|
Samfundsøkonomisk analyse af naturgenopretnings- og kultursikringsprojekt af den østre del af Åmosen 7 Velfærdsøkonomisk analyse
7.1 Baggrund for den velfærdsøkonomiske analyseHensigten med den velfærdsøkonomiske analyse er at vurdere, hvordan scenarierne påvirker velfærden i samfundet. Det sker ved at beregne det velfærdsøkonomiske nettoresultat, som er værdien af projektets gevinster minus dets velfærdsøkonomiske omkostninger, dvs. et overskud. Sideløbende med den samfundsøkonomiske analyse har DMU og AKF gennemført en egentlig værdisætningsundersøgelse, hvor værdien af at forbedre og beskytte de biologiske, kulturhistoriske og rekreative værdier er belyst (Lundhede et al. 2005). Værdisætningsstudiet er baseret på besvarelser fra et udsnit af den almindelige danske befolkning. I studiet er værdisætningsmetoden choice experiments anvendt. I dette kapitel fokuseres der meget på værdisætningsstudiets resultater, da det er alt afgørende for det velfærdsøkonomiske resultat. Det er første gang i Danmark, at en samfundsøkonomisk analyse af et naturgenopretningsprojekt bruger værdier fra et primært værdisætningsstudie af projektet, hvor man har spurgt befolkningen, hvad dette konkrete projekt er værd for dem. I de tidligere samfundsøkonomiske analyser af naturgenopretningsprojekter, som f.eks. Skjern Å-analysen [49], er der anvendt priser fra andre studier, herunder udenlandske, såkaldt benefit transfer. 7.2 SammenfatningDe velfærdsøkonomiske resultater viser, at den samlede velfærd forøges markant ved at gennemføre hvert af de tre scenarier. Scenario III er det, der bidrager med det største velfærdsøkonomiske resultat, efterfulgt af scenario II og I. Det store velfærdsøkonomiske overskud skyldes primært de værdier, der er forbundet med at forbedre og sikre de kulturhistoriske og biologiske værdier. Værdien af disse er baseret på et egentligt værdisætningsstudie, der er udarbejdet af DMU og AKF (Lundhede et al. 2005) til brug for den samfundsøkonomiske analyse. Værdisætning af miljø- og naturgoder er forbundet med store usikkerheder. Derfor er det i den samfundsøkonomiske analyse valgt at fokusere på en såkaldt break-even pris. Det vil sige, at alle de øvrige omkostninger og gevinster opgøres, hvorefter det undersøges, hvad værdien af at forbedre de biologiske, kulturhistoriske og rekreative værdier skal være, for at projektet giver et velfærdsøkonomisk overskud. Dermed er det muligt at sammenholde break-even prisen med resultaterne fra værdisætningsstudiet og vurdere, om usikkerheden ved værdisætning er så væsentlig, at den vil påvirke konklusionen om velfærdsøkonomisk overskud ved at gennemføre hvert af de tre scenarier. Analysens resultat viser, at break-even prisen mindst skal være hhv. 56 mill.kr., 85 mill.kr. og 59 mill.kr. i nutidsværdier for de tre scenarier, for at det er forbundet med et velfærdsøkonomisk overskud at gennemføre projektet, jf. tabel 7-1. Disse beløb ligger langt under betalingsviljeresultaterne fra Lundhede et al. (2005). På denne baggrund kan det konkluderes, at det er forbundet med en sikker velfærdsgevinst at gennemføre hvert af scenarierne, samt at rækkefølgen mellem scenarierne ligger fast. Endvidere er det konklusionen, at analysens resultat er robust over for den metodiske usikkerhed, som altid knytter sig til resultaterne fra en værdisætningsundersøgelse. I Tabel 7-1 er de velfærdsøkonomiske resultater vist ved brug af den såkaldte break-evenpris. '>>' tegnene under break-even prisen skal indikere, at gevinsterne og nettoresultatet ligger betydeligt over de angivne tal. Tabel 7-1 Velfærdsøkonomiske nettoresultater – baseret på break-evenpris (2004 priser)
Note: '>>' tegnene skal indikere, at gevinsterne og nettoresultatet ligger betydeligt over de angivne tal. I de følgende afsnit gennemgås opgørelsen af de velfærdsøkonomiske gevinster og omkostninger, med fokus på break-even prisen ved at forbedre og beskytte de biologiske, kulturhistoriske og rekreative værdier. 7.3 Velfærdsøkonomiske omkostningerDe samlede velfærdsøkonomiske omkostninger udgør 72 mill.kr., 118 mill.kr. og 167 mill.kr. udtrykt som nutidsværdi for hhv. scenario I, II og III, jf. Tabel 7-2. De velfærdsøkonomiske omkostninger blev nærmere beskrevet i kapitel 5. Den største velfærdsøkonomiske omkostning ved projektgennemførelsen er det velfærdsøkonomiske tab ved at ekstensivere landbrugsdriften – udtrykt ved ændringen i jordrenten. Denne post udgør knap 70 pct. af de samlede velfærdsøkonomiske omkostninger. Omkostningen ved at ændre arealanvendelsen (ændring i jordrenten) for de tre scenarier er en nutidsværdi på hhv. 47 mill.kr., 77 mill.kr. og 110 mill. kr. Anlægsomkostningerne er en anden stor velfærdsøkonomiske byrde på hhv. 14 mill.kr., 20 mill.kr. og 30 mill.kr. i nutidsværdi. I forbindelse med at gennemføre de tre scenarier er der store budgetmæssige omkostninger for staten til køb af jord og udbetaling af erstatninger. Disse omkostninger er såkaldte transfereringer i samfundet fra stat til landbruget, og skal derfor ikke medregnes i den velfærdsøkonomiske analyse. Pengene bliver i samfundet, men overføres fra én sektor til en anden. Men statens udgifter antages at skulle finansieres gennem øget skatteopkrævning. Dette indebærer et forholdsvis stort velfærdstab i form af et skatteforvridningstab, jf. afsnit 3.7. De velfærdsøkonomiske omkostninger i forbindelse med finansieringen af jordkøb, erstatninger, anlægsomkostninger og merudbetaling af MVJ-støtte (dvs. skatteforvridningstabet) er i de tre scenarier hhv. 11 mill.kr., 21 mill.kr. og 27 mill.kr. i nutidsværdi. Tabel 7-2 De tre scenariers velfærdsøkonomiske omkostninger for samfundet (2004 priser).
7.4 Velfærdsøkonomisk nettoresultatDe velfærdsøkonomiske gevinster består af to hovedgrupper: Værdien af biologiske, kulturhistoriske og rekreative værdier samt de øvrige gevinster. De øvrige gevinster er værdien af reduktion af kvælstof, værdien af at reducere udslippet af klimagasser, forbedret jagt og en øget valutaindtjening i form af MVJ-støtte fra EU, jf. Tabel 7-4. Heraf er den største post værdien af kvælstofreduktion. Årsagen til den negative værdi for jagt i scenario I er, at der efter projektgennemførelsen ikke længere kan udbydes jagt på de statslige områder. Dette mere end opvejer forbedringen af jagten på de øvrige arealer inkl. randområder for scenario I. For at kunne opgøre værdien af de biologiske, kulturhistoriske og rekrative værdier ved Åmoseprojektet i kroner og øre er der, til brug for den samfundsøkonomiske analyse, udarbejdet et værdisætningsstudie af DMU og AKF (Lundhede et al. 2005). Resultaterne fra dette studie viser, at den danske befolkning har en endda meget høj betalingsvilje for samlet set at forbedre og sikre de kulturhistoriske, biologiske og rekreative værdier. Lundhede et al. (2005) finder, at værdien af at forbedre og sikre de kulturhistoriske, biologiske og rekreative værdier er hhv. 113 mia.kr., 203 mia.kr. og 260 mia.kr. opgjort som nutidsværdier for de tre scenarier. Tabel 7-3 viser de årlige betalingsviljer pr. person fra Lundhede et al. (2005). De kulturhistoriske værdier tegner sig for den største andel på ca. 60 pct. af den samlede betalingsvilje, mens de biologiske værdier udgør knap 30 pct. Tabel 7-3 Estimerede årlige betalingsviljer pr. person for scenarierne sammensat af de biologiske, kulturhistoriske, og rekreative værdier
Kilde: Lundhede et al. 2005 Det er vigtigt at pointere, at resultaterne fra Lundhede et al. (2005) er kvalitetssikret af såvel indenlandske som udenlandske eksperter [50], og at de baseres på nyeste ”state of the art” værdisætningsmetoder. Ligeledes skal det nævnes, at betalingsvilje-niveauet fra værdisætningsstudiet er i samme størrelsesorden som tilsvarende danske studier, fx Boiesen et al. (2005), Olsen & Lundhede (2005) og Hansen (2005). Værdisætningsmetoden, der er anvendt i værdisætningsstudiet til at sætte kroner og øre på natur- og miljøgoder, er baseret på besvarelser fra et udsnit af den almindelige danske befolkning. Erfaringerne med værdisætningsmetoderne er relativt få i Danmark, og metoderne er under stadig udvikling. Derfor er værdisætning af naturgoder forbundet med store usikkerheder og metodiske udfordringer. Internationalt er der flere erfaringer med metoderne, som også viser meget store betalingsviljer. Som følge af de metodiske usikkerheder, der er ved værdisætning, er det i den samfundsøkonomiske analyse valgt at fokusere på en såkaldt break-even pris. Det vil sige, at alle de øvrige omkostninger og gevinster opgøres, hvorefter det undersøges, hvad værdien af at forbedre de biologiske, kulturhistoriske og rekreative værdier skal være, for at projektet giver et velfærdsøkonomisk overskud. Dermed er det muligt at sammenholde break-even prisen med resultaterne fra værdisætningsstudiet og vurdere, om usikkerheden ved værdisætning er så væsentlig, at den vil påvirke konklusionen om velfærdsøkonomisk overskud ved at gennemføre et af de tre scenarier. Analysens resultat viser, at break-even prisen mindst skal være hhv. 56 mill.kr., 85 mill.kr. og 59 mill.kr. i nutidsværdier for de tre scenarier, for at det er forbundet med et velfærdsøkonomisk overskud at gennemføre projektet, jf. Tabel 7-4. Disse beløb ligger langt under betalingsviljeresultaterne fra Lundhede et al. (2005). På denne baggrund kan det konkluderes, at det er forbundet med en sikker velfærdsgevinst at gennemføre hvert af scenarierne, samt at rækkefølgen mellem scenarierne ikke ændres. I Tabel 7-4 er vist resultatet af den velfærdsøkonomiske analyse med break-even prisen. Tabel 7-4 De tre scenariers velfærdsøkonomiske konsekvens for samfundet (2004 priser)
En fast og sikker konklusion fra værdisætningsstudiet er, at den danske befolkning har en meget betydelig betalingsvilje for kultursikrings- og naturgenopretningsprojekter. Men da resultaterne fra værdisætningsstudiet forekommer endda meget høje, analyseres der i det følgende på værdisætningsstudiets følsomhed i forhold til at ændre centrale antagelser og forudsætninger. Målet er at vurdere, om resultaterne fra værdisætningsstudiet – trods usikkerheder ved værdisætning – er højere end den beregnede break-even pris samt om rækkefølgen påvirkes. Som beskrevet ovenfor er værdisætning af miljøeffekter forbundet med en række usikkerheder og metodiske udfordringer. Disse usikkerheder og udfordringer er indgående behandlet i såvel dansk som international forskningslitteratur. Værdisætningsstudiets forfattere [51] diskuterer, at betalingsviljerne kan være påvirket af følgende forhold:
Som følge af de ovenfor beskrevne usikkerheder og metodiske udfordringer er det valgt at lave en række følsomhedsanalyser, hvor der analyseres på en række antagelser, heriblandt nogle af de ovenfor nævnte, for at se, hvor robust værdisætningsstudiets resultatet er. Ved at sammenligne resultatet fra denne følsomhedsanalyse med den beregnede break-even pris, kan det vurderes, hvor robust konklusionen om velfærdsøkonomisk overskud ved gennemførelse af projektet er. Der fokuseres på følgende antagelser:
I det følgende knyttes nogle enkelte kommentarer til disse antagelser. Betalingsviljen er pr husstand i stedet for pr individ I spørgeskemaerne bedes folk svare på, hvad de personligt er villige til at betale, altså en øget skattebetaling pr. individ. I den første følsomhedsanalyse baserer vi os på, at personen, der svarer, har svaret på øget skattebetaling for hele sin husstand og ikke blot for sig selv. Ofte er man måske mere tilbøjelig til at tænke i husstandsindkomst end i personlig indkomst. Det taler for, at man ganger betalingsviljen med antal husstande frem for antal individer. Det er alene befolkningen i lokalområdet, der har den fundne betalingsvilje Kun lokalområdet. I værdisætningsundersøgelsen ganges betalingsviljen op med hele den danske befolkning over 18 år. Herved risikerer vi overestimering, idet folk sikkert ikke er villig til at betale det samme, hvis der er 10 naturområder (f.eks. de 10 nationalparker). Folk har svaret, hvad de vil give for ét område, men dette er nødvendigvis ikke så højt pr. område, hvis der var f.eks. 10 områder på landsplan. I denne følsomhed er betalingsviljen kun ganget op med antallet af individer i lokalområdet (de nærmeste 5 kommuner). Dette vil kunne indikere, hvad betalingsviljen er for at få øget biodiversitet og fortidsminder i sit nærområde. Derfor vil denne følsomhed også være god til at illustrere, hvad befolkningen er villig til at betale for et enkelt naturområde/nationalpark, som Åmosen. Betalingsviljen er en engangsbetaling og ikke en årlig betaling Årlig betaling contra engangsbeløb. Denne følsomhed bygger på, at folk ved besvarelsen ikke har gjort sig helt klart, at det er et årligt beløb og ikke en engangsbetaling én gang for alle. Herved er nutidsværdien af betalingsviljerne lig med det årlige beløb og skal altså ikke diskonteres. Betalingsviljen er lavere for den del af stikprøven, der ikke besvarer spørgeskemaet Stikprøven har en svarprocent på ca. 50 pct. [52] Vi har ingen informationer om dem, der ikke har svaret. I basisberegningen er det implicit antaget, at de har samme betalingsvilje, som de der har svaret. Men det kan meget vel tænkes, at svarerne netop er de positivt indstillede til natur og fortidsminder og dermed med relativt høje betalingsviljer. I denne følsomhed antager vi, at de, der ikke har svaret, har en markant lavere betalingsvilje på 10 pct. af betalingsviljen for dem, der har besvaret. Det skal bemærkes, at det er de første, der har svaret, der er kommet med, og man kunne forstille sig, at det er dem, der er mest positivt stemt, som afser tid til hurtigt at svare. Korrigere for hypotetisk bias Det Økonomiske Råd har anbefalet at halvere betalingsviljerne [53]. Dette er begrundet med, at der i flere internationale studier er fundet en meget stor forskel mellem den reelle og den oplyste (dvs. postulerede, hypotetiske) betalingsvilje i svaret på spørgeskemaet. I denne følsomhedsanalyse anvendes DØRs forslag på basistallene fra værdisætningen. Endvidere er der analyseret på alle kombinationer af de ovenstående antagelser, jf. tabel 7-5 og figur 7-1. I figur 7-1 er resultaterne præsenteret, så de følsomhedsanalyser, der påvirker resultatet lidt, er præsenteret i starten (til venstre i figuren). Herved er det muligt at se hvilke – hvor mange – antagelser der skal til for, at værdisætningsstudiets resultat er lavere end break-even prisen. Figur 7-1 Spændet for de udførte følsomhedsanalyser på værdisætningsstudiet
Det kan konkluderes, at man skal anvende en meget konservativ nedskrivning af værdisætningsstudiets resultatet for at komme i nærheden af break-even prisen. Det kan ses, at der skal være tale om en engangsbetaling kombineret med minimum en anden følsomhed. Dermed kan det konkluderes, at det er forbundet med et betydeligt velfærdsøkonomisk overskud at gennemføre hvert af de tre projektscenarier. Det bemærkes endvidere, at der ikke ved nogle af følsomhederne ændres på prioriterings rækkefølgen mellem scenarierne. Ved at sammenligne den beregnede break-even pris med resultaterne fra værdisætningsstudiet, kan det vurderes, om break-even prisen ligger indenfor værdisætningsstudiets interval. Figur 7-1 viser, at der kan ændres på en del af de ovennævnte potentielle usikkerheder, uden at det har betydning for, om projekterne giver overskud eller ej. Kun i kombination med forudsætningen omkring, at det kun er lokalområdet, der har værdi af Åmoseprojektet i kombination med en eller flere ændrede forudsætninger, giver projektet et velfærdsøkonomisk underskud. Det skal her nævnes, at lokalområdet i Lundhede et al. (2005) er beregnet som et minimum, kun bestående af indbyggerne i de omkringliggende kommuner, svarende til under 30.000 individer. Tabel 7-5 Kombinationer af forskellige følsomhedsanalyser for biologiske, kulturhistoriske og rekreative værdier for de tre scenarier (nutidsværdi, 2004-priser)
Analysens resultat viser, at betalingsviljen for at forbedre de biologiske, kulturhistoriske og rekreative værdier mindst skal være hhv. 56 mill.kr., 85 mill.kr. og 59 mill.kr. i nutidsværdier for de tre scenarier, jf. Tabel 7-4. Dette interval ligger langt under betalingsviljeresultaterne fra Lundhede et al. (2005), der er mellem 113 mia.kr. og 260 mia.kr. opgjort som nutidsværdi. I tabel 7-6 nedenfor er vist, hvordan nettogevinsten ville blive, hvis værdisætningsstudiet anvendes direkte. Tabel 7-6 de tre scenariers velfærdsøkonomiske konsekvens for samfundet – baseret på basisresultaterne fra Lundhede et al. 2005, (2004-priser)
Ovenstående nettogevinst er baseret på basisresultaterne fra Lundhede et al. (2005), men som beskrevet ovenfor er disse værdisætningsresultater behæftet med en vis usikkerhed som følge af metodiske udfordringer. Derfor skal resultaterne i Tabel 7-6 tages med et vist forbehold. En fast og sikker konklusion fra værdisætningsstudiet er, at den danske befolkning har en meget betydelig betalingsvilje for kultursikrings- og naturgenopretningsprojekter. På den baggrund er konklusionen, at gevinsterne ved at forbedre de biologiske, kulturhistoriske og rekreative værdier er betydeligt højere end break-even prisen. Det betyder, at det er forbundet med et betydeligt velfærdsøkonomisk overskud at gennemføre projektet. Endvidere er konklusionen, at analysens resultat er meget robust over for den usikkerhed, som altid knytter sig til resultaterne fra en værdisætningsundersøgelse. Endelig kan det med sikkerhed konkluderes, at det er scenario III, der giver den største gevinst efterfulgt af II og I. Der er udvalgt nogle af følsomhederne fra Tabel 7-5 til at indgå i en samlet følsomhedsanalyse af den samfundsøkonomiske analyses resultat i kapitel 8. Altså alternative beløb for værdien af at beskytte og forbedre de biologiske, kulturhistoriske og rekreative værdier, der kan indgå i følsomhedsberegninger på det samlede velfærdsøkonomiske resultat for Åmoseprojektet. Alle følsomhedsanalyserne i Tabel 7-5 trækker i den samme retning, nemlig gør værdisætningen lavere. Det er valgt at se bort fra følsomhedsanalyser, der består af kombinationer af to, tre og fire følsomheder, idet de anses for urealistiske. Der er valgt følgende:
De tre følsomheder vil blive behandlet i kapitel 8. Fodnoter [49] jf. Dubgaard et al. (2001) [50] Er blevet rewiet af bl.a. nordmanden Ståle Navrud, der har stor erfaring med værdisætning af naturgoder. [51] Lundhede et al. (2005). [52] Lundhede et al. (2005) [53] Det Økonomiske Råd (DØR) 2004
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
