| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Pesticider i dansk grundvand - Grumo- og boringskontroldata
4 Statistisk gennemgang af data
4.1 Ide
Ideen med den statistiske gennemgang af data har været, at forsøge at besvare en række spørgsmål vedr. "Fund" og "Ikke Fund" af pesticider i forhold til de aktuelle redoxforhold i grundvandsmagasinerne.
Der er opstillet følgende hypoteser, som er forsøgt bekræftet/afkræftet:
Phenoxysyrer:
- "Fund" af phenoxysyrer forekommer hovedsageligt, hvor nitrat er lav (reducerede forhold)
- "Ikke Fund" af phenoxysyrer forekommer hovedsageligt, hvor nitrat er høj (oxiderede forhold)
- "Ikke Fund" af phenoxysyrer forekommer hovedsageligt, hvor der er methan til stede (hypotese opstået ved gennemgang af data)
BAM:
- "Fund" og "Ikke Fund" af BAM forekommer under de samme grundvandskemiske forhold ("Fund" af BAM er udelukkende spørgsmål om grundvandets alder)
- BAM findes ikke/mindre hyppigt, hvor der er methan tilstede (hypotese opstået ved gennemgang af data)
Triaziner:
- "Fund" og "Ikke Fund" af triaziner forekommer under de samme grundvandskemiske forhold (Fund af triaziner er udelukkende spørgsmål om grundvandets alder)
4.1.1 Fremgangsmåde anvendt i projektet
Alle datasæt er blevet bearbejdet med principal komponent analyse (PCA) med henblik på dels at studere sammenhænge mellem variable (data), og dels at vurdere om "Fund" af forskellige pesticider
adskiller sig systematisk fra datasæt, som omfatter analyser med "Ikke Fund", samt på hvilken måde de undersøgte datasæt adskiller sig fra hinanden. Ved PCA analysen er er hovedkomponenter anvendt
som variable mens pesticidkoncentrationen udelukkende har været anvendt til definition og udvælgelse af datasættene.
Baggrunden for den statistiske bearbejdning er nærmere beskrevet i bilag A.
4.1.2 Udvælgelser
Efter en del forsøgskørsler er følgende forudsætninger valgt som værende det grundlag, der gav den mest meningsfulde statiske beskrivelse af data. Denne udvælgelse medfører, at der bliver frasorteret en
del analyser fra dybere grundvandsmagasiner. Til gengæld fås et datasæt, som viser mere signifikante statistiske forskelle.
GRUMO:
- Alle pesticidgrupper er opdelt i "Fund" og "Ikke Fund" i henholdsvis artesiske magasiner og magasiner med frit vandspejl.
- I de artesiske magasiner er kun medtaget filtre fra intervallet 0 til 30 meter under terræn, mens der i magasiner med frit vandspejl kun er medtaget filtre fra intervallet 0 til 20 meter under terræn. Dette
betyder, at der i den endelige statistiske bearbejdning er udeladt en del dybtliggende filtre, da de repræsenterer så gammelt vand, at de principielt ikke skulle være påvirkede af pesticider.
- Hver pesticidgruppe opdeles i to undergrupper: En gruppe med "Fund" af pesticider på filterniveau og en gruppe med "Ikke Fund" af pesticider på filterniveau. Der stilles også krav om, at der er
analyseret for det pågældende pesticid, samt at alle variable er målt på det pågældende filter.
BK:
- Det er ikke muligt at skelne imellem artesiske og frie magasiner.
- Der er kun medtaget boringer hvor top af filter er placeret i intervallet 0 til 30 meter under terræn. Alle boringer fra støre dybder er udeladt, da de repræsenterer så gammelt vand, at de principielt ikke
skulle være påvirkede
- Hver pesticidgruppe er opdelt i to undergrupper. En med "Fund" af pesticider på filterniveau og en gruppe med "Ikke Fund" af pesticider på filterniveau. Der stilles også krav om, at der er analyseret
for det pågældende pesticid, samt at alle variable er målt på det pågældende filter.
For hver udvalgt gruppe dannes en model på grundlag af de udvalgte redoxfølsomme parametre for boringer /filtre med "Fund", baseret på en PCA. Alle variable er vægtet således, at variansen for de
enkelte variable er ens. Dette medfører, at alle variable får lige stor betydning i analysen. Variable målt på et lavt niveau (lav konc.) og dermed med en lav varians får hermed samme betydning som variable
målt på et højt niveau (høj koncentration). I modsat fald ville de høje værdier dominere modellen, om informationen fra de lave ville mistes.
"Ikke Fund" gruppen projiceres ind på modellen for "Fund", og outliers (boringer/filtre uden "Fund", som kemisk set er forskellige fra boringer/filtre med "Fund") identificeres. Outliers isoleres fra "Ikke
Fund" gruppen og årsagen til at outlierne er forskellige fra boringer eller filtre med "Fund" identificeres ved at studere plots og rådata. Gruppen med boringer/filtre med "Ikke Fund" vil altid kunne indeholde
boringer, hvor der godt kunne være fundet pesticider, hvis filtrene/boringerne havde ligget under oplande, hvor pesticiderne havde været anvendt, eller hvis grundvandet udtaget fra filtrene/boringerne var
yngre. De frasorterede outliers identificerer derfor de boringer/filtre, som adskiller sig fra boringer/filtre, hvor der er fundet pesticider. Sortering og sammenligning er illustreret på figur 4.1.

Figur 4.1. Illustration af sortering og sammenligning af data i den statistiske gennemgang.
Alle boringer/filtre med "Ikke Fund" af pesticider, der fitter med modellen opsat for gruppen "Fund" er udeladt. På denne måde frasorteres alle filtre fra gruppen "Ikke Fund" som er i overensstemmelse med
gruppen "Fund". Denne frasortering gennemføres, som nævnt ovenfor, fordi filtre fra gruppen "Ikke Fund" godt kunne have indeholdt pesticider/ metabolitter, hvis moderstoffet have været tilstede.
Den udviklede model for redoxfølsomme hovedbestanddele for filtre/boringer med "Fund" af pesticider, er sammenlignet med gruppen "Ikke Fund" outliers". Der er kun medtaget de pesticidgrupper, hvor
antallet af analyserede filtre med "Fund" er tilstrækkeligt stort til at udvikle en model for gruppen.
Pesticidgruppe |
Antal filtre med "Fund" |
Antal filtre med "Ikke Fund" |
Antal outliers i filtre med "Ikke "Fund" |
% outliers medtaget |
Phenoxysyrer i GRUMO, frie magasiner <20 meter |
15 |
130 |
49 |
38 |
Phenoxysyrer i GRUMO, artesiske magasiner <30 meter |
13 |
112 |
78 |
70 |
Triaziner i GRUMO, frie magasiner <20 meter |
47 |
98 |
30 |
31 |
Triaziner i GRUMO, artesiske magasiner <30 meter |
22 |
101 |
51 |
50 |
BAM i GRUMO, frie magasiner <20 meter |
41 |
95 |
14 |
15 |
BAM i GRUMO, artesiske magasiner <30 meter |
24 |
87 |
54 |
62 |
Phenoxysyrer i boringskontrol <30 meter |
100 |
1679 |
412 |
25 |
Triaziner i boringskontrol, <30 meter |
188 |
1583 |
398 |
25 |
BAM i boringskontrol <30 meter |
523 |
963 |
118 |
12 |
Tabel 4.1. Oversigt over udvælgelsen i PCA. Antal filtre med "Fund" og antal filtre med "Ikke Fund" samt opgørelse af antal outliers i gruppen "Ikke Fund".
Tabel 4.1 viser hvor mange outliers der er identificeret i boringer/filtre med "Ikke Fund" af pesticider i de forskellige pesticidgrupper. Hvis andelen af outliers er stor i forhold til det samlede antal filtre med
"Ikke Fund" af pesticider, er der god grund til at formode, at der er en forskel i modellen for de hovedbestanddele, som er anvendt ved modellering af datasættet. Hvis andelen er lille, ligner de to datasæt
hinanden. Tabellen giver en kvalitativ vurdering af, om "Fund"/"Ikke Fund" grupperne adskiller sig på baggrund af deres geokemiske parametre. Hermed giver tabellen et fingerpeg om, hvorvidt fundene kan
skyldes tilfældigheder, eller om de skyldes "iboende" egenskaber.
Generelt er andelen af "Ikke Fund", som adskiller sig fra gruppen af "Fund" størst i de artesiske magasiner F.eks. udgør outlierne, hvor der ikke er fundet phenoxysyrer eller deres metabolitter en væsentlig
andel (70%) for GRUMO-filtrene, og det er derfor muligt at identificere, hvilke parametre som adskiller gruppen af "Fund" fra gruppen med "Ikke Fund". Der er kun fundet en andel på 12% outliers for
gruppen BAM i BK, hvilket viser at boringer med "Fund" af BAM og boringer med "Ikke Fund" af BAM ikke kan adskilles.
4.2 Resultater for Principal Component Analysen
Nedenfor ses et eksempel på, hvorledes data er behandlet. I figur 4.1 er de kemiske forhold for gruppen af phenoxysyrer i GRUMO, artesiske magasiner sammenlignet for "Fund" og "Ikke Fund". De
resterende figurer er samlet i bilag B. I afsnit 4.2.1-4.2.9 er de grundvandskemiske forhold, som beskriver grupperne, gennemgået i detaljer. Herudover er der udarbejdet matrixplot for sammenligningen af
data for alle grupperne, hvor eventuel skævhed i datasættet kan ses. Disse plot findes i bilag C.


Figur 4.1. Sammenligning af de kemiske forhold for gruppen "Fund" og "Ikke Fund" af phenoxysyrer i de artesiske magasiner, (GRUMO). Op ad Y-aksen aflæses koncentrationen for den respektive
komponent, mens X-aksen angiver de enkelte filtre/boringer.
Resultaterne fra den statistiske bearbejdning er sammenholdt for de enkelte pesticidgrupper, og for hver gruppe er der udarbejdet et skema, som beskriver forskelle og ligheder mellem "Fund" og outliers fra
gruppen "Ikke Fund".
4.2.1 Phenoxysyrer frit grundvandsmagasin, GRUMO
I tabel 4.2 er de grundvandskemiske forhold for phenoxysyrer i frit grundvandsmagasin beskrevet.
Hovedkomponent |
"Ikke Fund" Outliers |
"Fund" |
Bemærkninger |
Ilt |
|
|
Ingen forskel |
NVOC |
|
|
Ingen forskel |
Permanganat |
|
|
Ingen forskel |
Ammonium |
|
|
Ingen forskel |
Nitrit |
|
|
Ingen forskel |
Nitrat |
|
|
Ingen forskel |
Fosfor |
Mange filtre med høje koncentrationer |
Lave koncentrationer |
Der er normalt at finde høje fosfat koncentrationer i de dybere dele
af grundvandsmagasinerne hvor fosfat frigives fra mineraler som vivianit under
reducerede forhold |
Jern |
Generelt højere jernkoncentrationer, men også mange uden jernindhold |
Små koncentrationer |
|
Mangan |
Som jern men dog lidt flere høje koncentrationer |
Som jern |
|
Sulfat |
Tendens til højere koncentrationer |
Normale koncentrationer for landbrugspåvirket vand |
|
Methan |
|
|
Ingen forskel |
Tabel 4.2 Beskrivelse af hovedkomponenterne for GRUMO, Phenoxysyrer frit magasin
Der er 49 filtre i gruppen outliers "ikke Fund" mens der er 15 filtre med "Fund".' I gruppen "ikke Fund" er der sorteret 81 filtre fra som fitter med modellen for gruppen "Fund". Andelen af outliers udgør
38%.
I de fri magasiner er der fundet phenoxysyrer i både nitratrigt grundvand (75%) og i nitratfrit vand (25%), se bilag B. Der er tale om et lille datasæt og gruppen "Fund" kan måske betragtes som outliers i
forhold til den samlede gruppe "Fund" af phenoxysyrer i både fri og artesiske magasiner.
Matrixplottene viser en klar forskel på de to datasæt. Hvis der er tale om høje koncentrationer for phenoxysyrefund i nitratholdigt grundvand, kan der måske være tale om punktkilder.
4.2.2 Phenoxysyrer artesisk grundvandsmagasin, GRUMO
Hovedkomponent |
"Ikke Fund" Outliers |
"Fund" |
Bemærkninger |
Ilt |
Lidt flere høje værdier |
|
|
NVOC |
|
|
Ingen forskel |
Permanganat |
|
|
Ingen forskel |
Ammonium |
Flere høje koncentrationer |
|
Koncentrationerne er generelt højere end i de fri magasiner- gylle
påvirkning? |
Nitrit |
Flere høje koncentrationer |
|
|
Nitrat |
Generelt højere koncentrationer |
Generelt uden nitrat |
|
Fosfor |
|
|
Ingen forskel men lidt højere koncentrationer end i de fri magasiner |
Jern |
|
Generelt høje koncentrationer end i de fri magasiner |
Ingen forskel |
Mangan |
|
Små koncentrationer |
Ingen forskel |
Sulfat |
Generelt flere høje koncentrationer i denne gruppe |
"Normale" koncentrationer for landbrugsvand |
|
Methan |
Generelt flere høje koncentrationer |
|
|
Tabel 4.3 Beskrivelse af hovedkomponenterne for GRUMO, phenoxysyrer artesisk grundvandsmagasin
Der er 78 filtre i gruppen outliers "ikke Fund" mens der er 13 filtre med "Fund".' I gruppen "Ikke Fund" er der sorteret 34 filtre fra, som fitter med modellen for gruppen "Fund". Andelen af outliers udgør
70%.
Datasættet består af en stor gruppe outliers, og kun 13 filtre i gruppen "Fund".
Phenoxysyrefund forekommer i grundvand med et lille nitratindhold og med opløst jern. "Fund" og "Ikke Fund" adskilles primært af, at gruppen "Ikke Fund" domineres af høje sulfat- og jernkoncentrationer,
hvilket kan afspejle, at grundvandet har indeholdt høje koncentrationer af nitrat, der er omsat ved reduktion under frigivelse af sulfat og jern (pyritoxidation). Det er muligt, at nitratreduktion fremmer
nedbrydningen af phenoxysyrer, tabel 4.3.
Ammonium fitter ind i datasættet for nitrat med modsat korrelation.
Der er tendens til at et større antal filtre med "Ikke Fund" har høje methanindhold i forhold til "Fund" gruppen. Dette kan måske forklares ved at methan kan være en primær kulstofkilde.
Den modellerede forskel er mindre for de artesiske magasiner end for de fri magasiner, se evt. matrixplot, bilag C.
4.2.3 Triaziner frit grundvandsmagasin, GRUMO
Hovedkomponent |
"Ikke Fund" Outliers |
"Fund" |
Bemærkninger |
Ilt |
Tilsyneladende anaerobe forhold |
Markant flere filtre med iltindhold i denne gruppe |
|
NVOC |
Flere filtre med høj koncentration |
|
Det organiske stof er tilsyneladende omsat i gruppen med "Fund". |
Permanganat |
Flere filtre med høj koncentration |
|
|
Ammonium |
Generelt højere koncentrationer i alle filtre |
De fleste filtre uden indhold af ammonium |
|
Nitrit |
Generelt højere koncentrationer i alle filtre |
De fleste filtre uden indhold af nitrit |
|
Nitrat |
Mange filtre uden nitrat, men filtre med nitratindhold har generelt høje
koncentrationer |
Næsten alle filtre indeholder nitrat |
|
Fosfor |
Lidt flere høje koncentrationer |
Mange uden indhold af fosfor |
|
Jern |
Markant flere filtre med høje koncentrationer |
Kun få filtre med jernindhold |
|
Mangan |
Flere filtre med høje koncentrationer |
|
Ikke så tydelig som jern |
Sulfat |
Koncentrationerne er generelt højere |
Normale koncentrationer for sulfat i langt de fleste filtre |
|
Methan |
Flere filtre med høje koncentrationer |
|
|
Tabel 4.4 Beskrivelse af hovedkomponenterne for GRUMO, Triaziner frit magasin
Der er 30 filtre i gruppen outliers "Ikke Fund" mens der er 47 filtre med "Fund".' I gruppen "Ikke Fund" er der sorteret 68 filtre fra som fitter med modellen for gruppen "Fund". Andelen af outliers udgør 31
%.
Generelt forekommer triaziner hyppigst under aerobe forhold i fri magasiner, hvor filtrene er domineret ilt og nitrat. Gruppen "Ikke Fund" er domineret af mere reducerede forhold, hvor der ofte ses høje
koncentrationer af jern, mangan og sulfat, tabel 4.4. Der ses ingen klare indikationer på nedbrydning i grundvandet. Der er formodentlig tale om en fordeling, som afspejler grundvandets alder/dybde.
Matrixplottet viser en svag forskel mellem de to datasæt.
4.2.4 Triaziner artesisk grundvandsmagasin, GRUMO
Hovedkomponent |
"Ikke Fund" Outliers |
"Fund" |
Bemærkninger |
Ilt |
Mange filtre uden ilt |
Flere filtre med ilt og med højere koncentrationer |
|
NVOC |
|
|
Ingen forskel |
Permanganat |
|
|
Ingen forskel |
Ammonium |
Mange filtre med høje koncentrationer |
Mange filtre uden ammoniumindhold |
|
Nitrit |
Flere filtre med høje koncentrationer |
|
|
Nitrat |
|
Flere filtre med højt nitratindhold |
Ingen markant forskel |
Fosfor |
Flere filtre med høje koncentrationer |
|
|
Jern |
Markant flere filtre med højere koncentrationer |
Mange filtre uden målt indhold af opløst jern |
|
Mangan |
|
|
Ingen forskel |
Sulfat |
|
|
Ingen forskel |
Methan |
Flere filtre med højere koncentrationer i forhold til gruppen med "Fund". |
|
|
Tabel 4.5 Beskrivelse af hovedkomponenterne for GRUMO, Triaziner artesisk magasin
Der er 51 filtre i gruppen outliers "ikke Fund" mens der er 20 filtre med "Fund".' I gruppen "Ikke Fund" er der sorteret 51 filtre fra som fitter med modellen for gruppen "Fund". Andelen af outliers udgør 50
%.
Gruppen "Ikke Fund" forekommer generelt i filtre med reducerede forhold og med et højt methanindhold, mens "Fund" forekommer i grundvand med et højt ilt- og nitratindhold og et lavt methanindhold.
Der er ingen markante forskelle på de andre stoffer, når der ses bort fra ammonium, tabel 4.5.
Der er en overrepræsentation af "Fund" i iltet vand, hvilket kan afspejle grundvandets alder. Fordelingen ligner fordelingen i grundvandsmagasiner med frit magasin. (Triaziner forekommer, hvor de har været
brugt, f.eks. på sandede jorder, hvor atrazin har været anvendt ved dyrkning af majs)
Matrixplottet viser tilsyneladende en større forskel end plottet fra de fri magasiner.
4.2.5 BAM frit grundvandsmagasin, GRUMO
Hovedkomponent |
"Ikke Fund" Outliers |
"Fund" |
Bemærkninger |
Ilt |
Kun få filtre med ilt |
Generelt højere iltkoncentrationer |
|
NVOC |
Svag tendens til højere koncentrationer |
|
|
Permanganat |
Svag tendens til højere koncentrationer |
|
|
Ammonium |
Flere filtre med høj koncentration |
|
|
Nitrit |
Flere filtre med høj koncentration |
|
|
Nitrat |
Ca. 50% af filtrene er nitratfri og filtre med nitrat har høje koncentrationer. |
Kun få nitratfri filtre |
|
Fosfor |
|
|
Ingen tydelig forskel |
Jern |
Mange filtre med høje koncentrationer |
Små koncentrationer |
|
Mangan |
Mange filtre med høje koncentrationer |
Generelt lavere koncentrationer i filtre med "Fund" |
|
Sulfat |
Generelt højere sulfat koncentrationer i gruppen "Ikke Fund" |
"Normale" koncentrationer |
|
Methan |
Tendens til flere filtre med meget høje koncentrationer |
|
Ingen markant forskel |
Tabel 4.6 Beskrivelse af hovedkomponenterne for GRUMO, BAM frit magasin
Der er 14 filtre i gruppen outliers "ikke Fund" mens der er 41 filtre med "Fund".' I gruppen "Ikke Fund" er der sorteret 81 filtre fra som fitter med modellen for gruppen "Fund". Andelen af outliers udgør 15
%. BAM har langt flere "Fund" end "ikke Fund", men der er tale om et lille datasæt.
Gruppen "ikke Fund" er domineret af en del filtre med høje koncentrationer af sulfat, jern og mangan, mens der tilsyneladende ikke er særlig mange filtre med iltindhold. Nitratindholdet er enten højt eller helt
fraværende. Gruppen med "Fund" er domineret af filtre med et højt iltindhold og markant flere filtre med et højt nitratindhold, tabel 4.6. Der er ingen indikationer på nedbrydning, men matrixplottet viser dog
en forskel i udbredelsesmønster.
4.2.6 BAM artesisk grundvandsmagasin, GRUMO
Hovedkomponent |
"Ikke Fund" Outliers |
"Fund" |
Bemærkninger |
Ilt |
|
Markant flere filtre med høje iltkoncentrationer |
|
NVOC |
Svag tendens til højere koncentrationer i denne gruppe |
|
|
Permanganat |
Svag tendens til højere koncentrationer i denne gruppe |
|
|
Ammonium |
Markant flere filtre med høje koncentrationer |
|
|
Nitrit |
|
|
Ingen forskel |
Nitrat |
|
Flere filtre med høje koncentrationer i denne gruppe |
|
Fosfor |
Markant flere filtre med høje koncentrationer i denne gruppe |
|
|
Jern |
Næsten ingen filtre uden jernindhold og koncentrationer er markant højere |
Mange(ca. 40%) uden opløst jern. |
|
Mangan |
Som jern men ikke så tydeligt |
Mange uden manganindhold |
|
Sulfat |
Markant flere filter med høje koncentrationer (>100 mg/l) |
Koncentrationer er generelt lave med mange filtre omkring 25 mg/l. |
|
Methan |
Markant højere koncentration i flere filtre i gruppen "Ikke Fund" |
Mange uden methanindhold |
|
Tabel 4.7 Beskrivelse af hovedkomponenterne for GRUMO, BAM artesisk magasin
Der er 54 filtre i gruppen outliers "Ikke Fund" mens der er 24 filtre med "Fund".' I gruppen "Ikke Fund" er der sorteret 33 filtre fra, som fitter med modellen for gruppen "Fund". Andelen af outliers udgør
62 %.
De artesiske magasiner er domineret af flere outlier filtre i gruppen "Ikke Fund". Filtre med "Fund" er domineret af høje koncentrationer af ilt og nitrat svarede til et aerobt miljø, mens gruppen "Ikke Fund"
er domineret af høje koncentrationer af jern, mangan og sulfat. Desuden er der markant større koncentrationer af methan, tabel 4.7. Det kan ikke udelukkes at kombinationen af høje nitratkoncentrationer og
meget høje koncentrationer af methan i samme filtre kan medføre en omsætning af BAM under aerobe forhold (ved methanoxidation). Der er dog tale om en meget svag tendens som bør efterprøves ved
laboratorieforsøg eller ved undersøgelser i forurenede grundvandsmagasiner. Matrixplottet viser, at der er en tydelig forskel på de to grupper – "Fund" og "ikke Fund" specielt under reducerede forhold.
Sammenholdes de to magasintyper findes den forventede fordeling af BAM "Fund" i aerobt vand, mens "Ikke Fund" domineres af høje koncentrationer af jern mangan og sulfat. Denne fordeling kunne tyde
på en overordnet aldersrelateret fordeling.
4.2.7 Phenoxysyrer, BK
Hovedkomponent |
"Ikke Fund" Outliers |
"Fund" |
Bemærkninger |
Ilt |
Markant flere ikke "Fund" i filtre med høje iltindhold |
|
Usikre data |
NVOC |
Flere filtre med meget høje koncentrationer men de to grupper fremtræder
ellers ens. |
|
Ingen markante forskelle |
Permanganat |
Flere filtre med meget høje koncentrationer, men de to grupper fremtræder
ellers ens. |
|
Ingen markante forskelle |
Ammonium |
Markant flere filtre med store koncentrationer |
|
Koncentrationerne er generelt højere |
Nitrit |
Markant flere filtre med højere indhold end i gruppen med "Fund". |
Mange filtre uden indhold |
|
Nitrat |
Markant flere filtre med højere indhold end i gruppen med "Fund". |
Mange filtre uden indhold |
|
Fosfor |
Lidt flere filtre med skyhøjt fosfatindhold |
|
|
Jern |
Der er en del filtre uden jernindhold, men koncentrationerne i filtre med
jernindhold er til gengæld højere. |
Der er opløst jern i de fleste filtre |
|
Mangan |
|
|
Ingen forskel |
Sulfat |
|
|
Ingen forskel |
4.8 Beskrivelse af hovedkomponenterne for BK, phenoxysyrer.
Der er 412 filtre i gruppen outliers "ikke Fund" mens der er 100 filtre med "Fund".' I gruppen "Ikke Fund" er der sorteret 1267 filtre fra som fitter med modellen for gruppen "Fund". Andelen af outliers
udgør 25 %.
Generelt er der ikke fundet phenoxysyrer i vand med et højt ilt- og nitratindhold og med et højt ammoniumindhold, mens der ikke ses tydelige forskelle for de øvrige parametre, tabel 4.8. Dette stemmer godt
overens med, at phenoxysyrerne omsættes under aerobe forhold.
Der er en tydelig forskel på dette datasæt, når det sammenlignes med GRUMO. Dette skyldes formodentlig opblanding og arealanvendelse.
Der ses en ret tydelig modsat korrelation mellem ilt og ammonium i dette datasæt.
4.2.8 Triaziner, BK
Hovedkomponent |
"Ikke Fund" Outliers |
"Fund" |
Bemærkninger |
Ilt |
|
|
Ingen forskel |
NVOC |
Lidt flere filtre med høje koncentrationer |
|
|
Permanganat |
Flere filtre med høje koncentrationer |
|
|
Ammonium |
Langt flere filtre med høje koncentrationer |
Mange filtre uden ammoniumindhold |
Koncentrationerne er generelt langt højere i BK end i GRUMO |
Nitrit |
Lang flere filtre med høje koncentrationer |
Mange filtre uden ammonium indhold |
|
Nitrat |
|
Flere filtre med indhold af nitrat |
(påvirkning fra landbrug) |
Fosfor |
|
|
Ingen forskel |
Jern |
Markant flere filtre med højt jernindhold |
Mange filtre uden jernindhold |
|
Mangan |
Markant flere filtre med højt manganindhold |
Mange filtre uden manganindhold |
|
Sulfat |
Flere filtre med høje koncentrationer |
|
Generelt er koncentrationerne højere end i GRUMO, hvilket kan afspejle
en afsænkning og iltning af pyrit. |
Tabel 4.9 Beskrivelse af hovedkomponenterne for BK, Triaziner.
Der er 398 filtre i gruppen outliers "Ikke Fund" mens der er 188 filtre med "Fund".' I gruppen "Ikke Fund" er der sorteret 1185 filtre fra som fitter med modellen for gruppen "Fund". Andelen af outliers
udgør 25 %.
Generelt findes der flest "Fund" af triaziner i iltet vand med nitrat. Gruppen "Ikke Fund" domineres af reduceret vand med et højt indhold af ammonium, jern, mangan og sulfat, tabel 4.9. Nitrat og sulfat
korrelerer modsat, hvilket kan tolkes som at der har været nitrat tilstede, men at det er omsat via oxidation af pyrit. Der er muligvis tale om en omsætning af nogle af triazinerne under aerobe forhold.
Koncentrationerne for ammonium i "ikke Fund" outlier filtre er forbavsende store.
4.2.9 BAM, BK
Hovedkomponent |
"Ikke Fund" Outliers |
"Fund" |
Bemærkninger |
Ilt |
|
Flere filter med højere iltindhold |
Usikre data |
NVOC |
Flere filtre med højt indhold |
|
Ingen markant forskel |
Permanganat |
Flere filtre med højt indhold |
|
Ingen markant forskel |
Ammonium |
Markant flere filtre med meget høje koncentrationer |
Mange filtre med små koncentrationer |
|
Nitrit |
Svag tendens til højere koncentrationer i enkelte filtre |
|
Ingen markant forskel |
Nitrat |
|
Der er mange filtre med højt nitratindhold |
Ingen forskel |
Fosfor |
Markant højere koncentrationer i mange filtre |
|
(dybtliggende fosforholdigt grundvand?) |
Jern |
|
|
Ingen forskel |
Mangan |
Tendens til flere filtre med højere koncentrationer |
|
Ingen markant forskel |
Sulfat |
|
|
Ingen forskel |
Tabel 4.10 Beskrivelse af hovedkomponenterne for BK, BAM.
Der er 118 filtre i gruppen outliers "ikke Fund" mens der er 523 filtre med "Fund".' I gruppen "ikke Fund" er der sorteret 845 filtre fra som fitter med modellen for gruppen "Fund". Andelen af outliers udgør
12 %.
Filtre med "Fund" er svagt domineret af aerobt grundvand, men der er ingen markante forskelle. "Ikke Fund" gruppen adskiller sig ved at have en overrepræsentation af ammonium og fosfor, tabel 4.10.
4.3 Samlet tolkning
I tabel 4.1 findes en oversigt over udvælgelsen i PCA : Antal filtre med "Fund" og antal filtre med "Ikke Fund" samt opgørelse af antal outliers i gruppen "Ikke Fund". Hvis andelen af outliers er stor i forhold
til det samlede antal filtre uden "Fund" af pesticider, er der god grund til at formode, at der er en forskel i modellen for de hovedbestanddele, som er anvendt ved modellering af datasættet. Hvis andelen er
lille, ligner de to datasæt hinanden.
Generelt findes flere outliers blandt "Ikke Fund" i de artesiske magasiner end i de frie magasiner, tabel 4.1. Dette betyder at gruppen af "Fund" i de artesiske magasiner, statistisk set adskiller sig fra gruppen
af "Ikke Fund" på de geokemiske parametre. Altså en indikation på, at bestemte geokemiske faktorer (reducerede forhold, jvnf. bilag B) favoriserer at magasinet bliver forurenet med pesticider, specielt
phenoxysyrer. Dette forhold er mindre udtalt i frie magasiner, hvor det måske er mere tilfældigt, eller afhængigt af arealanvendelsen, om der findes "Fund" eller ej.
Phenoxysyrerne forekommer generelt i anaerobe miljøer, mens de øvrige grupper forekommer i mere spredt fægtning, med dog med en tydelig tendens til flest "Fund" i aerobe miljøer/ungt vand.
De opstillede hypoteser kan altså besvares som følger
Phenoxysyrer:
- "Fund" af phenoxysyrer forekommer hovedsageligt, hvor nitrat er lav (reducerede forhold), JA
- "Ikke Fund" af phenoxysyrer forekommer hovedsageligt, hvor nitrat er høj (oxiderede forhold), JA
- "Ikke Fund" af phenoxysyrer forekommer hovedsageligt, hvor der er methan til stede, NEJ, der er ingen systematisk variation
BAM:
- "Fund" og "Ikke Fund" af BAM forekommer under de samme kemiske forhold (Fund af BAM er udelukkende spørgsmål om grundvandets alder), JA
- BAM findes ikke/mindre hyppigt, hvor der er methan tilstede, NEJ, der er ingen systematisk variation
Triaziner:
- "Fund" og "Ikke Fund" af triaziner forekommer under de samme kemiske forhold (Fund af triaziner er udelukkende spørgsmål om grundvandets alder), JA
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 September 2005, © Miljøstyrelsen.
|