|
Samfundsøkonomisk analyse af naturgenopretnings- og kultursikringsprojekt af den østre del af Åmosen 8 Følsomhedsanalyser
For at vurdere betydningen af de valgte forudsætninger udføres følsomhedsanalyser på centrale parametre i analysen. Der er alene fokuseret på de velfærdsøkonomiske beregninger. Herved kan resultaternes robusthed testes. I en følsomhedsanalyse ændres enkelte centrale parametre, hvorefter resultatet sammenlignes med basisanalysen. Det er valgt at fokusere på de store poster i det velfærdsøkonomiske resultat fra kapitel 7. Der er udført følgende følsomhedsanalyser:
8.1 Sammenfatning af resultaterne af følsomhedsanalyserneDer er udført følsomhedsanalyserne fra punktopstillingen ovenfor. Den overordnede konklusion er, at følgende parametre er betydende for analysens velfærdsøkonomiske resultat (i nævnte rækkefølge):
Generelt er der ingen følsomhedsanalyser, der ændrer resultatet så markant, at det er forbundet med et velfærdsøkonomiske tab at gennemføre projektet. Det skyldes, at værdien (break-even prisen) af at beskytte og forbedre de biologiske, kulturhistoriske og rekreative værdier er så stor, at man med sikkerhed kan konkludere, at den kan opveje meromkostningerne. Konklusionen er – som i basisanalysen i kapitel 7 – at det største velfærdsøkonomiske overskud opnås ved gennemførelse af scenario III, mens rangordningen af scenario I og II varierer fra analyse til analyse. Den helt afgørende faktor for det velfærdsøkonomiske overskud er gevinsten ved at forbedre og sikre de biologiske, kulturhistoriske og rekreative værdier. Analysen viser, at break-even prisen er betydeligt lavere end den betalingsvilje, der er fundet i Lundhede et al. (2005). Det betyder, at det vurderes, at det er forbundet med et betydeligt velfærdsøkonomisk overskud at gennemføre projektet. En anden dominerende faktor for det velfærdsøkonomiske overskud er værdien af kvælstofreduktion samt størrelsen af kvælstofreduktionen En tredje faktor, der påvirker basisanalysens resultat markant, er antagelsen om, at jordrenteindtjeningen i projektområdet er nedskrevet med 25 pct. som følge af ringere høstudbytte og højere driftsomkostninger. Det skal bemærkes, at ændringer i skatteforvridningstabet (erstatninger, jordpris) og anlægsomkostninger, ændringer i MVJ-støtten samt jagtindtægterne har en mindre betydende rolle for det velfærdsøkonomiske resultat. Figur 8-1 Illustration af effekten af følsomhedsanalysen, procentvis udsving for det velfærdsøkonomiske nettoresultat
Ændringen i rækken af parametre ses i Tabel 8-1 og figur 8-1. Søjlerne i figur 8-1 viser de procentvise udsving i det velfærdsøkonomiske nettoresultat ved, at den pågældende parameter ændres. Søjle over den vandrette 0-streg angiver, at det velfærdsøkonomiske nettoresultat forbedres, og under at det forværres. tabel 8-1 Følsomhedsanalyser vist som Ændringer i velfærdsøkonomiske nettoresultat ifht. Basisanalyse Velfærdsøkonomisk resultat (1000 kr.) 2004-priser.
* Det skal bemærkes, at brugen af break-even prisen resulterer i, at resultatet er uændret for følsomhedsanalyserne, hvor kalkulationsrenten og tidshorisonten ændres. Hvis man indsætter værdierne fra værdisætningsstudiet Lundhede et al (2005), er konklusionen for ændringer i kalkulationsrenten, at jo højere rente, der anvendes, jo mindre bliver det velfærdsøkonomiske overskud. Tilsvarende for valg af tidshorisont. Jo kortere tidshorisont, jo lavere velfærdsøkonomisk overskud. 8.2 Ændringer i Jordrenten8.2.1 Anvender nøgletal fra Abiltrup & Schou (2005) uden korrektioner I basisanalysen er nøgletallene fra jordrenter nedskrevet med 25 pct. som følge af et lavere høstudbytte og højere driftsomkostninger på lavbundsarealerne. For at undersøge, hvad det betyder for resultatet at anvende nøgletallene for jordrenter fra Abiltrup & Schou (2005) uden korrektioner, laves der en følsomhedsanalyse, hvor jordrenterne ikke nedskrives med 25 pct. Det velfærdsøkonomiske overskud reduceres med mellem 8,1 mill.kr., 12,9 mill.kr. og 20,0 mill.kr. i de tre scenarier, jf. Tabel 8.1. Baggrunden for dette tab er, at landbruget vil opleve et større jordrentetab ved at ekstensivere driften af arealerne. Anvendelse af nøgletallene for jordrente uden korrektioner ændrer ikke ved, at det er forbundet med et betragteligt velfærdsøkonomisk overskud at gennemføre projektet. 8.2.2 Nedskrive nøgletal for jordrenter med 50 pct. I denne følsomhedsanalyse undersøges det, hvad de økonomiske konsekvenser er ved at nedskrive nøgletallene for jordrenter med 50 pct. i stedet for 25 pct. som i basisanalysen. Denne følsomhedsanalyse afspejler, at landbrugets indtjening i projektområdet er mindre end antaget i basisanalysen. Resultatet af følsomhedsanalysen er, at det velfærdsøkonomiske overskud bliver hhv. 8,1 mill.kr., 12,9 mill.kr. og 20,0 mill.kr. større for de tre scenarier. Nedskrivningen af nøgletallene for jordrenter ændrer ikke ved basisanalysens resultater. 8.2.3 Anlægsomkostningerne hhv. opskrives/nedskrives med 25 pct. I basisanalysen er anlægsomkostningerne fra Hedeselskabet (2001) anvendt. I denne følsomhedsanalyse hhv. op- og nedskrives disse anlægsomkostninger med 25 pct. Følsomhedsanalysen viser, at basisanalysens resultat bliver hhv. 4,1 mill.kr., 5,8 mill.kr. og 8,5 mill.kr højere og lavere i de tre scenarier. Det kan altså konkluderes, at anlægsomkostningerne, skønt de alle ligger i starten af projektet, udgør en relativ beskeden andel af nutidsværdierne af de samlede omkostninger ved projektgennemførelsen. 8.3 Inkludere afledte effekter i landbrugets følgeerhverv8.3.1 Salgsafgrøder I basisanalysen er det antaget, at projektgennemførelsen ikke får afledte effekter på beskæftigelse og følgeerhvervet som følge af ændringer i planteproduktionen. Argumentationen er, at:
I denne følsomhedsanalyse undersøges det, hvad det betyder for analysens resultat at indregne eventuelle afledte effekter i beskæftigelsen og i følgeerhvervet. Der er taget udgangspunkt i Jensen (2004) 'Beregning af afledte konsekvenser af vandmiljøtiltag for beskæftigelse og værditilvækst', se tabellen nedenfor. Det ses, at de afledte effekter er størst ved husdyrproduktion – og i særdeleshed svineproduktion, mens de er relativt beskedne for salgsafgrøder. Tabel 1. Koefficienter for beskæftigelses- og værditilvæksteffekter af ændringer i landbrugets aktivitetsomfang
Kilde: Jensen (2004) Det skal bemærkes, at værditilvæksten også omfatter aflønning af kapital. De velfærdsøkonomiske tab bliver altså overvurderet ved at tage udgangspunkt heri. Ud fra Danmarks Statistik [54] kan det konstateres, hvor lang tid en gennemsnitlig ufaglært går ledig inden vedkommende kommer i job igen. Arbejdsformidlingen anbefaler at fokusere på medlemmer af SID i 2004. Det kan konstateres, at 59 pct. er i job 3 måneder efter, at de er blevet ledige, 79 pct. er i beskæftigelse efter et halvt år og 93,7 pct. er i beskæftigelse efter 9 måneder. Det vil sige, at der er 6 pct., der er ledige mere end 9 måneder. Det betyder, at den gennemsnitlige ledighedsperiode er lidt over 5 måneder [55]. I følsomhedsanalysen er det antaget, at ufaglærte i gennemsnit går ledige i 6 måneder. I Tabel 8-1 er den velfærdsøkonomiske omkostning ved at inkludere afledte effekter beregnet på baggrund af Jensen (2004), og antagelsen om at folk i gennemsnit går ledige i 6 måneder. Tabel 8-2 følsomhedsanalyse afledte effekter for salgsafgrøder
* Fra Jensen (2004): Budgetøkonomiske priser, der forhøjes med NAF for at få velfærdsøkonomiske priser Konklusionen er, at det velfærdsøkonomiske overskud bliver reduceret med ca. 0,3 mill.kr., 0,5 mill.kr. og 0,8 mill.kr. pr. år for hhv. scenario I, II og III, hvis den lave værditilvækst på 2.000 kr. pr. år anvendes. Hvis den høje værdi på 5.000 kr. pr. år anvendes, reduceres det velfærdsøkonomiske overskud med hhv. 0,8 mill.kr., 1,3 mill.kr. og 2,1 mill.kr. 8.3.2 Husdyrproduktion I basisanalysen er det antaget, at projektgennemførelsen ikke får afledte effekter på beskæftigelse og følgeerhvervet, som følge af ændringer i husdyrproduktionen. Argumentationen er, at:
I denne følsomhedsanalyse undersøges det, hvad det betyder for analysens resultat at indregne eventuelle afledte effekter i beskæftigelsen og i følgeerhvervet. Som ovenfor tages der udgangspunkt i Jensen (2004). De afledte effekter ved husdyrproduktion er præsenteret i ovenstående tabel. Beregnet ud fra harmonikravene er der en potentiel nedgang i husdyrproduktionen på 176 dyreenheder (DE) i scenario I og 264 DE i scenario II og III. Det er vurderet, at husdyrproduktionen er fordelt 50/ 50 på kvæg og svin. De afledte effekter for kvægproduktionen er ifølge Jensen (2004) mellem 6.000 og 10.000 kr. pr. år pr. DE, mens den for svin er mellem 13.000 og 17.000 kr. pr. år pr. DE. Udfra fordelingen af kvæg og svin og værditilvæksten i de to produktionsklasser er den gennemsnitlige værditilvækst opgjort til mellem 9.500 [56] og 13.500 [57] kr. for husdyrproduktionen. I følsomhedsanalysen er det – som ovenfor – antaget, at ufaglærte i gennemsnit går ledige i 6 måneder. Tabel 8-3 Følsomhedsanalyse afledte effekter for husdyrproduktion
* Fra Jensen (2004): Budgetøkonomiske priser, der forhøjes med NAF for at få velfærdsøkonomiske priser Konklusionen er, at det velfærdsøkonomiske overskud bliver reduceret med ca. 1 mill.kr., 1,5 mill.kr. og 1,5 mill.kr pr. år for scenario I, II og III, hvis den lave værditilvækst på 9,5 mill.kr pr. år anvendes. Hvis den høje værdi på 13,5 mill.kr. pr. år anvendes, reduceres det velfærdsøkonomiske overskud med hhv. 1,4 mill.kr., 2,1 mill.kr. og 2,1 mill.kr. Der er ikke forskel på de afledte effekter i scenario II og III, da husdyrproduktionen ikke reduceres yderligere i scenario III. 8.3.3 Både salgsafgrøder og husdyrproduktion Udfra afsnit 8.3.1. og 8.3.2 kan de samlede omkostninger ved afledte effekter opgøres til mellem 1,3 mill.kr. og 2,3 mill.kr. ved en lav værditilvækst og mellem 2,2 mill.kr. og 4,1 mill.kr. ved den høje værditilvækst. Tabel 8-4 Følsomhedsanalyse afledte effekter for salgsafgrøder og husdyrproduktion
* Fra Jensen (2004): Budgetøkonomiske priser, der forhøjes med NAF for at få velfærdsøkonomiske priser Det kan konkluderes, at det velfærdsøkonomiske overskud reduceres mellem 1,2 mill.kr. og 2,0 mill.kr. ved en lav værditilvækst og med 2,0 mill.kr. til 3,5 mill.kr. ved en høj værditilvækst. Generelt har de afledte effekter i landbrugserhvervet en beskeden effekt på basisanalysens resultat, men ændrer ikke på basisanalysens resultat. 8.4 Jordprisen og erstatninger hhv. op- og nedskrives med 25 pct.I basisanalysen er det antaget, på basis oplysninger fra Skov- og Naturstyrelsen og statsskovsdistriktet, at jorden kan købes for 100.000 kr. pr. ha for arealer i omdrift og 60.000 kr. pr. ha for arealer med græs, krat og sø. I følsomhedsanalysen hhv. op- og nedskrives prisen på jord samt størrelsen af erstatningerne med 25 pct. Det betyder, at skatteforvridningstabet i den velfærdsøkonomiske analyse bliver hhv. 2,2 mill.kr., 4,2 mill.kr. og 5,1 mill.kr. højere og lavere i de respektive scenarier. Denne ændring har ingen effekt på konklusionerne. 8.5 Ændring i kvælstofreduktion8.5.1 Højere kvælstofreduktion I beregningerne i basisanalysen er det antaget, at der reduceres 25 kg N pr. ha. Dette er baseret på et meget forsigtigt skøn fra Skov- og Natyrstyrelsen. Derfor laves der en følsomhedsanalyse, hvor det antages, at der reduceres 50 kg N pr. ha i scenarierne istedet. Resultatet er, at de velfærdsøkonomiske overskud bliver 3,7 mill.kr., 7,3 mill.kr. og 4,9 mill.kr. større for scenarierne I, II og III. Det ændrer generelt ikke på analysens resultater. 8.5.2 Anvendelse af en lavere pris for kvælstofreduktionen (8 kr./kg N) I basisanalysen er der anvendt en alternativpris for kvælstofreduktion på 29 kr. pr. kg N. En pris som er fastsat ud fra omkostningerne til at etablere vådområder andet sted. I følsomhedsanalysen anvendes en pris på 8 kr. kg reduceret kvælstof. En pris, der er fastsat udfra omkostningerne ved reduktion af kvælstof ved etablering af efterafgrøder. Resultatet bliver, at det velfærdsøkonomiske overskud bliver 9,6 mill.kr., 17,9 mill.kr. og 65,8 mill.kr. lavere for de tre scenarier. Prisen på kvælstof er altså meget betydende for analysens resultat. 8.5.3 Søen i scenario III bliver større (DMUs beregninger) DMU har efter handlingsplanens færdiggørelse beregnet, at der formentlig vil etableres en betydelig større sø ved gennemførelse af scenario III. DMU vurderer at den lavvandede sø vil blive på ca. 430 ha ved opstemning af åerne. Derudover vil der være 180 ha sump med forbindelse med søen. I alt vil der være en høj reduktion af kvælstof på 610 ha (i modsætning til 352 fra Hedeselskabets beregninger). Det betyder, at der bliver reduceret mere kvælstof, hvilket resulterer i, at det velfærdsøkonomiske resultat bliver 40,9 mill.kr. større. Yderligere er det vurderingen, at de kulturhistoriske værdier vil kunne sikres endnu bedre ved den store sø end ved en sø på 90 ha. Overordnet set ændrede justeringerne på kvælstofreduktionen ikke på hverken rangordningen eller på, at der for alle tre scenarier er tale om betydelige velfærdsøkonomiske overskud. Dog er værdien af kvælstofreduktionen og mængden blandt de mest betydningsfulde på gevinstsiden. 8.6 Ændring i MVJ-støtten8.6.1 Ingen ændring i MVJ støtten ved projektgennemførelsen MVJ-støtten fra EU er en velfærdsøkonomisk gevinst, da den delvist er finansieret af EU. I basisanalysen er det antaget at landbruget får imødekommet alle deres MVJ-ansøgninger, da Åmosen er udpeget som et habitatområde, og MVJ-støtte midlerne bliver fokuseret på disse områder. For at belyse, hvordan MVJ-støtten fra EU påvirker det velfærdsøkonomiske overskud, er der lavet en følsomhedsanalyse, hvor det er antaget, at projektgennemførelsen ikke bevirker, at der udbetales mere i MVJ-støtte, dvs. at landbruget ikke får imødekommet deres ansøgninger om MVJ-støtte. Resultatet af følsomhedsanalysen er, at det velfærdsøkonomiske overskud bliver hhv. 1,9 mill.kr., 3,7 mill.kr. og 9,8 mill.kr. mindre. Ændringerne i MVJ-støtten ændrer ikke på basisanalysens resultat. 8.6.2 Staten får MVJ-støtte til de arealer, de erhverver I basisanalysen er det antaget, at staten ikke får MVJ-støtte til de arealer, de erhverver. Men staten kan søge MVJ, hvorfor der er lavet en følsomhedsanalyse, hvor det antages, at staten får imødekommet deres ansøgning om MVJ-støtte til de arealer, staten køber. Resultatet er, at det velfærdsøkonomiske overskud bliver 2,8 mill.kr., 3,5 mill.kr. og 5,3 mill.kr. højere for hhv. scenario I, II og III. 8.7 Højere kalkulationsrente (6 pct.)I basisanalysen anvendes en velfærdsøkonomisk kalkulationsrente på 3 pct. og en forrentningsfaktor beregnet ud fra en alternativ afkastrate på 6 pct. I denne følsomhedsanalyse vurderes betydningen af at diskontere direkte med en velfærdsøkonomisk kalkulationsrente på 6 pct. [58] I beregningen er jordrenten beregnet på nøgletal for Danmark som helhed, da det er de eneste i Abiltrup og Schou (2005), der er opgjort ved brug af en kalkulations rate på 6 pct. og uden forrentningsfaktor. Reelt burde prisen på kvælstofreduktionen og reduktion af klimagasser også beregnes ved brug af en kalkulationsrate på 6 pct. Men det har ikke været muligt. Ændringen i kalkulationsrente betyder, at break-even prisen falder betydeligt. Det skyldes, at nutidsværdien af ændringen i jordrenten falder mere end nutidsværdien af gevinsterne. Pga. den specielle konstruktion med break-even prisen betyder det ikke noget i forhold til resultatet. Hvis man laver samme følsomhedsberegning, hvor værdien af de biologiske, kulturhistoriske og rekreative værdier fra Lundhede et al. (2005) medtages, bliver resultatet, at det velfærdsøkonomiske overskud reduceres markant jo højere kalkulationsrente, der anvendes. Dvs. at det bliver betragteligt mindre fordelagtigt at gennemføre hvert af projekterne. At værdien falder skyldes, at en række af gevinsterne (de rekreative og biologiske værdier samt kvælstofreduktionen) er årlige gevinster, der fortsætter i al fremtid. Ved at anvende en højere kalkulationsrente vil de årlige gevinster i fremtiden tillægges en lavere værdi, da nutidigt forbrug vægtes højere end fremtidigt. Dette opvejes ikke af, at den relative anlægsomkostning og omkostningen ved udtagning af landbrugsjord – jordrentetabet – ligeledes bliver mindre. Konklusionen er, at kalkulationsrenten er stærkt betydende for størrelsen af det velfærdsøkonomiske overskud, når man ikke vælger en break-even pris. 8.8 Ændret tidshorisont (20 år)I basisanalysen er beregningerne nutidsværdier med en uendelig tidshorisont. I følsomhedsanalysen undersøges det, hvordan det velfærdsøkonomiske resultat ændres ved valg af en kortere tidshorisont på 20 år. Nutidsværdien af de omkostninger (jordrentetabet) og gevinster (de rekreative, kulturhistoriske og biologiske værdier samt kvælstofreduktionen), der falder som årlige bidrag, bliver mindre ved en kortere tidshorisont. Mens omkostningerne til skatteforvridningstabet og anlægsomkostningerne er enkelte beløb, der falder ved projektstart, og derfor ikke ændrer sig ved en ændret tidshorisont. Ved brugen af break-even prisen ændrer resultatet sig ikke ved at ændre på kalkulationsrenten. Hvis man derimod laver en følsomhedsberegning med værdien af de biologiske, kulturhistoriske og rekreative værdier fra Lundhede et al. (2005), bliver resultatet, at det velfærdsøkonomiske overskud reduceres markant jo højere kalkulationsrente, der anvendes. Det skyldes, at de årlige gevinster er betydelige større end de årlige omkostninger, hvorfor nutidsværdien af gevinsterne bliver markant lavere jo kortere tidshorisont, der anvendes. Konklusionen er, at valg af tidshorisont er stærkt betydende for størrelsen af det velfærdsøkonomiske overskud, når man ikke vælger en break-even pris. 8.9 Prisen på jagtAf Tabel 8.1 fremgår det, at ændringer i værdien af jagt er uden større betydning for det samlede resultat. Hvis prisen på jagt hhv. op- og nedskrives med 50 pct., bliver det velfærdsøkonomiske resultat hhv. mellem 0,5 – 2,0 mill.kr. højere og lavere. Ændringer i prisen på jagt ændrer generelt ikke resultaterne. 8.10 Værdien af de kulturhistoriske, biologiske og rekreative værdierDer er udvalgt følgende følsomhedsanalyser for værdien af biodiversitet og fortidsminder, jf. kap. 7.
Alle tre følsomhedsanalyser resulterer i højere værdier end break-even prisen. Nedenstående tabel viser nettoresultatet (overskuddet) for disse tre følsomhedsanalyser. Ikke overraskende har værdien af biodiversitet og fortidsminder stor betydning for det velfærdsøkonomiske resultat. De tre følsomhedsanalyser giver meget betydelige stigninger i nettoresultatet for de tre scenarier. Tabel 8-5 Velfærdsøkonomisk nettoresultat ved tre følsomheder for værdi af biologiske, kulturhistoriske og rekreative værdier (nutidsværdi, mill.kr., 2004-priser)
8.11 Scenario der taler for naturgenopretningI de ovenstående følsomhedsanalyser er det undersøgt, hvordan det velfærdsøkonomiske resultat påvirkes, hvis én af parametrene ændres enkeltvis. Men det er også interessant at lave en følsomhedsberegning, hvor det antages, at alle parametrene ændres samtidigt. Herved belyses det, hvilket spænd det velfærdsøkonomiske resultat befinder sig indenfor. I denne følsomhedsanalyse er det antaget, at alle de ovenfor beskrevne parametre antager den værdi, som tilgodeser gennemførelse af ét af de tre beskrevne scenarier. Resultatet af følsomhedsanalysen er, at det er forbundet med et særdeles stort velfærdsøkonomisk overskud at gennemføre hvert af de tre scenarier. Det velfærdsøkonomiske overskud for de tre scenarier er hhv. 113 mia.kr., 101 mia.kr. og 130 mia.kr. i nutidsværdi for hhv. scenario I, II og III. 8.12 Scenario der taler for den nuværende arealanvendelseLigesom det i afsnit 8.5 er undersøgt, hvad den maksimale velfærdsøkonomiske værdi ved projektgennemførelse er, undersøges det i denne analyse, hvordan det velfærdsøkonomiske resultat ser ud, hvis det antages, at alle ovenstående parametre antager værdi, som tilgodeser en bevarelse af den nuværende arealanvendelse i projektområdet. Det velfærdsøkonomiske overskud vendes til et underskud, hvis det antages, at alle parametrene antager den værdi, der tilgodeser den nuværende arealanvendelse. Det velfærdsøkonomiske underskud er udfra denne betragtning på hhv. 55 mill.kr., 82 mill.kr. og 113 mill.kr. i nutidsværdi for hhv. scenario I, II og III. Fodnoter [54] DST RU322 [55] (3 mdr. * 59 + 6 mdr * 20 + 9 mdr. * 16 + 6 mdr. * 6)/100 = 5,13 [56] (0,5 * 6000 . + 0,5 * 13.000) [57] (0,5 * 10.000 + 0,5 * 17.000) [58] Når kalkulationsrenten forhøjes til 6 pct., bliver den lig med den alternative afkastrate. Forrentningsfaktoren bliver dermed lig med 1.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
