|
Samfundsøkonomisk analyse af naturgenopretnings- og kultursikringsprojekt af den østre del af Åmosen 1 Indledning1.1 BaggrundÅmosen er et tilgroet sø-område beliggende øst-nordøst for Tissø i Vest-Sjællands amt. Området er i dag en mosaik af natur, landbrugsdrift og skov. Åmosen er kendetegnet ved meget lidt infrastruktur og bebyggelse. Området er Danmarks største lavmose, og Sjællands største mose (Skov og Naturstyrelsen, 2001). Her ligger Åmosen.
Kilde: Lundhede et al. (2005) Åmosen er internationalt kendt for sine kulturhistoriske værdier, grundet talrige og usædvanligt velbevarede stenalderfund. En del af disse fund er udgravet, men arkæologer vurderer, at der fortsat findes store værdier i jorden i dag. Disse fortidsminder er truet af nedbrydning, da fortsat landbrugsdrift med kunstig lav vandstand og jordbearbejdning medfører en iltningsproces, som nedbryder de organiske fortidslevn. På grund af risikoen for, at store kulturhistoriske værdier skal gå tabt, er der et ønske om at hæve vandstanden og ekstensivere landbrugsdriften i Åmosen. Det kan gøres ved at lave et større naturgenopretningsprojekt, der sikrer mere vand i landskabet og dermed en bedre beskyttelse af de kulturhistoriske fortidsminder. På den baggrund udarbejdede Skov- og Naturstyrelsen og Vestsjællands Amt handlingsplanen Åmosen – Vestsjællands Grønne Hjerte [27] i 2001. Handlingsplanen er blevet udarbejdet på baggrund af undersøgelser af de biologiske, kulturhistoriske og rekreative værdier i området. Handlingsplanen behandler forskellige temaer så som kulturhistoriske bevaringsinteresser, erhvervsinteresser, rekreative udviklingsmuligheder, projektomkostninger mv. Åmose-projektets overordnede formål er at:
Fortidsminderne beskyttes ved at ekstensivere landbrugsproduktionen i området og hæve vandstanden ved at afbryde dræn og grøfter. Naturgenopretningen foretages ved yderligere at etablere et større vådområde. De rekreative muligheder forbedres ved at anlægge stisystemer, opsætte informationstavler m.m. Det skal pointeres, at Åmose-projektet består i at ændre arealanvendelsen, og der er altså ikke tale om at genslynge Åmose Å, som man f.eks. gjorde i Skjern Å. Åmosen i sin helhed på 1.750 ha kan opdeles i 13 delområder, som er anført i nedenstående skema. Det skal bemærkes, at område 11 ikke indgår i den samfundsøkonomiske analyse, da området i mellemtiden er naturgenoprettet via midler fra Vandmiljøplan II. Skema 1-1 Oversigt over delprojekterne og deres udstrækning
Kilde: SNS, 2001 Formålet med denne samfundsøkonomiske analyse er at belyse de samfundsøkonomiske konsekvenser af et natur- og kulturgenopretningsprojekt i Åmosen i Vestsjælland. Den samfundsøkonomiske analyse er baseret på de analyser og redegørelser, der ligger til grund for handlingsplanen. 1.2 Forskellige scenarierI den samfundsøkonomiske analyse er det valgt at sammensætte de 12 delområder i 3 forskellige scenarier, jf. bilag A og B, som viser kort over området: Scenario I Område 1-4 naturgenoprettes, nedbrydningstempoet for nogle af de mest betydende fortidsminder i mosen reduceres væsentligt, men bringes ikke til ophør. De rekreative muligheder og biologiske værdier forbedres noget. Landbrugsdriften ekstensiveres. I alt er projektområdet 615 ha. Scenario II Område 1-10 naturgenoprettes, hvorved nedbrydningstempoet reduceres betydeligt for næsten alle kendte fortidsminder af betydning i mosen. Samtidig etableres et stort sammenhængende område, der
både rekreativt og biologisk vil blive meget attraktivt. Landbrugsdriften ekstensiveres. I alt er projektområdet 1.339 ha. Scenario III Scenario III udvides til også at omfatte opstemninger (område 12-13) af Åmose Å og Sandlyng Å, hvilket vil resultere i større vådområder og søer. Rekreativt og biologisk vil der være betydelige positive effekter. Dog vil de store våde områder begrænse størrelsen af de områder publikum kan gå omkring i. Ved dette scenario opnås varig sikring af alle væsentlige kulturhistoriske værdier i projektområdet. Landbrugsdriften ekstensiveres. I alt er projektområdet 1594 ha. 1.3 Rapportens opbygningAnalysen indledes med et kapitel om konsekvenser ved projektgennemførelsen (kapitel 2). Derefter gennemgås de metodiske forudsætninger og antagelser og dernæst følger kapitlerne om hhv. gevinster og omkostninger ved projektet. Selve den samfundsøkonomiske analyse i kapitel 6 og 7 er bygget op omkring først den budgetøkonomiske analyse og dernæst den velfærdsøkonomiske analyse. Formålet med den budgetøkonomiske er at vise fordelingseffekter ved projektgennemførelse og er ikke et udtryk for kompensationsberegninger. Udgangspunktet for den velfærdsøkonomiske analyse er de budgetøkonomiske beregninger. I den velfærdsøkonomiske analyse inddrages også de ikke markedsomsatte værdier som forbedring af biodiversitet og rekreative muligheder, kvælstofreduktion mv., mens pengestrømme internt i samfundet ikke medtages. I den velfærdsøkonomiske analyse indarbejdes de udførte værdisætningsstudier af biodiversitet, kulturhistoriske værdier og rekreative muligheder. I kapitel 8 testes analysens robusthed via en række følsomhedsanalyser. Der fokuseres alene på de velfærdsøkonomiske resultater. Fodnote [27] rapporten findes elektronisk på: www.vestamt.dk/natur/pub/pdf/natur/plan_for_aamosen.pdf
|
