|
Værdisætning af beskyttelse og rensning af grundvand 4 CE studiet og resultaterne
4.1 SvarstatistikCE-spørgeskemaet blev sendt ud til et sample af 900 respondenter hvoraf 584 (ca. 65%) valgte at besvare og returnere skemaet. Spørgeskemaerne var opdelt i 3 blokke som hver indeholdte 6 valgsæt vedr. grundvandskvalitet og overfladevand. Af de returnerede skemaer havde 41 respondenter kun besvaret valgsættene delvist, dvs. fra 1 til 5 valgsæt. Besvarelserne fra disse respondenter er medtaget i det analyserede sample. 4.2 Sammenhæng mellem valg og prisIndledningsvis er det i figur 4.1 vist hvor ofte et alternativ er blevet valgt givet den anførte pris uden hensyntagen til de øvrige karakteristika ved det enkelte alternativ. Figuren viser antallet af valgte alternativer på y-aksen og prisen for alternativerne på x-aksen. Det vil sige, at kurven afspejler hvor villig respondenten har været til at vælge mellem de forskellige alternativer, set isoleret i forhold til alternativernes pris. Figur 4.1. Sammenhæng mellem pris og antal valgte alternativer
Som udgangspunkt forventes det at antallet af valgte alternativer falder i takt med at prisen stiger. Som det ses af figur 4.1 bekræftes denne forventning idet kurven afspejler en klar tendens til, at respondenterne har valgt langt flere billige alternativer end dyre, og at der er en hvis form for sammenhæng mellem pris og antal valgte alternativer. Denne sammenhængen afspejler en normal efterspørgselskurve, og således tilkendegiver en, på dette punkt, rational adfærd hos respondenterne. 4.3 ModelBaseret på nyttefunktionen beskrevet i formel 4.1 opstilles et eksplicit udtryk for respondent i vælger alternativ k ud af K alternativer. Dette udtryk betegnes for den betingede logit model. Det antages at fejlledet er uafhængigt og identisk fordelt og følger en Gumbel-fordeling:
V er en vektor som repræsenterer både de forskellige karakteristika ved alternativerne, dvs. grundvandskvalitet, betingelserne for dyre- og planteliv og prisen samt respondentens socioøkonomiske karakteristika. 4.4 Betalingsvilje: estimater for hoved- og krydseffekter.Som udgangspunkt for analysen er der opstillet en model hvor kun hovedeffekter indgår, dvs. hvor betalingsviljen for de karakteristika som respondenten er blevet præsenteret for i forbindelse med valghandlingen er beregnet. Den afhængige variabel er sandsynligheden for at respondenten vælger et givent alternativ. Resultaterne kan aflæses af tabel 4.1. Alle estimater i denne og efterfølgende modeller er baseret på en ændring fra den nuværende tilstand (status quo) som er beskrevet som fremtidig usikker kvalitet af drikkevand og mindre gode forhold for dyre- og planteliv i søer og vandløb. Denne model danner grundlag for hovedresultaterne i rapporten. Der gennemgås igennem kapitlet diverse udbygninger af modellen for at analysere forskellige sideeffekter. Tabel 4.1. Hovedeffektsmodel
Signifikansniveauer på 1%, 5% og 10% er markeret med hhv.***, ** og *. Alle parameterestimater er signifikante på 1%-niveau, og optræder som forventet. Parameterestimatet for prisen er negativt, hvilket indikerer at der er negativ nytte forbundet ved at skulle betale en større vandregning, hvorimod estimatet for både naturlig rent og renset grundvand er postitive, hvilket indikerer at disse er forbundet med positiv nytte. Et skift til ”meget gode betingelser for dyr- og planteliv” bidrager ligeledes positivt til nytten hvorimod et skift til ”dårlige betingelser for dyre- og planteliv” er forbundet med negativ nytteværdi. Som udtryk for hvor godt modellen beskriver data er beregnet en såkaldt justeret pseudo R2, hvilket er den anbefalede R2 -værdi [6]. Den justerede pseudo R2 for ovennævnte model er 0,193. For at en model kan accepteres bør denne R2-værdi ligge over 0,1 og værdier højere en 0,2 anses for virkelig godt 'fit' (Louviere et al. 2000). Alternativt kan modellen evalueres ved at betragte modellens evne til at prognosticere korrekte valg på baggrund af det aktuelle datamateriale. Resultatet heraf kan ses i tabel 4.2. Tabel 4.2 vurdering af valg
Som det ses af tabel 4.2, er modellen i stand til at forudsige et korrekt valg/ikke valg i 74,6% af tilfældene (beregnet som (5.421+1.461)/9.222). Dette tal bør sammenholdes med, at en simpel regel der blot prognosticerer 0 (dvs. ikke valgt) for alle valgsæt, ville gætte rigtigt i 68% af tilfældene. Omvendt ville en forudsigelse ud fra en tilfældighedsregel kun gætte rigtigt i 33% af tilfældene. På denne baggrund vurderes 74,6 % som tilfredsstillende. 4.5 Den nuværende vandkvalitet – analyser af den alternative specifikke konstant.I hovedeffektsmodellen er der også inkluderet en såkaldt alternativ specifik konstant. Denne konstant repræsenterer den nuværende grundvands- og overfladevandskvalitet, dvs. status quo situationen, som den er beskrevet i dette studie. I modellen er parameterestimatet for denne konstant negativ hvilket her kan fortolkes som en negativ nytte der er tilknyttet den nuværende situation, som ikke beskrives med attributterne grundvandskvalitet og betingelser for dyre- og planteliv. Det er ikke umiddelbart muligt at sige noget specifikt om hvad denne negative nytte knytter sig til, men offentlig debat forud for denne undersøgelse af det nuværende ledningsnets (plastikrør) potentielle sundhedsfare kan være en mulighed. Tabel 4.3 viser hvordan parameterestimaterne reagerer såfremt denne konstant udelades. Tabel 4.3. Sammenligning af model med og uden alternativ specifik konstant
Signifikansniveauer på 1%, 5% og 10% er markeret med hhv. ***, ** og *. Udeladelse af den alternativ specifikke konstant medfører en stigning i den beregnede betalingsvilje for de fleste parametre dog undtaget estimatet for 'dårlige betingelser' som ikke ser ud til at blive meget påvirket. 4.6 Husstandens forbrug af vand og indflydelse på betalingsviljenDet i denne undersøgelse anvendte betalingsinstrument er et fremtidigt tillæg til den årlige vandregning. Det kan forventes at et højt forbrug af drikkevand vil medføre en høj betalingsvilje. Det årlige forbrug af vand er af respondenten angivet på to måder i spørgeskemaet; som det årlige forbrug målt i antal m³ vand og som størrelsen af den årlige vandregning. Ca. halvdelen af respondenterne havde kendskab til eller var i stand til at oplyse husstandens vandforbrug ud fra de to nævnte mål. Vandforbruget er kodet som såkaldte 'dummy variable' eller indikatorvariable og indgår i modellen som interaktion (krydseffekt) mellem hovedeffekterne og forbruget. De anvendte indikatorer er lav (svarende til et årligt forbrug på mindre en 75 m³ vand eller en vandregning mindre end 4.000 kr. pr år), medium (75-130 m³ vand pr. år, eller 4.000-6.000 kr. pr år) og høj (mere end 130 m³. vand pr. år, eller mere end 6.000 kr. pr. år) Tabel 4.4 viser parameter estimaterne for disse krydseffekter. Tabel 4.4. Forbrug af vand opdelt i forbrugsgrupper
Signifikansniveauer på 1%, 5% og 10% er markeret med hhv. ***, ** og *. Den første kolonne i tabel 4.4 viser de forskellige attributter (naturligt rent grundvand, renset vand etc.) og den anden kolonne viser de forskellige forbrugs grupper. De fleste parametre er signifikante på 1%-niveau. For hovedgruppen naturlig rent grundvand fremgår det, at der er stigende betalingsvilje i forbindelse med stigende forbrug. De øvrige parametre er ikke signifikante og der kan derfor ikke konkluderes noget udfra disse estimater 4.7 Respondentens selvoplyste usikkerhedBetalingsviljen er også blevet analyseret i sammenhæng med den (u)sikkerhed vedr. valghandlingsspørgsmålene som respondenten har angivet i spørgeskemaet. Figur 4.2 viser fordelingen af denne sikkerhed. Spørgsmålet vedr. usikkerhed var præsenteret som et valg mellem 7 niveauer arrangeret på en linje gående fra meget sikker til meget usikker. Figur 4.2. viser, at en stor del af samplet lader til at have været nogenlunde sikre til sikre på sine valg, men den viste fordeling kan være et symptom på at respondenterne har været ”forankret” til at svare det midterste niveau på denne linje. Ved at dele samplet i 7 undergrupper efter det angivne (u)sikkerhedsniveau er det muligt at estimere betalingsviljer for hovedeffekterne for hvert niveau. Den agregerede betalingsvilje er vist i figur 4.3 som antyder at betalingsviljen stiger i takt med et stigende niveau for sikkerhed. Bemærk at attributten dårlige betingelser er vist som numeriske værdier, idet betalingsviljen er negativ. Figur 4.2. Selvoplyst sikkerhed
Figur 4.3. Betalingsvilje og sikkerhed vedr. Valg.
Som beskrevet mere indgående i DMU rapport nr. 543 (Hasler et al 2005, kapitel 4) kan den selvangivne (u)sikkerhed bruges til at ekskludere observationer, hvor respondenten har angivet en sikkerhed under en giver tærskelværdi. Tabel 4.5. Sikkerhedsjusterede estimater
Signifikansniveauer på 1%, 5 % og 10% er markeret med hhv. **, ** og *. Hvis denne tærskel sættes til niveau 3, udelades ca. 25% af samplet. En reestimering af hovedeffektsmodellen resulterer i betalingsviljer som vist i tabel 4.5. I tråd med konklusionen fra figur 4.3 ser det ud som om at stigende grad af sikkerhed hænger sammen med højere betalingsvilje. 4.8 Betydningen af oplevede problemer med kvaliteten af drikkevandEn a priori hypotese var, at respondenter der tidligere havde oplevet problemer med kvaliteten af deres drikkevand, ville have afvigende betalingsvilje for renset og eller naturlig rent grundvand. Omkring 18% af samplet angav at de havde oplevet problemer med vandkvaliteten, men parameterestimater for disse interaktionseffekter var ikke signifikant forskellige fra nul. Dvs. der kan ikke dokumenteres en effekt på betalingsviljen af at have oplevet problemer med vandkvaliteten. 4.9 Afvejning af attributter Som nævnt tidligere er det en af metodens grundsten, at respondenter træffer sit valg i en afvejning mellem de forskellige attributter, inklusive prisen på godet. I spørgeskemaet blev der således indsamlet information om hvorvidt respondenten kun havde lagt vægt på en enkelt attribut eller havde taget alle attributter i betragtning. Med denne information er det muligt at estimere effekten af at ekskludere de respondenter der tilsyneladende ikke har været villige til at substituere mellem de tre attributter. Tabel 4.6 viser betalingsviljer for hhv. respondenter der har taget alle attributter med i deres overvejelser sammenlignet med betalingsvilje for respondenter der kun har lagt vægt på en enkelt attribut. Tabel 4.6. Sammenligning af betalingsvilje for godekarakteristika beskyttet grundvand, renset grundvand og betingelserne for dyre- og planteliv i søer og vandløb
Tabel 4.6 viser at betalingsviljen, for de respondenter der kun har lagt vægt på en attribut og således ikke været villig til at substituere, er højere for naturlig rent grundvand og lavere for renset grundvand. Dette indikerer at estimaterne fra hovedeffektsmodellen er et overestimat i relation til de teoretiske antagelser om at substituere mellem attributterne. På samme vis indikeres et underestimat af betalingsviljen for renset grundvand. 4.9 Betalingsvilje i forhold til sociøkonomiske karakteristika og holdnnger.I dette afsnit vil krydseffekterne med respondentens holdningsmæssige og socioøkonomiske karakterstika blive analyseret. Da disse karakteristika ikke varierer mellem de 6 valgsæt i spørgeskemaet, må en sådan analyse nødvendigvis foretages ved at sammenligne undergrupper eller ved at inkludere dummyvariable. Dummyvariablene er indikatorer for krydseffekter med hovedeffekterne. Først vil en sammenligning af forskellige undergrupper blive udført. 4.9.1 Analyse af forskelle i betalingsvilje mellem kønVed at opdele samplet i to efter respondentens køn viser det sig at der generelt er en højere betalingsvilje for gruppen af kvinder i forhold til gruppen af mænd. Dette kan ses af tabel 4.7. Tabel 4.7. Sammenligning af betalingsvilje for mænd og kvinder
Signifikansniveauer på 1%, 5% og 10% er markeret med hhv. ***, ** og *. Grunden til denne difference i betalingsvilje mellem mænd og kvinder er ukendt, men den samme forskel er observeret i forbruget af økologiske produkter, hvor kvinder er mere villige til at betale en merpris end mænd (Wier, 2004). 4.9.2 Analyse af by- og landområderI overenstemmelse med opdelingen i Hasler et al (2002) er det pågældende sample blevet opdelt i to for at kunne estimere betalingsvilje for hhv. by- og landområder. Tabel 4.8 viser at respondenter bosiddende i byområder har højere betalingsvilje end respondenter fra landområder. Denne observation gælder for både naturlig renset grundvand og for renset vand. På samme måde et det blevet analyseret, hvorvidt husstande med hjemmeboende børn under 18 skulle have anderledes betalingsvilje end husstande uden børn. En sådan forskel har ikke kunnet påvises. Tabel 4.8. Betalingsvilje for by og land
Signifikansniveauer på 1%, 5% og 10% er markeret med hhv. ***, ** og *. 4.9.3 Interaktioner mellem hovedeffekter og karakteristika ved respondenter (Dummykodede variable)Som tidligere nævnt kan dummyvariable være indikatorer for interaktioner mellem hovedeffekter og respondentkarakteristika. I teorien kan der således opstilles et utal af mulige, og ikke mulige interaktionseffekter, som kunne inkluderes i en model. I denne undersøgelse er der kun forsøgt at medtage interaktionseffekter som på forhånd virker relevante jf. den af Hosmer og Lemeshow (2000) beskrevne tilgang. Med disse interaktioner er der foretaget en trinvis estimation, hvor der startes med at estimere en tom model hvor variabler indsættes enkeltvis udfra hvilken der er mest signifikant. Ved en signifikanstærskel på 0,15 resulterede det i en model som vist i tabel 4.9 Tabel 4.9. Hovedeffekter og interaktioner
Signifikansniveauer på 1%, 5% og 10% er markeret med hhv. ***, ** og *. Hovedeffekterne er i tabel 4.9. markeret med fed skrift og de respektive interaktioner er listet under hver hovedeffekt og repræsenterer et tillæg/-fradrag i betalingsviljen fra hovedeffekten. Det kan bl.a. bemærkes at respondenter som mener at myndighederne bør anvende flere ressourcer på beskyttelse af vandmiljøet synes at have højere betalingsvilje for naturlig rent grundvand og betingelserne for dyre- og planteliv end den typiske respondent. I samme stil har respondenter, der mener at problemerne med forurening af vandmiljøet er overdrevne en lavere betalingsvilje for meget gode betingelser for dyre- og planteliv. Ikke overraskende har respondenter, der anser renset vand for ligeså godt til drikkevandsformål som naturlig rent grundvand, en lavere betalingsvilje for naturlig rent grundvand sammenlignet med den gennemsnitlige respondent. Respondenter der ikke er enige i, at drikkevandet i Danmark er rent, har en lavere betalingsvilje for renset vand i forhold til resten af samplet. 4.9.4 Test af dominante attributterSom nævnt er CE-modellen baseret på at respondenterne er villige til at vælge og afveje valgene under hensyn til prisen på det tilbudte gode og de forskellige attributter ved godet. Man kan dog ikke altid være sikker på at respondenten foretager denne afvejning, som det også er redegjort for lidt tidligere i dette kapitel. Dette kan skyldes forskellige forhold, f.eks. at en af attributterne er meget dominerende for selve valget. En test af dette har indikeret at ingen af attributterne har været dominerende. 4.10 Opsummering og diskussion af resultaterne fra CE-analysenDer er i dette kapitel blevet foretaget estimationer af betalingsviljer udfra en model baseret på 3.074 observationer. Alle 4 hovedeffekter har estimater signifikant forskellige fra nul, og viser stærke præferencer for naturlig rent grundvand efterfulgt af gode betingelser for dyre- og planteliv, og derefter præferencer for renset grundvand. Derudover indikerer analysen at der er en negativ nytte tilknyttet den nuværende situation udtrykt ved en negativ præference for estimatet for den alternative specifikke konstant. Betalingsviljen er korreleret med en række forskellige respondent-karakteristika, herunder vandforbrug, køn og land/by tilhørsforhold. Det har samtidig vist sig at være en sammenhæng mellem respondentens selvangivne niveau af sikkerhed mht. besvarelsen af valgspørgsmålene og den estimerede betalingsvilje. Fodnoter [5] Såvel ”meget gode betingelser” som ”dårlige betingelser” hentyder i denne og kommende tabeller til betingelserne for dyr og planter i og omkring vandløb og søer. [6] Denne værdi er statistisk analog til den R2-værdi der normalt rapporteres ved normale lineære regressionsmodeller.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
