørgeskemaer er således ens, dog med undtagelse af betalingsviljespørgsmålet. De fælles dele af CV og CE undersøgelserne der omfatter tests, udsendelse og fælles baggrunds- og holdningsspørgsmål beskrives i de følgende afsnit

3.2.1 Test af spørgeskemaet

Alle dele af et spørgeskema skal være testet inden det sendes ud. De to skemaer i dette studie er testet på forskellig vis: i fokusgruppe, med individuelle interviews, og ved pre-tests af spørgeskemaerne. En fokusgruppe blev afholdt, og ti individuelle interviews blev udført. Spørgeskemaerne blev ændret efter disse interviews, og de blev sendt ud til pre-test hos ca. 40 respondenter, der bestod af ansatte på to forskningsinstitutioner. Testpersonerne bestod af både teknisk/administrativt personale og forskere indenfor en blandet gruppe af samfunds- og naturvidenskabelige fag. Pre-testen viste, at der kunne estimeres signifikante resultater på responsdata.

3.2.2 Udsendelse

Dataindsamlingen kan foretages ved personinterview, spørgeskema via brev eller telefoninterview. Anvendelse af analyseinstitutter og deres faste paneler kan være en fordel, da det sikrer høje svarprocenter. I denne undersøgelse er der valgt at udsende postomdelte spørgeskemaer via analyseinstituttet GfK-Danmark (Growth from Knowledge). Postomdelte skemaer er valgt i stedet for telefoninterviews og personlige interviews (f.eks.omnibusundersøgelser), fordi det er svært at spørge til komplicerede problemstillinger i telefon og spørgesmatrialet må være mere begrænset end ved postomdelte skemaer. Omkostningerne ved postomdelte skemaer er endvidere lavere end for de øvrige metoder. GfKs faste panel på ca. 1.800 respondenter er valgt, hvilket sikrer en høj besvarelsesprocent. Der blev udsendt 900 CV skemaer og 900 CE skemaer til dette panel.

I CV studier anbefales sample størrelser mellem 250 og 1.000, afhængigt af spørgeformatet og om der anvendes åbne eller lukkede spørgsmål. Nogenlunde samme sample størrelser anbefales for CE; dog kan samplet være noget mindre fordi der opnås mere information pr. respondent end ved CV spørgsmål (jf. Bateman et al., 2002).

3.2.3 Introduktionstekst og information til begge undersøgelser

De fleste studier starter med en introducerende tekst til selve undersøgelsen, som fortæller om hvilken sammenhæng undersøgelsen indgår i mv.

“Det medfølgende spørgeskema udgør en del af et forskningsprojekt vedrørende den fremtidige forvaltning af det ferske vandmiljø i Danmark. Projektet udføres af forskere fra Danmarks Miljøundersøgelser.

Det ferske vandmiljø består af grundvandet, søer og vandløb. Vandmiljøet kan beskyttes og forvaltes på forskellige måder, der har forskellig betydning for kvaliteten af grundvandet og drikkevandet, og for vilkårene for dyre- og planteliv i vandløb og søer.

Formålet med dette spørgeskema er, at høre dine holdninger til, hvordan det ferske vandmiljø bør forvaltes fremover. Vi vil bede dig om at svare i overensstemmelse med dine personlige synspunkter. Ingen svar er således mere rigtige end andre - vi er interesserede i din mening. Dine svar vil blive behandlet fortroligt og vil udelukkende blive brugt til videnskabeligt formål.

Spørgeskemaet er i alt udsendt til 1.800 personer, og det er vigtigt for undersøgelsens resultater, at så mange som muligt svarer. Vi har vedlagt et informationsark om ferskvand og grundvand, og vi vil bede dig om at læse dette inden besvarelsen af spørgeskemaet.”

Endvidere informeres der om nogle af de mest relevante problemstillinger i forbindelse med grundvandsressourcen, og de ændringer som ønskes værdisat. Mangel på viden vil medføre at respondenten ikke kan give en tilfredsstillende respons. Når det gælder grundvandsressourcen og de goder som grundvandet leverer – f.eks. drikkevand og vand til overfladevandsrecipienterne - så er det som nævnt tidligere vores opfattelse at kendskabet til dette emne er godt da drikkevandskvalitet er et gode som befolkningen er vandt til forholde sig til, og forurening af drikkevand og overfladevand er et hyppigt debatteret emne. Fokusgruppeinterviewet, de personlige interviews og spørgsmål til kollegaer viser at baggrundsinformationen er vigtig for respondenternes fælles opfattelse af problemstillingen. Baggrundsinformationen har derfor til hensigt at understøtte at respondenterne forstår scenarierne, og til at sikre at respondenterne ikke kun tænker på situationen i sit eget lokale område, men at de tager udgangspunkt i den beskrevne situation på generelt, nationalt niveau. Den har også til formål at minde om vandprisen, og få respondenterne til at tænke over størrelsen på deres egen vandregning inden betalingsvilje-spørgsmålene stilles.

I beskrivelserne er det tilstræbt at anvende en så neutral og objektiv ordlyd som muligt, og i de tilfælde hvor dette har været muligt er ordlyden fra Vandrammedirektivet og recipientkvalitetsplanlægningen anvendt. Baggrundsinformationen, som er ens i de to studier, fremgår af Boks 3.2.

Det ferske vandmiljø i Danmark
Det meste af det drikkevand, vi bruger i Danmark, stammer fra grundvandet. Grundvandet findes i hulrum og magasiner i jorden. Den danske drikkevandspolitik bygger på, at drikkevandet kommer fra grundvand, som har gennemgået et simpel vandbehandling (iltning), men som ikke er renset.

Grundvandet i Danmark er mange steder forurenet med affaldsstoffer fra blandt andet landbrug, industri, vejtrafik, husstande/private haver, lossepladser og kloakledninger. Forurening med sprøjtemidler og kvælstof er de hyppigste årsager til, at mange grundvandsboringer bliver lukket, fordi det forurenede vand i disse boringer ikke længere kan bruges til drikkevand, uden at vandet bliver renset først.

Dyre- og plantelivet i søer og vandløb påvirkes ligesom grundvandet af forurening fra landbruget, husstandene, industrien mv. Sammen med de fysiske forhold har forureningen betydning for bl.a. sigtedybden og andre livsbetingelser for dyre- og plantelivet i vandet og i de nære omgivelser til vandet.

Prisen på vand
I gennemsnit betaler forbrugerne 35 kr. pr.r m³ vand (1000 liter), og hver husstand i Danmark betaler i gennemsnit 4.000 kr. årligt på vandregningen (1.500 kr. pr. person). Denne pris omfatter både forsyningen med drikkevand og afledning og rensning af vand via kloakkerne (spildevand).

Forurening af grundvandet
Sprøjtemidler er stoffer, som forhindrer, at ukrudt, insekter og svampe påvirker udbyttet i landbruget negativt. Sprøjtemidlerne kan også påvirke menneskers sundhed og de kan være giftige for dyr og planter. Hvor skadelige sprøjtemidlerne er, findes der ikke helt eksakt viden om, men sprøjtemidler og deres restprodukter er mistænkt for at være medvirkende til hormonforstyrrelser hos mennesker og dyr, og til at være kræftfremkaldende for mennesker.

Kvælstof og fosfor er vigtige næringsstoffer for planterne. Hvis der tildeles for meget kvælstof og fosfor, så tabes det overskydende til miljøet, bl.a. til grundvandet.

Ligesom med sprøjtemidler er for meget kvælstof i drikkevandet under mistanke for at fremkalde kræft hos mennesker. For meget kvælstof og fosfor i vandmiljøet kan føre til, at søerne bliver for næringsrige. Det kan føre til grumset vand og dårlig sigtedybde i søerne, og i sjældne tilfælde kan der opstå fiskedød.

Baggrundsinformationen (boks 3.2.) er præsenteret for respondenterne på et separat ark, og er vedlagt spørgeskemaet. Informationsarket introduceres til respondenterne i forordet til spørgeskemaet, og respondenterne spørges til sidst i skemaet om de har læst informationsarket.

Baggrundsinformationen er fulgt op af supplerende information i begge de to studier, og vi vender tilbage hertil i gennemgangen af de respektive studier.

Testene af spørgeskemaerne gav interessant indsigt i forskelle i behovet for, og brugen af information. De fleste “eksperter” – f.eks. ansatte indenfor miljøsektoren – mente at det var nødvendigt med ret omfattende information, og mange indenfor denne gruppe havde problemer med at acceptere at der er studiet er lagt op til en generel beskrivelse af grundvandskvaliteten. De fleste ikke-eksperter var imidlertid meget tilfredse med informationsniveauet, og mente at yderligere information ville være for overvældende. Det er derfor valgt et informationsniveau som er forståeligt for de fleste.

3.2.4 Opvarmningsspørgsmål og holdningsspørgsmål i begge undersøgelser

De fleste studier stiller også nogle introducerende spørgsmål, som har til hensigt at "varme op", men som også skal bruges til viden om respondenternes holdninger, og konsistensen mellem deres udtrykte holdninger og deres besvarelse af betalingsviljespørgsmålene. Endvidere stilles spørgsmål der har til hensigt at minde respondenterne om eventuelle substitutter.

Der spørges også til husstandenes vandforbrug, og eventuelle vandbesparende vaner og vandbesparende teknologi i hjemmet. Hermed får vi viden, og respondenterne en tilskyndelse til at tænke seriøst over det problem der spørges ind til (Bateman et al. 2002). Forbrugsspørgsmålene har til hensigt at minde respondenterne om deres eget forbrug og vandregning, og skal bidrage til at den postulerede betalingsvilje sættes i forhold til denne. Herigennem får vi indirekte også mindet om deres husstandsbudget, ud over at vi også minder dem direkte om at de har en budgetgrænse.

Der spørges endvidere til respondenternes brug af søer og vandløb til rekreative formål; til fiskeri og badning.

3.2.5 Opfølgningsspørgsmål i begge undersøgelser

Opfølgende spørgsmål stilles for at kontrollere for protest svar, og for at checke respondenternes forståelse for scenarierne og problemstillingerne (Arrow et al, 1993; Bateman et al, 2002:145). Der kan også foretages tests af om respondenterne har svaret rationelt og konsistent på baggrund af opfølgningsspørgsmål. Vi har forsøgt at stille tilnærmelsesvis de samme opfølgende spørgsmål i CE og CV studierne, selv om forskellene i spørgeformat medfører visse forskelle også i de opfølgende spørgsmål. Det er nemmere at stille opfølgende spørgsmål til betalingsviljen i CV spørgsmål end til betalingsviljen i CE valg, da betalingsviljen jo udtrykkes implicit i CE.

I begge studier spørges der til om respondenterne fandt det svært at svare. Svarene på dette spørgsmål kan indikere om svarene er troværdige, og om spørgsmålene har været enkle nok. Der er også spurgt til hvor sikre respondenterne føler sig på sit svar, hvor de kan indikere en sikkerhed på en Likert skala fra 1 til 10 (Samnaliev et al., 2003:1). Dette giver mulighed for at udelade svar hvor respondenten har følt sig meget usikker. I enkelte studier anvendes dette sikkerhedscheck efter hvert valg. I dette CE studie skal hver respondent foretage 6 valghandlinger, og vi konkluderede at en sådan skala efter hvert valg ville gøre valgøvelsen meget trættende. Det er derfor undladt at checke sikkerheden for hvert valg.

Et eksempel på et af de øvrige opfølgningsspørgsmål er at respondenterne bliver spurgt om de ville bruge postevand fra vandhanen som drikkevand hvis det er renset vand, som oprindeligt er blevet forurenet med pesticider eller nitrat. Alternativet er at købe flaskevand. Svarene til dette spørgsmål kan bruges til at fortolke resultaterne vedrørende hvordan "renset" vand opfattes. Mere specifikt så må man forvente at respondenter som mener det er nødvendigt at købe vand i stedet for at bruge vandet fra vandhanen har en relativt lav betalingsvilje for renset vand.

3.2.6 Socio-demografiske spørgsmål i begge undersøgelser

Socio-demografiske spørgsmål er stillet til sidst i skemaet, fordi disse spørgsmål kan opfattes som mere personlige og følsomme end andre spørgsmål. Spørgsmålene omfatter køn, alder, husstandsstørrelse, antal hjemmeboende børn under 18 år, bosted, indkomst, uddannelse og beskæftigelse. Svarene på disse spørgsmål kan bruges til at teste forskelle i betalingsvilje mellem befolkningsgrupper, mellem by/land, kvinder/mænd, familier med/uden børn etc. Endvidere kan disse data anvendes til eventuelle korrektioner af resultaterne med hensyn til at respondenterne i mange undersøgelser, også i denne, har en højere indkomst end gennemsnittet. En sådan korrektion er dog ikke foretaget i denne undersøgelse.

3.3 Betalingsformatet og betalingsform

I CV studiet bedes respondenterne om at udtrykke betalingsviljen direkte ved at vælge hvor meget de vil betale ud fra et betalingskort (payment card). Formatet; betalingskort er valgt, da denne giver et godt overblik for respondenten, og metoden blev opfattet positivt i testene. I CE studiet bedes respondenterne om at vælge mellem alternativer, hvor prisen er en af de attributter som valget skal afhænge af.

Betalingsviljen udtrykker de beløb som individet er villig til at betale, og som holder individets nytteniveau konstant. Fordi der er tale om et ikke markedsomsat, offentligt gode er det relevante velfærdsmål konsumentoverskuddet.

Valg af betalingsform (the payment vehicle) udgør et væsentligt aspekt i et værdisætningsstudie, og i dette studie er det valgt at anvende et fast beløb som betales som et tillæg i den årlige vandregning. Mens vandregningen er forbrugsafhængig er denne tillægsbetaling et fast beløb. Alternativerne er f.eks. betaling i form af ekstra skat, afgift eller donation. Det er valgt at anvende dette tillæg til vandregningen fordi denne betalingsform har en naturlig forbindelse til det gode det skal betales til, og betalingsformen opfattes som realistisk, retfærdig og ens for alle husstande (jf. Bateman et al,. 2002). Det er valgt at anvende husstandens betalingsvilje i stedet for individets, da vandregningen betales af husstanden under et. En årlig betaling er valgt i stedet for månedlige betalinger da vandregningen ikke betales hver måned. For en mere uddybet diskussion af betalingsformen henvises til Hasler et al, 2005 (DMU rapport nr. 543, der beskriver studiet mere detaljeret).

I hvert spørgeskema er der også indsat en påmindelse om at respondenterne skal huske deres eget husstandsbudget, og at beløbet skal kunne betales indenfor dette budget. Dette er gjort ved at indsætte en såkaldt "cheap talk-reminder" (Cummings and Taylor, 1999:650). Den lyder:

"Resultater fra lignende undersøgelser har vist, at folk har en tendens til at overvurdere, hvor meget de rent faktisk er villige til at betale for gennemførslen af forskellige tiltag. Inden du sætter kryds ved dit foretrukne forslag, bedes du derfor være helt sikker på, at du rent faktisk er villig til, og i stand til, at betale det beløb, der står anført ved alternativet."

Denne type påmindelse er efterhånden et fast element i værdisætnings-undersøgelser, og i fokusgruppetests og personlige interviews viser det sig, at de fleste bruger denne påmindelse aktivt og opfatter den positivt (se f.eks. Olsen & Lundhede 2005). Udenlandske studier udført af bl.a. Carlsson et al. (2004) og Murphy et al. (2003) viser også at denne påmindelse har en positiv effekt.

I både CE og CV spørgeskemaet bliver respondenterne gjort opmærksomme på, at det forudsættes at omkostningerne ved både rensning og beskyttelse dækkes af forbrugerne, og at alle forbrugere skal bidrage på lige fod til at dække disse omkostninger

3.4 Scenariebeskrivelser og indikatorer i CE studiet

I CE studiet bliver respondenterne bedt om at vælge mellem forskellige politikforslag vedrørende den fremtidige forvaltning af grundvandet. De bliver gjort opmærksom på at forslagene varierer med hensyn til deres konsekvenser i relation til:

3.4.1 Beskrivelsen af kvaliteten af drikkevand i CE studiet:

" Kvaliteten af drikkevandet i et givet område vil selvfølgelig afhænge af de mere specifikke lokale forhold, men følgende tre kvalitetsniveauer kan beskrive den generelle kvalitet af det danske drikkevand".

3.4.2 Beskrivelsen af vilkårene for dyre- og planteliv i vandløb og søer i CE studiet

Respondenterne bliver oplyst om at vilkårene for planter og dyr i vandmiljøet påvirkes både af de naturlige fysiske forhold og af graden af forurening. Vilkårene for dyr og planter vil derfor variere fra sted til sted.

Herefter oplyses om de følgende tre kvalitetsniveauer, der karakteriserer tilstanden for de danske vandløb og søer:

3.4.3 Prisen i CE studiet

Herefter oplyses respondenterne om, at gennemførslen af forslagene medfører omkostninger for samfundet. De oplyses om, at det antages at omkostningerne ved at gennemføre forslagene dækkes af de danske forbrugere. De bliver også bedt om, at forstille sig at alle forbrugere skal bidrage på lige fod til gennemførsel af forslagene gennem et fast årligt beløb pr. husstand, der opkræves én gang årligt over vandregningen.

3.5 Scenarier og opfølgende spørgsmål i CV studiet

I CV studiet er betalingsviljespørgsmålene stillet som to separate spørgsmål til betalingsviljen for hhv. beskyttelse af grundvandet og rensning af forurenet vand.

Efter denne introduktionstekst præsenteres scenariet vedrørende beskyttelse af grundvandet:

Herefter bliver respondenten informeret om betalingsformen, og spurgt om hvor meget vedkommende vil betale.

Respondenterne bliver herefter bedt om at sætte sit kryds på et betalingskort, hvor det er muligt at vælge en betalingsvilje mellem 0 og 2.400 kr. Efter betalingskortet følger der en række opfølgende spørgsmål, jf. afsnit 3.2.2.

Herefter kommer scenariet vedrørende rensning af vand, som indledes med denne tekst:

Respondenterne skal igen angive en betalingsvilje mellem 0 og 2.400 kr. på et betalingskort, der er identisk med det foregående betalingskort for beskyttelse af grundvandet.

Da renset vand kan opfattes både som en forbedring og en forværring af den nuværende drikkevandsforsyning, er der også givet mulighed for at respondenterne kan give udtryk for at en kompensationskrav hvis vandet skal renses. Der er mulighed for at svare ja eller nej til følgende spørgsmål:

For dem der svarer ”ja” er det givet mulighed for at angive hvor meget de mener de skal kompenseres, på en skala fra 0 til 2.400 kr. ligesom for de foregående spørgsmål. Der stilles endvidere opfølgende spørgsmål til begrundelserne for at ønske kompensation.

Yderligere information om spørgeskemaerne og metoden findes i DMU rapport nr. 543; Hasler et al 2005, hvor spørgeskemaerne er gengivet.

3.6 Repræsentativitet, holdninger og forbrug - deskriptiv statistik på data fra undersøgelserne

3.6.1 Sammenligning af samplet med befolkningen

Repræsentativiteten ved de besvarede spørgeskemaer er undersøgt ved at sammenligne karakteristika ved respondenterne med data for befolkningen fra Danmarks Statistik. Data fra undersøgelsen er herefter refereret til som "samplet".

Figur 3.1 viser antallet af personer i husstanden og fordelingen mellem husstandenes størrelser i samplet, sammenlignet med fordelingen i befolkningen. Det ses at to-personers husstande er overrepræsenteret i samplet sammenlignet med gennemsnitshusstanden. Som helhed repræsenterer samplet befolkningen godt. En forklaring på at samplet er lidt skævt er at panelet er repræsenteret af individer og ikke husstande, dvs. individerne er repræsentativt udvalgt, men ikke husstandene.

Figur 3.2. sammenligner fordelingen mellem kvinder og mænd i befolkningen og i samplet. Sammenlignet med den danske befolkning er der i samplet en lille overvægt af mænd, idet mænd udgør 53,8% af samplet, og 49,5% af befolkningen. I figur 3.3. er aldersfordelingen beskrevet, og forskellen mellem samplet og befolkningen er mere udtalt, især for aldersgrupperne 18-30,
46-60 og 61-75 år. Andelen af personer mellem 18-30 år – og til en vis grad gruppen 31-45 år - er mindre i samplet end i befolkningen. Dette skyldes at disse respondenter ikke har svaret på skemaerne i samme omfang som de øvrige respondenter i samplet.

Omvendt så er gruppen 46-60 år og 61-75 år repræsenteret med en større andel af samplet end i befolkningen.

Overenstemmelsen melleem samplet og befolkningen viser en bedre sammenhæng når vi samnenligner niveauet for husstandsindkomst, men figur 3.4. viser, at der er en vis forskel mellem samplet og befolkningen når det gælder grupperne “100.000-149.999 kr.” og den høje indkomstgruppe på “400.000 DKK og over”. I følge Danmarks Statistik (2004) har 40% af de danske husstande en samlet indkomst over 400.000 kr./år, mens 53% af samplet er i den høje indkomstgruppe. Dette kan skyldes at data er indsamlet på individuel basis, men også at det er høj indkomst grupper der har den største besvarelsesprocent i værdisætningsstudier generelt.

Der er også forskelle når det gælder børn i familien. Af figur 3.5. fremgår der at omkring 77% af de danske husstande ikke har børn, mens husstande uden børn udgør 55% af samplet.

Sammenhængen mellem repræsentationen af husstande med mere end en person og familier med børn er åbenbar, og sammenhængen mellem aldersfordelingen og børn i husstanden er også tydelig. Den mest væsentlige forskel mellem samplet og befolkningen generelt må dog formodes at være indkomsten.

3.7 Vandforbrug og vaner i samplet og befolkningen

Danmarks Statistik (2003) har undersøgt den danske befolknings vandbesparende vaner, og for at kunne sammenligne vanerne i samplet er der stillet de samme spørgsmål i CE og CV skemaerne som i Danmarks Statistiks undersøgelse. Resultaterne fra Danmarks Statistik er sammenlignet med svarene i samplet i tabel 3.1., som viser svar på spørgsmålet ”Hvad gør du for at spare på vandet?”

En noget mindre del af samplet end befolkningen generelt vælger vandbesparende hvidevarer og vandbesparende vandhaner, og det er også en mindre andel af samplet som har vandbesparende vaner når de børster tænder. Når det gælder vandbesparende toiletter og opvaskemaskiner er der en større lighed mellem samplet og befolkningen generelt. Der kan ikke drages nogle klare konklusioner på hvorvidt dette påvirker betalingsviljen for at beskytte og rense vandet, men der kan testes for sådanne sammenhænge i de økonometriske estimationer.

I tabel 3.2. er respondenternes begrundelser for vandbesparelser sammenlignet med begrundelserne i Danmarks Statistiks undersøgelse, ud fra svar på spørgsmålet: “Hvorfor sparer du på vandet?”

Denne sammenligning viser overensstemmelse i holdninger mellem samplet og befolkningen når det gælder dem der siger at prisen og miljøet har ”meget stor” og ”stor betydning” for deres vandbesparende vaner. Der er dog flere i samplet som ikke sparer på vandet, sammenlignet med Danmarks statistiks undersøgelse. Disse resultater er interessante i sig selv, men de er også inddraget i de økonometriske estimationer som præsenteres i de efterfølgende kapitler.

3.8 Samplets holdninger til vandkvalitet og andre miljøforhold

Som nævnt er det af interesse at bruge svarene på holdningsspørgsmålene i de økonometriske estimationer for at undersøge hvordan disse holdninger påvirker betalingsviljen. Men det er også interessant at vurdere holdningerne i sig selv, og deskriptiv statistik på svarene viser en række interessante træk ved respondenternes holdninger. Som vi har set er samplet tilnærmet repræsentativt på køn og indkomst, og disse holdninger kan derfor siges at være repræsentative for den danske befolkning.

Som tidligere nævnt, sparer en stor del af befolkningen på vandet, og mange gør det af hensyn til miljøet, men også af hensyn til prisen. Den udførte undersøgelse viser dog også, at det er mange der ikke kender til husstandens vandforbrug eller deres konkrete vandregning.

I figur 3.6. er respondenternes kendskab til størrelsen på deres egen vandregning opgjort. Det er flest indenfor gruppen der har et forbrug mellem 1.500 og 4.000 kr./år pr. husstand der kender deres vandforbrug.

Figur 3.7. viser fordelingen af svar på udsagnet "Forurening med sprøjtemidler er en væsentlig trussel mod kvaliteten af grundvandet i Danmark". Som det ses af figuren så er hovedparten af respondenterne enige i dette udsagn.

Figur 3.7. Forurening med sprøjtemidler er en væsentlig trussel mod kvaliteten af drikkevandet i Danmark

Selv om mange således mener at rester af sprøjtemidler i miljøet er et problem, så er det alligevel en majoritet af de adspurgte som mener at drikkevandet er rent i Danmark, hvilket fremgår af figur 3.8.

Men befolkningen mener også at vandet fra vandhanen skal være af drikkevandskvalitet. Som figur 3.9. viser så mener over 80% af de adspurgte dette. Denne holdning er i overensstemmelse med den førte drikkevandspolitik, jf. kapitel 1 og 2.

3 Metoderne CE og CV anvendt til værdisætning af beskyttelse og rensning af grundvand