| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Samfundsøkonomisk analyse af naturgenopretnings- og kultursikringsprojekt af den østre del af Åmosen

4 Gevinster ved projektet

• 4.1 Jagt
• 4.2 Værdien af at forbedre de biologiske, kulturhistoriske og rekreative værdier
• 4.3 Værdien af at sikre og forbedre de kulturhistoriske, biologiske og rekreative værdier
• 4.4 Næringsstoffer
• 4.5 Klimagasser

I kapitlet beskrives de gevinster, der er ved projektgennemførelsen. Først i kapitlet findes de gevinster, der er både budget- og velfærdsøkonomiske. Derefter beskrives de rent velfærdsøkonomiske gevinster. Kapitlet fokuserer alene på de gevinster der er værdisat i analysen, mens der henvises til konsekvensbeskrivelsen i kapitel 2 for de øvrige gevinster (sikring af grundvand; fiskeri; vedligeholdelse af grøfter, dræn og vandløb; turisme samt af reduktion af ammoniak og fosfor).

I kapitlet behandles: jagt, rekreative værdier, biodiversitet, kulturhistoriske værdier, næringsstoffer og klimagasser. Der er anvendt værdier baseret på Abiltrup & Schou (2005), Lundhede et al. (2005), oplysninger fra Vestsjællands Amt, Odsherred Statsskovdistrikt, Skov & Naturstyrelsen, samt fra tidligere gennemførte studier; Jacobsen et al. (2004); Schou (2003); Schou og Abildtrup (2004) og Dubgaard et al. (2004).

4.1 Jagt

Der er betydelige jagtinteresser i området, med bestande af både råvildt, kronvildt, harer, fasaner og andefugle. Ved naturgenopretningen forventer skovrideren i området, at bestanden af råvildt og harer vil falde en smule, mens bestanden af specielt andefugle og muligvis fasan og kronvildt vil kunne forøges. Samlet set er det vurderet af skovdistriktet, at den samlede vildt bestand vil forøges som følge af naturgenopretningen.

Ved etablering af permanent våde arealer og søer, som specielt gør sig gældende i scenario III, vurderer skovdistriktet at forholdene for andefugle vil forbedres betydeligt. For harer, råvildt og fasaner vil naturgenopretningen give bedre skjul mens de områder hvor de søger føde vil blive reduceret, hvilket forventes at medføre et lille fald i bestanden.

Ved gennemførelse af naturgenopretningsprojektet vil en del af området overgå fra privat til offentligt eje. Grundet de rekreative anvendelser vil der på de offentlige arealer ikke blive udbudt jagt. Derfor vil projektgennemførslen betyde, at det samlede jagtareal i området vil formindskes. Konsekvenserne af de tre scenarier for jagten er vist i Tabel 4-1.

Ved naturgenopretningen vil den samlede naturoplevelse blive forbedret betydeligt for jægeren, og det forventes derfor, at prisen på jagt i projektområdet vil stige. Yderligere vurderer statsskovdistriktet, at denne forbedring også vil forbedre jagten i de tilstødende randområder indenfor en zone af 500 m fra projektområdet. Det forventes at disse positive effekter vil medfører en værdistigning på jagten i projektområdet og i de tilstødende randområder, svarende til at jagtretten kan sælges til en pris på ca. 100 kr./ha/år højere end den nuværende pris. De tilstødende randarealers omfang er ligeledes beskrevet i Tabel 4-1.

Tabel 4-1. Budgetøkonomiske konsekvenser hektar og priser

Kilde: Odsherred Statsskovdistrikt og SNS (2001)

I den budgetøkonomiske analyse er medtaget de yderligere jagtindtægter, der vil forekomme på de private arealer, samt de tilstødende randområder. De tabte jagtindtægter for landmanden, på de arealer der overgår til offentlig eje, er inkluderet i handelsprisen på jord. Derfor vil der i den budgetøkonomiske analyse ikke være tale om gevinster eller tab fra jagtindtægter i disse områder. Den budgetøkonomiske analyse viser, at landmændene i området vil have en overskud på hhv. 1.4 mill.kr., 3,5 mill.kr. og 4.1 mill.kr. i nutidsværdi på naturgenopretningsprojektet, jf. Tabel 4-2.

I den velfærdsøkonomiske analyse er medtaget de værditilvækster, der sker sfa. ændrede jagtindtægter på randområderne og på de private arealer. Samtidig er de mistede jagtmuligheder, på de arealer der overgår til offentligt ejerskab medtaget som et velfærdsøkonomisk tab, da jagten ikke længere udbydes her. Resultatet af den velfærdsøkonomiske analyse af jagt viser at konsekvenserne af naturgenopretningen ligger mellem et underskud på 1,9 mill.kr. for scenario I og et overskud på 0,5 mill.kr. for scenario III i nutidsværdi.

Det velfærdsøkonomiske underskud for scenario I, skyldes at dette scenario indebærer, at et relativt stort område overgår til offentligt eje, hvor jagtmulighederne forsvinder, mens et relativt lille areal får forbedrede jagtmuligheder. For scenario II og III er det areal der overgår til offentlig eje ikke meget større end i scenario I, mens arealet med forbedrede jagtmuligheder bliver mere end fordoblet. I scenario II og III opvejer værdien af de forbedrede jagtmuligheder derfor værditabet ved de tabte jagtmuligheder, hvilket medføre et velfærdsøkonomisk overskud. I tabel 4-2 ses de budget- og velfærdsøkonomiske konsekvenser i nutidsværdier som projektgennemførelsen vil have på værdien af jagt.

Tabel 4-2 Budget- og velfærdsøkonomisk nutidsværdi af jagt (2004 priser)

Det kan konkluderes, at de effekter der samlet set er på jagten i området, er begrænsede, samt at de positive nutidsværdier primært opstår på grund af randeffekterne.

4.2 Værdien af at forbedre de biologiske, kulturhistoriske og rekreative værdier

I de følgende tre afsnit – 4.2.1 til 4.2.3 – beskrives forholdene for de biologiske, kulturhistoriske og rekreative værdier i dag, hvordan de er truet, og hvad konsekvensen af en projektgennemførelse af de forskellige genopretningsscenarier er.

4.2.1 Beskrivelse af de biologiske værdier

Biologiske værdier i dag

Store Åmose fremtræder i dag som en mosaik af dels dyrkede arealer, hvoraf en del er braklagt, og dels tilgroede moseområder. De biologiske og især de botaniske interesser er først og fremmest knyttet til de uopdyrkede moseområder. Der findes også områder af græssede partier med mere kulturpåvirket, græsdomineret plantevækst. Et vigtigt element er de gamle tørvegrave med rørsump og forekomst af særlige typer af mosevegetation. De særlige botaniske interesser knytter sig især til forekomsten af hedemosevegetation med dværgbuske som hedelyng, klokkelyng og rosmarinlyng samt områder domineret af forskellige arter af tørvemosser (sphagnum). Et andet vigtigt element i moserne er kalkkærvegetation.

Særligt ved Dyrelivet i Åmosen er forekomsten af odder, som man ellers troede var udryddet på Sjælland, og som er en vigtig årsag til at Åmosen er udpeget som habitatområde. Åmosen rummer også rådyr og ræv som er almindelige og som der er gode muligheder for at se. Der er mange af de almindelige småfugle og en del rovfugle i Åmosen, mens tilgroningen af engområder og manglen på større flader med åbent vand gør, at der er relativt få vade- og andefugle. De almindelige rovfugle som musvåge, spurvehøg og tårnfalk findes i området, og som strejfere og forbipasserende under træk træffes bl.a. rørhøg, fiskeørn og rød glente. Desuden er den specielle vegetation i Åmosen levested for en række sjældne insektarter.

Trusler

Opdyrkning af dele af projektområdet har en række negative konsekvenser for flora og fauna. Opdyrkning påvirker ikke alene de biologiske værdier på omdriftsarealerne, men påvirker også naturområderne. Det skyldes, at dræning af omdriftsarealerne sænker vandstanden på naturområderne, samt at disse tilføres næringsstoffer gennem tilfygning. Det er specielt tilførelsen af kvælstof som truer den sårbare næringsfattige mosevegetation. Dræning og udtørring er specielt en stort trussel mod mosevegetationen der er den vigtigste, biologiske interesse. Dræning af mosen har sænket vandstanden og forringet levemulighederne for de vådbundsplanter, som udgør denne vegetation. Udtørringen har også den effekt, at den fremmer tilgroningen med træer. Tilgroning i sig selv er også en trussel mod vegetationen i Åmosen. De eksisterende moseområder fremtræder i dag for størstedelens vedkommende som skov af hovedsageligt birk, el og pil. Træernes har en skyggende og udtørrende effekt og er en trussel for mosens kærveggetation, der er tilpasset til at gro på åben fugtig bund.

Konsekvens af projektgennemførelse

Generelt vil de biologiske værdier forbedres ved de forskellige naturgenopretningsprojekter. Specielt centralt for de biologiske værdier er ophør med landbrugsdrift, stop med dræning, hævning af vandspejl samt rydning af opvækst.

Ophør med landbrugsdrift vil forbedre forholdene for de nuværende naturværdier, da det vil medfører mindre kvælstofsforurening af de næringsfattige biotoper samt mindske risikoen for udtørring som følge af dræning. Ved at stoppe dræningen, vil man også hæmme tilgroningen, af fattig- og rigkærene, hvilket er afgørende for bevarelse af de truede botaniske og entomologiske interesser i Åmosen. Ved en vandstandshævning vil der opstå lavvandede partier med åbent vand på de lavest liggende steder. Disse områder vil kunne få stor betydning for fugle, fisk, vandinsekter o.a. mindre dyr, og de vil også forbedre oddernes livsbetingelser. For denne art er det desuden vigtigt, at der nogle steder findes afsidesliggende og dermed rolige, gerne tilgroede partier helt ned til åen. På de mest biologiske værdifulde steder skal en vandstandshævning kombineres med en passende rydning af tilgroningen. Der er også et stort behov for, at kærpartierne øges i størrelse, sådan at deres bestande af planter og dyr kan øges, og at muligheden for yderligere spredning af arter til egnede, våde levesteder i mosen kan øges.

Den foreslåede naturgenopretning vil også betyde en betragtelig forbedring af levevilkårene for bestanden af både pattedyr, fugle, padder og insekter. Nogle af de dyre og plantearter, som er sjældne i Østdanmark, kan kun sikres varig overlevelse i Åmosen ved, at området gøres en del mere vådt, end det er i dag. I Skema 2-1 er konsekvenserne for de biologiske værdier skitseret.

4.2.2 Kulturhistoriske værdier ^[39]

Kulturhistoriske værdier i dag

Den Vestsjællandske Åmose er internationalt kendt for sine talrige og usædvanligt velbevarede stenalderfund. En del af fundene kom frem i forbindelse med tørvegravning under og umiddelbart efter anden verdenskrig, og siden da er der løbende fundet flere oldtidslevn. Fundene omfatter først og fremmest bopladser, men også offersteder og fiskepladser fra tidsrummet ca. 10.000 til 3.000 f. Kr.

Åmosen har den største koncentration af fundsteder fra stenalderen, som kendes i Danmark. Endnu vigtigere er det dog, at en stor del af disse lokaliteter har usædvanligt gode bevaringsforhold for genstande af organiske materialer. Den slags er for længst rådnet bort næsten alle andre steder og er nu også ved at forgå i Åmosen. Dele af de kulturhistoriske værdier er sikret ved en fredning af 230 ha på Bodal Gods i 1993.

Trusler

En gunstig kombination af jordbundskemi og konstant højt grundvandsspejl har bevaret mange af disse lokaliteter i højere grad end tilfældet er med tilsvarende lokaliteter de fleste andre steder i Europa. De værdifulde levn af organiske materialer trues imidlertid nu af formuldning ved dræning og udtørring og af mekanisk ødelæggelse ved pløjning.

Hvis der ikke findes en farbar vej til naturgenopretning af det arkæologiske unikke område i den østre del af Åmosen, vil det i medfør af museumslovens § 27 stk. 5 være op til Kulturarvstyrelsen at sikre værdierne via nødgravning.

Dræning og udtørring er er væsentligt problem for bevarelsen af de kulturhistoriske værdier. Det skyldes, at de kulturhistoriske værdier er beskyttet af mosens særlige konserveringsevne som er betinget af en gunstig kombination af jordbundskemi og jordbundsfugtighed. Den tidligere høje vandstand i mosen bevirkede, at fortidslevnene konstant var dækket af vandmættede og iltfri jordlag. Siden de øvre jordlag er blevet udtørret ved dræning og vandløbsregulering, har mikroorganismer haft mulighed for at nedbryde disse lags indhold af oldsager af ben, hjortetak, træ, plantefibre mv.

Undlader man at hæve vandspejlet i vandløbene i østlige Store Åmose, vil store kulturhistoriske værdier gå tabt i løbet af en begrænset årrække. Omfanget af dette tab kan ikke angives nøjagtigt, da mange af de mest værdifulde fortidsminder formodentlig endnu skjuler sig i de uforstyrrede moseaflejringer under pløje- og vegetationslaget.

Ved fortsat dyrkning er pløjningen den største trussel mod kulturlagene. Den bløde jordbund betyder, at pløjedybden typisk er 30 cm eller mere, og ordentlig nedpløjning af organisk materiale (halm, husdyrgødning) kræver ofte dybere pløjning. De arkæologiske levn af organisk materiale påvirkes herved mekanisk og ødelægges enten direkte eller ved efterfølgende oxidering. Gødskning accelererer yderligere jordens sætningshastighed. Nogle af de vigtigste fundsteder er derfor nær ødelæggelse forårsaget af den fortsatte dyrkning.

Hvorfor ikke udgrave det i dag?

Inden for den professionelle arkæologiske verden er der udbredt enighed om, at de store værdier i Åmosen så vidt muligt bør forblive i jorden til gavn for eftertidens forskning. Der ligger primært forskningsetiske betragtninger til grund for dette, nemlig at der bør gemmes en bid af det bedste til kommende generationer, som vil råde over bedre metoder og derfor vil kunne få mere ud af kildematerialet, end nutiden kan. Med til overvejelserne hører også, at danske museer allerede ligger inde med et så stort materiale fra denne mose, at det vil tage mange år, før det er ordnet og nyttiggjort ved publicering.

Kulturarvstyrelsen vurderer, at det sandsynligvis vil være væsentligt billigere at købe og naturgenoprette de berørte arealer, end at udgrave dem. I denne forbindelse henvises til Hesselbjerg Mose (delområde 11), hvor det inden for rammerne af Vandmiljøplan II er lykkedes at sikre de arkæologiske værdier i et ca. 90 ha stort område for ca. 2,7 mill. kr., inklusive erstatning, jordfordeling og anlægsarbejder ^[40].

Kulturarvstyrelsen har lavet et overslag over omkostningerne ved nødudgravning af de til nu kendte fortidsminder. De direkte omkostninger i den forbindelse er ca. 73 mill.kr. Hertil kommer udgifter til konservering, magasinering og videnskabelig nyttiggørelse. Den reelle udgift ved nødudgravning af de hidtil registrerede fortidsminder vurderes til ca. 200 mill.kr. Opgørelse af omkostningerne ved nødudgravning af fortidsminder, som ligger dybere i jorden og hidtil ikke er registreret, er ikke mulig.

Dette er et skøn som er forbundet med store usikkerheder. I nærværende analyse er der valgt ikke at medtage denne sparede omkostning. Det skyldes, at hvis man anvender befolkningens præferencer som et udtryk for den gevinst, som samfundet får ved projektet, fremfor at bruge alternativ omkostningerne. Det vurderes at give dobbeltregning, hvis man medtager begge. Det ville have været optimalt, hvis respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen, som bliver beskrevet i kapitel 7, var blevet oplyst om, at der var denne alternative mulighed, så de ville have kunne tage den med i deres overvejelser. De nærmere forudsætninger for en nødudgravning er beskrevet i bilag D.

Alternativet til beskyttelse af fortidsminderne ved at hæve vandstanden er at grave fortidsminderne op i dag. Det koster som nævnt 73 mill.kr. i direkte omkostninger. Dette alternativ er ikke forelagt folk i spørgeskemaet i værdisætningsstudiet, og det ville give en helt anden samfundsøkonomisk analyse at inddrage dette alternativ. Desuden ville der være tale om en nødudgravning, som strider imod de etiske principper om, at fortidsminderne bør forblive i jorden til gavn for eftertidens forskning.

Konsekvens af projektgennemførelse

Ved gennemførelse af de forskellige scenarier for genopretningsprojekter vil de kulturhistoriske værdier blive beskyttet bedre. Konklusionen er, at de kulturhistoriske værdier beskyttes bedre, jo højere vandstanden er.

Undersøgelser i Åmosen viser, at gunstige bevaringsforhold for organiske materialer og sedimenter kan genetableres ved at hæve vandstanden ved at afbryde dræn og afvandingsgrøfter. Det skyldes, at der er iltfrit få centimeter under grundvandsspejlet, hvilket betyder, at kulturarven i moselagene vil kunne bevares på stedet for eftertiden. Nationalmuseets Bevaringsenhed har studeret, hvor høj en grundvandsstand, der er nødvendig for at sikre disse kulturlag varigt. Resultaterne er publiceret i foreløbig, men autoritativ form (Alstrøm & Jensen, 2003). Heri fastslås, at gunstige bevaringsforhold indtræder få millimeter under grundvandsspejlets overflade. Det afgørende er derfor, at sikre et vandspejl, som konstant ligger nogle centimeter over de kulturlag, der ønskes bevaret ^[41].

Behovet for naturgenopretning afhænger i høj grad af, hvor dybt under terræn de bevaringsværdige fortidslevn befinder sig. Grundlæggende gælder det dog, at en virkelig varig sikring af de arkæologiske fortidslevn i Åmosen forudsætter, at grundvandsspejlet konstant befinder sig over de aflejringer, som ønskes bevaret. Nogle steder er en afbrydning af dræn og opstemning af grøfter tilstrækkeligt. I andre områder er der behov for yderligere virkemidler som en kunstig hævelse af grundvandsspejlet.

Ved en hævning af vandspejlet kan de store værdier i Åmosen forblive beskyttet i jorden til gavn for eftertidens forskning. Der ligger primært forskningsetiske betragtninger til grund for dette, nemlig at der bør gemmes en bid af det bedste til kommende generationer, som vil råde over bedre metoder og derfor vil kunne få mere ud af kildematerialet, end nutiden kan. Med til overvejelserne hører også, at danske museer allerede ligger inde med et så stort materiale fra denne mose, at det vil tage mange år, før det er ordnet og nyttiggjort ved publicering.

4.2.3 Rekreative muligheder

Før projektgennemførelse

Åmosen er kendetegnet ved, at offentligheden har ret begrænsede muligheder for at komme ind i og rundt i området. Derfor har Åmosen ikke umiddelbart kunnet tiltrække mange besøg fra offentligheden.

Efter projektgennemførelse

Det i dag kun svagt besøgte Åmose-område har et stort oplevelsespotentiale, især knyttet til områdets biologiske, landskabelige og kulturhistoriske værdier.

Der er overvejelser om at etablere et formidlingscenter på et velvalgt sted i udkanten af eller lige udenfor projektområdet. Centret forventes ikke bemandet. Den information, som ikke med fordel kan samles på formidlingscentret, tilstræbes opsat på p-pladser, indfaldsstier o.lign., så spredning af skilte i selve området begrænses mest muligt.

Med udgangspunkt i formidlingscentret skal der etableres et net af stier gennem dele af området. Stierne påregnes overvejende anlagt som trampestier, beregnet til færdsel til fods, men visse ruter bør desuden være anvendelige for cyklister, besøgende med barnevogne o.s.v. Stisystemet vil overvejende findes på de offentlige ejede arealer.

4.3 Værdien af at sikre og forbedre de kulturhistoriske, biologiske og rekreative værdier

I de tre ovenstående afsnit er de kulturhistoriske, biologiske og rekreative værdier beskrevet hver for sig. I dette afsnit sættes der kroner og øre på at sikre disse værdier, på baggrund af et primær værdisætningsstudie af Åmosen, som er udført i foråret 2005 af Lundhede et al. fra DMU og AKF.

Konsekvenserne af de tre scenarier er opsummeret i Tabel 4-3.

Tabel 4-3 Konsekvenserne for de biologiske, kulturhistoriske og rekreative værdier

Nærværende samfundsøkonomiske analyse er den første i Danmark, der baserer værdisætningen af hovedparten af gevinstsiden på et selvstændigt værdisætningsstudier. Der anvendes således ikke benefit transfer, som ellers har været normen i andre samfundsøkonomiske analyser på naturområdet.

I dette afsnit præsenteres alene hovedresultaterne fra værdisætningsstudiet. I kapitel 7 findes en diskussion af anvendelse af disse resultater i forbindelse med nærværende analyse.

Hovedresultatet fra værdisætningsstudiet ”Værdisætning af genopretning af natur og fortidsminder i Store Åmose i Vest-Sjælland” er præsenteret i Tabel 4-4.

Tabel 4-4. Hovedresultater fra værdisætningsstudiet

Kilde: Lundhede et al. (2005)

4.4 Næringsstoffer

4.4.1 Fjernelse af kvælstof:

Ved etablering af vådområder og midlertidige oversvømmelser reduceres der kvælstof via denitrifikation ^[42]. Denitrifikation er en bakteriel respirationsproces, hvor nitrat omdannes til gasholdig kvælstof, N₂ i følgende trin:

Denitrifikationsprocessen betyder, at der udledes mindre kvælstof til søer, indre fjorde og havet, mens indholdet af kvælstof i luften øges.

For at få afgasset nitrat som N₂ til atmosfæren skal nitrat være tilstede, mens ilt ikke må forekomme. Den situation opstår i et område, som er tilpas fugtigt, vandmættet eller helt vanddækket. Hovedprincippet bag retablering af vådområder er at bringe den nitratholdige afstrømning fra dyrkede arealer i kontakt med vådområder med iltfrie forhold.

Kvælstofreduktionen er altså afhængig af tilførelsen af kvælstof fra landbrugsoplandet. På arealerne omkring projektområdet i Åmosen er der en del skov og mindre arealer med ”aktivt” landbrugsjord. Kvælstofreduktionen ved gennemførelse af projektet er derfor mindre end i andre naturgenopretningsområder.

Som projektområdet fremstår i dag er kvælstofreduktionen ubetydelig, hvorfor den sættes til 0 kg/ha/år. Det skyldes, at alt drænvand ledes ud i åen via store grøfter og strømmer hurtigt væk, hvorfor kvælstoffet ikke reduceres men ledes videre til bl.a. Tissø, der i forvejen er hårdt belastet af næringsstoffer.

Ved gennemførelse af projektet afbrydes mere end 400 dræn, og der vil dannes midlertidige og permanente oversvømmelser. Det vurderes, at der reduceres kvælstof i sumpområder og søer i forbindelse med åløbet jf. bilag A. I alt vurderes det, at der i scenario I reduceres kvælstof på 150 ha, mens der i scenario II reduceres på 300 ha se Tabel 4-5.

Et skøn over kvælstofreduktionen fastsættes af Skov & Naturstyrelsen til mellem 25-50 kg N/ ha/ år i scenarierne I og II som følge af større vandpåvirkning og tilførelse af kvælstof fra oplandet. I analysen er det – ud fra en forsigtigheds betragtning – valgt at anvende den lave reduktionsværdi på 25 kg N/ ha/ år. Der er lavet en følsomhedsberegning, hvor det antages at der reduceres 50 kg N/ ha/ år. Se tabel 4-5.

Kvælstofbelastningen reduceres yderligere som følge af ophør med landbrugsdrift. Ved udtagning af omdriftsjord reduceres der 50 kg N/ ha/ år mens udtagning af græs og brakarealer medfører en reduktion på 15 kg N/ ha/ år se Tabel 4-5. Der udtages hhv. 365, 663 og 913 ha i omdrift i scenarierne I til III, hvor ca. 1/3 af omdriftsarealet er korn i omdrift (reduktion på 50 kg N/ha), mens 2/3 er græs og brak (reduktion på 15 kg N/ha), se Tabel 4-5.

Den samlede reduktion som følge af denitrifikationen og ophør med landbrugsdrift i projektområdet resulterer i, at der samlet fjernes mellem ca. 13.000 kg N/år i scenario I og 25.000 kg N/år i scenario II. Hovedparten af reduktionen vil ske i delområde 7 og 9.

I scenario III, hvor Åmose Å og Sandlyng Å opstemmes (delprojekt 12 og 13, jfr. bilag B), har Hedeselskabet (2001) beregnet, at der vil etableres en sø på 90 ha. og sumpområder på ca. 260 ha. I disse områder vurderer Skov- og Naturstyrelsen, at reduktionen i kvælstofbelastningen er 180 kg N/ha via denitrifikation. Derudover reduceres der kvælstof på ca. 200 ha med den lave reduktionsmængde (25 - 50 kg N ha). Det betyder, at den samlede reduktion (denitrifikation og ophør med landbrugsdrift) er mellem ca. 92.000 kg N i scenario III, se Tabel 4-5.

Beregninger udført af DMU i forbindelse med etableringen VMPII projekter i Åmosen har vurderet, at søen bliver markant større ^[43]. Ifølge DMU vil der etableres en lavvandet sø på 430 ha, mens der vil være sumpede randarealer på 180 ha i alt 610 ha. Det betyder, at der i alt reduceres 134.000 kg N/ år ved scenario III. De efterfølgende beregninger er baseret på Hedeselskabets data, da det er disse data der ligger til grund for handlingsplanen. Der udføres en følsomhedsanalyse baseret på DMUs data, dvs. hvis søen bliver større end Hedeselskabet har beregnet.

Det bemærkes, at reduktionen af kvælstof falder over tid. Det skyldes VMPIII og implementeringen af vandrammedirektivet, der vil reducere udledningen af kvælstof og fosfor i fremtiden. I beregningerne er forudsat konstant reduktion af kvælstof. I Tabel 4-5 er nettoreduktionen af kvælstof opgjort.

Tabel 4-5 Antal kg kvælstof der fjernes fra projektarealet

Kilde: Vurdering af nærringsstofomsætning (Hedeselskabet og SNS ) samt egne beregninger

Prisen på den mindskede N-udvaskning

I princippet skulle den mindskede belastning med næringsstoffer værdisættes ved at værdisætte effekten på flora/fauna og vandmiljø. Dette er dog vanskeligt i praksis. I stedet værdisættes kvælstof ved alternativomkostningsmetoden. Dvs. hvilke omkostninger der er forbundet med reduktion af et kg kvælstof ved et andet tiltag. Ræsonnementet er, at et areal med vådområder kan erstatte et andet tiltag, og at prisen på dette tiltag kan ses som værdien af vådområdets nærringsstofseffekter. Derfor to priser svarende til etablering efterafgrøder eller opretning af et vådområde et andet sted. Der opereres derfor med to velfærdsøkonomiske priser, på hhv. 8 og 29 kr./kg N. Priserne er anvendt i VMPIII forarbejdet (Jacobsen et al. 2004). I basisanalysen gennemføres beregningerne med 29 kr./kg N. Prisen på de 29 kr. er er udtryk for den nyeste viden på området udarbejdet i forbindelse med analyser til VMPIII. I følsomhedsanalysen illustreres, hvorledes resultatet ændres, hvis prisen på 8 kr. anvendes.

I Tabel 4-6 ses de velfærdsøkonomiske gevinster ved kvælstofreduktionen.

Tabel 4-6 Velfærdsøkonomisk værdi ved kvælstofreduktionen (2004 priser)

Kilde: SNS, Jacobsen et al. (2004) samt egne beregninger

Kvælstofreduktionen spiller en afgørende rolle for gevinstsiden i projekterne, specielt i scenario III.

4.5 Klimagasser

Moderne, intensiv landbrugsproduktion medfører emissioner af metan (CH₄) og lattergas (N₂O), som bidrager til den menneskeskabte drivhuseffekt. Drivhuseffekten af metan og lattergas er hhv. 21 og 310 gange kraftigere end effekten af CO₂. Kuldioxid (CO₂) fra biologiske processer er neutralt i forhold til drivhuseffekten, men ændringer i arealanvendelsen indenfor landbrug kan påvirke lagringen af kulstof i jord og dermed balancen mellem bundet og atmosfærisk CO₂. Landbruget har endvidere et energiforbrug (direkte og indirekte), som også bidrager til udledning af CO₂. Landbrugets mindskede energiforbrug ved ekstensivering af arealerne er dog ikke medregnet i denne rapport, da det ikke vides hvad disse frigivne ressourcer vil betyde for CO₂ udslippet i andre sektorer.

En ændring i arealanvendelse samt den øgede vandstand i projektområdet har en betydning for udslippet af CO₂, N₂O og CH₄. Det er i denne analyse valgt at overføre de fysiske mængder beregnet i vandmiljøplan III forarbejdet, da det vurderes, at disse beregninger er dækkende. Her er det beregnet at ekstensivering af ådale samt vådområder begge giver 2,5 tons mindre CO₂-ækvivalenter per hektar (Jacobsen et al. 2004).

Da denne mindskede belastning er en fast årlig mindsket belastning, kan den direkte prissættes med den valgte pris på CO₂-ækvivalenter på 120 kr./tons. Denne pris anvendes til værdisætning af CO₂ i projekter, der er udenfor det kvotebelagte område, hvor Energistyrelsens forventede CO₂-kvotepris anvendes. Dermed fås således en årlig benefit svarende til 300 kr./ha.

Beregningerne er baseret på, at emissionerne alene mindskes på arealer med intensiv landbrugsdrift. Disse udgør hhv. 197 ha, 316 ha og 491 ha i de tre scenarier

Nutidsværdien af reduktionen af klimagasser er hhv. 2,0 mill.kr., 3,3 mill.kr. og 5,1 mill.kr. i de tre scenarier. Beregningerne er præsenteret i Tabel 4-7.

Tabel 4-7 velfærdsøkonomisk værdi ved reduktion af drivhusgasser (2004 priser)

Kilde: Vurdering af næringsstofomsætning (Jacobsen et al. 2004) samt egne beregninger

Fodnoter

[39] Afsnittet er skrevet på baggrund af input fra Anders Fischer, Kulturarvsstyrelsen.

[40] Personlig meddelelse, Morten Holme, Vestsjællands Amt

[41] Denne analyse baserer sig på resultaterne fra Alstrøm og Jensen (2003). Efterfølgende har Nationalmuseets Bevaringsenhed vurderet, at vandstande selv på den tørreste sommer skal ligge mindst 20 cm over det højeste kulturlag for at bremse den igangværende nedbrydning (Matthiesen & Jensen 2005 i Fischer & Pedersen et al 2005).

[42] Denitrifikationen betyder, at visse bakterier kan anvende kvælstof som energikilde i stedet for ilt, hvis forholdene gør, at ilt ikke er til stede.

[43] Denne vurdering harmonerer med det vådgøringsscenarie, der anbefales i den nyligt udkomne rapport fra Nationalmuseet og Kalundborg og Omegns Museum (Fischer & Pedersen et al. 2005)

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 December 2005, © Miljøstyrelsen.