| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Samfundsøkonomisk analyse af naturgenopretnings- og kultursikringsprojekt af den østre del af Åmosen

5 Omkostninger ved projektet

• 5.1 Anlægsomkostninger
• 5.2 Køb af jord, erstatninger
• 5.3 Skatteforvridningstabet
• 5.4 Ændringen i Jordrenten ved udtagning af jord
• 5.5 Hvad er jordrenter?
• 5.6 Anvendelse af nøgletal for jordrenteberegning i projektområdet
• 5.7 Beregning af jordrenter - Planteavl, brak, græsning og slåning
• 5.8 Beregning af tabt produktion sfa. en nedgang i husdyrproduktion
• 5.9 Jordrenter før projektgennemførelse
• 5.10 Jordrenten efter projektgennemførelse
• 5.11 Ændringen i Jordrenten
• 5.12 Miljøvenlig Jordbrugsforanstaltninger - MVJ

Ved gennemførelsen af naturgenopretningsprojektet i Åmosen er der omkostninger forbundet med afbrydelse af dræn, anlæg af stryg og udtagning af landbrugsjord i omdrift. I kapitlet beskrives anlægsomkostninger, køb af jord og erstatninger, skatteforvridningstabet og jordrentetabet ved udtagning af landbrugsjord.

5.1 Anlægsomkostninger

Anlægsomkostninger til projektet vedrører konkrete anlægsudgifter (afbrydelse af dræn anlæg af stryg mm.), publikumsfaciliteter, projektering, førstegangsindgreb (rydning) og diverse udgifter. De budget- og velfærdsøkonomiske tal ses i Tabel 5-1. Alle anlægsomkostningerne falder i projektstartsåret og er dermed engangsomkostninger. Der indgår ikke løbende vedligeholdelse og reinvesteringer, men det vurderes, at disse poster er meget beskedne. Tallene er baseret på Hedeselskabets (2001) beregninger.

Tabel 5-1. Nutidsværdi af Anlægsomkostninger (2004 priser)

De velfærdsøkonomiske beregninger er baseret på de budgetøkonomiske data forhøjet med nettoafgiftsfaktoren og forrentningsfaktoren på kapital, der er beskrevet i kapitel 3.

Der er lavet en følsomhedsanalyse i kapitel 8, hvor det belyser hvordan det velfærdsøkonomiske resultat ændres ved at op- og nedskrive anlægsomkostningerne.

5.2 Køb af jord, erstatninger^[44]

5.2.1 Køb af jord

Det er indregnet i analysen, at det for landmanden er muligt at erhverve jord med samme indtjeningsmulighed, som han har på en ha på sin nuværende jord til en pris af 100.000 kr. pr. ha for jord i omdrift og 60.000 kr. pr. ha for arealer med krat, vedvarende græs eller med bindinger ifbm. Naturbeskyttelseslovens §3. Det skal bemærkes, at disse tal er opjusteret i forhold til de priser, der er angivet i Hedeselskabet (2001), hvor prisen på omdriftsjord er 60.000 kr. pr. ha og 35.000 kr. pr. ha for §3-arealer. Opjusteringen er sket på baggrund af vurderinger fra Skov- og Naturstyrelsen og Statsskovsdistriktet.

Omkostningerne til køb af jord indgår kun i den budgetøkonomiske analyse. I den velfærdsøkonomiske analyse medtages denne udgift ikke, idet der ikke er tale om en omkostning i samfundsmæssig forstand, men blot en overførsel af ejendomsret mellem private og staten. Dog medfører finansieringen af statens omkostninger til jordkøb et velfærdstab i form af et skatteforvridningstab, som indgår i de velfærdsøkonomiske omkostninger. Ændring i arealanvendelsen repræsenterer i midlertidig en ressourceomkostning i form af den mistede jordrente, dvs. ændringen i nettoafkast, i forhold til den tidligere anvendelse. I afsnit 5.4 gennemgås jordrenteberegningerne.

I Tabel 5-2 ses de budgetøkonomiske omkostninger ved jordkøb.

Tabel 5-2 Budgetøkonomisk køb af jord

Kilde: Hedeselskabet (2001), NordVest-Sjælands Landbocenter, Odsherred Skovdistrikt

Der er lavet en følsomhedsanalyse i kapitel 8, som belyser betydningen af at ændre skatteforvridningstabet ved at op- og nedskrive handelsprisen på landbrugsjord.

5.2.2 Erstatninger ^[46]

Landmændene i projektområdet kompenseres for de fremtidige indtægtstab og de rådighedsindskrænkelser, der kræves, før området opnår den ønskede tilstand. Kompensationerne afgøres dels af jordens nuværende anvendelse, dels af den mulige anvendelse efter projektgennemførslen. I Tabel 5-3 ses de forventede gennemsnitlige erstatningsbeløb.

Tabel 5-3 Anslåede erstatninger (2004 priser)

Kilde: Hedeselskabet (2001) SNS har vurderet at tallene stadig er aktuelle.

Det skal bemærkes, at omkostningerne her er neutrale i velfærdsøkonomiske beregninger. Det skyldes, at der er tale om en transferering mellem staten og landmanden. Derfor er erstatningsbeløbene ikke med i den velfærdsøkonomiske analyse, det er alene velfærdstabet ved finansieringen (skatteforvridningstabet) herved.

Tabel 5-4 Budgetøkonomiske erstatninger (2004 priser)

Kilde: Hedeselskabet (2001)

Der er lavet en følsomhedsanalyse i kapitel 8, hvor det belyses, hvordan skatteforvridningstabet ændres ved at op- og nedskrive erstatningerne.

5.3 Skatteforvridningstabet

I de velfærdsøkonomiske beregninger skal jordkøb og erstatninger altså ikke medregnes, da det er transfereringer indenfor samfundets rammer. Men i forbindelse med afholdelse af offentlige udgifter til jordkøb og erstatninger, skal skatteforvridningstabet medregnes i den velfærdsøkonomiske analyse, jf. afsnit 5.2

Skatteforvridningstabet opgøres som 20 pct. af de samlede offentlige udgifter forhøjet med nettoafgiftsfaktoren (NAF), jf. afsnit 3.7.

Skatteforvridningstabet udgør mellem 11,4 mill.kr. og 26,7 mill.kr. Det skyldes primært statens køb af jord, erstatninger for rådighedsindskrænkelser. Men finansiering af anlægsomkostningerne og MVJ (se afsnit 5.12 ) forvrider ligeledes aktiviteten i samfundet, og skatteforvridningstabet herfra medregnes derfor også.

I Tabel 5-5 ses de velfærdsøkonomiske omkostninger til finansiering af offentlige udgifter udtrykt ved skatteforvridningstabet.

Tabel 5-5 Skatteforvridningstabet (2004 priser)

Egne beregninger
* De velfærdsøkonomiske omkostninger er fundet ved at forhøje det statslige finansieringsbehov med nettoafgiftsfaktoren (1,17).

Skatteforvridningstabet spiller en afgørende rolle på den velfærdsøkonomiske omkostningsside.

5.4 Ændringen i Jordrenten ved udtagning af jord

Udtagning af landbrugsjord i omdrift ved jordkøb og erstatning har betydning for de fordelingsmæssige effekter i den budgetøkonomiske analyse. I de velfærdsøkonomiske beregninger er statens udgifter til jordkøb og erstatninger neutral, da det, som nævnt, blot er en overførelse af ejendomsretten fra private lodsejere til staten – pengene bliver stadig i samfundet. Men der er et skatteforvridningstab herved, jf. ovenfor. Den egentlige omkostning for samfundet (velfærdsøkonomiske omkostning) udgøres af jordrentetabet, der følger af ændringen i landbrugsdriften. Før projektgennemførelsen dyrkes der afgrøder på større arealer, mens der efter projektgennemførelsen skal græsses og tages slæt på store arealer. Ligesom der vil etableres større vådområder og områder med krat.

5.5 Hvad er jordrenter?

Jordrenten er det beløb, der er tilbage, når salgsværdien af det producerede fratrækkes alle omkostningerne i forbindelse med udnyttelse af jorden. Jordrenten udgøres af differencen mellem afgrødens værdi og de samlede omkostninger ved dyrkning af jorden – dvs. udsæd, gødning, arbejdsløn, afskrivninger, forrentning mv. Jordrenten er altså ikke det samme som værditilvæksten i produktionen (dvs. den samlede aflønning af arbejdskraft, kapital og jord) eller profitten (dvs. nettoafkastet af den investerede kapital), men alene beløbet til aflønning af jorden (Dubgaard et al. 2001). For ejeren er jordrenten det beløb, der er til rådighed til at betale ejendomsskatter og forrentning af den lånekapital, der er investeret i jord, samt jordejerens nettoindtægt (Dubgaard et al. 2004). På et fuldkomment marked for forpagtning af jord vil forpagtningsafgiften (det det koster at forpagte landbrugsjord) netop svare til den marginale jordrente.

Jordens handelspris (jordens kapitaliserede værdi) kan i princippet opgøres som nutidsværdien af den forventede årlige budgetøkonomiske jordrente i al fremtid tilbagediskonteret med den valgte kalkulationsrente.

Men da landbruget anvender andre forudsætninger i deres beregninger, end der er anvendt i denne analyse, svarer den kapitaliserede værdi af de beregnede jordrenter ikke til jordens handelsprisen. Det skyldes 1) at der ikke tages højde for skattemæssige forhold, 2) at landbruget anvender en lavere rente end 6 pct., 3) at indtægterne ved rekreative muligheder herunder jagt og fiskeri ikke er medtaget i jordrenteberegningen, 4) at handelsprisen på jord er presset op af landmændenes forventning til, at harmonikravene strammes (jordens optionsværdi), 5) at landmanden ofte er villig til at arbejde til en lavere timeløn end antaget i jordrente beregningerne 6) at prisen på den marginale hektar jord ofte er højere og 7) at synsvinklen er baseret på teknikvalgstilgangen. Altså er handelsværdien for landbrugsjord højere end de beregnede budgetøkonomiske resultater berettiger.

Jordrenten opgøres både på et budgetøkonomisk og velfærdsøkonomisk grundlag. De budgetøkonomiske beregninger er baseret på teknikvalgstilgangen (se kapitel 3), dvs. i det lange tidsperspektiv, hvor der ikke tages højde for allerede foretagne investeringer. I de budgetøkonomiske opgørelser ses på fordelingsvirkninger, dvs. hvorledes et givet tiltag påvirker de berørte landmænds økonomi, samt de økonomiske konsekvenser for andre aktører f.eks. husholdninger, staten, kommuner og EU. De budgetøkonomiske analyser belyser således, hvilke grupper der bærer omkostningerne. De budgetøkonomiske beregninger skal ses som grundlaget for de velfærdsøkonomiske, og kan ikke direkte bruges som udtryk for budgetter og regnskaber for den enkelte bedrift i projektområdet. De budgetøkonomiske tal kan derfor heller ikke umiddelbart bruges som grundlag for beregning af evt. kompensationer for driftstab.

Velfærdsøkonomiske analyser har til formål at belyse, hvorledes samfundets samlede velfærd påvirkes af de betragtede tiltag. Velfærden i samfundet antages at afhænge af de samlede forbrugsmuligheder af såvel markedsomsatte som ikke-markedsomsatte goder. Disse forbrugsmuligheder afhænger af, hvorledes samfundets knappe produktionsfaktorer (arbejdskraft, kapital og jord) bliver benyttet. Enhver omallokering af disse faktorer - f.eks. gennem en ændret arealanvendelse - påvirker forbrugsmulighederne og dermed velfærden.

Den relative marginale velstandsmæssige værdi af de forskellige forbrugsgoder antages at blive udtrykt gennem befolkningens relative marginale betalingsvillighed for goderne, dvs. gennem disses priser. Det er derfor at de velfærdsøkonomiske omkostninger, der altså er udtryk for et velstandstab, kan udtrykkes i kroner og øre.

Opgørelse af budget- og velfærdsøkonmiske jordrente

Kilde: Abiltrup & Schou (2005)

Valg af data

Abiltrup & Schou (2005) beregner budget- og velfærdsøkonomiske jordrenter baseret på FØIs driftsgrensstatistik. De opstiller en række anbefalinger, blandt disse:

1. Analyserne bør tage udgangspunkt i den produktionsstruktur, herunder bonitet (jordens frugtbarhed) og husdyrhold, som er gældende for case området.
2. Hvor det er muligt, bør der gennemføres en bedriftsspecifik analyse, hvor bl.a. bedrifternes kapitalapparat indgår.
3. Der bør foretages en vurdering af mulighederne for tilpasning af driftsaktiviteterne på bedrifter, som kun delvis berøres af ekstensiveringstiltag.

I nærværende analyse har det ikke været muligt at basere jordrenteberegningerne på en bedriftsspecifik analyse, da sådanne beregninger er meget ressourcekrævende.

Nøgletallene er baseret på udtræk fra Fødevareøkonomisk Instituts Landbrugsregnskabsdatabase. Den samlede database er en stikprøve bestående af omkring 1.900 bedrifter ud af en population på ca. 43.000 bedrifter. Nøgletal for jordrenter er samlet i Tabel 5-6. Den første kolonne er baseret på en analyse, som alene inkluderer planteavlsbedrifter. Dette estimat repræsenterer omkostningen ved udtagning af landbrugsjord uden konsekvenser for husdyrproduktionen. Derudover er der beregnet et gennemsnitligt estimat for alle bedriftstyper som udtryk for, at såvel husdyr- som planteavlsproduktionen ophører ved ekstensiveringen.

I beregningerne er der alene benyttet de største bedrifter, dvs. bedrifter med en stor andel af ansat arbejdskraft. Det skal bemærkes, at de beregnede jordrentetab for en gennemsnitsbedrift er betydelig lavere end for de store bedrifter.

Tabel 5-6 Nøgletal for jordrenter i kr. pr. ha.

Kilde: Abiltrup & Schou (2005)

5.6 Anvendelse af nøgletal for jordrenteberegning i projektområdet

For at nøgletallene fra Tabel 5.6 kan anvendes i projektområdet, er det nødvendigt at vurdere rimeligheden af de generelle forudsætninger vedrørende 1) geografiske forhold, 2) udviklingen i den fremtidige jordrente, 3) aflønning af arbejdskraft, 4) brug af nøgletal for de største bedrifter og 5) betydningen af implementeringens tidshorisont.

Geografisk placering

Høstudbytte i Vestsjælland

Generelt er der et højere høstudbytte i Vestsjællands Amt set i forhold til Det danske landbrugsareal som en helhed. Ved at analysere på FØI driftsgrensstatistik for forskellige regioner i Danmark, kan man konkludere, at høstudbyttet generelt er 13 pct. højere i Vestsjællands Amt end i gennemsnit i Danmark. Det vurderes, at jordrenten for projektområdet kan opgøres som jordrenten på alle jordtyper i Østdanmark i Tabel 5-6.

Lavere høstudbytte og højere driftsomkostninger på lavbundsjorde

Da projektområdet er beliggende på lavbundsarealer bør der korrigeres for forskelle i høstudbyttet. Landbruget oplyser, at udbyttet i normalår er 85 pct. af gennemsnittet fra en gennemsnitsmark i Vestsjælland som følge af oversvømmelse og ringere jord (Vestsjælland landbocenter). Dette bør der tages højde for i jordrenteberegningerne.

Generelt er det forbundet med højere omkostninger at dyrke lavbundsjorde, da det er vanskeligt, at køre på arealerne og man ofte ikke kan anvende de mest optimale maskiner. Landbruget oplyser, at omkostningerne som følge af oversvømmelserne og dyrkningsvanskeligheder er 15 pct. højere end for en gennemsnitsjord i Vestsjælland. Dette bør der tages højde for i jordrenteberegningerne.

På baggrund af et ringere høstudbytte og højere dyrkningsomkostninger i projektområdet er nøgletallene fra Tabel 5.6 nedskrevet. Det har været centralt at jordrenten er sammenlignelig med den pris som arealerne i projektområdet bortforpagtes til, nemlig ca. 3.000 kr. pr ha. Abiltrup & Schou (2005) anbefaler, at anvende forpagtningsafgiften som rettesnor, idet indtjeningen ved bortforpagtning repræsenterer alternativomkostningen ved selv at dyrke jorden. Det skal dog huskes, at selv når jorden bortforpagtes, vil der være faste omkostninger for ejeren, bl.a. ejendomsskatter. Desuden skal forpagtningsafgiften også betragtes med forbehold, idet der ved prisfastsættelsen kan indgå andre tjenesteydelser samt familiære relationer, som kan have indflydelse på prisniveauet. Forpagtningsafgiften vil kun afspejle jordrenten, under antagelse af, at der er ligevægt på markedet for forpagtning. Hvis denne ligevægt ikke findes fx i et lokalt område, kan det resultere i, at bedrifter, der har foretaget kapitalinvesteringer kan betale en højere pris for forpagtede arealer. Det betyder, at forpagtningsafgiften kan være betydelig højere end jordrenten. På den baggrund vurderes det, at jordrenterne fra Abiltrup og Schou (2005) er dækkende for jordrenteindtjeningsmulighederne i projektområdet.

På baggrund af et lavere høstudbytte og højere driftsomkostninger er de estimerede jordrenter nedskrevet med 25 pct. Da nedskrivningen af jordrenten er vurderet med en vis usikkerhed er der lavet en følsomhedsanalyse hvor det antages, at jordrenten ikke nedskrives og en følsomhedsanalyse, hvor jordrenten nedskrives med 50 pct. se kapitel 8.

Udviklingen i den fremtidige jordrente

Strukturudvikling i landbruget

Det er kendt, at der gennem en lang årrække er sket en markant løbende strukturudvikling i landbruget. Denne har været drevet af et faldende bytteforhold, dvs. det forhold at salgspriserne stiger mindre end inputpriserne. Effektivitetsgevinsterne ved at samle produktionen på færre bedrifter har således haft til formål at afbøde den indtjeningsnedgang, som, alt-andet-lige, ville følge af det faldende bytteforhold. Dette er nøje analyseret af det såkaldte ”Arne Larsen udvalg” (Fødevareministeriet, 1998), hvor en af hovedkonklusionerne er, at strukturudviklingen er en afgørende faktor for opretholdelse af indtjeningen pr. bedrift på et niveau, som sikrer brugeren en rimelig aflønning. Således konkluderes det, at en fastlåsning af bedriftsstrukturen vil føre til et jordrentefald i faste priser på 7 procent over en periode på 13 år.

Abiltrup & Schou (2005) finder, at den gennemsnitligt bedriftsstørrelse er øget med 300 procent. Samtidig ligger den gennemsnitligt indtjening pr. ha før renter ca. på 50 procent af niveauet i 1973. Dette understreger pointen, at strukturudviklingen ikke medfører øget indtjening selvom de mest effektive bedrifter her og nu er retningsgivende for den fremtidige strukturudvikling kan man ikke sige at den er retningsgivende for indtjeningen.

Konklusionen ud fra disse betragtninger er, at trods de løbende effektivitetsfor-bedringer i landbruget, som kan henføres til strukturudviklingen, er der ikke belæg for at antage, at den gennemsnitlige jordrente opgjort i faste priser med tiden vil nærme sig niveauet for de mest effektive bedrifter. Dette skyldes, at effektivitetsgevinsterne opvejes af ændrede relative priser.

På den baggrund korrigeres de estimerede jordrentetab i analysen ikke for ændringer i strukturudviklingen.

Ændringer i priser på input og output fra landbruget og teknologiudvikling

Beregningerne af jordrentetabet i Tabel 5-6 er baseret på en meget kontant ”alt-andet-lige” betragtning, som forudsætter, at outputstruktur, produktionsteknologi og priser er uændrede fremover. Da jordrenteberegningerne er baseret på de største eksisterende bedrifter vurderes det, at jordrentetabet allerede inkluderer en vis teknologiudvikling. Det er vanskeligt at forudsige den fremtidige udvikling i priser.

På den baggrund er det i analysen antaget, at jordrenterne fra Tabel 5-6 afspejler de fremtidige indtjeningsmuligheder, samt at en teknologiudvikling modsvarer omkostningen ved at jorden fortsat sætter sig i projektområdet – jf. afsnittet nedenfor.

Jorden sætter sig fortsat i projektområdet

Når tørvejorde opdyrkes 'brænder tørven af' som følge, at en iltningsproces. Jorden i projektområdet har allerede sat sig op til 1 meter. Ved fortsat dyrkning af arealerne vil tørven forsæt blive 'brændt af', og jorden vil i fremtiden sætte sig yderligere.

På den baggrund kan der argumenteres for at nedskrive de fremtidige jordrenter, da indtjeningsmulighederne forringes. Det er valgt ikke at korrigere for dette, da det i analysen er antaget, at tabet i de fremtidige jordrenter opvejes af teknologiudvikling jf. afsnittet ovenfor og evt. etablering af pumpestationer.

National miljøregulering

Det fremtidige jordrentetab vil afhænge af fremtidig national miljølovgivning. Fx vil en stramning af harmoni- eller miljøkravene medføre yderligere omkostninger for landbruget, som vil afspejle sig i et lavere jordrentetab. Det er vanskeligt at korrigere for ændringer i den nationale lovgivning, hvorfor det ikke er gjort i analysen. Men de estimerede jordrenteberegninger kan ses som et overskøn, da tendensen er en stadig strammere lovgivning, specielt som følge af Vandramme- og Grundvandsdirektivet.

EU's landbrugsreform

Ifølge Abiltrup & Schou (2005) er hovedtrækkene i reformen en afkobling af landbrugsstøtten fra produktionen, idet hektarpræmier, kvæg- og mælkepræmier mv. nu udbetales som en enhedsstøtte – også kaldet enkeltbetalingsordningen. For at få udbetalt støtte under enkeltbetalingsordningen kræves et landbrugsareal, der holdes i god landbrugs- og miljømæssig stand. I Tabel 5-7 er konsekvenserne af reformens støtteomlægninger opsummeret for fire forskellige scenarier.

Tabel 5-7 Konsekvenserne af EU's landbrugsstøtte for omkostningerne ved at ændre arealanvendelsen ved forskellige cases for ekstensivering og omlægning af landbrugsjord

Kilde: Abiltrup & Schou (2005)

Af Tabel 5-7 fremgår det, at de relative omkostninger mellem forskellige typer af tiltag forskydes. Særligt skal det bemærkes, at omkostningerne reduceres ved omlægning af omdriftsarealer til ekstensivt vedvarende græs, idet støtterettighederne fremover bibeholdes. Dette betyder, at omkostningerne ved etablering af ekstensive græsarealer efter reformen bliver relativt lavere end omkostningerne ved skovrejsning og andre tiltag, som betyder at landbrugsdriften helt ophører, og støtterettighederne derfor ikke kan udnyttes.

Aflønning af arbejdskraft

I beregningen af nøgletallene anvendes der en timeløn for en faglært arbejder (132 kr./time i 2004). Dette er formodentligt rimeligt retvisende for en del af landbrugspopulationen, særligt de større heltidsbedrifter med veluddannet ejer og driftsleder. Derimod vil der være en gruppe ejere af landbrugsbedrifter, hvor muligheden for alternativ beskæftigelse er begrænset. Her tænkes særligt på ældre landmænd. For denne gruppe landmænd er alternativaflønningen sandsynligvis væsentligt lavere end timelønnen for en faglært arbejder, hvilket kan betyde, at dele af landbruget oplever et større jordrentetab end det her beregnede.

I denne analyse er det antaget, at en ejeraflønning på 132 kr. pr time er anvendelig i projektområdet, da store arealer er ejet af enkelte større landbrug, mens kun en mindre del er ejet af mange forskellige.

Brug af nøgletal for de største bedrifter

Da der er flere større bedrifter i projektområdet vurderes det, at nøgletallene for de største bedrifter kan anvendes. Man kan argumentere for, at det overestimerer jordrentetabet, da der er flere mindre landbrug i området, som formentlig vil opleve et langt mindre jordrentetab end de større bedrifter.

Betydningen af implementeringens tidshorisont – sunk cost

Anvendelse af jordrenten som resultatmål afspejler den forudsætning, at alle input kan finde alternativ anvendelse til samme aflønning efter driftsændringen. Det vil sige, at også arbejdskraft og endnu ikke afskrevet kapital antages at indgå i anden produktion.

Relevansen af denne forudsætning vil afhænge af en række forhold, som specificeres ved scenarieformuleringen. Her er særligt tidshorisonten for gennemførelsen væsentlig. Skal scenarierne gennemføres inden for en kort tidshorisont, kan det betyde, at driftsaktiverne ikke kan afskrives inden driftsophørets træder i kraft. I så fald skal jordrentetabet inkludere restværdien af den endnu ikke afskrevne realkapital. Tilsvarende gælder, såfremt det ikke er realistisk at antage, at den frigjorte arbejdskraft på kort sigt kan finde anden anvendelse. Her skal jordrentetabet inkludere alternativværdien af den frigjorte arbejdskraft for det tidsrum, hvor den er uden beskæftigelse. Beregningsprisen på arbejdskraft er i så fald nul.

Naturgenopretningsprojektet skal implementeres over en længere årrække. Det betyder, at den faste kapital og andre produktionsinput kan finde alternativ anvendelse. For bygninger og andre faste anlæg betyder dette, at de forudsættes fuldt afskrevet i forbindelse med produktions afvikling. Det vil sige, at det i analysen antages, at al kapitalen er afskrevet – dvs. at der ikke optræder det, som i økonomisk terminologi kaldes sunk costs (forstået som allerede afholdte omkostninger).

For at undersøge hvornår det er økonomisk mest optimalt at iværksætte naturgenopretningsprojektet vil det være særdeles relevant at udarbejde en dynamisk analyse (også kaldet en timingsanalyse), hvor det belyses, hvordan implementeringen over tid tilrettelægges, med henblik på at minimere jordrentetabet. Men det er ikke muligt inden for rammerne af nærværende analyse.

5.7 Beregning af jordrenter – Planteavl, brak, græsning og slåning

Udfra nøgletallene og de ovenstående beskrevne korrektioner beregnes jordrenter for forskellige arealanvendelser i dette afsnit.

Tabel 5-8 Budget- og velfærdsøkonomiske jordrenter for planteavl, brak, græsning, og slåning af hhv. tør og vådeng (2004 priser)

* Korrigerede jordrenter for planteavl alle jorde i Østdanmark baseret på Abiltrup & Schou (2005)

** jordrenten for græs er baseret på Hasler og Schou (2003) og Schou et al. (2002) og er uden MVJ tilskud.

*** beregnet som jordrentetabet på højbundsjorde, dvs. nøgletal før korrigering

**** fastsat til den dobbelte pris af almindelig slåning (baseret på skøn af Odsherred statsskovdistrikt)

Jordrente for planteavl

Jordrenten fra planteavlen beregnes på baggrund af ovenstående korrektioner af nøgletallene fra tabel 5-6. De korrigerede jordrenter er præsenteret i Tabel 5-8.

Jordrente for braklægning

Udbetaling af hektarstøtte medfører et krav om braklægning af 10 pct. Ved udtagning af landbrugsarealer i fx ådale er braklægningsprocenten ofte højere som følge af, at jorderne er mere eller mindre marginaliserede i forvejen. Værdien af brakarealet kan ikke opgøres som jordrenten i ådalen. Det skyldes, at braklægningskravet skal opfyldes på andre jorde. Værdien af de arealer, der er braklagt i et projektområde opgøres altså til værdien af udtagning af arealer med afgrøder på marker udenfor projektområdet.

Jordrente for græsning og slåning

Både før og efter projektgennemførelse er der arealer der skal plejes. Der er arealer der skal græsses og andre, hvor der skal tages slæt. I det følgende skelnes mellem slåning af våde og tørre arealer.

Jordrenten ved ekstensiv græsning (uden handelsgødning og pesticider) med kvæg eller får og slåning med skiveslåmaskine er opgjort på baggrund af erfaringer fra andre studier. Jordrenten ved ekstensiv græsning er baseret på Hasler & Schou (2003). Omkostningen opgøres til –1.155 budgetøkonomisk og –841 kr./ha/år velfærdsøkonomisk. Negative jordrenter indikerer, at det er forbundet med et tab at foretage græsning og slæt, i den forbindelse skal det bemærkes, at omkostningen er uden MVJ-støtte. Tallene dækker over jordrenten ved græsning, transport af dyr og opsætning af hegn. Omkostningerne for slåning er baseret på Schou et al. (2001). For tøreng er omkostningen fastsat 557 kr./ha/år ved slåning med skiveslåmaskine (maskinstationssats i Håndbog for driftsplanlægning (Landbrugets Rådgivningscenter 2000)). For arealerne med vådeng er omkostningen fastsat til det dobbelte svarende til 1.114 kr./ha/år som følge af dyrkningsproblemer på vandlidende arealer. De tilsvarende velfærdsøkonomiske tal er 648 og 1.296 kr./ha/år.

I Tabel 5-8 er de budget- og velfærdsøkonomiske jordrenter vist i planteavl, græsning, brak og slåning. Disse jordrenter anvendes til beregning af jordrenter før og efter projektgennemførelse i afsnit 5.8 og 5.9.

5.8 Beregning af tabt produktion sfa. en nedgang i husdyrproduktion

Da dyreintensiteten i en radius på 15 km ^[47] fra projektområdet er mellem 0,40 DE/ha og 0,55 DE/ha ^[48] antages det, at udtagning af landbrugsjord ikke vil påvirke husdyrproduktionen i projektområdet. Det skyldes, at der er landbrugsjord, hvor der ikke køres gylle ud på. Set fra en velfærdsøkonomisk synsvinkel er det underordnet om gyllen spredes på egen eller på naboens arealer. Dubgaard et al. (2004) opstiller en række antagelser for hvornår og hvordan, udtagning af landbrugsjord påvirker husdyrsproduktionen:

• Antal dyreenheder < 1 pr. ha. Udtagning vil ikke påvirke husdyrproduktionen. Tab af harmonijord vil uden større omkostninger kunne kompenseres gennem gylleaftaler.
• Antal dyreenheder mellem 1 og 1,4 pr. ha. Nedgang i harmoniarealet vil kun delvis kunne kompenseres gennem gylleaftaler med mere. Det antages at husdyrproduktionen reduceres med 50 pct. af det antal dyreenheder, som de udtagne arealer kan understøtte. Dvs. en nedgang i husdyrsproduktionen på 0,7 DE pr udtaget ha.
• Antal dyreenheder > 1,4 pr. ha. Nedgang i harmoniarealet vil ikke i nogen større omfang kunne kompenseres gennem gylleaftaler mv., medmindre andre bedrifter reducerer produktionen.

Der er altså ikke belæg for at lave velfærdsøkonomiske beregninger på en nedgang i husdyrsproduktionen, da det antages, at gyllen kan spredes på andre arealer, uden de store meromkostninger. Budgetøkonomisk bliver landmanden kompenseret for nedgangen i husdyrproduktionen jf. afsnit 5.2. I praksis kan det være vanskeligt at overflytte udspredningen af gylle til andre arealer, da der kan være stor lokal modstand mod at der spredes gylle på andre marker. Dette er specielt aktuelt i områder, hvor der er store jagtinteresser. Da de større svineproducenter i området ejer arealer udenfor projektområdet vurderes det ikke at være et stort problem for nærværende analyse.

5.9 Jordrenter før projektgennemførelse

Det tab som samfundet lider, som følge af, at arealanvendelsen ekstensiveres i projektområdet kan beregnes som jordrenten efter projektgennemførelsen minus jordrenten før projektgennemførelsen:

Jordrentetab = jordrente_efter – jordrente_før

I dette afsnit beregnes jordrenten før projektgennemførelsen. I afsnit 5.9 beregnes jordrenten efter projektgennemførelsen. Mens det samlede jordrentetab beregnes i afsnit 5.10.

5.9.1 Arealanvendelse før projektgennemførelsen

Afgrødefordelingen – før projektgennemførelsen – i de forskellige scenarier er baseret på oplysninger fra landbruget og SNS (2001). Der produceres primært konventionelle afgrøder med hovedvægt på hvede og vårbyg. Det skal bemærkes, at brakarealet er større end de 10 pct., som udbetalingen af hektarstøtten kræver. Det skyldes, at udbyttet fra de vandløbsnære arealer er lavere end gennemsnitsjorden. Afgrødefordelingen er vist i Tabel 5.9. Det resterende areal af projektområdet er enten §3 arealer, krat eller skov. I Abiltrup & Schou (2005) skelnes der ikke mellem forskellige afgrødetyper, men præsenteres nøgletal for planteavl samlet.

I Tabel 5-9 ses arealfordelingen før projektgennemførelsen.

Tabel 5-9 Afgrødefordeling i den østre del af Åmosen før projektgennemførelse i hektar

Kilde: SNS 2001

5.9.2 Jordrenter før projektgennemførelse

Ud fra jordrenten pr ha og afgrødefordelingen i Tabel 5-9, beregnes den samlede jordrente for de tre scenarier før projektgennemførelsen. Den budgetøkonomiske jordrente i de tre scenarier varierer fra godt 6,2 til 15,2 mill.kr. opgjort som nutidsværdi med en uendelig tidshorisont. De budgetøkonomiske jordrenter er vist i nutidsværdier i Tabel 5-10.

Tabel 5-10 Budgetøkonomisk Jordrente før projektgennemførelsen – for landbruget (2004 priser)

I Tabel 5-11 ses tilsvarende de velfærdsøkonomiske jordrente. Denne varierer fra knap 36,0 til 89,1 mill.kr. i nutidsværdi, som er opgjort på baggrund af nøgletallene fra Tabel 5.8.

Tabel 5-11 Velfærdsøkonomisk Jordrente før projektgennemførelsen (2004 priser)

5.10 Jordrenten efter projektgennemførelse

I afsnit 5.9 blev jordrenten før projektgennemførelsen beregnet. Da jordrentetabet ved projektgennemførelsen beregnes ved at trække jordrenten ved dyrkning af jorden før projektgennemførelsen fra jordrenten efter, beregnes jordrenten ved driften efter projektgennemførelsen her for de tre scenarier.

5.10.1 Arealanvendelse efter projektgennemførelse

Efter projektgennemførelsen kan der ikke dyrkes landbrug i projektområdet. I stedet vil der komme arealer med sø, sump, græs og krat. En del af disse arealer skal plejes af såvel private som det offentlige.

Udfra handlingsplanen Åmosen – Vestsjællands Grønne Hjerte er det vurderet at arealfordelingen efter projektgennemførelsen er som vist i Tabel 5-12.

Tabel 5-12 Arealer med forskellig vegetation efter projektgennemførelse

Kilde: egne beregninger

5.10.2 Jordrenter efter projektgennemførelse

Da staten opkøber arealer opdeles de budgetøkonomiske beregninger i det følgende i konsekvenserne for landbruget og for staten og amtet. I Tabel 5-13 ses de økonomiske konsekvenser for hhv. landbruget og stat/amt. Jordrenten beregnes ved at multiplicere antal hektar fra Tabel 5-12 med den beregnede jordrente pr ha for de forskellige afgrøder og plejetiltag i Tabel 5-8. Det skal bemærkes, at slåning af vådeng er prissat højere end slåning på tøreng, da driftsomkostningerne er højere pga. vandlidende jorde.

Sø og sump

I beregningerne er det antaget, at der ikke er omkostninger forbundet med pleje af arealer med sø og sump. Det skyldes, at den permanente vandstand hindrer opvækst. Det må dog formodes, at arealer med temporære vandpåvirkning vil gro til i krat.

Krat og eksisterende skov

I analysen er det antaget at betydelige arealer gror til i birke- og pilekrat eller fortsat er skov, og ikke skal plejes.

Græsning og slåning

Jordrenten ved græsning og slåning af hhv. tør og våd eng er opgjort ved jordrenten i Tabel 6-8.

De budgetøkonomiske jordrenter efter projektgennemførelsen opdelt på landbrug og amt/ staten er vist i Tabel 5-13. Det ses at der er en negativ jordrente ved at ekstensivere driften i projektområdet. Projektgennemførelsen resulterer i negative jordrenter på knap 2,1 til 7,8 mill.kr for landbruget uden MVJ-støtte. Statens omkostninger ved at pleje arealerne varierer fra 3,6 til 3,9 mill. kr. Staten har mindre omkostninger i scenario III, da store arealer bliver oversvømmet, og derfor ikke skal plejes.

Tabel 5-13 Landbrugets og stat/amts budgetøkonomiske jordrenter efter projektgennemførelsen (2004 priser)

Kilde: egne beregninger

I Tabel 5-14 ses tilsvarende de velfærdsøkonomiske jordrente. De velfærdsøkonomiske omkostninger ved at pleje arealerne er mellem 10,9 og 21,1 mill.kr. uden MVJ støtte.

Tabel 5-14 Velfærdsøkonomiske jordrenter efter projektgennemførelse (2004 priser)

Kilde: egne beregninger

5.11 Ændringen i Jordrenten

Den budgetøkonomiske ændring i jordrenten ved projektgennemførelsen beregnes ved at trække jordrenten ved dyrkning af jorden efter projektgennemførelsen (Tabel 5-13) fra jordrenten før (Tabel 5-10). Tilsvarende for ændringen i den velfærdsøkonomiske jordrente.

Landbruget oplever en budgetøkonomisk ændring i jordrenten på hhv. -8,2 mill.kr., -16,4 mill.kr. og -23,1 mill.kr. – dvs. at landbruget oplevet et betydeligt økonomisk tab ved at ekstensivere landbrugsdriften. Det skal bemærkes, at landbruget vil opleve et mindre tab, da muligheden for at søge MVJ-støtte forbedres markant – jf. afsnit 5.11.

Staten og amtet lider også et tab ved projektgennemførelsen. Det skyldes, at staten og amtet før projektgennemførelsen ikke havde nogle plejeforpligtelser i området, men ved en projektgennemførelse får omkostninger til at pleje de erhvervede arealer ved græsning og slåning. Det budgetøkonomiske tab for stat og amt er samlet hhv. 3,9 mill.kr., 3,9 mill.kr.og 3,6 mill.kr. Det budgetøkonomiske resultatet ses i Tabel 5-15.

Tabel 5-15 Budgetøkonomisk ændring i jordrenten ved projektgennemførelse (2004 priser)

Kilde: egne beregninger

I Tabel 5-16 ses den velfærdsøkonomiske ændring i jordrenten ved projektgennemførelsen. Resultatet er, at samfundet lider et velfærdsøkonomisk tab på hhv. 46,8 mill.kr., 76,5 mill.kr. og 110,3 mill.kr. Ekstensivering af landbrugsdriften er altså forbundet med et betydeligt velfærdsøkonomisk tab.

Tabel 5-16 Velfærdsøkonomisk ændring i jordrenten ved projektgennemførelse (2004 priser)

Kilde: egne beregninger

I kapitel 8 laves der en følsomhedsanalyse, hvor det antages, at jordrenterne hhv. op- og nedjusteres med 25 pct.

5.12 Miljøvenlig Jordbrugsforanstaltninger – MVJ

I dette afsnit beregnes forskellen i muligheden for at søge MVJ-støtte før og efter projektgennemførelsen.

MVJ-støtte før projektgennemførelse

MVJ-støtten er ikke medtaget i de ovenfor beregnede jordrenter. I dette afsnit beregnes MVJ støtten før projektgennemførelsen. Beregningerne er baseret på oplysninger fra Vestsjællands Amt og er baseret på ansøgningsrunden 2002.

I 2002 blev der søgt om MVJ-støtte til mellem 310 og 570 ha., hvor vægten primært er lagt på ordningerne om kvælstofreduktion, 20-årige udtagninger og miljøvenlig græsning. I Tabel 5-17 ses landbrugets indtægter og statens udgifter til MVJ, samt de velfærdsøkonomiske omkostninger. I den velfærdsøkonomiske analyse medtages kun halvdelen af MVJ støtten. Det skyldes, at støtten er 50 pct. finansieret af hhv. EU og Danmark. Den del af støtten som staten betaler er altså en transferering i samfundet, og skal ikke med i den velfærdsøkonomiske analyse.

I alt er den velfærdsøkonomiske nutidsværdi mellem knap 4,3 og 8,9 mill.kr for de tre scenarier. Den budgetøkonomiske nutidsværdi af MVJ-støtten er på mellem 7 og 14,2 mill.kr., mens ordningen er forbundet med omkostninger for staten på mellem 3,5 og 7,1 mill. Kr., jf. Tabel 5-17.

Tabel 5-17 MVJ-støtte før projektgennemførelsen (nutidsværdi i 2004 priser)

5.12.1 MVJ-støtte efter projektgennemførelse

I dette afsnit beregnes MVJ støtten efter projektgennemførelsen. Der er i beregningerne taget udgangspunkt i støttemulighederne og satserne i år 2003.

Efter projektgennemførelsen er det muligt at søge MVJ-støtte til bl.a. at etablere vådområder og miljøvenlig græsning, samt en række tillæg. I Tabel 5-18 er hhv. budget- og velfærdsøkonomiske MVJ-støttesatser vist.

Tabel 5-18 Budget-/ velfærdsøkonomiske MVJ- støttesatser (nutidsværdier, 2004 priser)

Kilde: DFFE samt egne beregninger

Vådområder og græsning

Efter projektgennemførelsen kan der søges MVJ-støtte til bl.a. etablering af vådområder og miljøvenlig drift af græsarealer på de privatejede arealer. Det er i analysen antaget, at staten ikke søger MVJ til de arealer de erhverver, og det er antaget, at staten køber lige meget omdriftsjord som jord udenfor omdrift. Fordelingen af privat og offentligt ejet jord ses i Tabel 5-19.

Tabel 5-19 stats og privat ejede arealer efterprojektgennemførelsen

*privatejede arealer som før projektgennemførelsen var enten planteavl, braklagt eller græs

Det vurderes, at der kan søges om støtte til vådområder på arealer, der bliver til sump eller sø (fra 77 til 249 ha), jf. Tabel 5-20. Mens der kan søges om tilskud til miljøvenlig drift på de resterende arealer, der tidligere var græs dyrket med afgrøder eller braklagt (fra 138 til 499 ha). I beregningerne er der taget højde for den tidligere arealanvendelse, da den er afgørende for støttesatsen, jf. Tabel 5-17. I analysen er det antaget, at der ikke søges om tillæg til rydning, slæt, hegning og afpudsning i hele projektarealet.

Tabel 5-20 Fordeling af MVJ-støtte på ha i de tre scenarier

Direktoratet for Fødevareerhverv oplyser, at der i ansøgningsrunden til MVJ for 2004 skal foretages en prioritering mellem de indkomne forslag. Det er altså ikke sikkert, at alle der søger MVJ får tilsagn til projektet. Prioriteringen af MVJ fortages udfra, at Habitatområder imødekommes først. Projektområdet omkring Åmosen er af amtet udlagt som både SFL og habitatområde. SNS har vurderet, at det i analysen kan antages, at alle får deres ansøgninger om MVJ-støtte imødekommet på de privatejede arealer, mens det – som et forsigtigt skøn – er vurderet, at der ikke udbetales MVJ-støtte til staten, for de arealer de erhverver.

Efter projektgennemførelsen kan landbruget få mellem 10,7 og 33,5 mill.kr. i MVJ-støtte opgjort som nutidsværdi over en uendelig tidshorisont. Det resulterer i budgetøkonomiske omkostninger for staten på 5,3 til 16,7 mill.kr i nutidsværdi.

Den velfærdsøkonomiske værdi af MVJ støtten efter projektgennemførelsen varierer altså fra knap 6,7 mill.kr i scenario I til godt 21 mill.kr i scenario III.

Tabel 5-21 MVJ-støtte efter projektgennemførelse

I beregningerne er der taget højde for den tidligere arealanvendelse, da den er afgørende for støttesatsen

Det skal pointeres, at der alene er tale om en velfærdsøkonomisk gevinst, hvis der tilføres nye midler til Danmark fra EU. Det vil sige, at der ikke udbetales mindre i MVJ støtte andre steder, hvis ansøgningerne fra Åmosen imødekommes. Denne betragtning skal ses i lyset af nye støtteordninger fra 2007, hvor der formentligt er et større beløb til rådighed til miljøvenlig landbrugsdrift.

Ændringen i MVJ-støtten fra før til efter projektgennemførelse

I Tabel 5-21 ses ændringen i muligheden for at søge MVJ. Ved projektgennemførelsen vil landbruget kunne søge MVJ til større områder og samlet få mellem 3,7 og 19,3 mill.kr. mere i støtte. Generelt er mulighederne for at få MVJ-støtte forbedret markant efter projektgennemførelsen. Specielt bemærkelsesværdigt er det, at landbruget i scenario III har et stort nettooverskud. Det skyldes, at der ved en opstemning af Åmose Å og Sandlyng Å vil etableres større vådområder. Da støtten til etablering af vådområder er højere end til græsning, er indtægtmulighederne fra MVJ betydeligt højere.

Den øgede støtte skal delvist betales af staten, da de som nævnt finansierer halvdelen af MVJ-støtten. Derfor stiger statens udgifter til MVJ-støtte med mellem 1,9 og 9,7 mill.kr opgjort i nutidsværdi.

Velfærdsøkonomisk oplever samfundet en nettogevinst i scenario I til III på mellem 2,4 og 12,0 mill.kr., jf. Tabel 5-22. Det velfærdsøkonomiske overskud skyldes en nettoindtjeningen for samfundet, da halvdelen af MVJ-støtten er finansieret af EU. Det skal bemærkes, at det velfærdsøkonomiske overskud vil blive større hvis staten fik imødekommet eventuelle ansøgninger om MVJ til deres arealer.

Skatteforvridningstabet som følge af de større statslige udgifter til MVJ-støtte indgår ikke i Tabel 5-22, men er medtaget i opgørelsen af det samlede skatteforvridningstab i Tabel 5-5 i afsnit 5.3.

Tabel 5-22 Forskellen i muligheden for at søge MVJ før og efter projektgennemførelsen (2004 priser)

Fodnoter

[44] I den velfærdsøkonomiske analyse er det alene skatteforvridningstabet der er relevant i det der er tale om en transferering i samfundet

[45] Dette er et overslag fastlagt i forbindelse med udarbejdelsen af baggrundsrapporten, der kan og vil naturligvis ske en afvigelse fra disse størrelser i forbindelse med gennemførelsen af projektet.

[46] I den velfærdsøkonomiske analyse er det alene skatteforvridningstabet der er relevant i det der er tale om en transferering i samfundet

[47] I landbrugsloven er der et krav om at forpagtning af gyllejord højst må ske 15 km fra gården, hvorfor en radius på 15 km er valgt.

[48] Vestsjællands Amt, Kontor for Teknik og Miljø. 2003-tal

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 December 2005, © Miljøstyrelsen.