Miljøprojekt, 1033 – Pesticider i dansk grundvand - Grumo- og boringskontroldata

Pesticider i dansk grundvand - Grumo- og boringskontroldata

1 Indledning

1.1 Formål

Amterne i Danmark er i øjeblikket i gang med en kortlægning af grundvandsressourcen. I den forbindelse skal der udpeges områder, som er følsomme overfor bl.a. nitrat og forskellige miljøfremmede stoffer, herunder pesticider.

Forekomst af pesticider og deres nedbrydningsprodukter er et stort problem i dansk grundvand. Efterhånden som analyseprogrammerne udvides, findes flere og flere forskellige pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvandet, og mange drikkevandsforsyninger er truet. F.eks. findes BAM, som er et nedbrydningsprodukt fra Dichlobenil, i dag i ca. 24 % af alle råvandsboringer, hvorfra der gennem de sidste 3 år før data indberetningen fra amterne har været indvundet råvand. I ca. 10 % af disse boringer var grænseværdien for drikkevand overskredet.

Grundvandskvaliteten har gennem de sidste 10 år været overvåget gennem Det Nationale Grundvandsovervågningssystem (GRUMO), ved vandværkernes drikkevandskontrol og ved Boringskontrol (BK) af det indvundne råvand (råvand er grundvand indvundet fra en boring før beluftning og filtrering gennem sandfiltre). Analysedata fra overvågningssystemet og vandværker indsendes en gang årligt af amterne til GEUS, og afrapporteres i en årlig rapport. I perioden 1993-1997 blev der i overvågningssystemet primært fokuseret på 8 pesticider (dichlorprop, mechlorprop (MCPP), MCPA, 2,4-D, atrazin, simazin, dinoseb og DNOC). Fra 1998 og frem blev overvågningssystemet udvidet med betydeligt flere pesticider og nedbrydningsprodukter. Inden for de sidste år er der derfor kommet mange nye data til, som det ikke inden for den normale rapportering har været muligt at gennemarbejdet så detaljeret, som i dette projekt.

Ved udpegning af følsomme områder er det vigtigt, at kende de forskellige pesticiders nedbrydelighed i grundvandsmagasinet, herunder et kendskab til mulige koblinger mellem nedbrydelighed og forskellige redox-miljøer. I forbindelse med amternes kortlægning af grundvandsressourcen anvendes grundvandsmodellering i stor udstrækning, og i den sammenhæng er nedbrydningskonstanter for de enkelte stoffer ønskelige. Imidlertid findes der kun nedbrydningskonstanter for ganske få pesticider og for endnu færre nedbrydningsprodukter i grundvandsmagasiner. Dette skyldes dels, at der kun er foretaget få eksperimenter med nedbrydning af pesticider under grundvandsforhold, og dels, at halveringskonstanterne kan være så små, at de ikke kan erkendes i laboratorie- og feltforsøg, som ofte maksimalt strækker sig over et par år.

Det har således været tanken med projektet at forsøge at udvikle bedre værktøjer til den forestående kortlægning og udarbejdelse af indsatsplaner for grundvandsressourcen i amterne. Kortlægges alene på dæklagstykkelse, kan store arealer måske fejlagtigt udpeges som følsomme. Desuden kan en sådan kortlægning resultere i, at områder med stor grundvandsdannelse og potentiel sårbarhed overses, hvilket kan have alvorlige følger for grundvandets kvalitet.

1.1 Formål

Formålet med projektet har været at undersøge om eksisterende data fra GRUMO og BK kan anvendes til at vurdere, om der findes en sammenhæng mellem de forskellige redoxforhold i grundvandsmiljøet og nedbrydelighed af pesticider. Herunder er sammenhænge mellem pesticidfund og grundvandets alder samt pesticidfund og prøvetagningsdybde undersøgt.

Det har ligeledes været formålet at undersøge, om det på baggrund af de mange pesticiddata fra grundvandsovervågningen er muligt at estimere realistiske nedbrydningshastigheder for pesticider i grundvand.

Kan nedbrydningen af pesticider i grundvandsmagasiner bestemmes, vil det være et vigtigt værktøj ved udpegning af indsatsområder, og ved vurdering af, hvornår et forurenet magasin vil være reetableret.