Miljøprojekt, 1042 – Benchmark af kloakområdet – Bilag 2 Principper for værdiansættelse

Benchmark af kloakområdet

Bilag 2 Principper for værdiansættelse

Figuren nedenfor illustrerer forskellen i værdi, restværdi og i afskrivningens størrelse ud fra de to værdiansættelsesprincipper.

Figur Illustration af værdi, afskrivning og restværdi ud fra de to forskellige værdiansættelsesprincipper - eks. med anlægsaktiv med 50 års levetid

Figur Illustration af værdi, afskrivning og restværdi ud fra de to forskellige værdiansættelsesprincipper - eks. med anlægsaktiv med 50 års levetid

Som det ses af figuren ovenfor, kan de to forskellige principper for værdisætning af anlægsaktiverne give meget forskellige estimater for restværdien og den årlige afskrivning. Det er derfor helt centralt at anvende data, der er udarbejdet ud fra samme princip, for alle kommuner i effektiviseringsanalysen.

På grund af prisudviklingen vil investeringer, der er foretaget langt tilbage i tiden, være mindre værd (og derfor give mindre afskrivninger) end nye investeringer, når man anvender princippet om historisk kostpris. Ved brug af princippet om genanskaffelsespris vil nye og gamle investeringer derimod være lige meget værd (når der korrigeres for restlevetiden) ligesom afskrivningerne vil være lige store.

Værdien af anlægsaktiver baseret på genanskaffelsesprisprincippet (A) opgøres ud fra den skønnede genanskaffelsespris.

Værdien af anlægsaktiver baseret på den historiske kostpris (B) kan enten opgøres direkte baseret på faktiske kostpriser (f.eks. på grundlag af faktura på anlægsarbejde) eller på baggrund af estimat over den historiske pris. Da de historiske anskaffelsespriser i de fleste tilfælde ikke er kendt for kommunerne, vil et estimat ofte være den eneste mulige måde at opgøre den historiske kostpris på. Estimatet bør i dette tilfælde være baseret på en korrektion af genanskaffelsesprisen med prisudviklingen.

Hvornår er der stor forskel på de to værdisætningsprincipper?

Valget af værdisætningsprincip betyder meget, når følgende forhold er gældende:

Anlægsaktiverne har lange levetider (20 år+)
Kapitalomkostningerne (afskrivning og forrentning) udgør en betydelig/stor del af de samlede omkostninger (ressourceanvendelse)
Der er stor forskel i den gennemsnitlige restlevetid/investeringstidspunkt for de forskelle enheder som sammenlignes

Desværre synes alle disse forhold at være gældende på kloakområdet.

Anlægsaktiverne (kloakkerne) har levetider på op til 100 år og kapitalomkostningerne udgør langt den største del af den samlede ressourceanvendelse. Selvom det anføres at ca. 85 pct. af kloakkerne er nyanlagt eller fornyet siden 1960'erne, må man forvente store forskelle i den gennemsnitlige restlevetid varierende fra få år for "gamle" kommuner til op mod 100 år for næsten "nye" kommuner.

Hvilket princip bør anvendes?

Indenrigsministeriet har udarbejdet "Vejledning til registrering af fysiske aktiver i et kommunalt anlægskartotek" som bl.a. indeholder en række anbefalinger til værdiansættelse og afskrivning af aktiver. I vejledningen anbefales det, at værdiansættelsen af materielle aktiver tager udgangspunkt i den historiske anskaffelses- eller kostpris. Denne anbefaling er i øvrigt i tråd med den praksis som i almindelighed anvendes i virksomheder og organisationer som følger årsregnskabsloven. Afskrivninger baseret på historisk kostpris har desuden den fordel at den udtrykker den faktiske ressourceanvendelse over tid.

Det kan dog diskuteres, hvilken af de to metoder, som er mest hensigtsmæssig i forhold til at afdække effektiviseringspotentialet på kloakområdet. Denne problemstilling aktualiseres af kommunernes manglende historiske registrering af anlægsaktivernes værdi. Hvis kommunerne historisk havde anvendt en omkostningsbaseret regnskabsaflæggelse, ville man formentlig blot have valgt at anvende de regnskabsmæssige afskrivninger og forrentning, som ville have været baseret på lineær afskrivning af den historiske kostpris.

Fordelen ved afskrivninger baseret på genanskaffelsespris er, at de giver et ensartet mål for værdien/ressourcetrækket på anlægsaktiverne, men betyder samtidig at kommuner med nye kloaknet efter alt at dømme tilgodeses i en effektiviseringsanalyse, fordi disse kommuner må forventes at have lavere drifts- og vedligeholdelsesomkostninger.