| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Værdisætning af beskyttelse og rensning af grundvand

6 Sammenligning af de to studier, konklusioner og mulig anvendelse af resultaterne

• 6.1 Resultaterne fra de to studier
• 6.2 Diskussion af mulighederne for anvendelse af resultaterne
  • 6.2.1 Betalingsvilje, præferencer og nytte ved alternative grundvandsforvaltningsstrategier
  • 6.2.2 Fordelingsmæssige aspekter
  • 6.2.3 Anvendelse af resultaterne i projektvurderinger
  • 6.2.4 Beregning af aggregeret estimat for værdien af renset drikkevand og beskyttelse af grundvandet
  • 6.2.5 Beregning af nettovelfærdsøkonomisk gevinst kræver beregninger af både gevinster og omkostninger
  • 6.2.6 Konklusion og opsamling vedrørende anvendelse af resultaterne

6.1 Resultaterne fra de to studier

I tabel 6.1 sammenlignes betalingsviljerne beregnet i CE og CV studierne.

Tabel 6.1. Beregnet betalingsvilje for beskyttelse af grundvandet og rensning af forurenet vand med valgeksperimenter og betinget værdisætning, kr./år

I CV-studiet er betalingsviljen beregnet for beskyttelse af både drikkevand og overfladevand, i det omfang grundvandskvaliteten har betydning for overfladevandskvaliteten. En sammenligning af CE og CV resultaterne fordrer derfor en sammenligning mellem CV resultatet og summen af betalingsviljen for beskyttet drikkevand og overfladevand i CE-studiet. Det fremgår at CV resultatet er langt lavere end CE resultatet; CV resultaterne er 2 til 4 gange lavere end CE resultaterne.

Dog kan det argumenteres for at denne sammenligning skal foretages med varsomhed, da scenarierne ikke er helt identiske i de to studier, selv om dette er tilstræbt i størst mulig udstrækning. Mens scenariet i CV studiet beskriver effekten på overfladevand som en afledt effekt af grundvandsbeskyttelse af hensyn til at beskytte drikkevandskvaliteten, så er forbedrede forhold for plante- og dyrelivet i søer og vandløb udtrykt direkte i CE studiet som et gode-karakteristika som følge af beskyttelse af grundvandet. Dvs. at CE studiet opgør en større del af værdien ved god vandkvalitet i søer og vandløb end det CV-studiet gør.

Den fundne forskel mellem CV og CE resultaterne er understøttet af en række andre resultater i den internationale litteratur, som også finder forskelle i den samme størrelsesorden (jf. f.eks. Boyle et al., 2004).

Den anbefales at anvende CE resultatet fra dette studie, fordi CE resultaterne beskriver betalingsviljen for beskyttet grundvand til drikkevand og god kvalitet i overfladevand, samt viden om den relative betydning af hvert gode-karakteristika (attributterne). Resultatet af CE studiet viser således at naturligt rent grundvand som følge af beskyttelse foretrækkes frem for renset vand, samt at betalingsviljen for forbedrede forhold for plante- og dyrelivet i søer og vandløb er positiv. CV studiet viser dog også at beskyttet grundvand foretrækkes frem for renset vand, så konklusionen er den samme, om dog i en anden størrelsesorden.

CE resultatet for naturligt rent grundvand som følge af beskyttelse repræsenterer en marginal forøgelse i den vandpris respondenterne er villige til at betale årligt på næsten 50%, fra 4.000 kr./år til 5.899 kr./år. Betalingsviljen for grundvandsbeskyttelse overstiger betalingsviljen for rensning, og udgør kun 30% af betalingsviljen for beskyttet grundvand.

Som tidligere nævnt så er af hypoteserne i dette studie, at forbrugerne foretrækker naturligt rent grundvand, hvor der ikke er behov for rensning ud over den almindeligt foretagne iltning af vandet. Denne hypotese er bekræftet med både CE og CV metoden.

Den anden hypotese er at værdien af rent drikkevand overstiger værdien af rent overfladevand. Denne hypotese kan kun testes på CE data, men hypotesen bekræftes. Betalingsviljen for gode betingelser for dyre- og plantelivet i søer og vandløb udgør 63% af betalingsviljen for god drikkevandskvalitet.

Resultaterne er således i overensstemmelse med forventningerne, og kan forklares ud fra hensyn til fremtidige generationer og altruistiske motiver, men også i forhold til argumentationen omkring brugsværdier versus ikke-brugsværdier.

De øvrige hypoteser er, at betalingsviljen er større i byerne end i landdistrikterne, og at betalingsviljen er højere for kvinder end for mænd, samt større i børnefamilier end i husstande der ikke har børn. Disse hypoteser er blandet andet begrundet i at tidligere danske analyser af forbruget af økologiske produkter, der viser at forbruget af økologiske produkter og viljen til at betale en merpris for produkterne, kan forklares ud fra de samme hensyn som præferencerne for beskyttelse af grundvandet, nemlig ud fra hensyn til egen sundhed og miljøhensyn. Resultaterne fra de udførte analyser af økologiske forbrugere viser, at betalingsviljen for disse produkter er større i byerne end i landområderne, og at kvinder har en større betalingsvilje end mænd. Endvidere viser de at familier med mindre børn har en større betalingsvilje end øvrige husstande, men også at dette ikke længere er signifikant når børnene bliver ældre (Wier, 2004). Resultaterne fra grundvandsstudiet viser tilsvarende, at betalingsviljen for både beskyttelse af grundvandet og renset vand er større i byerne end i landområder, og at kvinderne har større betalingsvilje end mænd for grundvand der er beskyttet. Børn i familien har dog ikke en signifikant betydning. Respondentens alder er også undersøgt, men har heller ikke signifikant betydning. Holdningsmæssige forhold og brugen af vandet har betydning: f.eks. er det beregnet, at betalingsviljen for beskyttelse af vandmiljøet er større for fritidsfiskere end for resten af samplet. Både CE og CV undersøgelserne viser, at der er sammenhæng mellem husstandenes indkomst, uddannelsesniveau, husstandens vandforbrug og betalingsviljen. Da det er en vis overvægt af respondenter med høje indkomster der har besvaret spørgeskemaerne, er det grund til at antage at de beregnede betalingsviljer er i overkanten af det de ville være med en mere repræsentativ fordeling.

6.2 Diskussion af mulighederne for anvendelse af resultaterne

Resultaterne fra den udførte analyse kan bidrage til at besvare en række spørgsmål med relevans for den fremtidige forvaltning af grundvandet, bl.a.:

“Kan den nuværende danske målsætning om at drikkevandsforsyningen skal baseres på beskyttelse af grundvandet begrundes med den samfundsmæssige nytte af de direkte og indirekte gevinster? Er gevinsterne ved at beskytte grundvandet større samfundsøkonomisk set end hvis vandet renses? Og er det fordelagtigt at beskytte grundvandet mere end man gør i dag?”

Resultaterne fra værdisætningsundersøgelsen indikerer befolkningens betalingsvillighed. For at kunne besvare de ovennævnte spørgsmål må betalingsvilligheden sammenholdes med de omkostninger, der er forbundet med at tilveje bringe de goder, som befolkningen har udtrykt positiv betalingsvillighed overfor. Dette projekt omfatter ikke omkostningssiden, og omkostningerne vil afhænge af hvorledes det konkrete projekt udformes og afgrænses.

I det følgende diskuteres og gives anbefalinger til hvordan resultaterne kan anvendes. Først diskuteres, hvordan resultaterne vedrørende betalingsviljerne kan bruges direkte i policyvurderinger. Derefter gives eksempel på en aggregering af resultaterne, og deres anvendelse i projektvurderinger diskuteres.

6.2.1 Betalingsvilje, præferencer og nytte ved alternative grundvandsforvaltningsstrategier

6.2.1.1 Drikkevand

De beregnede resultater viser, at befolkningens nytte ved at sikre rent drikkevand gennem grundvandsbeskyttelse er større end nytten fra drikkevand hvor renheden sikres gennem rensning. Dette kan udtrykkes:

U_beskyttelse > U_rensning

Dette resultat kan i sig selv anvendes som begrundelse for, at befolkningens præferencer er større for effekterne af beskyttelse end for rensning; befolkningen foretrækker rent drikkevand som ikke har været renset ud over den almindelige behandling på vandværkerne. De foretrækker dog stadig renset vand fremfor en usikker fremtidig grundvandsforsyning. Med rent menes at drikkevandskvaliteten overholder grænseværdierne.

Dette resultat kan illustreres ved at forestille sig to glas vand. Begge vandglas indeholder rent vand der opfylder grænseværdierne for nitrat og pesticider. Vi antager, at vandet i de to glas smager ens. Det ene glas indeholder vand fra et vandværk, hvor vandet er renset, og det andet indeholder vand fra et vandværk, som indvinder vand fra et område, hvor grundvandet er beskyttet mod forurening. Selv om produkterne i de to glas er identiske fra en kemisk synsvinkel, så er befolkningen villige til at betale mere for at det rene vand er produceret gennem beskyttelse af grundvandet end gennem rensning, og at de tillægger denne produktionsmåde en betragtelig værdi. Men betalingsviljen og præferencerne er dog positive i begge tilfælde.

6.2.1.2 Overfladevand (søer, vandløb og kystvande)

Resultaterne viser også at

U_{beskyttelse, drikkevand} > U_{beskyttelse, overfladevand}.

Dvs. at nytten af beskyttelse af drikkevandet overstiger nytten af bedre kvalitet af overfladevandet, men betalingsviljen for at opnå gode betingelser for dyr og planter i søer og vandløb er også høj (1.200 kr./år pr. husholdning). Drikkevandet der sikres gennem beskyttelse af grundvandet tilgodeser begge effekter, således at man opnår både rent drikkevand og bedre betingelser for dyre og plantelivet i søer og vandløb, og betalingsviljen kan derfor adderes.

Kvaliteten af overfladevand i både CE og CV undersøgelsen er beskrevet med udgangspunkt i de målsætninger som er formuleret i recipientkvalitetsplanlægningen, og de er beskrevet med henblik på at gøre det muligt at anvende resultaterne i sammenhæng med overordnede vurderinger af Vandrammedirektivet.

Konkret er respondenterne præsenteret for denne tekst:

”Ved at gennemføre tiltag primært indenfor landbruget kan det sikres, at der er naturligt rent drikkevand både nu og i fremtiden. Samtidig kan der sikres meget gode vilkår for dyre- og plantelivet i vandløb og søer. Det vil sige, at dyre- og plantelivet vil være naturligt, varieret og i balance, og kun svagt til middel påvirket af menneskelig aktivitet.”

Betalingsvilligheden på 1.200 kr/år pr. husstand kan således benyttes som et estimat for de benefits befolkningen tillægger en indsats, der sikrer, at overfladevande generelt opfylder ovennævnte tilstand.

Formuleringen er afpasset til de foreløbige beskrivelser af kvalitetsmål i Vandrammedirektivet, og til formuleringerne af kvalitetsmål i amternes recipient-kvalitetsplanlægning. Vandrammedirektivet kommer dog til at rette sig mod regionalt specifikke målsætninger for ændringer i vandmiljøet. Værdien af disse regionalt specifikke ændringer i kvaliteten af vandløb, søer og marine områder er ikke beregnet her da sådanne beregninger må baseres på case-studier hvor konkrete, lokale effekter bør beskrives og værdisættes; f.eks. de konkret ændringer i vilkårene for det dyre- og planteliv der er i søen eller vandløbet, sigtbarheden, mulighederne for sportsfiskeri, bademuligheder. De 1.200 kr. pr. år i betalingsvilje gælder ku for ændringer der medfører, at vilkårene for dyre- og plantelivet i søer opg vandløb er blebet markant bedre og tilnærmet naturlig tilstand. Er der særlige værdier, f.eks. øget mulighed for fiskeri, kan disse værdier tillægges de 1.200 kr.

6.2.2 Fordelingsmæssige aspekter

Der er endvidere udført beregninger, der viser hvordan forskellige grupper af befolkningen har forskellige præferencer for drikkevand og overfladevand af god kvalitet. Beregningerne, som er gengivet i kapitel 4 viser, at betalingsviljen varierer med indkomst, men også at betalingsviljen varierer med holdninger, vandforbrug og brugen af vandmiljøet til f.eks. sportsfiskeri. Eksempler herpå er, at der er interaktioner mellem respondenternes opfattelser af den nuværende drikkevandskvalitet og deres betalingsvilje for renset vand, idet respondenter, der mener at drikkevandet i Danmark pt. ikke er rent, har en meget lavere betalingvilje for renset vand sammenlignet med gennemsnittet.

Der er også udført beregninger af, hvordan forskellige befolkningsgrupper har forskellige præferencer for meget gode, gode eller dårlige betingelser for dyre og plantelivet i søer og vandløb. Beregningerne af interaktioner mellem f.eks. om respondenterne fisker meget og deres betalingsvilje for kvaliteten af overfladevand, viser at gruppen af respondenter, der fisker ofte, har en betalingsvilje der er mere end dobbelt så høj som gennemsnittet for at sikre meget gode betingelser for dyre og plantelivet i søer og vandløb.

Udover aggregerede opgørelser af benefits kan resultaterne derfor også bruges til at vise, hvordan gevinsterne fordeler sig mellem forskellige grupper i befolkningen.

6.2.3 Anvendelse af resultaterne i projektvurderinger

Resultaterne kan anvendes til at vurdere gevinsterne ved konkrete projekter til beskyttelse og/eller rensning af grundvandet, f.eks. til at vurdere gevinsterne ved lokale projekter i vandindvindingsområder. Resultaterne kan både anvendes til at vurdere projekter hvor der sigtes mod at beskytte grundvandet, hvor der sigtes mod at rense vandet og hvor der sigtes mod at både rense og beskytte. Sidstnævnte kan være et realistisk alternativ i de tilfælde, hvor den hidtidige forurening er så omfattende at det er nødvendigt at rense for at anvende vandet. Endvidere kan resultaterne bruges til at værdsætte positive sideeffekter på grundvandet ved tiltag der ikke retter sig direkte mod grundvand.

De beregnede gevinster kan holdes op imod omkostningerne ved de konkrete beskyttelses- og rensningsprojekter med henblik på at vurdere, i hvilket omfang et givet miljøinitiativ vil repræsentere en netto velfærdsøkonomisk forbedring. Men for at afgøre om den samfundsøkonomiske nettonytte er positiv eller negativ må både omkostninger og gevinster opgøres. Opgørelse af omkostningerne ligger udenfor dette projekts rammer. Der er data til at udføre eksempler på projektvurderinger, f.eks. på baggrund af resultater fra Havelse Å undersøgelserne (GEUS' MERIT projekt), hvor der er beregnet velfærdsøkonomiske omkostninger (Schou, 2004). Drastrup projektet ved Aalborg kan ligeledes anvendes til illustration. Resultaterne kan også anvendes til at supplere de analyser der laves i Odense Å-oplandet i forbindelse med at dette område er et pilotområde for Vandrammedirektivet.

Dette projekt har ikke haft til formål at svare på, om det er nødvendigt at gøre en ekstra indsats for at forbrugerne fortsat skal få rent drikkevand og overfladevand af god kvalitet i fremtiden, dvs. om forureningstruslerne er så store at det er nødvendigt at rense eller beskytte for at være sikre på rent vand i fremtiden. Men andres resultater kan sige noget herom. GEUS's resultater fra grundvandsovervågningen viser f.eks., at der er er stor sandsynlighed for at grundvandet vil påvirkes i et for stort omfang til at sikre rent vand i fremtiden, med mindre der gøres en ekstra indsats. Det er som nævnt ikke undersøgt i dette projekt, hvor stor den nødvendige indsats vil være, og hvordan denne vil variere fra vandværk til vandværk, og mellem vandindvindingsområder på grund af forskelle i naturlige betingelser og i belastning med pesticider og kvælstof. For at kunne anvende de beregnede benefitestimater til at afgøre, om gevinsterne ved en indsats for at beskytte grundvandet - eller rense det - står mål med omkostningerne, så er det nødvendigt at vide hvilke foranstaltninger der er nødvendige. I denne sammenhæng kan de beregninger, som Det Økonomiske Råd fik udført af GEUS og FØI i forbindelse med Vismandsrapporten i efteråret 2004 (DØR 2004) anvendes. GEUS (2004) beregnede f.eks.(i samarbejde med FØI) sandsynligheden for, at der vil være pesticidrester (herbicider) i det øvre og det dybereliggende grundvand uden tiltag i fremtiden, og med forudsætning om forskellige reguleringer som f.eks. afgifter og bufferzoner. Det skal bemærkes at tilsvarende beregninger ikke er lavet for nitrat. Beregningerne viser, at der – med den nuværende indsats - er en sandsynlighed på ca. 15% for at herbicid-indholdet i det øvre grundvand overstiger grænseværdien på 0,1 µg/l. Der er tilsvarende en sandsynlighed på ca. 6% for at grænseværdien overskrides i de dybereliggende lag. Sprøjtefrie randzoner og afgifter på herbicider/pesticider er to af de virkemidler til kan bruges til at nedsætte forbruget, og hermed belastningen af grundvandet.

Det fremgår af resultaterne fra beregningerne at en herbicidafgift virker anderledes end randzoner: randzonerne beskytter de øvre grundvand godt, medens det dybereliggende grundvand beskyttes bedre ved en afgift, der begrænser forbruget. GEUS's modelberegninger opgør, hvor store andele af drikkevandsressorcen, som kan beskyttes med de forskellige tiltag, og også hvor store mængder af drikkevandsressourcen, som vil forurenes. Koblet til GEUS og DJF's sårbarhedskortlægning kan de beskrevne modelberegninger fra GEUS bruges sammen med de udførte værdisætningsestimater og sammen med beregninger af omkostningerne ved forskellige tiltag. Dette grundlag kan bruges til nationale eller lokale velfærdsøkonomiske projektvurderinger. Alle relevante virkemidler er dog ikke vurderet i DØR rapporten, f.eks. er et virkemiddel som skovrejsning ikke inddraget og kommenteret.

6.2.4 Beregning af aggregeret estimat for værdien af renset drikkevand og beskyttelse af grundvandet.

Betalingsviljen er beregnet pr. husholdning, og betalingsviljeestimaterne skal derfor aggregeres over antal husholdninger, der berøres af tiltagene, idet der antages at samfundets samlede nytte af grundvandstiltagene er summen af husholdningernes nytte. Der var i følge Danmarks Statistik 2.540.908 husstande i Danmark i 2004, og dette antal anvendes i de beregninger der er gengivet i tabel 1. Her vises de årlige samlede benefits ved at sikre en beskyttelse af grundvandet for drikkevand og overfladevand, beskyttelse af drikkevandet, samt rensning af drikkevandet, nu og i fremtiden, ud over den nuværende vandregning.

Tabel 6.2 Årlig værdi af beskyttelse og rensning, mia. kr.

Lægges CV-resultaterne til grund så er de beregnede årlige benefits hhv. 1,7 mia. og 1,3 mia. kr.

Disse gevinst-estimater er formentligt noget overvurderede, da samplet i undersøgelsen ikke er helt repræsentativt for den danske befolkning, når det gælder indkomsterne. I følge Danmarks Statistik har 40% af de danske husstande en samlet indkomst over 400.000 kr./år. I det undersøgte sample er 53% i denne høje indkomstgruppe. Da betalingsviljen er højere for de høje indkomstgrupper end for de lavere indkomstgrupper, indebærer denne skævhed at betalingsviljen vil være overvurderet, og at der derfor bør anlægges et konservativt skøn på gevinst-estimatet. Omvendt kan der argumenteres for at betalingsvilje-estimaterne for lavere indkomstgrupper kunne tillægges en større vægt ud fra et retfærdigheds – og fordelingsperspektiv. Det er derfor valgt ikke at korrigere gevinst-estimatet.

Det Økonomiske Råd behandler spørgsmålet om bias i forbindelse med hypotetiske værdisætningsstudier deres analyse af ”Vand og natur” i efterårsrapporten 2004 (DØR, 2004). Med reference til et studie af List og Galett (2001) har vismændene foreslået at halvere værdisætningsresultaterne. Årsagen er, at List og Gallet (op cit.) har fundet, at der i en del studier kun findes en lille forskel på hypotetisk og reel betalingsvilje, men også at der i nogle studier findes en meget stor forskel, hvor den postulerede betalingsvilje er op mod 25 gange større end den reelle. Det skal dog tilføjes at det er meget svært at opgøre den reelle betalingsvilje i hypotetiske undersøgelser. DØR nævner, at hvis man ser på medianen, så er den hypotetiske betalingsvilje 50% højere end den reelle, og hermed kan der på baggrund af DØR's rapport argumenteres for at halvere værdisætningsresultatet. Imidlertid må risikoen for og omfanget af bias vurderes at være afhængigt af, hvilke goder, som der er tale om, bl.a.om der eksisterer relaterede markeder for disse. Derfor vil vi argumentere for, at ”halveringsreglen” bruges i sammenhæng med følsomhedsanalyser, snarere end som en generel tommelfingerregel.

Den diskonterede nutidsværdi er vist i tabel 2, under forudsætning om uendelig tidshorisont.

Tabel 6.3. Nutidsværdi af beskyttelse og rensning, CE resultater, mia. kr.

I denne beregning er det forudsat at gevinsterne ved rensning og beskyttelse vil indtræde samtidigt, og være ens over alle år.

Dette indebærer imidlertid en forenkling af problemstillingen, da der er forskelle mellem den tidslige indtræden af effekterne ved de betragtede tiltag; dvs. mellem rensning og beskyttelse. Grundvandsbeskyttelsen kan gennemføres ved ændringer i arealanvendelsen, f.eks. ved at reducere tilførslerne af pesticider og næringsstoffer, ved omlægning fra intensiv produktion i omdrift til græs, brak eller skov. Det vil derfor en årrække før effekterne af disse tiltag viser sig som reduceret belastning af hhv. de øvre, og de dybere grundvandsmagasiner med nitrat og pesticider. Rensning af vandet kan iværksættes, når der er behov for dette, dvs. tidshorisonten fra besluningen er truffet til investeringen er gjort og anlægget er taget i brug er ganske kort. Dvs. beskyttelse bør iværksættes forebyggende og i god tid, mens rensning kan foretages når problemerne viser sig.

Der foreligger ikke i dag viden, der kan dokumentere, hvornår – og om - forureningen vil være så omfattende at rensning bliver nødvendig. Behovet vil variere mellem vandindvindingsområder, og en konkret vurdering af tidsaspektet må derfor foretages i de enkelte projektvurderinger.

I projektvurderinger kunne det være hensigtsmæssig hvis værdien af beskyttelse var beregnet i forhold til den vandmængde som beskyttes eller renses. Vi har imidlertid ikke spurgt respondenterne om betalingsvilje for en given mængde rent vand. Respondenterne er præsenteret for scenarier, der vedrører beskyttelse af grundvandet for at sikre et rent drikkevand i fremtiden. Endvidere får de information om, at kvaliteten af overfladevandet kan forbedres som følge af forskellige landbrugstiltag. Dvs., at det de er bedt om at forholde sig til, er beskyttelse af den del af grundvandsressourcen, som bruges til drikkevand, nu og i fremtiden.

Dette fremgår også af vedlagte tekst fra spørgeskemaet:

På nuværende tidspunkt er der gennemført en række tiltag med henblik på at beskytte grundvandet mod forurening med sprøjtemidler og kvælstof. Når en grundvandsboring viser sig at være forurenet lukkes den, og der bores et nyt sted.

Det er usikkert, om rent drikkevand kan fremskaffes på denne måde i tilstrækkelige mængder i fremtiden. Der er derfor en risiko for, at vand fra vandhanen i fremtiden vil overskride de nuværende grænseværdier for indholdet af sprøjtemidler og kvælstof.

Vilkårene for dyre- og plantelivet i vandløb og søer er mindre gode. Dyre- og plantelivet er således i ubalance mange steder, og markant anderledes end hvis tilstanden var naturlig. De primære årsager til ændringerne i vandmiljøets tilstand er menneskelig aktivitet.

I det følgende vil du blive præsenteret for to forslag, der kan bidrage til sikring af rent drikkevand både nu og i fremtiden. For hvert forslag vil du blive bedt om at angive din betalingsvilje for, at det givne forslag gennemføres.

Det vil derfor være mere rigtigt at udføre konkrete scenarieberegninger for vandindvindingsområder, og beregne omkostningerne ift. det område, som bør beskyttes for fremtiden, samt den mængde vand der skal renses. Gevinsterne skal opgøres herefter pr. husholdning. Til brug for de konkrete vandindvindingsområder må der således indhentes oplysninger om antal husholdninger, der vil blive berørt.

Hvis vandmængderne skal bruges opstås problemer med forskelle i, hvilken del af grundvandsressourcen som skal indgå i analysen:

For beskyttelse af grundvandet bør den beregnede, aggregerede værdi for beskyttelsen af drikkevandet fordeles på mængden af den udnyttelige indvindingsmængde, da det er denne der vil være genstand for beskyttelse.

For renset vand er vandindvindingen resultatmål Værdien af god kvalitet af overfladevand kan ikke opgøres meningsfyldt pr. m³.

Vi anbefaler derfor, at gevinstestimaterne ikke fordeles på grundvandsmængden men opgøres i forhold til antal husstande.

Ved konkrete scenarieberegninger for vandområder, hvor der overvejes en yderligere beskyttelsesindsats, kan de samlede årlige gevinster knyttet til beskyttelse af grundvandet beregnes som 1900 kr. gange antallet af husstande, der bliver berørt af en evt. indsats .

6.2.5 Beregning af nettovelfærdsøkonomisk gevinst kræver beregninger af både gevinster og omkostninger

For at udføre en velfærdsøkonomisk cost-benefit analyse af beskyttelse hhv. rensning af grundvandet skal omkostningerne ved begge løsninger beregnes. Beregningen af disse omkostninger ligger som nævnt udenfor dette projekts rammer. Der findes viden, data og delvise resultater om omkostningerne, som kan anvendes. Vedrørende omkostningerne ved beskyttelse af grundvandet så er de velfærdsøkonomiske omkostninger beregnet for en række relevante tiltag i regi af forarbejdet til Vandmiljøplan III (Jacobsen et al, 2004), i et arbejde vedr. beregning af samfundsøkonomiske konsekvenser af beskyttelse af §3 arealer og habitatområder (Hasler & Schou 2004), i et arbejde med samfundsøkonomiske analyser af ammoniakbufferzoner (Schou et al 2004) og i et arbejde med jordrenteforudsætninger for anvendelse i budget- og velfærdsøkonomiske beregninger (Schou og Abildtrup, 2005). Disse omkostningsestimater for forskellige tiltag som skovrejsning, reduceret husdyrproduktion, braklægning mv. kan anvendes som grundlag for konkrete projektvurderinger. I projekter vedr. konkrete vandindvindingsområder anbefales det , jfr. Schou og Abildtrup, 2005, at beregne den reelt tabte jordrente i området og ikke anvende de gennemsnitlige estimater for jordrentetabene, som er anvendt i de nævnte arbejder.

Der findes ligeledes omkostningsberegninger for rensning af vand jf. IMV (2004) og Juhl Marcher og Bjerg (2004). Begge disse kilder omhandler rensning af BAM forurenet vand, og sammenligner rensningsomkostningerne med omkostningerne ved andre tilag, f.eks.flytning af kildepladser. Marcher Juhl og Bjerg (op cit) sammenligner omkostningerne ved rensning af BAM med afværgepumpning, etablering af nye kildepladser og tilslutning til nabovandforsyning med anvendelse af en model til beregning af vandværkernes udgifter. De konkluderer, at vandværkets størrelse har stor betydning for rangordningen af omkostningerne ved disse forskellige tiltag, men også at omkostningerne aftager med størrelsen af vandværket for alle de fire tiltag. De konkluderer endvidere, at rensning er det dyreste alternativ blandt de undersøgte metoder til rensning af BAM. Flytning af kildeplads og afværgepumpninger er beregnet til at koste mellem 1 og 2 kr./m³ mens omkostningen til rensning er beregnet til 10 kr./m³. Resultaterne er dog begrænset af, at omkostningerne ved at rense for andre forureninger ikke indgår.

IMV (2004) konkluderer, at der vil være en besparelse ved at rense vandet sammenlignet med at etablere en ny kildeplads. Forskellene mellem de to studiers resultater skyldes primært, at de anvender forskellige forudsætninger vedrørende investeringsudgifterne til rensning og til etableringerne af ny kildepladser. Etableringsomkostningerne varierer fra lokalitet til lokalitet, og erfaringsgrundlaget for at fastsætte investeringsniveauet for renseteknologien er ifølge IMV spinkelt. Det må derfor konkluderes, at der er stor usikkerhed forbundet med vurderingen af omkostningerne ved rensning, og at disse omkostninger ikke er beregnet for andre stoffer end BAM.

Det skal endelig bemærkes, at en mulig beregning af den velfærdsmæssige nettogevinst vil skulle indgå i en beslutningsproces sammen med andre faktorer og viden omkring vandressourcen nu og i fremtiden, herunder den irreversibilitet der er forbundet ved en praksisændring af forvaltningen.

6.2.6 Konklusion og opsamling vedrørende anvendelse af resultaterne

Beregningerne gover svar på de spørgsmå, som blev stillet indledningsvist i dette afsnit, og de viser, at den nuværende danske målsætning om at beskytte grundvandet så drikkevandet kommer fra rent og urenset grundvand er understøttet af at befolkningen gerne vil betale en betragetelig sum ud over den nuværende vandregning for at være sikre på at få rent og urenset vand i fremtiden. Mange af respondenterne i denne undersøgelse mener dog, at drikkevandet er rent i dag, og resultaterne kan derfor ikke bruges til at afgøre om der er et behov for at beskytte grundvandet bedre. Men hvis der reelt er risici for at befolkningen i fremtiden ikke kan få sit vandbehov dækket fra rent og urenset grundvand så viser resultaterne at der er en markant betalingvsilje for at beskytte grundvandet ud over den nuværende indsats.

De beregnede værdier er opgjort som den totale værdi for hele befolkningen. Når estimaterne skal indgå i konkrete projektvurderinger f.eks. i konkrete vandindvindingsområder må antal husstande, der berøres af tiltaget opgøres. Dvs. ved tiltag der sikrer den fremtidige drikkevandsforsyning ved beskyttelsestiltag kan gevinsterne beregnes som ca. 1.900 kr. gange antallet af husstande. Ved tiltag der samtidig sikrer god tilstand for dyre og planteliv kan gevinsterne yderligere beregnes som 1.200 kr. ganget antallet af husstande. En evt. følsomhedsberegning kunne tage udgangspunkt i det nævnte arbejde udført af List & Gallet (2001) i forhold til en reduktion af estimaterne. Hvis omkostningerne er beregnet, kan også de samlede velfærdsøkonomiske konsekvenser beregnes, og således levere et input til en beslutningspoces omkring forvaltning af den fremtidige vandforsyning.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 August 2005, © Miljøstyrelsen.