| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Samfundsøkonomisk analyse af naturgenopretnings- og kultursikringsprojekt af den østre del af Åmosen

2 Konsekvensbeskrivelse

• 2.1 Produktions- og Ressourcemæssige konsekvenser
• 2.2 Miljø-, naturmæssige og kulturhistoriske konsekvenser

Til brug i de budget- og velfærdsøkonomiske beregninger skal konsekvenserne af projektgennemførelsen opgøres. Konsekvenserne omfatter både selve ressourceforbruget og miljø- og natureffekterne. Konsekvenserne kan opgøres i fysiske enheder (ha., tons, stk., kg. etc.), og disse multipliceres med de tilhørende priser. Således fås værdien af konsekvenserne i kroner og ører.

For at skabe et overblik er konsekvenserne af de tre scenarier, samt deres priser, vist i Tabel 2-1. Konsekvenserne bliver herefter gennemgået nærmere i resten af kapitlet. Konsekvenserne er inddelt i to hovedgrupper som er afhængig af konsekvensens art. De to hovedgrupper er: de produktions- og ressourcemæssige konsekvenser og de miljø-, kultur- og naturmæssige konsekvenser.

Tabel 2-1 Konsekvensskema for ressourceforbrug og miljøeffekter – fysiske størrelser i forbindelse med projektgennemførelse

2.1 Produktions- og Ressourcemæssige konsekvenser

Produktions- og ressourceforbruget til naturgenopretningsprojektet i Åmosen omfatter:

• Anlægsudgifter
• Køb af jord ^[28]
• Erstatninger ^[29]
• Ændret landbrugsdrift
• Ændringer i jagt og fiskeri.
• Ændret vandløbs- og dræningsvedligeholdelse
• Turisme
• Grundvand

2.1.1 Anlægsomkostninger

Anlægsomkostninger til projektet vedrører konkrete anlægsudgifter (afbrydelse af dræn, anlæg af stryg mm.), publikumsfaciliteter, projektering, førstegangsindgreb (rydning) og diverse udgifter. Data og beregningerne er baseret på Hedeselskabet (2001). Alle anlægsomkostningerne falder i projektstartsåret og er dermed engangsomkostninger. Der indgår ikke løbende vedligeholdelse og reeinvesteringer, men det vurderes, at disse poster er meget beskedne.

Tabel 2-2 Anlægsomkostninger (2004 priser)

2.1.2 Køb af jord, erstatninger

Køb af jord

Ved projektgennemførelsen opkøber staten mellem 400 og 500 ha jord. Jordprisen er vurderet til at være mellem 60.000 og 100.000 kr. pr. ha ^[30], hvilket er baseret på en vurdering fra SNS og Odsherred Statsskovdistrikt. Disse beløb er betydeligt højere end de beløb, der ligger til grund for beregningerne i handlingsplanen. I Tabel 2-3 ses de budgetøkonomiske omkostninger ved jordkøb.

Tabel 2-3 Budgetøkonomiske køb af jord (2004 pris)

Kilde Hedeselskabet (2001), Odsherred Statsskovdistrikt

Erstatninger

Landmændene i projektområdet kompenseres for de fremtidige indtægtstab og de rådighedsindskrænkelser, der kræves, for at området opnår den ønskede tilstand. Kompensationerne afgøres dels af jordens nuværende anvendelse, dels af den mulige anvendelse efter projektgennemførslen. I Tabel 2-4 ses de forventede gennemsnitlige erstatningsbeløb pr. ha, samt antallet af hektar der skal ydes erstatning til. Erstatningsbeløbene er engangsbeløb. Det er muligt at kombinere erstatningsbeløbene. Tallene er baseret på Hedeselskabets data fra 2001.

Tabel 2-4 Anslåede erstatninger (2004 priser)

Kilde: Hedeselskabet (2001). SNS har vurderet, at tallene stadig er aktuelle.

2.1.3 Ændringer i skov- og landbrugsdriften

Skov- og landbrug i dag

Ejerforholdene i den østlige del af Store Åmose omfatter mange små lodsejerparceller samt nogle få meget store og dominerende. De 1.750 ha udpeget projektareal er fordelt på ca. 290 forskellige matrikelnumre og tilhører ca.125 lodsejere. Størrelsen af de enkelte parceller varierer fra 0,1 ha til knapt 200 ha. De fleste af de små parceller er matrikulært betegnet som ubebyggede naturarealer, sommerhusgrunde eller lignende, mens de lidt større indgår i almindelige landbrugsbedrifter.

Ca. 600 ha er omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3, mens en mindre del af projektområdet er skov og krat. Der er betydelige arealer med vedvarende græs, mens resten er kategoriseret som omdriftsjord, der både omfatter jord i direkte omdrift, braklagt jord og arealer i 20-årig udtagning.

Der er betydelige landbrugsinteresser i området. Arealer i direkte omdrift er hovedsageligt dyrket med stråafgrøder (korn og raps) og kun i meget begrænset omfang med f.eks. sukkerroer, majs og markfrøafgrøder. De særlige jordbundsforhold betyder, at afgrøderne ofte er præget af et stort ukrudtstryk og mangel på mikronæringsstoffer – forhold der kræver ekstra indsats af hjælpestoffer og ofte giver svingende udbytter. Tørvelagenes sammensynkning pga. dræning indebærer, at dele af landbrugsarealerne allerede nu er så vandlidende om vinteren og foråret, at egentlig dyrkning er vanskelig. Det giver særdeles ustabile udbytteforhold og gør fortsat dyrkning tvivlsom på en del af arealerne. Hele det areal, der i dag anvendes til dyrkning eller braklægning efter hektar-støtteordningen samt græsarealer, hvor udbringning af gødning er tilladt og mulig, kan medregnes, når harmoniarealet på en bedrift med husdyrhold skal opgøres. Arealernes værdi som harmoniareal kan derfor være betydeligt større end den egentlige dyrkningsværdi.

Skovbrugsinteresserne er meget begrænsede i området, som i regionplanen er udlagt som negativt skovrejsningsområde, og der forekommer ikke gammel skov. Etablering af nåletræskulturer på højere partier er muliggjort af afvandingen, men de er ustabile og sårbare for stormfald. Mosen er uegnet til dyrkning af juletræer og pyntegrønt. Rentabel skovdrift er derfor særdeles vanskelig i hele Åmosen.

Arealfordelingen i de tre scenarier før projektgennemførelsen ses i Tabel 2-5.

Tabel 2-5 Arealfordeling i dag for de tre scenarier

Kilde: Vestsjællands Landbrugscenter og SNS (2001)

Skov- og landbrug efter projektgennemførelse

Ved gennemførelse af kultursikrings- og naturgenopretningsprojektet ekstensiveres landbrugsdriften i området, og der kan ikke dyrkes egentlige afgrøder. Til gengæld skal store arealer græsses eller slås for at genoprette og bevare lysåbne naturtyper. Efter projektgennemførelsen kan der fortsat søges MVJ-støtte til området.

Udfra handlingsplanen Åmosen – Vestsjællands Grønne Hjerte er det vurderet, at arealfordelingen efter projektgennemførelsen er som vist i Tabel 2-6.

Tabel 2-6 Arealer med forskellig vegetation efter projektgennemførelse

Kilde: egne beregninger på baggrund af SNS (2001)

I handlingsplanen er det vurderet, at projektgennemførelsen ikke får nævneværdige konsekvenser for skovdriften.

2.1.4 Jagt og fiskeri

Der er betydelige jagtinteresser i området med bestande af både råvildt, kronvildt, harer, fasaner og andefugle. Ved naturgenopretningen forventer skovrideren i området, at bestanden af råvildt og harer vil falde en smule, mens bestanden af specielt andefugle, kronvildt og muligvis fasan vil kunne forøges. Samlet set er det vurderet af skovdistriktet, at den samlede vildtbestand vil forøges som følge af naturgenopretningen.

Ved gennemførsel af naturgenopretningsprojektet vil en del af området overgå fra privat til offentligt eje. Grundet de rekreative anvendelser vil der på de offentlige arealer ikke blive udbudt jagt. Derfor vil projektgennemførslen betyde, at det samlede jagtareal i området vil formindskes. Konsekvenserne af de tre scenarier for jagten er vist i Tabel 2-7.

Ved naturgenopretningen vil jagten blive forbedret betydeligt, og det forventes derfor, at prisen på jagt i projektområdet vil stige. Yderligere vurderer statsskovdistriktet, at denne forbedring også vil forbedre jagten i de tilstødende randområder indenfor en zone af 500 m fra projektområdet. Det forventes, at disse positive effekter vil medfører en værdistigning på jagten i projektområdet og i de tilstødende randområder, svarende til at jagtretten kan sælges til en pris på ca. 100 kr./ha/år højere end den nuværende pris. De tilstødende randarealers omfang, hvor jagten forbedres, er ligeledes beskrevet i Tabel 2-7.

Det skal bemærkes, at jagten har stor betydning for mange af de især mindre lodsejere.

Tabel 2-7 Konsekvensen af naturgenopretningen for jagten i området

Kilde SNS (2001) Odsherred Statsskovdistrikt

Fiskeri i området er på nuværende tidspunkt begrænset til fiskeri efter gedde, aborre, ål mv. I Åmose Å er fiskeforholdene, i forhold til laksefisk (ørred) begrænset til nedstrøms for projektområdet.

Da der ikke er tale om en egentlig genslyngning af Åmose Å og vandløbsvedligeholdelsen ikke ændres nævneværdigt, er det vurderet, at mulighederne for fiskeri ikke forbedres mærkbart.

2.1.5 Sparet omkostning til vedligeholdelse af dræn grøfter og vandløbsvedligeholdelse

En ekstensivering af arealanvendelsen i projektområdet vil resultere i, at landbruget vil spare nogle omkostninger til vedligeholdelse af dræn og grøfter. Disse besparelser er ikke kvantificeret i analysen. Det vurderes, at omkostningerne til disse er yderst beskedne. Det skyldes, at projektområdet er kendetegnet ved få store grøfter (fx Akademigrøften), hvorfor vedligeholdelsesomkostningerne er beskedne. Ligeledes er omkostningerne til vedligeholdelse af dræn beskedne, da der ikke er okkerproblemer i området, hvilket ellers påvirker vedligeholdelse af drænene.

Omkostningerne i forbindelse med grødeskæring og øvrig vandløbsvedligeholdelse ændres generelt ikke ved gennemførelse af projektet. Derfor opgøres de ikke nærmere her. I scenarier I og II kan der komme udgifter til vedligeholdelse af faskiner (sikring af åens brinker), men Vestsjællands Amt vurderer, at det ikke bliver nødvendigt på åstrækningen i projektområdet.

2.1.6 Turisme

I analysen er værdien af øget turisme ikke værdisat. Det skyldes, at turisme kun bidrager med øget velfærd i den velfærdsøkonomiske analyse, hvis nettotilgangen af turister til Danmark stiger. Dvs. at projektområdet skal tiltrække nye turister til Danmark, som ikke ville have besøgt landet uden projektområdet, eller at etablering af projektområdet resulterer i, at danske turister bliver i Danmark i stedet for at tage til udlandet. Det vurderes, at etablering af projektområdet ikke vil påvirke nettotilgangen af turister i Danmark.

I den budgetøkonomiske analyse kan man argumentere for, at der trækkes nogle turister til lokalområdet, som ellers ville have besøgt andre naturområder som fx Møns Klint.

2.1.7 Grundvand

Ifølge Vestsjællands Amt har interessen for at udnytte grundvandsressourcen i Åmosen været meget begrænset, og den bliver i dag ikke udnyttet i noget nævneværdigt omfang. Der foreligger derfor heller ingen undersøgelser om magasinernes ydeevne og deres potentielle rolle i fremtidige indvindinger. Man går dog ud fra, at der i området kan være mulighed for betydelige indvindinger i fremtiden.

Den nuværende landbrugsdrift er ikke et problem for grundvandsressourcen. Dels fordi der ikke bliver indvundet grundvand i området, og dels fordi der i moseområdet er en opadgående vandstrømning, hvilket gør at eventuelle sprøjterester og næringsstoffer ikke siver ned i grundvandet, men i stedet via dræning ender i Åmose Å.

Hvis landbrugsdriften ophører, vil den nuværende dræning stoppes, og vandstanden hæves. Det vil betyde en mindre opsivning fra grundvandsmagasinerne til Åmosen og Åmose Å, hvilket vil kunne gavne en eventuel fremtidig indvinding af grundvand.

Det er dog ikke noget, vi vil inddrage yderligere i denne rapport, da der ikke foreligger nok undersøgelser, og fordi der umiddelbart ikke er planer om fremtidige indvindinger i området.

2.2 Miljø-, naturmæssige og kulturhistoriske konsekvenser

De miljø- og naturmæssige samt kulturhistoriske konsekvenser omfatter:

• Beskyttelse af biologiske værdier
• Beskyttelse af kulturhistoriske værdier
• Forbedrede rekreative muligheder
• Reduktion af næringsstoffer (kvælstof, fosfor og ammoniak)
• Reduktion af klimagasser

2.2.1 Biologiske værdier

Store Åmose rummer i dag en række biologiske værdier. Værdierne er primært knyttet til de uopdyrkede moseområder, som giver mulighed for den særlige mosevegetation og det dertilhørende dyreliv. Der er desuden forekomst af odder i området, som er yderst sjælden på Sjælland.

De biologiske værdier i Åmosen er i dag truet af den nærtliggende landbrugsdrift i området. Landbrugets dræning bevirker, at området bliver mere tørt, mens dets gødskning tilfører området næringsstoffer. Udtørringen og tilføringen af næringsstoffer medfører, at mosevegetationen får ringere levevilkår og større konkurrence fra anden vegetation. Dette bevirker, at moseområdet på længere sigt gror til i anden vegetation, og i værste tilfælde vil den særlige flora og fauna forsvinde.

Ved at gennemføre et af de tre naturgenopretningsprojekter vil vilkårene for de biologiske værdier forbedres betydeligt. Konsekvenserne ved gennemførsel af et af projekterne er; ophør med landbrugsdrift, stop med dræning, hævning af vandspejl samt rydning af opvækst, som er centrale tiltag for at forbedre vilkårene for de biologiske værdier i området. Konsekvenserne af de tre naturgenopretningsforslag er vist i Skema 2-1. De biologiske værdier, truslerne forbundet med landbrugsdrift, og konsekvensen af naturgenopretningen er nærmere beskrevet i afsnit 4.2.1.

Skema 2-1 Konsekvenserne for de biologiske værdier

Kilde: Scenarier opstillet i forbindelse med værdisætningsstudiet af Lundhede et al. (2005)

2.2.2 Kulturhistoriske værdier

Store Åmose rummer den største koncentration af fundsteder fra stenalderen, som kendes i dagens Danmark. Fundene omfatter først og fremmest bopladser, men der er også lokaliseret adskillige offersteder og fiskepladser. Fundene er fra tidsrummet ca. 10.000 til 3.000 f. kr. og er af international unik kvalitet, da området har usædvanlig gode bevaringsforhold for organiske materialer. De talrige og usædvanligt velbevarede stenalderfund gør, at området i dag er internationalt kendt i arkæologiske kredse.

I dag er de kulturhistoriske værdier i Store Åmose truet af landbrugsdriften i området. Landbrugets pløjning kan forvoldes direkte skader på fortidslevnene, og dræningen medfører udtørring af området, som bevirker, at jordlagene mister deres konserverende effekt. Når den konserverende effekt forsvinder, vil mikroorganismer gradvist nedbryde de organiske fortidslevn. Ved fortsat at forholde sig passivt til dette problem risikerer man, at store kulturhistoriske værdier går tabt.

Ved at gennemføre et af de tre naturgenopretningsprojekter, vil man forbedre bevaringsforholdene for de kulturhistoriske værdier. De vigtige konsekvenser af naturgenopretningen for bevarelse af fortidsminderne vil være: at dræningen stoppes, at dyrkningen stoppes og en eventuel vandstandshævning. Konsekvenserne af de tre scenarier er vist i Skema 2-2. De kulturhistoriske værdier, truslerne forbundet med fortsat dyrkning samt konsekvenserne forbundet med naturgenopretningsprojekterne er beskrevet nærmere i afsnit 4.2.2.

Skema 2-2 Beskyttelse af oldtidslevn (kulturhistoriske værdier)

Kilde: Scenarier opstillet i forbindelse med værdisætningsstudiet af Lundhede et al. (2005)

2.2.3 Rekreative muligheder

Med sine biologiske, kulturhistoriske og landskabelige værdier har Åmosen et stort rekreativt potentiale. Offentlighedens adgang til disse værdier er meget begrænsede, da der mangler stier ind og rundt i området. Derfor har området ind til nu ikke tiltrukket mange besøgende.

Der er overvejelser om at etablere et formidlingscenter på et velvalgt sted i udkanten af eller lige udenfor projektområdet. Centret forventes ikke bemandet. Den information, som ikke med fordel kan samles på formidlingscentret, tilstræbes opsat på p-pladser, indfaldsstier o.lign., så spredning af skilte i selve området begrænses mest muligt.

Med udgangspunkt i formidlingscentret skal der etableres et net af stier gennem dele af området. Stierne påregnes overvejende anlagt som trampestier, beregnet til færdsel til fods, men visse ruter bør desuden være anvendelige for cyklister, besøgende med barnevogne o.s.v. Stisystemet vil overvejende findes på de offentlige ejede arealer. Konsekvenserne af de rekreative tiltag forbundet med naturgenopretningen er skitseret i Skema 2-3.

Skema 2-3 Rekreative muligheder

Kilde: Scenarier opstillet i forbindelse med værdisætningsstudiet af Lundhede et al. (2005)

2.2.4 Reduktion af næringsstoffer

Kvælstof

I scenario I og II vurderer SNS, at belastningen reduceres med mellem 25 og 50 kg kvælstof pr ha/år på arealer i umiddelbar kontakt med vandløbet, da disse enten er temporært eller permanent vanddækket. I scenario III er reduktionen betydeligt højere, da der etableres større søer og vådområder. I disse områder vurderer SNS, at reduktionen i næringsstofbelastningen vil være på ca. 180 kg kvælstof pr ha/år.

Kvælstofbelastningen reduceres også ved ophør af drift. SNS vurderer, at der udledes 50 kg kvælstof pr ha/år mindre på omdriftsjorde og 15 kg pr ha/år på brak- og græsarealer. Værdien af kvælstofreduktionen er 29 kr. pr kg N der reduceres. Reduktionen af kvælstofbelastningen ses i Tabel 2-8.

Kvælstofreduktionen vil falde over tid som følge af Vandmiljøplan III og vandrammedirektivet, der bl.a. mindsker udledningen af kvælstof. Der er i beregningerne forudsat en konstant kvælstofreduktion.

Tabel 2-8 mængde kvælstof der fjernes fra projektarealet

Fosfor

De iltfrie miljøer i vådområder fører til dannelse af reducerede fosforforbindelser, der er lettere opløselige og mere mobile end oxiderede fosforforbindelser. I iltrige mineraljorde bindes fosfor villigt til jordens faste partikler. I tilfælde, hvor arealer har været udnyttet intensivt til landbrugsdrift, kan der være et forhøjet fosforindhold i jorden. Det kan føre til udvaskning af fosfat.

Modsat vil en ekstensivering af landbrugsdriften bevirke, at der udledes mindre fosfor på arealerne og udvaskningen vil mindskes.

Effekten på fosforudvaskning og –belastning er ikke kvantificeret og heller ikke værdisat, da det ikke har været muligt at vurdere nettoeffekten.

Ammoniak

Ved ekstensivering af landbrugsdriften vil udledningen af ammoniak til sårbare naturområder mindskes. Denne effekt er ikke værdisat i analysen, da det er vanskeligt at kvantificere denne, og det vurderes, at den er uden større betydning for analysens samlede resultat.

2.2.5 Klimagasser

Moderne, intensiv landbrugsproduktion medfører emissioner af metan (CH₄) og lattergas (N₂O), som bidrager til den menneskeskabte drivhuseffekt. CO₂ fra biologiske processer er neutralt i forhold til drivhuseffekten, men ændringer i arealanvendelsen indenfor landbrug kan påvirke lagringen af kulstof i jord og dermed balancen mellem bundet og atmosfærisk CO₂. Landbruget har endvidere et energiforbrug (direkte og indirekte), som også bidrager til udledning af CO₂. Da det ikke vides, hvad disse frigjorte ressourcer vil betyde for CO₂ udledningen i andre sektorer, er der i denne analyse set bort fra denne effekt.

En ekstensivering af landbruget samt den øgede vandstand i projektområdet har en betydning for udslippet af CO₂, N₂O og CH₄. Det er denne effekt, der er lagt vægt på i denne analyse. Til udregning af effekten af naturgenopretningsscenarierne på CO₂ udslippet, er beregningerne fra Vandmiljøplan III brugt. Det vurderes, at disse beregninger er dækkende. Her er det beregnet, at ekstensivering af ådale samt vådområder begge giver 2,5 tons mindre CO₂-ækvivalenter per hektar pr år ^[32] (Jacobsen et al. 2004).

Da denne mindskede belastning er en fast årlig mindsket belastning, kan den direkte prissættes med den valgte pris på CO₂-ækvivalenter på 120 kr./ton. Reduktionen af klimagasser er præsenteret i Tabel 2-9.

Der er set bort fra CO₂-binding ved oprettelse af vådområder/moser, som vurderes at være forholdsvis beskeden.

Tabel 2-9 Velfærdsøkonomisk værdi ved reduktion af klimagasser (2004 priser)

Kilde: Vurdering af nærringsstofomsætning (Jacobsen et al. 2004), samt egne beregninger

Fodnoter

[28] kun skatteforvridningstabet er relevant i den velfærdsøkonomiske analyse

[29] kun skatteforvridningstabet er relevant i den velfærdsøkonomiske analyse

[30] Dansk Landbrug indvender, at handelsprisen på jord i omdrift kan være op til 120.000 kr. pr. ha. I analysen er det valgt at fastholde prisen på 100.000 kr. pr. ha, da den er i overensstemmelse med Finansministeriets erfaring med køb af jord. Det skal bemærkes, at prisen på jord alene påvirker det velfærdsøkonomiske resultat gennem skatteforvridningstabet. Finansministeriet påpeger, at handelsprisen på naturområder snarere er mellem 20.000 og 25.000 kr. pr ha.

[31] Dette er et overslag fastlagt i forbindelse med udarbejdelsen af baggrundsrapporten, der kan og vil naturligvis ske en afvigelse fra disse størrelser i forbindelse med gennemførelsen af projektet.

[32] Tidligere var reduktionsmængden på 5,6 tons pr. ha. Nedskrivningen skyldes, at methan (CH₄) nu er inkluderet i CO₂ målsætningen fra Kyoto. Finansministeriet påpeger, at man burde korrigere CO₂ prisen, da prisen er fastsat på baggrund af forudsætningerne fra Kyoto.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 December 2005, © Miljøstyrelsen.