| Forside | | Indhold | | Forrige |

Samfundsøkonomisk analyse af naturgenopretnings- og kultursikringsprojekt af den østre del af Åmosen

Bilag D – Omkostning til nødgravning

Hvis der ikke findes en farbar vej til naturgenopretning af det arkæologiske unikke område i den østre del af Åmosen, vil det i medfør af museumslovens § 27 stk. 5 være op til Kulturarvsstyrelsen at sikre værdierne via nødgravning. I nedenstående tabel er omkostninger hertil beregnet på basis af erfaringerne fra de senest gennemførte nødgravninger i mosen. De fandt sted i årene 1983-87 inden for det areal, som siden blev genstand for Danmarks hidtil største arkæologisk begrundede arealfredning: Kongemose-Sandlynd-fredningen, som omfatter 230 hektar.

Den nedenstående værdiansættelse er baseret på den seneste og mest omfattende nødgravning, som omfattede 21,5 kvadratmeter af en boplads af tredjebedste bevaringsgrad. Den blev gennemført i 1987 af et udpræget rutineret arbejdshold og med en relativt summarisk udgravnings- og dokumentationsmetode. For eksempel var det på forhånd besluttet, at der ikke skulle foretages soldning af kulturjorden. Omregnet til 2002-priser kostede denne relativt billige og uambitiøse undersøgelse ca. 203.000 kr. (inkl. naturvidenskab i moderat omfang). Prisen var således i størrelsesordenen 10.000 kr. pr. m². Hertil kom i 2003 en udgift på 117.000 kr. til ordning og analyse af den zoologiske del af fundmaterialet.

Hvis man vil sikre det videnskabelige potentiale med de for tiden almindeligt tilgængelige metoder, kan omkostningen ved nødgravning af de nu kendte bopladser i delområderne 1-10 med mange forbehold skønnes således:

Tabel: Illustration af mulige udgifter til nødgravninger (2002 priser)

Dette beløb indbefatter kun udgravning og teknisk dokumentation af fortidsminderne. Der må hertil påregnes udgifter i samme størrelsesorden til konservering og videnskabelig nyttiggørelse/formidling af resultaterne. Endelig skal der på udgiftssiden tilføjes omkostningerne ved at undersøge, de mange arkæologiske lokaliteter, som endnu skjuler sig i jorden, og som efterhånden vil forgå, hvis den nuværende arealudnyttelse opretholdes. Udgifter til eventuel undersøgelse af de rent naturhistoriske værdier i mosens tørvelag lades her ude af betragtning, da de ikke er lovpligtige. I ovenstående kalkule er ligeledes ikke indregnet omkostningerne til varig opmagasinering af de udgravede fund.

Man kan således argumentere for, at den reelle omkostning ved nødgravning af fortidsminderne i østre Åmose vil kunne løbe op i størrelsesordenen 200 mio. kr. inden for en tidshorisont på 5 til 20 år – jo mindre vådgøring, desto kortere tidsfrist. Forskningsmæssigt er værdien af at bevare de pågældende fortidsminder principielt væsentligt højere end omkostningen ved forhastet udgravning af dem.

Selv med den nuværende, høje handelsværdi af landbrugsjorden i Åmosen vil det sandsynligvis være væsentligt billigere at købe og naturgenoprette de berørte arealer end at udgrave dem. I denne forbindelse henvises til Hesselbjerg Mose, hvor det inden for rammerne af Vandmiljøplan II er lykkedes at sikre de arkæologiske værdier i det ca. 90 ha store område formedes ca. 2,7 mio. kr., inklusive erstatning, jordfordeling og anlægsarbejder ^[59].

Fodnote

[59] Personlig meddelelse, Morten Holme, Vestsjællands Amt

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Top |

Version 1.0 December 2005, © Miljøstyrelsen.