| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Bekæmpelsesmiddelstatistik 2004

2 Arealanvendelse, klimaforhold og skadegørere

• 2.1 Arealanvendelse
• 2.2 Klimaforhold
• 2.3 Skadegørere

2.1 Arealanvendelse

Det samlede landbrugsareal i omdrift har gennem en årrække haft en nogenlunde uændret størrelse; ca. 2,26-2,28 mill. ha. I 2004 var arealet ca. 2,26 mill. ha. Omdriftsarealet benyttes som udgangspunkt for beregningen af behandlingshyppighed og defineres i denne sammenhæng som det samlede dyrkede landbrugsareal minus vedvarende græsarealer (173.000 ha i 2004), udyrkede brakarealer (197.000 ha i 2004) og diverse mindre arealer med gartneriprodukter og lignende.

Desuden fratrækkes de økologisk dyrkede arealer, der for 2004 har måttet skønnes ud fra data fra tidligere år samt de aktuelle ændringer i de enkelte hovedafgrøders arealer i forhold til 2003. Størrelsen af de økologiske arealer i 2004 er på denne måde fundet til ca. 140.000 ha, hvorved der for 2004 fås et konventionelt dyrket omdriftsareal på ca. 2,12 mill. ha.

Afgrødefordelingen inden for den konventionelle del af landbrugets planteavl i perioden 2001-2004 fremgår af tabel 2.1.

Tabel 2.1 Arealanvendelse i det konventionelle landbrug (planteavl), 2001-2004. Økologisk dyrkede arealer, udyrkede brakmarker og græsarealer uden for omdriften er ikke med i oversigten.

1 Inkl. blandsæd, helsæd og lucerne
2 Inkl. ærter til konserves

Forskydningerne i arealfordelingen mellem hovedtyperne af afgrøder i forhold til 2003 er relativt beskedne. De største ændringer i absolutte tal er nedgangen i arealerne med konventionelt dyrket vårsæd (21.000 ha) og forøgelsen i arealerne med vinterraps (19.000 ha). Desuden bemærker man, at dyrkning af majs er i fortsat fremgang, og at arealerne med græs og kløver i omdriften fortsætter den nedadgående tendens, der har kunnet observeres i en årrække. Det samme gælder markærter til modenhed.

Endelig bemærkes det, at vårraps efterhånden er en helt ubetydelig afgrøde, og beregningsmæssigt er konsekvensen heraf blevet draget i opgørelsen af behandlingshyppighed, idet der for 2004 kun er beregnet ét samlet tal for raps mod normalt særskilte værdier for vår- og vinterraps.

2.2 Klimaforhold

Der gives i det følgende et kort resumé af de gennemsnitlige klimaforhold på landsplan i vækstsæsonen 2004 som en del af rammen for vurderingen af de udviklinger i forbrug og behandlingsmønstre med pesticider, som fremgår af de efterfølgende statistiske opgørelser.

Der var gode betingelser i september 2003 for etablering af vinterafgrøderne, og da vintermånederne 2003-2004 (december til februar) overordnet må betegnes som varmere (og mere våde) end gennemsnittet var der også en god overvintring af afgrøderne. Både december og februar havde således gennemsnitstemperaturer, der var mere end 2 grader højere end normalt, mens januar lå tæt på det normale.

Det relativt lune vejr fortsatte gennem de tre forårsmåneder, der som helhed var varmere end normalt. Gennemsnitstemperaturen i marts var således 3,6 grader mod normalt 2,1 grader, april 7,9 grader mod 5,7 grader og maj 11,3 grader mod 10,8 grader. Marts og april var også ret solrige måneder trods ret gennemsnitlige nedbørsforhold, mens maj var gennemsnitlig med hensyn til solskinstimer, men ret nedbørsfattig og blæsende.

Den første del af sommeren i 2004 var vejrmæssigt kendetegnet ved lidt lavere gennemsnitstemperaturer end normalt (hhv. 0,8 og 0,5 grader), mere nedbør (hhv. 21 mm og 8 mm, primært sidst i juni og først i juli) og færre solskinstimer (hhv. 20 og 11). Til gengæld var august måned varm, 17,9 grader mod normalt 15,7 grader, og med hele 227 solskinstimer mod de normale 186 timer. Der faldt dog også betydelige mængder nedbør; 108 mm mod normalt 67 mm.

Det lune og solskinsrige vej fortsatte i september og godt ind i oktober. Nedbørsmængden for september var gennemsnitlig, men fordelte sig med en tør start efterfulgt af et vådere forløb i midten og den sidste halvdel af måneden. I oktober faldt der 31 mm nedbør mere end normalt.

2.3 Skadegørere

Kornafgrøder udgør 70% af det konventionelt dyrkede landbrugsareal, og pesticidanvendelsen her betyder derfor meget for størrelsen af den samlede behandlingshyppighed. Der var gode betingelser for etablering af vintersæd i efteråret 2003 og ligeledes for behandlinger mod ukrudt. Omkring 90% af arealerne med vintersæd blev således behandlet i efteråret 2003. Vårsæden blev ligeledes etableret godt, men ukrudtsbekæmpelsen i foråret 2004 var besværliggjort af længere perioder med blæst.

I vinterhvede forekom der moderate til kraftige angreb af både Septoria og meldug, og i triticale var meldugangrebene meget kraftige i modtagelige sorter. I vinterbyg var angrebene af svampesygdomme (primært bygrust og bygbladplet) overvejende kun moderate. For øvrige vinterafgrøder og de tilhørende sygdomme var der generelt kun tale om svage angreb. I vårbyggen var der udbredte angreb af bygbladplet og meldug i modtagelige sorter, men dog mindre end i de foregående to år. Øvrige angreb var af ringe betydning.

Bladlusangreb indtraf først sent i både vinter- og vårsæd, men fik i løbet af juli måned kraftig udbredelse.

Med hensyn til andre afgrødetyper kan det nævnes, at udviklingen af kartoffelskimmel i 2004 var både sen og langsom pga. vejrbetingelserne i forårsmånederne. I raps og ærter forekom der generelt kun svage angreb af svampesygdomme, mens kraftige meldugangreb udviklede sig i sukkeroer i løbet af september. Der var generelt ikke større skadedyrsproblemer i 2004, dog forekom der i raps en del angreb af glimmerbøsser.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 September 2005, © Miljøstyrelsen.