|
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Kortlægning af kemiske stoffer i kohl- og hennaprodukter
1 Indledning
1.1 Baggrund
Formålet med projektet er en kortlægning af kohl- og hennaprodukter på det danske marked.
Udenlandske undersøgelser af kohl- og hennaprodukter har påvist, at produkterne kan indeholde skadelige stoffer, som er forbudt i kosmetiske produkter. For eksempel er der i en undersøgelse af Lekouch
et al. (2001) påvist et stort blyindhold i kohlprodukter (54-89%) og et mindre i henna-produkter (0,2-1,2%). Det kan også nævnes, at Hardy et al. (2004) og Illes (2000) fremhæver, at foruden blysulfid
(PbS) var antimonsulfid (Sb2S5) en væsentlig komponent i kohlprodukter.
Formålet er også at få klarlagt, om forbrugerne bliver udsat for bly eller andre metaller baseret på en screeningsundersøgelse. Undersøgelsen vil tage udgangspunkt i en kvantitativ analyse af bly samt en
screening for andre grundstoffer som f.eks. antimon, arsen, cadmium, guld, jern, kobber, cobalt, kviksølv, mangan, nikkel, svovl, og zink i kohl- og hennaprodukter.
1.1.1 Kohl
Den traditionelle øjenkosmetik, der anbringes omkring øjnene, er almindeligt kendt som kohl, men andre navne kan være anvendt (som f.eks. kajal, al-kahl eller surma). I vestlige kulturer er betegnelsen
eyeliner nok mere almindelig, selv om betegnelser som kohl og kajal ofte indgår i produktnavnet.
De kohlprodukter, der tidligere har været genstand for analyser af indholdsstoffer, har typisk været lokale produkter fra f.eks. Marokko, Ægypten, Saudi-arabien, Indien og Pakistan (f.eks. Al-Ashban et al.
2004, Al-Hazzaa og Krahn 1995, Hardy et al. 1998 og 2004, Lekouch et al. 2001, Nir et al. 1992, Parry og Eaton 1991).
Al-Ashban et al. (2004) indsamlede 107 prøver af kohl fra forskellige regioner i Saudi-arabien og analyserede for indholdet af bly. Indholdet af bly nåede i enkelte prøver op på 53% (530 mg/g).
Al-Hazzaa og Krahn (1995) analyserede grundstofferne i 21 kohlprodukter fra Saudi-arabien, Indien og Mellemøsten. 7 produkter indeholdt ikke bly mens 4 indeholdt mellem 2,9 og 34,1% og 10
produkter indeholdt mere end 84% bly.
Hardy et al. (2004) analyserede 18 kohlprodukter, der alle var indkøbt i Cairo og 11 fremstillet i Ægypten. Hovedkomponenten i 6 (4 fra Ægypten og 2 fra Indien) var blysulfid (PbS). I 10 andre produkter
var hovedkomponenten et af følgende stoffer: amorf carbon, calcit (CaCO3), cuprit (kobber(I)oxid, Cu2O), goethit (FeO(OH)), silicium ("elemental silicon", Si) eller talkum (Mg3Si4O10(OH)2). I de
sidste 2 var hovedbestanddelen en ukendt amorf organisk forbindelse.
I Oman blev der indsamlet 47 prøver af kohlprodukter, 15 indeholdt bly, hvoraf de 4 var fra Indien, og de øvrige fra Indien indeholdt desuden amorf carbon, jern, zink og calcium (Hardy et al. 1998).
Flere undersøgelser har fundet forhøjede indhold af bly i blodet hos børn, der har fået påført kohl (f.eks. Alkhawajah 1992, Al-Saleh et al. 1999, Nir et al. 1992, Rahbar et al. 2002, Shaltout et al. 1981).
Også hos voksne, der anvender kohl, er der konstateret forhøjede blodniveauer af bly efter anvendelsen af kohl (Warley et al. 1968, Al-Ashban et al. 2004).
En del uorganiske og organiske farvestoffer, der er eller potentielt kan være i produkterne, er forbudt i kosmetiske produkter. Uorganiske farvestoffer kan indeholde tungmetaller, som foruden det allerede
nævnte bly f.eks. kunne være antimon, arsen, cadmium, chrom, kviksølv, selen, strontiumlaktat, -nitrat og –polycarboxylat, tellur, thallium og zirkonium.
De toksiske effekter af bly på mennesker er velundersøgt. Erkendelsen af, at børn er specielt følsomme overfor meget lave niveauer af bly, har givet anledning til flere undersøgelser på områder, hvor børn
kunne blive eksponeret for bly (f.eks. Mojdehi og Gurtner 1996, Rahbar et al. 2002, Shaltout et al. 1981). Kronisk eksponering for bly, der kunne medføre så lave niveauer som f.eks. 10 μg/dl blod eller
mindre, kan give mentale skader, indlæringsvanskeligheder eller unormal adfærd (Vaishnav 2001).
Det er fundet, at mens voksne absorberer ca. 11% af den bly, der når mave-tarmsystemet, er det 30-75% for børn. Ved inhalation absorberes ca. 50%, mens mindre end 1% bly absorberes ved
hudkontakt (Farley 1998).
WHO har i 1992 fastsat en midlertidig tolerabel ugentlig indtagelse (PTWI, provisional tolerable weekly intake) af bly til 25 μg/kg kropsvægt for både børn og voksne. PTWI værdien var tidligere 50 μg/kg
kropsvægt for voksne, men blev nedsat ud fra et ønske om at begrænse blybelastningen af fostre.
I USA er kohl ikke tilladt at anvende som kosmetik. Kohl er i USA defineret som farve-additiv og ikke tilladt til anvendelse i kosmetik (FDA 1996, 2001). Det gøres dog opmærksom på, at produkter kan
kalde sig kohl uden at indeholde kohl, og FDA anbefaler at se nøje på indholdsdeklarationen (FDA 2001).
1.1.2 Henna
Henna anvendes ligesom kohl også traditionelt til udsmykning af kvinder. Afkog af pulveriserede blade fra hennabusken har været anvendt af kvinder i Østen gennem århundreder til farvning af hår. Siden
1890 har anvendelsen været udbredt i Europa til farvning af hår. Mest almindeligt er anvendelser til hårfarvning, hvor mange nuancer kan opnås ved at blande med blade fra andre planter som f.eks. indigo
(Indigofera sp.). Til farvning af hud og negle kan pulveret blandes med catechu, som er et brunt farvemiddel fremstillet af saften fra den indiske gerberakazie (katekutræ, Acacia catechu), eller lucerne.
Pulveret blandes og laves til en pasta med varmt vand. Pastaen anbringes i nogen timer på det område, der ønskes farvet (Grieve 1971).
I rækken af hennaprodukter findes en del blandingsprodukter med blandt andet p-phenylendiamin (CAS nr. 106-50-3) og lawson (2-hydroxy-1,4-naphthoquinon, CAS no. 83-72-7).
p-Phenylendiamin anvendes sammen med et oxidationsmiddel i oxidativt baserede hårfarvningsmidler. p-Phenylendiamin er af den videnskabelige komité for kosmetik vurderet til at være et stærkt
kontaktallergen (SCCNFP 2002a).
Lawson er en naturlig bestanddel af henna og vurderet til at være mutagen in vitro og in vivo i visse dyrestudier og opfylder derfor betingelserne for en klassifikation i kategori 3: mutagen (SCCNFP
2002b). Den videnskabelige komite, der har undersøgt studierne fandt, at lawson havde et genotoxisk/mutagent potentiale, og at der derfor ikke kunne etableres en sikker grænseværdi ("no safe threshold")
for effekten (SCCNFP 2004).
Hennaprodukterne analyseres derfor også for indholdet af p-phenylendiamin og lawson.
Hennaprodukter er tidligere undersøgt i en dansk undersøgelse for deres indhold af p-phenylendiamin og lawson. Der blev undersøgt 4 hennaprodukter. p-Phenylendiamin blev ikke fundet i nogen af dem og
lawson kun i 1 produkt i koncentrationen 0,24% (Rastogi et al. 2003).
1.2 Anvendelse
Kohl- og hennaprodukter er begge produktgrupper inden for kosmetik, som traditionelt har været anvendt i Sydeuropa, Nordafrika, Mellemøsten og dele af Asien blandt kvinder, børn og babyer som
kosmetik og til medicinske formål. Anvendelsen af begge produkttyper antages at være udbredt i hele den danske befolkning. Baseret på en hollandsk undersøgelse (Bremmer et al. 2002) antages det, at et
gennemsnit på 10% af befolkningen i Danmark anvender kohl eller eyeliner dagligt.
1.3 Produktbeskrivelse
1.3.1 Kohl
Kohl er et øjenmakeupprodukt (det arabiske navn for øjenmakeup er "kohl"), der findes som sort eller gråligt pulver beregnet til anbringelse/pålægning på huden i umiddelbar nærhed af øjnene (Illes 2000).
Kohl blandes ofte med andre kemiske stoffer og påføres øjenbryn, huden omkring øjnene eller ved behandling af hudproblemer hos børn (Lekouch et al. 2001, Hardy 1998 og 2004).
Kohlprodukter omfatter enkelte produkter som pulvere, men de fleste er i mere eller mindre fast form. Produktet anbringes omkring øjnene med pensel, stift eller "blyant".
1.3.2 Henna
Henna er et pulver eller planteekstrakt fra planter af slægten Lawsonia. Typisk anvendes Lawsonia inermis, men også Lawsonia alba er omtalt i denne sammenhæng. Hennaplanten er en lille busk, som
findes naturligt i Vestasien og Nordafrika. Bladene plukkes, tørres og knuses til henna i pulverform. Stoffet i hennabladene, der giver farve, kaldes lawson.
En del hennaprodukter påberåber sig at være af ren botanisk oprindelse, og da lawson er en naturlig del af planten vil stoffet være til stede. Som oftest er angivet koncentrationer på mindre end 0,5% til 1%
lawson i såkaldte naturprodukter. En del produkter på markedet kan være tilsat kemiske stoffer som f.eks. phenylendiaminer, eller hele hennaproduktet kan være af syntetisk oprindelse.
Henna brugt i hårpleje og til hårfarvning benyttes ofte som alternative til permanent kemisk hårfarvning. Hennas farvespektrum er dog normalt begrænset til de mørke farver.
Der blev under kortlægningen fundet produkter angivet som "sort henna" med angivelse af, at en anden plante indgik (Indigo: Indigofera tinctoria), som er angivet ikke at indeholde lawson. I den anden
ende af skalaen med minimal farve er fundet "Henna neutral" med angivet indhold af planten Cassia auriculata, som heller ikke skulle indeholde lawson.
Hennapulveret, der som oftest er pulveriseret tørret plantedele, anvendes ved, at pulveret opblandes med varmt (kogende vand) under omrøring til en grød. Efter nogen afkøling maseres den varme grød ind i
tørt hår og hovedbund, hvor den sidder i ca. 45-90 minutter inden skylning. Det anbefales i visse tilfælde herefter at benytte en speciel balsam til efterfølgende fiksering af farvningen, så den holder længere.
Hårfarvning med henna har normalt en holdbarhed på ca. 30 dage.
Henna som farvestof i midlertidige tatoveringer
Henna er traditionelt rødt, men til midlertidige henna-tatoveringer anvendes en sort henna. Denne henna er tilsat andre farvestoffer som f.eks. para-phenylendiamin, som bevirker den sorte farve. Disse
midlertidige tatoveringer er dog ikke en del af projektet, selv om SPT og SCCNFP (SCCNFP 2003) mener, at netop brugere af midlertidige tatoveringer kan være kilden til eventuelle problemer med
hennahårfarvning. Det argument er understøttet af flere undersøgelser (f.eks. Läuchl et al. 2001, Marcoux et al. 2002, Neri et al. 2002, Schultz and Mahler 2002, Temesvari et al. 2002).
Lawson
Stoffet lawson (INCI navnet lawsone, CAS nr. 83-72-7) findes som ovenfor nævnt i de tørrede blade fra Lawsonia inermis (CAS nr. 84988-66-9) i op til 1%. Stoffet kan også fremstilles kemisk
(2-hydroxy-1,4-naphthoquinon).
Lawson er foreslået anvendt som ikke-oxiderende hårfarvningsmiddel med maksimal koncentration på 1,5% (typisk koncentration 1,26%) i det færdige kosmetiske produkt (SCCNFP 2001).
Den videnskabelige komite for kosmetiske produkter har vurderet talrige undersøgelser af stoffet og vurderet, at stoffet ikke bør anvendes i hårfarver, og at det klassificeres til at udgøre en sundhedsrisiko
(SCCNFP 2002b).
1.4 Målgruppe:
Brugerne af kohlprodukter er oftest kvinder. Anvendelse af sort omkring øjnene ses ofte hos danske kvinder og er meget udbredt blandt indvandrerkvinder, der traditionelt anvender disse produkter.
Brugerne af hennaprodukter er ligeledes oftest kvinder. Anvendelsen antages spredt ud i hele befolkningen.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 September 2005, © Miljøstyrelsen.
|