| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Værdisætning af beskyttelse og rensning af grundvand

5 Resultaterne af CV studiet

• 5.1 Beskrivelse af CV samplet
  • 5.1.1 Betalingsvilje-estimationer baseret på bud
  • 5.1.2 Betalingsvilje-funktionen
  • 5.1.3 Betalingsvilje påvirket af selvangivet (u)sikkerhed
  • 5.1.4 Delkonklusion - naturlig rent grundvand
• 5.2 Estimation af betalingsviljen for renset grundvand
  • 5.2.1 Ikke parametriske analyse og budkurve
  • 5.2.2 Økonometrisk estimation af betalingsvilje
  • 5.2.3 Betalingsviljefunktion
  • 5.2.4 Betalingvilje påvirket af selvangivet (u)sikkerhed
  • 5.2.5 Delkonklusion - renset grundvand

CV studiet omhandler som beskrevet i kapitel 4 to efterfølgende værdisætningsscenarier; hvor det første er værdisætning af “Naturligt rent grundvand ved grundvandsbeskyttelse", og det andet er værdisætning af "Renset vand". Der er udført to former for beregninger: dels er betalingsviljen pr. husstand beregnet med regressionsanalyser på buddata, og dels er der udført økonometriske estimationer.

5.1 Beskrivelse af CV samplet

CV-spørgeskemaet blev udsendt til 900 respondenter og 663 spørgeskemaer kom retur, dvs. besvarelsesprocenten var på 73,4%. Besvarelserne af de to scenarier for beskyttet grundvand og renset vand fremgår af tabel 5.1.

Tabel 5.1. Svar på de to scenarier, CV

Kategorien "ikke besvaret" omfatter respondenter som ikke besvarede betalingsviljespørgsmålene.

Opfølgende spørgsmål blev stillet for at identificere protestsvar fra legitime nulbud, og det fremgår af tabel 5.1 at der er langt flere legitime nulbud end protestsvar. Et protestsvar defineres i de tilfælde, hvor de adspurgte goder har en værdi for respondenten, men hvor respondenten ikke vælger at angive sin reelle betalingsvilje af andre årsager, såsom:

• Det er ikke mit ansvar at betale for rent vand
• Det er det offentlige eller vandværkerne, der bør betale for sikring af rent vand
• Det er dem, der forurener vandet, der bør betale for sikring af rent vand i fremtiden
• Det kommer ikke andre ved, hvad jeg vil betale for sikring af rent vand
• Nulbuddene er blevet karakteriseret som legitime nulbud hvis respondenten svarede:
• På nuværende tidspunkt har jeg ikke råd til at betale mere for vand, end jeg gør nu
• Det betyder ikke noget for mig, hvis grænseværdierne for sprøjtemidler og/eller
  kvælstofindhold i drikkevand overskrides
• Det betyder ikke noget for mig, hvis grænseværdierne for sprøjtemidler og/eller
  kvælstofindhold i grundvand overskrides
• Det betyder ikke noget for mig, hvorvidt vilkårene for dyre- og planteliv i vandløb og søer forbedres eller ej
• Jeg har behov for mere information for at kunne svare på sådanne spørgsmål
• Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle svare
• Andet, ved ikke.

Tabel 5.2. Legitime og protest-nulbud

Antallet af nulbud udgør mere end 59 (jf. tabel 5.1), da respondenterne kunne give flere begrundelser for sit svar. I de tilfælde hvor respondentens begrundelse blev kategoriseret som både protestsvar og legitimt nulbud, blev svaret tolket som legitimt nulbud.

Figur 5.1. viser budkurven for beskyttet grundvand baseret på 578 svar, inklusive legitime og protest-nulbud. Det ses, at ca. 5% af samplet valgte “choke-prisen” på 2.400 kr., dvs. den pris som vi forventede ville 'slukke' efterspørgslen.

Figur 5.1. Budkurve for beskyttet grundvand

Kurven bekræfter antagelsen om at fordelingen af bud aftager med stigende beløb.

5.1.1 Betalingsviljeestimationer baseret på bud

Figur 5.1 er baseret på de bud der er gjort på betalingskortet med de 10 bud-niveauer. Det valgte bud kan fortolkes som det laveste beløb som respondenten accepterer, mens det næste niveau er for højt. Den sande betalingsvilje ligger imellem disse to niveauer, og det er derfor valgt at fortolke buddata som intervaldata, hvor respondentens sande betalingsvilje som nævnt ligger imellem disse to niveauer. Det der efterfølgende benævnes som 'nedre grænse' er således det beløb som respondenten har afkrydset på betalingskortet, hvorimod 'øvre grænse' er det efterfølgende beløb. ”Interval-gennemsnittet” er gennemsnittet af disse to grænser. I de økonometriske estimationer er det forsøgt at behandle data både som intervaldata og som bud.

Tabel 5.3. viser gennemsnittet, middel og standardafvigelsen for betalingsviljen med og uden nulbud og med forskellig behandling af intervaldata.

Et konservativt estimat for betalingsviljen er den nedre grænse for gennemsnittet på 711 kr./år. Tabel 5.3 viser også en øvre grænse på 926 kr./år, mens gennemsnittet af disse to bud er intervalgennemsnittet på 819 kr./år.

De økonometriske estimationer er dels udført med simple OLS regressioner og Maximum Likelihood (ML). OLS regressionerne tager udgangspunkt i gennemsnitlige buddata, mens ML estimationerne er foretaget med udgangspunkt i både buddata og intervaldata. I DMU rapport nr. 543 (Hasler, 2005) er det konkluderet at det er mest rigtigt at anvende intervaldata, jf. argumentationen ovenfor. Resultaterne af de forskellige estimationer gengives ikke her, idet der henvises til (Hasler et al, 2005) for flere detaljer.

Tabel 5.3. Betalingsvilje for rent vand ved beskyttelse af grundvandet

Det fremgår af tabel 5.4. at et stort antal variable er inkluderet i modellerne. Kun et fåtal af dem er signifikante, og det er kun disse der kommenteres i det følgende. De øvrige er medtaget af hensyn til sammenligning med CE-resultaterne. Både indkomst- og uddannelsesniveau er signifikante, og det betyder at betalingsviljen er stigende med stigende indkomst og højere uddannelsesniveau. Endvidere har respondenter med et vandforbrug mellem 75 og 130 m³ en større betalingsvilje end gennemsnitsrespondenten – dog er det kun 60% af samplet der havde viden om husstandens årlige vandforbrug.

Endvidere fremgår det af tabellen at de respondenter der mener at myndighederne bør bruge flere ressourcer på at beskytte vandmiljøet også har en større betalingsvilje. Denne gruppe udgør 63% af samplet.

Tabel 5.4. Estimation af betalingsvilje for naturligt rent grundvand

* Signifikans på 1 %, 5 % og 10%. Niveau er markeret med hhv. tre, to og en stjerne. ¤ Jf defintioner i tabel 5.5. og den efterfølgende tekst

Parameterestimaterne skal fortolkes som den betalingsvilje i kr. som den pågældende socioøkoomiske gruppe har som et tillæg/fradrag i forhold til den ”gennemsnitlige” respondent.

Respondenternes begrundelser for betalingsviljen er inkluderet i modellen, og fordelingen af disse svar fremgår af tabel 5.5.

Tabel 5.5. Begrundelser for positiv betalingsvilje

Begrundelserne 6 og 7 i tabel 5.5. er behandlet som altruistiske motiver, og det kan diskuteres om disse svar skal medtages. For yderligere diskussion af dette emne henvises til Bjørner et al. (2000). Det har dog i denne undersøgelse ikke været teknisk muligt at ekskludere disse motiver, i det alle respondenter har angivet flere årsager til at ville betale.

Respondenter som udtrykte en positiv betalingsvilje af hensyn til plante- og dyrelivet (40%) eller af hensyn til fremtidige generationer (50%) havde også en større betalingsvilje (hhv. 147 kr./år pr. husstand og 258 kr./år pr. husstand). Disse parameter-estimater udtrykker ikke-brugsværdierne ved beskyttelse af grundvandet. Flere detaljer med hensyn til hvilke typer af værdier der er forbundet med grundvandsressourcen findes i forprojektet til dette studie (Hasler et al., 2004).

5.1.2 Betalingsvilje-funktionen

De signifikante parametre er variable i betalingsviljefunktionen, hvor variabelnavnene er forklaret i tabel 5.4. Betalingsviljefunktionen, der fremgår af formel 5.1. er baseret på interval-regressionen.

Med udgangspunkt i gennemsnitssamplet er betalingsviljen beregnet til 797 kr./år pr. husstand, jf. ligning 5.2.

Ovenstående økonometriske estimation af betalingvsiljen er som nævnt i afsnit 5.1.1 baseret på at respondentens sande betalingvsilje ligger et sted mellem det på betalingskortet afkrydsede beløb og det efterfølgende beløb. Som et konservativt bud på betalingvsiljen vælger vi dog at anvende gennemsnitet af de reelt valgte beløb som et skøn for hvad respondenten som minimu er villig til at betale. Jf. tabel 5.3. udgør dette beløb kr. 711 og er således et lidt mere forsigtigt skøn end det økonometrisk baserede bud på 797 kr.

5.1.3 Betalingsvilje påvirket af selvangivet (u)sikkerhed

Hvordan respondentens selvangivede (u)sikkerhed påvirker betalingsviljen, vil her blive analyseret på samme måde som i kapitel 4 Fordelingen af respondenternes svar vedrørende usikkerhed er illustreret i figur 5.2.

Figur 5.2. Respondentens usikkerhed

Ved at sammenligne figur 5.2 med den tilsvarende figur for CE-undersøgelsen (figur 42) gives der indtryk af, at CV undersøgelsen har været forbundet med mindre usikkerhed at svare på end CE undersøgelsen. Ved at bruge samme tærskelværdi til at reducere samplet med, kan der estimeres en betalingsvilje påvirket af (u)sikkerhed. Dette er vist i tabel 5.

Tabel 5.6. Betalingsvilje for naturlig rent grundvand, påvirket respondentens sikkerhed på sit valg

Signifikansniveauer på 1%, 5% og 10% er markeret med hhv. ***, ** og *.

Ved at benytte parameterestimatet fra intervalregressionen i tabel 5.6 kan betalingsviljen for naturlig rent grundvand estimeres til 795 kr. pr. husstand pr. år. Dette er i modsætning til resultaterne i CE-analysen, hvor et højere niveau af sikkerhed var forbundet med stigende betalingsvilje. I CV-analysen ser det ikke ud til at sikkerhedsniveauet har den store betydning for betalingsviljen.

5.1.4 Delkonklusion – naturlig rent grundvand

Betalingsviljen for naturlig rent grundvand er blevet estimeret til 795 kr. pr husstand pr. år. Denne estimation er udført vha. intervalregression baseret på 531 observationer.

Betalingsviljen er korreleret med årlig husstandsindkomst, uddannelsesniveau, respondentens alder og respondentens forbrug af vand. Respondenter der mener, at myndighederne skal bruge flere ressourcer på at beskytte vandmiljøet, er villige til at betale ekstra 140 kr. pr. år. En stor del af betalingsviljen er tilsyneladende motiveret ved hensynet til dyre- og planteliv og det at sikre grundvand til kommende generationer.

5.2 Estimation af betalingsviljen for renset grundvand

5.2.1 Ikke parametriske analyse og budkurve

Figur 5.3 viser den kumulative fordeling af svarene til betalingsvilje-spørgsmålet vedrørende renset grundvand. Ligesom i det forrige afsnit vedr. naturlig rent grundvand, er også denne analyse baseret på valg fra et betalingskort og består her af 509 observationer inkl. legitime nulbud. Af figur 5.3 kan det ses at 2,9% af samplet har valgt den højeste pris på 2.400 kr. Ca. 50 respondenter havde angivet at de ville kompenseres for at skulle modtage renset vand i stedet for naturlig rent grundvand. Ca. halvdelen havde dog ingen idè om hvor stort et beløb de skulle kompenseres med, hvorfor der ikke er gjort forsøg på at estimere en eventuel villighed til at acceptere kompensation (WTA). Respondenter der ville kompenseres er ikke medtaget i de efterfølgende estimationer af betalingsviljen. Alternativt kunne de have indgået som et legitimt nul, hvilket ville have reduceret den estimerede betalingsvilje.

Figur 5.3. Budkurve for renset vand

Tabel 5.7. Betalingsvilje for renset grundvand

Tabel 5.7 viser gennemsnittet, medianen, standardafvigelse samt antal observationer. Når kun positive bud og legitime nulbud er inkluderet kan gennemsnittet beregnes som 623 kr. pr. år. Som et forsigtigt estimat er valgt den nedre grænse på 529 kr. pr. år. Betalingsviljen for renset grundvand udgør således kun ca. 74% af betalingsviljen for naturlig rent grundvand.

5.2.2 Økonometrisk estimation af betalingsvilje

Parameterestimater ved intervalregression er vist i tabel 5.8. Ligesom det var tilfældet i scenariet omkring naturlig rent grundvand, er både husstandens indkomst og uddannelsesniveau signifikante parametre.

I dette tilfælde er der dog ingen grund til at estimere parametre for motiver der relaterer sig til ikke-brugsværdierne, idet disse ikke er forbundet med scenariet omkring rensning af grundvand.

Estimationen viser blandt andet at respondenter der til en vis grad mener at drikkevand ikke nødvendigvis behøver at komme fra naturlig rent grundvand, men at renset grundvand er lige så godt, har en større betalingsvilje for renset vand end resten af samplet. Ca. 23% af samplet har således en yderligere betalingsvilje på ca. 100 kr. pr år pr. husstand.

Motiverne til at angive et positivt bud på betalingsviljen er også her analyseret, og fordelingen af svarene fremgår af tabel 5.9.

Tabel 5.8. Estimation af betalingsvilje for renset vand

Signifikansniveauer på 1%, 5% og 10% er markeret med hhv. ***, **og *.

Tabel 5.9. Grunde til at angive et positivt bud.

Ligesom i forrige afsnit vedr. naturlig rent grundvand er begrundelserne 3) og 4) anset for at være altruistiske motiver.

Når dette motiv indarbejdes i modellen viser det sig at en betragtelig del af betalingsviljen er relateret til respondentens ønske om at støtte en god sag.

5.2.3 Betalingsviljefunktion

Variabelnavne svarer til navne angivet i parentes i tabel 5.8.

Baseret på det gennemsnitlige sample kan betalingsviljen beregnes som:

Den estimerede årlige betalingsvilje pr. husstand er på 461 kr., hvilket er noget lavere end det beregnede gennemsnit på kr. 529 kr, jf. tabel 5.7. Betalingvsilje på kr. 529 vurderes som et konservaltivt skøn jf. samme argumentation som er gjort gældende for naturligt rent grundvand.

5.2.4 Betalingvilje påvirket af selvangivet (u)sikkerhed

Fordelingen af den (u)sikkerhed i forbindelse med besvarelsen af betalingsviljespørgsmålet vedr. renset grundvand er vist i figur 5.4.

Figur 5.4. Fordeling af (u)sikkerhedsniveauer renset grundvand

Tabel 5.10 viser estimationsresultatet efter samplet er blevet reduceret med respondenter der havde angivet et sikkerhedsniveau under niveau 3.

Ved anvendelse af parameterestimaterne fra tabel 5.10 kan den (u)sikkerhedspåvirkede betalingsvilje estimeres til 427 kr. pr. år pr. husstand. Heller ikke i dette tilfælde ser det ud som om (u)sikkerheden har påvirket respondenternes betalingsvilje meget.

Tabel 5.10. Betalingsvilje for renset grundvand påvirket af (u)sikkerhed

Signifikansniveauer på 1%, 5% og 10% er markeret med hhv. ***,** og *.

5.2.5 Delkonklusion – renset grundvand

Betalingsvilje for renset vand er via den økonometriske model er estimeret til 461 kr. pr husstand pr. år, og har vist at betalingsviljen er korreleret med husstandens indkomst og respondentens uddannelsesnivau. Respondenter der til en vis grad mener at drikkevand ikke nødvendigvis behøver at komme fra naturlig rent grundvand, men at renset grundvand er lige så godt, har en yderligere betalingsvilje på ca. 100 kr. pr. år pr. husstand end resten af samplet. Desuden er en betydelig del af den angivne betalingsvilje motiveret i respondentens lyst til at støtte en god sag, hvilket er benævnt altruisme. Den her estimerede betalingsvilje er dog afhængig af, at ikke alle i samplet har afgivet svar omkring indkomst og uddannelse, og derfor vil det enkle gennemsnit på 529 kr. blive anvendt.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 August 2005, © Miljøstyrelsen.