| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Samfundsøkonomisk analyse af naturgenopretnings- og kultursikringsprojekt af den østre del af Åmosen

6 Budgetøkonomisk analyse

• 6.1 Landbruget
• 6.2 Amtet og staten
• 6.3 Konklusion på budgetøkonomiske resultater - fordelingseffekter

Hensigten med den budgetøkonomiske analyse er at klarlægge, hvordan de enkelte parter bliver berørt i de forskellige scenarier. Hermed bliver det muligt at vurdere de fordelingsmæssige konsekvenser ved at gennemføre ét af de tre beskrevne scenarier. I denne analyse er de implicerede parter landmænd, amt og stat. Kommuner er ikke medtaget, idet der ikke er betydende eller kvantificerbare budgetøkonomiske omkostninger og gevinster for disse. EU bliver også økonomisk påvirket ved projektet (gennem MVJ-ordningen). Det er valgt ikke at vise de budgetøkonomiske omkostninger for EU.

De budgetøkonomiske resultater viser, at byrdefordelingen for samfundet primært påhviler staten, mens landbruget i området kompenseres for de mistede fremtidige indtægter. Staten har omkostninger ved etablering (til bl.a. jordkøb, erstatninger og anlægsomkostninger) for mellem 52,8 mill.kr. og 117,9 mill.kr. i nutidsværdi, mens amtet kun påvirkes marginalt gennem etablerings/ vedligeholdelsesomkostninger i forbindelse med vandløbsvedligeholdelse eller etablering af yderligere publikumsfaciliteter. Landbruget oplever et budgetøkonomisk overskud på mellem 35,5 mill.kr. og 87,3 mill.kr. Generelt er konklusionen, at landbruget oplever et større nettooverskud, jo større arealet er, ligesom staten og amtets omkostninger også er stigende med arealstørrelsen.

Det skal understreges, at omkostningerne ikke nødvendigvis påhviler staten. Finansiering fra andre offentlige myndigheder (som f.eks. kommuner) eller private kan også komme på tale alt afhængig af de valgte virkemidler.

I Tabel 6-1 og Tabel 6-2 ses de budgetøkonomiske konsekvenser for landbruget samt stat og amt. Alle resultater er nutidsværdier for områderne som helhed med en uendelig tidshorisont.

6.1 Landbruget

Analysens resultat viser, at landbruget som erhverv vil få betragtelige nettooverskud ved at etablere hvert af de tre projektscenarier. Scenario I, II og III resulterer i et budgetøkonomisk overskud for landbruget på hhv. 35,5 mill.kr., 66,9 mill.kr. og 87,3 mill.kr. opgjort i nutidsværdi over en uendelig tidshorisont. De store overskud for landbruget stammer primært fra salg af jord og erstatning for begrænsningerne på rådigheden over de resterende private arealer, samt forøget MVJ tilskud. Jagten spiller en mindre rolle.

Erstatningerne er umiddelbart højere end det beregnede jordrentetab. Det kan umiddelbart virke som om, landbruget bliver overkompenseret for sine tab. Det er vigtigt at pointere, at dette kun er tilfældet set ud fra teknikvalgstilgangen (jf. afsnit 3.5). Udgangspunktet er således, at der ikke er foretaget anlægsinvesteringer, når det skal besluttes, hvilket alternativ (måde at anvende projektområdet på) der er det mest hensigtsmæssige. Tanken er, at beregninger bør ses i en længere tidshorisont, hvor der ikke tages højde for allerede foretagne valg og investeringer. Derfor medregnes de fulde investeringer. I beregningerne er der således ikke taget højde for allerede foretagne investeringer i landbrugserhvervet (såkaldte sunk cost). For den enkelte landmand i projektområdet vil der givetvis gælde andre forhold. Hvis formålet med analysen var at beregne kompensationsberegninger, skulle der tages udgangspunkt i jordrentetabet og mistet realkapital, der ikke kan anvendes i anden produktion eller kan sælges.

De budgetøkonomiske jordrenteberegninger kan ikke sammenlignes med jordens handelspris eller eventuelle erstatninger. Det skyldes, 1) brug af teknikvalgstilgangen, 2) at landbruget anvender en lavere rente end 6 pct., der anvendes i den budgetøkonomiske analyse, 3) rekreative muligheder herunder jagt, 4) at prisen er presset op af landmændenes forventning til, at harmonikravene strammes (jordens optionsværdi), 5) at landmanden ofte er villig til at arbejde til en lavere timeløn end antaget i beregningerne og 6) at prisen på den marginale hektar jord ofte er højere og endelig 7) at der ikke tages højde for skattemæssige forhold. Altså er handelsværdien for landbrugsjord højere end de beregnede budgetøkonomiske jordrenter berettiger.

Resultatet af den budgetøkonomiske analyse kan altså ikke bruges som udtryk for budgetter og regnskaber for den enkelte bedrift i projektområdet. De budgetøkonomiske resultater kan derfor heller ikke umiddelbart bruges som grundlag for beregning af eventuel kompensation for driftstab. Hvis formålet med analysen var en budgetøkonomisk analyse af landmændene i projektområdet, skulle der tages udgangspunkt i disses regnskabstal og ikke i nøgletallene fra Abiltrup & Schou (2005).

I Tabel 6-1 ses de budgetøkonomiske resultater ved gennemførelse af de tre scenarier. Landbruget tilføres værdier for mellem 35,5 mill.kr. og 87,3 mill. kr. i nutidsværdi. Det skal bemærkes, at salg af jord og erstatninger for rådighedsindskrænkninger er de helt afgørende poster på indtægtssiden, mens tabt jordrente udgør hele omkostningssiden.

Tabel 6-1 De tre scenariers budgetøkonomiske konsekvens for landbruget

6.2 Amtet og staten

I analysen er det valgt at sammenlægge stat og amt, da de eksisterende data ikke er opdelt. De budgetøkonomiske omkostninger for amtet er ved de nuværende og efterfølgende tilstande primært knyttet til publikumspleje. Efter gennemførelsen af projekterne vil amtets opgaver, i samarbejde med staten (Statsskovdistriktet) udvides til også at omfatte vedligeholdelse af offentlig arealer, gennem græsning og slåning, stier og opholdsområder mv.

Resultatet viser, at stat og amt lider et budgetøkonomisk tab, uanset hvilket af de tre scenarier der gennemføres. De budgetøkonomiske tab i de tre scenarier er hhv. 52,8 mill.kr., 92,0 mill.kr. og 117,9 mill.kr. opgjort i nutidsværdi. De primære determinanter for resultatet er udgiften til køb af landbrugsarealer, anlægsomkostninger samt erstatninger for restriktioner i anvendelsen af et område. Dertil kommer plejeomkostninger af arealerne samt MVJ-støtte.

Det skal understreges, at omkostningerne ikke nødvendigvis påhviler staten. Finansiering fra andre offentlige myndigheder (som f.eks. kommuner) eller private kan også komme på tale alt afhængig af de valgte virkemidler.

Tabel 6-2 De tre scenariers budgetøkonomiske konsekvens for amt og stat

Note: Finansiering fra andre offentlige myndigheder (som f.eks. kommuner) eller private kan også komme på tale alt afhængig af de valgte virkemidler.

6.3 Konklusion på budgetøkonomiske resultater – fordelingseffekter

Den samlede konklusion på den budgetøkonomiske fordelingsanalyse er, at stat og amt har en række omkostninger ved projektgennemførslen af de tre scenarier, mens landbruget set i et længere perspektiv, får et betydelig overskud ved etablering af et af projekt scenarierne.

Det skal understreges, at omkostningerne påhviler staten i kraft af de forudsætninger, der gælder i handlingsplanen ”Vestsjællands grønne hjerte”, som ligger til grund for beregningerne. Finansiering fra andre offentlige myndigheder (som f.eks. kommuner) eller private kan også komme på tale alt afhængig af de valgte virkemidler.

Det skal bemærkes, at de budgetøkonomiske omkostninger for landbruget ikke kan anvendes som grundlag for erstatninger og kompensation, da de bl.a. er baseret på økonomiske nøgletal og ikke på de konkrete bedrifter i projektområdet.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 December 2005, © Miljøstyrelsen.