| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Samfundsøkonomisk analyse af naturgenopretnings- og kultursikringsprojekt af den østre del af Åmosen

3 Metode og forudsætninger

• 3.1 Analysevalg
• 3.2 Priser
• 3.3 Nationalt perspektiv
• 3.4 Prisniveau, basisår og tidsperiode
• 3.5 Teknikvalg
• 3.6 Diskontering
• 3.7 Skatteforvridningstabet
• 3.8 Afledte effekter
• 3.9 Kvantificering og værdisætning af miljøeffekter

I dette kapitel gennemgås metoden og forudsætninger for gennemførelsen af samfundsøkonomiske analyser. Forskellen mellem den budgetøkonomiske og den velfærdsøkonomiske analyse beskrives. Kapitlet behandler endvidere analysens synsvinkel (teknikvalgstilgangen), tidshorisont, priser, afgrænsning, diskontering, samt skatteforvridningstab.

3.1 Analysevalg

Der er gennemført to typer analyser; en budgetøkonomisk analyse, der beskriver de direkte økonomiske konsekvenser for de enkelte parter, og en velfærdsøkonomisk analyse, der også inkluderer værdien af miljøkonsekvenser. Analyserne er baseret på metoderne beskrevet i Møller et al. (2000).

Hensigten med den budgetøkonomiske analyse er at opgøre hvorledes de implicerede aktører (landmænd, amt og stat) påvirkes af de tre forskellige tiltag. Der er tale om en analyse af pengestrømme i samfundet. I den budgetøkonomiske analyse af Åmosen belyses hvordan de forskellige scenarier overfor status quo påvirker hhv. landmanden, amtet og staten. Målet er at vise de fordelingsmæssige effekter ved projektgennemførelsen.

Hensigten med den velfærdsøkonomiske analyse er at vurdere, hvilke velfærdsmæssige konsekvenser projektet har for samfundet som helhed. Den velfærdsøkonomiske analyse medtager også de værdier, der ikke omsættes på et marked fx værdien af kvælstofreduktion og af at forbedre leveforholdene for dyr og planter. Den velfærdsøkonomiske analyse baseres på beregningspriser, der afspejler de forskellige markedsomsatte og ikke markedsomsatte goders marginale velfærdsmæssige værdi.

Den budget- og den velfærdsøkonomiske analyse omfatter ikke en fuldstændig beskrivelse af samtlige aktiviteter i samfundet der kan tænkes at blive påvirket af projektet. Inddragelse heraf vil bl.a. kræve en nationaløkonomisk analyse, baseret på en komplet beskrivelse af udbuds- og efterspørgselsforholdene i samfundet.

I denne analyse er den velfærdsøkonomiske analyse således en costbenefit-analyse (CBA).

Der foretages følsomhedsanalyser af centrale antagelser og parametre for at se om beregningerne er følsomme overfor ændringerne i forudsætningerne. Et af argumenterne for at foretage følsomhedsanalyser er, at de usikkerheder, der ligger i de antagelser og tilpasninger, som analysen indeholder, skal testes overfor deres påvirkning, hver især og samlet, på resultatet.

3.2 Priser

Budgetøkonomiske priser er de priser, som bliver betalt af virksomheden eller konsumenten, fratrukket refunderbare afgifter, såsom moms for virksomheder. De budgetøkonomiske priser er dermed de priser som virksomheden reelt betaler.

I den velfærdsøkonomiske analyse opgøres samtlige velfærdsrelaterede konsekvenser ved at realisere de forskellige scenarier. I en velfærdsøkonomisk analyse skal konsekvensernes priser afspejle forbrugernes betalingsvilje for de forbrugsgoder som produceres og betalingsviljen for de forbrugsmuligheder der tabes gennem forbrug af ressourcer der trækkes bort fra anden anvendelse. De budgetøkonomiske priser skal derfor korrigeres for eksisterende skatter og afgifter i den danske økonomi for at kunne indgå som velfærdsøkonomiske priser i analysen. Denne forskel tages der højde for ved at forhøje de budgetøkonomiske priser med såkaldte nettoafgiftsfaktor (NAF), for henholdsvis indenlandsk og internationalt handlede goder. NAF for indenlandsk handlede goder er 1,17 og NAF for internationalt handlede goder er 1,25. Dette er beskrevet mere detaljeret i bilag C.

Miljøeffekterne er søgt prissat – dvs. opgjort i kroner og ører – i det omfang det har været muligt, bl.a. på baggrund af værdisætningsstudiet af Åmosen som DMU og AKF har udarbejdet sideløbende med den samfundsøkonomiske analyse.

3.3 Nationalt perspektiv

En velfærdsøkonomisk analyse har som udgangspunkt et nationalt perspektiv. Det betyder, at der er fokus på de ændringer i den danske velfærd, som en ekstensivering af landbrugsdriften giver anledning til. Den velfærdsøkonomiske metode udelukker dog ikke en egentlig systematisk vurdering og prissætning af konsekvenserne i udlandet.

I nærværende analyse er der valgt at foretage en national afgrænsning af samfundet. Det betyder, at EU-tilskud til landbruget opfattes som valutastrømme på linie med eksportindtægter.

3.4 Prisniveau, basisår og tidsperiode

2004 er valgt som basisår. Priser der optræder inden basisåret inflateres med engrosprisindekset mens fremtidige priser deflateres. .

I analysen er det valgt at anvende en uendelig tidshorisont i basisanalysens beregninger, mens der udføres en følsomhedsanalyse med en betydelig kortere tidshorisont på 20 år. Alle priser i analysen er nutidsværdier fremskrevet til år 2004, dvs. i faste 2004-priser.

3.5 Teknikvalg

I både den budget- og i den velfærdsøkonomiske analyse antages det, at man står over for en teknikvalgsproblemstilling. Det vil sige, at samfundet står i en situation, hvor der skal vælges mellem forskellige teknikker, i dette tilfælde mellem etableringen af et af de 3 scenarier eller status quo situationen. Udgangspunktet er således, at der ikke er foretaget anlægsinvesteringer, når det skal besluttes, hvilket af alternativerne, der er det mest hensigtsmæssige. Tanken er, at den velfærdsøkonomiske beregning bør ses i en længere tidshorisont, hvor der ikke tages højde for allerede foretagne valg og investeringer. Samfundet bør ikke være bundet af allerede foretagne valg og investeringer, når det skal besluttes, hvilken teknik der er den bedste. Derfor medregnes de fulde investeringer - til både den anvendte teknik og de mulige fremtidige teknikker - i alle scenarierne.

Teknikvalgsproblematikken medtager alle omkostninger ved et givet teknikvalg og angiver derfor det optimale teknikvalg uafhængigt af den nuværende situation. En supplerende analyse, hvor der tages hensyn til, hvorvidt investeringerne allerede er afholdt eller ej, samt hvor lang levetid anlæggene har tilbage, kan vise, hvornår det i givet fald er optimalt at udskifte den pågældende teknologi. En sådan analyse bliver ikke foretaget her.

Den etablerede landmands synsvinkel

De implicerede landmænd i projektområdet har givetvis en anden budgetøkonomisk synsvinkel. For en landmand, der har foretaget investeringer, er det ikke et spørgsmål om at investere i landbrug eller i alternative investeringer. For landmænd, der ejer gård og jord, og selv arbejder på gården, er det mere relevant at se om han kan betale renterne af en evt. gæld i gården, og om der derefter er en acceptabel årsløn. Med hensyn til egen aflønning er der nok mange landmænd der i et begrænset omfang eller i perioder er villige til at arbejde på egen gård til en effektiv timeaflønning, der er lavere end hvad der kunne opnås som lønarbejder på fx en anden gård.

De budgetøkonomiske beregninger skal derfor ses som grundlaget for de velfærdsøkonomiske, og kan ikke direkte bruges som udtryk for budgetter og regnskaber for den enkelte bedrift i projektområdet. De budgetøkonomiske tal kan derfor heller ikke umiddelbart bruges som grundlag for beregning af evt. kompensationer for driftstab.

3.6 Diskontering

Diskontering bruges til at omdanne fremtidige omkostninger og gevinster til nutidige værdier. Diskontering bygger på den forudsætning, at den nutidige værdi af omkostninger og gevinster er større end den fremtidige værdi, fordi befolkningen generelt foretrækker forbrug nu fremfor senere.

Normalt foretages afvejningen - den såkaldte diskontering - ved brug af en kalkulationsrente, som er udtryk for den rate, hvormed værdien af konsekvenserne reduceres jo længere ude i fremtiden, de forventes at indtræffe. Den velfærdsøkonomiske kalkulationsrente afspejler, hvor meget større vægt befolkningen tillægger forbrug i år i forhold til samme forbrug næste år. Effekter ude i fremtiden tillægges mindre vægt med en voksende kalkulationsrente. Med andre ord jo større kalkulationsrente, jo lavere værdi tilægges fremtidige omkostninger og gevinster, dvs. jo mere "utålmodig" er befolkningen i deres forbrug.

For at kunne sammenligne omkostninger og fordele, der falder tidsmæssigt forskelligt, omregnes alle konsekvenser til nutidsværdier.

Valg af kalkulationsrente kan generelt have stor betydning for udfaldet af velfærdsøkonomiske analyser. ^[33] Dette gælder dog især, når omkostninger og fordele er tidsmæssigt forskudt, som det er tilfældet i denne analyse.

I den budgetøkonomiske analyse anvendes en kalkulationsrente på 6 pct., da denne skal afspejle den langsigtede markedsrente. I den velfærdsøkonomiske analyse anvendes en kalkulationsrente på 3 pct., som afspejler befolkningens tidspræferencerate suppleret med den såkaldte forrentningsfaktor på kapital, der udtrykker nutidsværdien af de mistede alternative investeringsmuligheder ved at gennemføre projektet. Den alternative afkastrate er på 6 pct.

Der foretages følsomhedsanalyser for den velfærdsøkonomiske analyse med en kalkulationsrente på 6 pct., som svarer til anbefalingerne i Finansministeriets vejledning ^[34].

3.7 Skatteforvridningstabet

Skatteforvridningstabet er udtryk for det velfærdstab, som samfundet lider ved at skulle finansiere offentlige udgifter gennem skatteopkrævning.

Hvis det antages, at den offentlige sektor finansierer de offentlige udgifter forbundet med hvert alternativ ved at opkræve skatter, bør skatteforvridningstabet indgå. Inddragelse af skatteforvridningstabet er begrundet i, at det ikke er omkostningsfrit for samfundet at foretage en sådan omfordeling via skattesystemet, idet skatterne sædvanligvis medfører en forvridning af aktiviteten i økonomien (ændring af arbejdsudbud ^[35] etc.). Flere empiriske undersøgelser for Danmark har vedholdende estimeret en positiv, men meget lille løn/pris-følsomhed i arbejdsudbuddet. Det vil sige, at arbejdsudbuddet reagerer negativt (formindskes), når den disponible løn reduceres som følge af en skattestigning.

Den marginale omkostning for samfundet i forbindelse med anvendelsen af de forvridende skatter er af Finansministeriet vurderet til 20 øre pr. krone opkrævet i skat.

Der anvendes i de velfærdsøkonomiske beregninger et skatteforvridningstab på 20 pct. Alle offentlige udgifter, i dette tilfælde projektets anlægsomkostninger, køb af jord, erstatninger, statens andel af MVJ-støtten mv., forhøjes med en faktor 1,20.

Boks 3-1 illustrerer hvorledes denne forvridning og det dertil hørende tab opstår.

Boks 3-1 Skatter og forvridning af økonomisk aktivitet ^[36]

3.8 Afledte effekter

Afledte effekter opstår ved at et projekt påvirker f.eks. beskæftigelsen, og dermed sker der ændringer af dagpengeudgifter og skatter.

Afledte effekter kan medføre tilpasningsomkostninger i form af, at arbejdskraft eller andre produktionsfaktorer i kortere eller længere tid vil være ledige. Der kan endvidere være konkrete strukturelle forhold for det pågældende lokalområde, som vil blive påvirket ved etablering af projektet, og som kan medføre en mere permanent ændring af produktionsmulighederne i lokalområdet (både permanent merbeskæftigelse eller strukturbetinget arbejdsløshed).

Som udgangspunkt vil afledte effekter være effekter på kort sigt. Erfaringer fra mere avancerede modelbaserede analyser har vist, at de tilsvarende effekter på længere sigt vil være små, dels fordi der sker tilpasninger i de berørte erhvervs sammensætning af faktorforbruget (herunder arbejdskraft), og dels fordi aktiviteten i andre erhverv vil kunne stige på grund af en lavere intensitet i konkurrence om den til rådighed værende arbejdskraft.

Finansministeriet forudsætter i samfundsøkonomiske analyser, at der altid skal regnes med, at forbruget af arbejdskraft til et bestemt projekt indebærer, at denne arbejdskraft tages fra anden produktiv anvendelse, altså fra anden beskæftigelse. Dermed indgår udgifterne til arbejdsløn som en produktionsomkostning på linie med andre råvarer i fremstillingsprocessen, og der optræder ikke effekter på beskæftigelse og dermed på dagpenge eller skatter. Eller sagt på en anden måde, der regnes med fuld faktortilpasning, dvs. at øget brug af en produktionsfaktor til en aktivitet betyder, at den trækkes bort fra anden anvendelse, eller at en produktionsfaktor, der bliver ledig, finder anden anvendelse. Det vil sige, at der ikke medtages afledte effekter.

Finansministeriet anbefaler som nævnt i sin vejledning i samfundsøkonomiske analyser ^[37], at beregningspriserne for arbejdskraft altid skal være løn inkl. skatter og arbejdsgiverafgifter, og der indregnes ikke afledte effekter af arbejdskraftforbruget på dagpengeudgifter eller skatteprovenu. Miljøministeriets vejledning ^[38] følger Finansministeriets anbefalinger.

I forbindelse med naturgenopretningsprojekter bør de afledte effekter vurderes fra projekt til projekt. Såfremt det vurderes at være relevant at medtage afledte effekter, bør beregningerne følges af en vurdering af tidshorisont og væsentlighed for den samlede analyse. Specielt hvis de afledte effekter forventes at have en mere permanent karakter, bør der være en mere uddybet begrundelse.

Åmose-projektet kan have nogle afledte effekter på f.eks. beskæftigelsen i landbruget og dets følgeerhverv som følge af ændringer i plante og husdyrproduktion. Ændringerne sker ved, at arealer, der før projektet var i omdrift eller brugt til husdyr, ved projektet overgår til naturarealer, så landbrugsproduktion falder. Der kan også ske ændringer som følge af anlægsarbejde og etablering af et naturcenter.

For Åmoseprojektet drejer det sig imidlertid om forholdsvis få arealer, der udtages af landbrugsproduktion, hhv. 282, 451 og 701 ha hvoraf mellem en tredjedel og halvdelen er brakarealer. Ligeledes vurderes det, at bedrifter med husdyrproduktion vil indgå gylleaftaler eller opkøbe harmonijord udenfor projektområdet. Dette er muligt, da husdyrintensiteten er relativ lav i projektområdet jf. afsnit 6.7. Det betyder, at den samlede husdyrproduktion ikke forventes at blive påvirket ved gennemførelse af Åmose-projektet. Endelig gælder som nævnt, at de afledte effekter på langt sigt er beskedne, og det er netop den lange tidshorisont, der er mest relevant for et projekt, hvis formål er naturgenopretning og beskyttelse af fortidsminder.

Det er vanskeligt at opgøre og kvantificere de afledte effekter i andre erhverv end landbruget, de såkaldte følgeerhverv. I det korte tidsperspektiv vil naturgenopretningsprojektet formentlig have en mindre positiv effekt på beskæftigelsen og på efterspørgslen af produkter i diverse følgeerhverv. Men det vurderes – som for landbruget - at disse effekter er meget beskedne.

Det er således vurderet, at de afledte effekter i landbruget ikke spiller en afgørende rolle for resultatet af den samfundsøkonomiske analyse af Åmose-projektet. Ligeledes er det vurderet at de afledte effekter i følgeerhvervet er yderst beskedne.

På denne baggrund er der i basisanalysen ikke medtaget virkninger af de afledte effekter i landbruget eller i følgeerhverv.

Der er udført følsomhedsanalyser, hvor virkningen af at medtage de afledte effekter i landbruget illustreres, jf. afsnit 8.3. Der er ikke udført følsomhedsanalyser for de afledte effekter i følgeerhvervet.

3.9 Kvantificering og værdisætning af miljøeffekter

Det er særdeles vanskeligt at kvantificere og værdisætte miljøeffekterne. Værdisætning er en måde at få inddraget befolkningens prioritering af miljøeffekterne. En værdisætning afspejler, hvor meget et endnu renere miljø værdisættes i forhold til andre ting - med en given indkomst til rådighed. Men det er svært at afsløre befolkningens betalingsvillighed for miljøgoder (såsom ren luft og snoede vandløb), dels fordi der ikke eksisterer et marked for goderne, og dermed ikke en markedspris, dels fordi det i sig selv kan være svært at opgøre miljøeffekterne.

Der er dog ingen tvivl om, at miljøeffekter i velfærdsmæssig henseende har en værdi for os, og denne værdi er det nødvendigt at sætte kroner og ører på, hvis den skal kunne sammenlignes med andre (markedsomsatte) konsekvenser.

I forbindelse med dette projekt igangsatte Skov- og Naturstyrelsen, på foranledning af Miljøstyrelsen, en værdisætning af de rekreative muligheder og biodiversitetsværdier, der fremstår efter projektets gennemførelse.

Tabel 3-1 Hovedresultat af værdisætningsstudiet. Betalingsvilighed for scenarierne pr. år

Fodnoter

[33] Finansministeriet 1999

[34] Finansministeriet 1999

[35] Indkomstskatten driver en kile ind mellem virksomhedernes reale arbejdskraftomkostninger og arbejdskraftens disponible reale aflønning, hvilket forvrider arbejdsudbuddet.

[36] Finansministeriet 1999

[37] Finansministeriet 1999

[38] Møller et al. 2000

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 December 2005, © Miljøstyrelsen.