Miljøprojekt, 1043 – Samfundsøkonomisk analyse af naturgenopretnings- og kultursikringsprojekt af den østre del af Åmosen

Samfundsøkonomisk analyse af naturgenopretnings- og kultursikringsprojekt af den østre del af Åmosen

Bilag C - Nettoafgiftsfaktor

Netto-afgiftsfaktorer (NAF)

Forbrugsgodernes køberpriser (for markedsomsatte forbrugsgoder) indeholder afgifter, subsidier osv. og deres priser svarer derfor allerede til den pris, befolkning er villig til at betale. Beregningspriser for denne kategori er derfor lig med godernes køberpriser. Priserne for alle andre goder, enten produceret for at sælge eller købt og brugt som input i produktionen indeholder til gengæld ikke skatter og afgifter i videregående produktionsprocesser. Prisen skal derfor justeres for, at den reflekterer enten betalingsvilje af forbruger for goder skabt eller for forbrugsmuligheder tabt ved at anvende godet i produktionen fremfor produktionen i det næstbedste alternativ.

Den gennemsnitlige netto-afgiftsfaktor

Møller et al. (2000) forslår at forhøje producentgodernes priser for indenlandsk handlede goder med en gennemsnitlig netto-afgiftsfaktor. Denne netto-afgiftsfaktor beregnes ved at sammenholde værdien af bruttonationalproduktet (BNP) i forbrugerpriser (dvs. markedspriserne inklusive alle afgifter og subsidier) og bruttofaktorindkomsten (BFI). BFI angiver værditilvæksten i samfundet opgjort i faktorpriser (dvs. markedspriser fratrukket samtlige refunderbare og ikke-refunderbare afgifter og tillagt ydede subsidier. For Danmark har denne netto-afgiftsfaktor en tilsvarende værdi af 1,17 på nuværende tidspunkt.

Netto-afgiftsfaktor for internationalt handlede goder

Projekter som enten producerer eller forbruger internationalt handlede goder har konsekvenser i form af valutaindtægter eller -udgifter for samfundet. Valutaudgifter og indtægter opgøres i de gældende verdensmarkedspriser som omsættes til danske kroner ved brug af de officielle valutakurser. Valutaindtægter betyder en stigning i forbrugsmuligheder mens valutaudgifter medfører et tilsvarende tab i forbrugsmuligheder for samfundet. Værdien af forbrugsmuligheder kan igen fastsættes i beregningspriser ved at forhøje valutabeløbene med en gennemsnitlig netto-afgiftsfaktor for internationalt handlede goder.

Netto-afgiftsfaktoren udtrykkes her som forhold mellem godernes indenlandske forbrugspriser og deres verdensmarkedspriser. Summen af samlede valutaindtægter og udgifter i verdensmarkedspriser opgøres i betalingsbalancen. Den indenlandske værdi af betalingsbalancen fås ved at forhøje valutaindtægter med moms, EU-eksportstøtte og subsidier fra Dansk Erhvervsfond og ved at lægge told, importafgifter og importmoms til valutaudgifterne. Forhold mellem den indenlandske værdi af den samlede handel og værdien som opgjort i betalingsbalancen beregnes p.t. til 1,25.