|
Samfundsøkonomisk analyse af naturgenopretnings- og kultursikringsprojekt af den østre del af Åmosen Sammenfatning og konklusioner
HovedkonklusionFormålet med denne analyse er at belyse de samfundsøkonomiske konsekvenser ved at gennemføre et natur- og kultursikringsprojekt i Åmosen i Vestsjælland som beskrevet i Handlingsplanen fra 2001. Åmosen er unik ved sine oldtidsminder, ligesom det vil være unikt at skabe et så stort naturområde på Sjælland. Det overordnede formål med Åmose-projektet er at beskytte de kulturhistoriske værdier, genoprette naturen samt forbedre de rekreative muligheder i området. Der er tre scenarier for Åmose-projektet. De kulturhistoriske værdier i området beskyttes ved at naturgenoprette projektområdet ved at ekstensivere landbrugsproduktionen i området og hæve vandstanden ved at afbryde dræn og grøfter og opstemme åløb. De rekreative muligheder forbedres ved at anlægge stisystem, opsætte informationstavler, etablere et formidlingscenter m.m. Analysen viser, at hvert af de tre scenarier for Åmosen giver et meget sikkert velfærdsøkonomisk overskud. Det mest omfattende af de tre projekter, scenario III, giver det største velfærdsøkonomiske overskud, efterfulgt af scenario II og dernæst I. Dette baseres på, at værdien af at forbedre og beskytte de biologiske, kulturhistoriske og rekreative værdier skal være mindst hhv. 56 mill.kr., 85 mill.kr. og 59 mill.kr. i nutidsværdi, for at projektet giver overskud. Værdierne fra et egentligt værdisætningsstudie af de biologiske, kulturhistoriske og rekreative værdier for Åmosen er væsentligt højere end disse beløb og højest for scenario III. Budgetøkonomisk viser analysen, at staten får omkostninger på hhv. 53 mill.kr., 92 mill.kr. og 118 mill.kr. i nutidsværdi ved de tre scenarier. Der er ikke taget stilling til en eventuel kommunal eller privat medfinansiering. For landbruget vil jordsalg og erstatninger betyde et nettooverskud [3] på hhv. 36 mill.kr., 67 mill.kr. og 87 mill.kr. i nutidsværdi. BaggrundÅmosen er et 1.750 ha stort tilgroet sø-område beliggende øst-nordøst for Tissø i Vest-Sjællands amt. Området er i dag en mosaik af natur, landbrugsdrift og skov. Åmosen er kendetegnet ved meget lidt infrastruktur og bebyggelse. Området er Danmarks største lavmose og Sjællands største mose [4]. Åmosens placering ses på kortet nedenfor. Kort 1. Åmosens placering
Kilde: Lundhede et. al. (2005) Åmosen er internationalt kendt for sine kulturhistoriske værdier, grundet talrige og usædvanligt velbevarede stenalderfund. En del af disse fund er udgravet, men arkæologer vurderer, at der fortsat findes store værdier i jorden i dag. Disse fortidsminder er truet af nedbrydning, da fortsat landbrugsdrift med kunstig lav vandstand og jordbearbejdning medfører en iltningsproces, som nedbryder de organiske fund. På grund af risikoen for, at store kulturhistoriske fund skal gå tabt, er der et ønske om at hæve vandstanden og ekstensivere landbrugsdriften i Åmosen. Det kan gøres ved at lave et større naturgenopretningsprojekt, der sikrer mere vand i landskabet og dermed en bedre beskyttelse af fortidsminderne. Grunden til, at fortidsminderne ikke graves op nu, er, at nutidens arkæologer ud fra forskningsetiske betragtninger finder, at fortidsminderne bør forblive i jorden til gavn for eftertidens forskning. I fremtiden vil man råde over bedre metoder, og derfor kunne få mere ud af kildematerialet, end man kan i dag. Med til overvejelserne hører også, at danske museer allerede ligger inde med et så stort materiale fra denne mose, at det vil tage mange år, før det er ordnet og nyttiggjort ved publicering. Kulturarvstyrelsen vurderer desuden, at det sandsynligvis vil være væsentligt billigere at gennemføre projektet, end at udgrave fortidsminderne. Perspektiverne for naturgenopretning i området er betydelige. Det vil være unikt, at der på Sjælland kan skabes et så stort naturområde. Ved at gennemføre et naturgenopretningsprojekt kan man bevare og beskytte en række biologiske værdier. Herunder flere sjældne dyr og planter. De rekreative værdier ved at gennemføre et naturgenopretningsprojekt er ligeledes potentielt store. Det skyldes, at landskabet har dimensioner og en sammensætning, der kan gøre området rekreativt særdeles interessant. Området rummer yderligere en stor fortælleværdi i tilknytning til de kulturhistoriske værdier, som i dag næsten ikke udnyttes. På den baggrund udarbejdede Vestsjællands Amt og Skov- og Naturstyrelsen handlingsplanen Åmosen – Vestsjællands Grønne Hjerte [5] i 2001, der belyser konsekvenserne ved at gennemføre et naturgenopretnings- og kultursikringsprojekt i østre del af Åmosen [6]. Handlingsplanen er blevet udarbejdet på baggrund af undersøgelser af de biologiske, kulturhistoriske og rekreative værdier i området. Handlingsplanen behandler forskellige temaer som kulturhistoriske bevaringsinteresser, erhvervsinteresser, rekreative udviklingsmuligheder, projektomkostninger mv. Formålet med kultursikrings- og naturgenopretningsprojektetÅmose-projektets overordnede formål er, at (Skov- og Naturstyrelsen 2001):
De kulturhistoriske værdier i området beskyttes ved at naturgenoprette projektområdet ved at ekstensivere landbrugsproduktionen i området og hæve vandstanden ved at afbryde dræn og grøfter og opstemme åløb. De rekreative muligheder forbedres ved at anlægge stisystem, opsætte informationstavler, etablere et formidlingscenter m.m. Det skal pointeres, at Åmose-projektet består i at ændre arealanvendelsen, og der er altså ikke tale om at genslynge Åmose Å, som man fx gjorde med Skjern Å. Formålene er ikke angivet i prioriteret rækkefølge. Formålet med den samfundsøkonomiske analyseFormålet med den samfundsøkonomiske analyse er at belyse de samfundsøkonomiske konsekvenser ved at gennemføre et natur- og kultursikringsprojekt i Åmosen i Vestsjælland. Den samfundsøkonomiske analyse består af en budget- og en velfærdsøkonomisk analyse. Den budgetøkonomiske analyse belyser de fordelingsmæssige konsekvenser for de berørte parter, mens den velfærdsøkonomiske analyse ser på ændringen i den samlede velfærd for hele samfundet. Der ses på tre forskellige scenarier for Åmose-projektet. Hensigten med den velfærdsøkonomiske analyse er at vurdere, hvordan de forskellige tiltag påvirker velfærden i samfundet. I den velfærdsøkonomiske analyse medtages således værdier, der ikke omsættes på et marked – og derved ikke har en pris. Et eksempel er værdien af kvælstofreduktion og den rekreative værdi. I den budgetøkonomiske analyse belyses de direkte økonomiske konsekvenser for hver part eller sektor for sig ved de tre forskellige scenarier. De berørte parter for Åmose-projektet er landbrug, stat og amt. Det vil sige, at analysen belyser de fordelingsmæssige konsekvenser ved de forskellige scenarier. Resultaterne i en budgetøkonomisk analyse for landbruget kan ikke anvendes som kompensations- eller erstatningsberegninger for de implicerede lodsejere. Beregningerne viser, hvad de økonomiske konsekvenser er for landbruget over en længere tidshorisont. Udgangspunktet for analysen er således, at der ikke er foretaget anlægsinvesteringer, når det skal besluttes, hvilket af alternativerne der er det mest hensigtsmæssige [7]. Tanken er, at samfundet ikke bør være bundet af allerede foretagne valg og investeringer, når der skal træffes beslutninger med langsigtede konsekvenser. Det betyder, at der startes fra grunden af eller helt forfra, så de fulde investeringer i hvert scenario skal medtages, uanset om de faktisk allerede er afholdt eller ej. Der kan efterfølgende tages højde for de allerede afholdte investeringer ved at fastsætte et optimalt starttidspunkt for projektet, jf. Møller (2003). Boks 0-1 Grundtræk ved budget- og velfærdsøkonomiske analyser
Analysens scenarier, konsekvenser og DataDen samfundsøkonomiske analyse belyser tre mulige scenarier for naturgenopretnings- og kultursikringsprojektet. De tre scenarier er baseret på handlingsplanen Åmosen – Vestsjællands Grønne Hjerte fra 2001. Scenarierne er sammensat af de 13 delområder, der er præsenteret i skema 1-1 i kapitel 1. Bilag A og B indeholder kort over scenarierne. Scenarierne er følgende: Scenario I Scenario II Scenario III Ved gennemførelse af hvert af de tre scenarier er der en række produktions- og ressourcemæssige konsekvenser samt miljø- og natureffekter, der er opstillet i Tabel 0-1. Hertil kommer nogle yderligere omfordelende konsekvenser ved, at staten opkøber jord, og landmanden får erstatning for den tabte produktion. Tabel 0-1 Konsekvenser ved projektgennemførelse
Analysen er baseret på data og oplysninger fra publikationen Åmosen – Vestsjællands Grønne Hjerte fra 2001 og baggrundsrapporterne hertil. Ligeledes er data hentet fra rapporten 'Opgørelse af mistet jordrente ved arealekstensivering', som er udarbejdet af Abiltrup (FØI [8]) og Schou (DMU) i 2005, samt oplysninger fra Vestsjællands Landbocenter, Vestsjællands Amt og Skov & Naturstyrelsen. Værdierne for de biologiske, kulturhistoriske og rekreative værdier stammer fra værdisætningsstudiet ”Værdisætning af genopretningen af natur og fortidsminder i Store Åmose i VestSjælland”, der er udført af DMU og AKF, jf. Lundhede et al. (2005), specielt til brug for den samfundsøkonomiske analyse. Der er altså tale om et egentligt værdisætningsstudie for det konkrete område. Den samfundsøkonomiske analyse af Åmosen er dermed den første i Danmark, der inddrager resultater fra et værdisætningsstudie lavet specielt for det aktuelle område. De tidligere analyser, som f.eks. Skjern Å, baserer sig på at overføre værdier fra andre studier, herunder udenlandske [9]. Alle resultater i analysen er opgjort som nutidsværdier i 2004-priser. Der er brugt anbefalingerne i Miljøministeriets vejledning med en kalkulationsrente på 6 pct. i den budgetøkonomiske beregning og 3 pct. i den velfærdsøkonomiske. Dette afviger fra Finansministeriets generelle anbefaling på en velfærdsøkonomisk kalkulationsrente på 6 pct. Der er er udført en følsomhedsanalyse med 6 pct., som viser, at det ikke ændrer på analysens konklusioner. Tidshorisonten er uendelig, fordi det drejer sig om et naturgenopretningsprojekt, hvis konsekvenser strækker sig over en meget lang periode ud i fremtiden. I nærværende analyse er de økonomiske konsekvenser opgjort som meromkostninger eller –gevinster i forhold til en fortsættelse af den nuværende situation (status quo). Der er udført en basisanalyse samt en række følsomhedsanalyser, hvor resultatets følsomhed vurderes ved at ændre på centrale forudsætninger. HovedkonklusionerDe budgetøkonomiske resultater viser, at omkostningerne ved projektet primært påhviler staten, mens landbruget i området kompenseres for de mistede fremtidige indtægter. Staten har omkostninger ved etablering (til bl.a. jordkøb, erstatninger til landbruget og anlægsomkostninger) for mellem 52,8 mill.kr. og 117,9 mill.kr. i nutidsværdi, mens amtet kun påvirkes marginalt gennem etablerings/ vedligeholdelsesomkostninger i forbindelse med vandløbsvedligeholdelse eller etablering af yderligere publikumsfaciliteter, jf. Tabel 0-2. Der er ikke taget stilling til en eventuel kommunal eller privat medfinansiering. Landbruget oplever et budgetøkonomisk overskud på mellem 35,5 mill.kr. og 87,3 mill.kr. i nutidsværdi. Generelt er konklusionen, at landbruget oplever et større nettooverskud, jo større projektarealet er, ligesom staten og amtets omkostninger også er stigende med arealstørrelsen. De velfærdsøkonomiske resultater viser, at den samlede velfærd forøges markant ved at gennemføre hvert af de tre scenarier. Scenario III er det, der bidrager med det største velfærdsøkonomiske resultat, efterfulgt af scenario II og I. Det store velfærdsøkonomiske overskud skyldes primært de værdier, der er forbundet med at forbedre og sikre de kulturhistoriske og biologiske værdier. Værdien af disse er baseret på et egentligt værdisætningsstudie, der er udarbejdet af DMU og AKF (Lundhede et al. 2005) til brug for den samfundsøkonomiske analyse. Værdisætning af miljø- og naturgoder er forbundet med store usikkerheder. Derfor er det i den samfundsøkonomiske analyse valgt at fokusere på en såkaldt break-even pris. Det vil sige, at alle de øvrige omkostninger og gevinster opgøres, hvorefter det undersøges, hvad værdien af at forbedre de biologiske, kulturhistoriske og rekreative værdier skal være, for at projektet giver et velfærdsøkonomisk overskud. Dermed er det muligt at sammenholde break-even prisen med resultaterne fra værdisætningsstudiet og vurdere, om usikkerheden ved værdisætning er så væsentlig, at den vil påvirke konklusionen om velfærdsøkonomisk overskud ved at gennemføre hvert af de tre scenarier. Analysens resultat viser, at break-even prisen mindst skal være hhv. 56 mill.kr., 85 mill.kr. og 59 mill.kr. i nutidsværdier for de tre scenarier, for at det er forbundet med et velfærdsøkonomisk overskud at gennemføre projektet, jf. tabel 0-2. Disse beløb ligger langt under betalingsviljeresultaterne fra Lundhede et al. (2005). På denne baggrund kan det konkluderes, at det er forbundet med en sikker velfærdsgevinst at gennemføre hvert af scenarierne, samt at rækkefølgen mellem scenarierne ligger fast. Endvidere er det konklusionen, at analysens resultat er robust over for den metodiske usikkerhed, som altid knytter sig til resultaterne fra en værdisætningsundersøgelse. I tabel 0-2 er de budget- og velfærdsøkonomiske resultater vist. Der er vist de velfærdsøkonomiske resultater baseret på betalingsviljeresultaterne ved brug af den såkaldte break-evenpris. '>>' tegnene under break-even prisen skal indikere, at gevinsterne og nettoresultatet ligger betydeligt over de angivne tal. Tabel 0-2 Budget- og velfærdsøkonomiske nettoresultater (2004 priser)
Note: '>>' tegnene skal indikere, at gevinsterne og nettoresultatet ligger betydeligt over de angivne tal. Analysens resultaterI det følgende beskrives de budget- og velfærdsøkonomiske resultater mere uddybende. Budgetøkonomisk analyse Den budgetøkonomiske analyse belyser de direkte økonomiske konsekvenser for hhv. landmænd, samt stat og amt ved projektet. Analysen tager udgangspunk i de reelle pengestrømme i samfundet, dvs. omkostninger og indtægter målt i faktiske priser. Miljø- og natureffekter indgår altså ikke. I Tabel 0-3 og 0-4 ses de budgetøkonomiske konsekvenser for landbruget samt stat og amt. Landbruget Analysens resultat viser, at der for landbruget som erhverv er et nettooverskud ved at etablere hvert af de tre scenarier. Scenario I, II og III resulterer i et budgetøkonomisk overskud for landbruget på hhv. 35,5 mill.kr., 66,9 mill.kr. og 87,3 mill.kr. opgjort i nutidsværdi over en uendelig tidshorisont og med kalkulationsrente på 6 pct. De store overskud for landbruget stammer primært fra salg af jord til staten og erstatning for begrænsningerne på rådigheden over de resterende private arealer. For scenario III vejer også forøget MVJ tilskud [11] tungt. Jagten spiller en mindre rolle. Tabel 0-3 De tre scenariers budgetøkonomiske konsekvens for landbruget (2004 priser)
Erstatningerne og salg af jord er umiddelbart højere, end det tab landbruget oplever ved at ekstensivere landbrugsdriften udtrykt ved ændringen i jordrenten. Det kan umiddelbart virke som om, landbruget bliver overkompenseret for sine tab. Det er vigtigt at pointere, at resultatet skal ses i forhold til den valgte analysemetode, dvs. at størrelsen af disse beløb fremkommer i og med, at det er antaget, at landmanden starter fra bunden af og derfor skal afholde investeringer til både maskiner og bygninger samt klargøring af landbrugsjord (teknikvalgstilgangen). For den enkelte landmand i projektområdet vil der givetvis gælde andre forhold. Hvis formålet var at lave kompensationsberegninger, skulle landmanden kompenseres for den realkapital, der ikke længere kan anvendes, dvs. de investeringer han allerede har foretaget, men som ikke har en alternativ produktionsværdi. Resultatet kan altså ikke bruges som udtryk for budgetter og regnskaber for den enkelte bedrift i projektområdet. De budgetøkonomiske resultater kan derfor heller ikke umiddelbart bruges som grundlag for beregning af eventuel kompensation for driftstab. Amtet og staten I analysen er det valgt at sammenlægge stat og amt, da de eksisterende data ikke er opdelt. Det vurderes, at amtet betaler en meget beskeden andel (1-2 pct.). Resultatet viser, at stat og amt lider et budgetøkonomisk tab ved at gennemføre hvert af de tre scenarier. De budgetøkonomiske tab i de tre scenarier er hhv. 52,8 mill.kr., 92,0 mill.kr. og 117,9 mill.kr opgjort i nutidsværdi. De store poster er udgifter til køb af landbrugsarealer, anlægsomkostninger samt erstatninger til landbruget for restriktioner i anvendelsen af et område. Dertil kommer plejeomkostninger af arealerne (udtrykt ved ændringen i jordrenten) samt MVJ-støtte. Tabel 0-4 De tre scenariers budgetøkonomiske konsekvens for amt og stat (2004 priser)
Note: Finansiering fra andre offentlige myndigheder (som f.eks. kommuner) eller private også kan komme på tale alt afhængig af de valgte virkemidler. Den samlede konklusion på den budgetøkonomiske fordelingsanalyse er, at stat og amt har en række omkostninger ved projektgennemførslen af de tre scenarier, mens landbruget får et betydeligt overskud, uanset hvilket af scenarierne der etableres. Det skal understreges, at omkostningerne ikke nødvendigvis påhviler staten, idet finansiering fra andre offentlige myndigheder (som f.eks. kommuner) eller private også kan komme på tale alt afhængig af de valgte virkemidler. Velfærdsøkonomisk analyse Hensigten med den velfærdsøkonomiske analyse er at vurdere, hvordan natur- og kulturgenopretningen påvirker velfærden i samfundet. Det sker ved at beregne de velfærdsøkonomiske konsekvenser ved de tre scenarier. De velfærdsøkonomiske resultater viser, at den samlede velfærd forøges markant ved gennemførelse af hvert af de tre scenarier. Den velfærdsøkonomiske gevinst er størst for scenario III efterfulgt af scenario II og I. De positive velfærdsøkonomiske resultater skyldes primært værdien af natur- og miljøeffekterne og i særdeleshed værdien af at forbedre og beskytte de biologiske og kulturhistoriske værdier. For at kunne opgøre de sidstnævnte værdier i kroner og øre er der, til brug for den samfundsøkonomiske analyse, udarbejdet et værdisætningsstudie af DMU og AKF (Lundhede et al. 2005). Resultaterne fra dette studie viser, at den danske befolkning har en endda meget høj betalingsvilje for samlet set at forbedre og sikre de kulturhistoriske, biologiske og rekreative værdier. Lundhede et al. (2005) finder, at værdien af at forbedre og sikre de kulturhistoriske, biologiske og rekreative værdier er hhv. 113 mia.kr., 203 mia.kr. og 260 mia.kr. opgjort som nutidsværdier for de tre scenarier. De kulturhistoriske værdier tegner sig for den største andel på ca. 60 pct. af den samlede betalingsvilje, mens de biologiske værdier udgør knap 30 pct. Det er vigtigt at pointere, at resultaterne fra Lundhede et al. (2005) er kvalitetssikret af såvel indenlandske som udenlandske eksperter [13], og at de baseres på nyeste ”state of the art” værdisætningsmetoder. Ligeledes skal det nævnes, at betalingsvilje-niveauet fra værdisætningsstudiet er i samme størrelsesorden som tilsvarende danske studier, fx Boiesen et al. (2005); Lundhede & Olsen (2005) og Hansen (2005). Værdisætningsmetoden, der er anvendt i værdisætningsstudiet til at sætte kroner og øre på natur- og miljøgoder, er baseret på besvarelser fra et udsnit af den almindelige danske befolkning. Erfaringerne med værdisætningsmetoderne er relativt få i Danmark, og metoderne er under stadig udvikling. Derfor er værdisætning af naturgoder forbundet med store usikkerheder og metodiske udfordringer. Internationalt er der flere erfaringer med metoderne, som også viser meget store betalingsviljer. Som følge af de metodiske usikkerheder, der er ved værdisætning, er det i den samfundsøkonomiske analyse valgt at fokusere på en såkaldt break-even pris. Det vil sige, at alle de øvrige omkostninger og gevinster opgøres, hvorefter det undersøges, hvad værdien af at forbedre de biologiske, kulturhistoriske og rekreative værdier skal være, for at projektet giver et velfærdsøkonomisk overskud. Dermed er det muligt at sammenholde break-even prisen med resultaterne fra værdisætningsstudiet og vurdere, om usikkerheden ved værdisætning er så væsentlig, at den vil påvirke konklusionen om velfærdsøkonomisk overskud ved at gennemføre et af de tre scenarier. Analysens resultat viser, at break-even prisen mindst skal være hhv. 56 mill.kr., 85 mill.kr. og 59 mill.kr. i nutidsværdier for de tre scenarier, for at det er forbundet med et velfærdsøkonomisk overskud at gennemføre projektet, jf. tabel 0-5. Disse beløb ligger langt under betalingsviljeresultaterne fra Lundhede et al. (2005). På denne baggrund kan det konkluderes, at det er forbundet med en sikker velfærdsgevinst at gennemføre hvert af scenarierne, samt at rækkefølgen mellem scenarierne ikke ændres. I Tabel 0-5 nedenfor er vist resultatet af den velfærdsøkonomiske analyse med break-even prisen. Tabel 0-5 De tre scenariers velfærdsøkonomiske konsekvens for samfundet (2004 priser)
En fast og sikker konklusion fra værdisætningsstudiet er, at den danske befolkning har en meget betydelig betalingsvilje for kultursikrings- og naturgenopretningsprojekter. Men da resultaterne fra værdisætningsstudiet forekommer endda meget høje, analyseres der i det følgende på værdisætningsstudiets følsomhed i forhold til at ændre centrale antagelser og forudsætninger. Målet er at vurdere, om resultaterne fra værdisætningsstudiet – trods usikkerheder ved værdisætning – er højere end den beregnede break-even pris, samt om rækkefølgen af de tre scenarier påvirkes. Som beskrevet ovenfor er værdisætning af miljøeffekter forbundet med en række usikkerheder og metodiske udfordringer. Disse usikkerheder og udfordringer er indgående behandlet i såvel dansk som international forskningslitteratur. Værdisætningsstudiets forfattere [14] diskuterer, at betalingsviljerne kan være påvirket af følgende forhold:
Som følge af de ovenfor beskrevne usikkerheder og metodiske udfordringer er det valgt at lave en række følsomhedsanalyser. Her analyseres på en række antagelser, heriblandt nogle af de ovenfor nævnte, for at se, hvor robust værdisætningsstudiets resultatet er. Ved at sammenligne resultatet fra denne følsomhedsanalyse med den beregnede break-even pris, kan det vurderes, hvor robust konklusionen om velfærdsøkonomisk overskud ved gennemførelse af projektet er. Der fokuseres på følgende antagelser:
Endvidere er der analyseret på alle kombinationer af de ovenstående antagelser. I figur 0-1 er resultaterne præsenteret, så de følsomhedsanalyser, der påvirker resultatet lidt, er præsenteret i starten (til venstre i figuren). Herved er det muligt at se hvilke – hvor mange – antagelser der skal til for, at værdisætningsstudiets resultat er lavere end break-even prisen. En yderlig beskrivelse af de enkelte følsomhedsanalyser er præsenteret i kapitel 8. Det kan konkluderes, at man skal anvende en meget konservativt nedskrivning af værdisætningsstudiets resultatet for at komme i nærheden af break-even prisen. Det kan ses, at der skal være tale om en engangsbetaling kombineret med minimum en anden følsomhed. Dermed kan det konkluderes, at det er forbundet med et betydeligt velfærdsøkonomisk overskud at gennemføre hvert af de tre projektscenarier. Det bemærkes endvidere, at der ikke ved nogle af følsomhederne ændres på prioriterings rækkefølgen mellem scenarierne. Ved at sammenligne den beregnede break-even pris med resultaterne fra værdisætningsstudiet, kan det vurderes, om break-even prisen ligger indenfor værdisætningsstudiets interval. Figur 0-1 viser, at der kan ændres på en del af de ovennævnte potentielle usikkerheder, uden at det har betydning for, om projekterne giver overskud eller ej. Kun i kombination med forudsætningen omkring, at det kun er lokalområdet, der har værdi af Åmoseprojektet i kombination med en eller flere ændrede forudsætninger, giver projektet et velfærdsøkonomisk underskud. Det skal her nævnes, at lokalområdet i Lundhede et al. (2005) er beregnet som et minimum, kun bestående af indbyggerne i de omkringliggende kommuner, svarende til under 30.000 individer. Figur 0-1. Spændet for de udførte følsomhedsanalyser på værdisætningsstudiet
Analysens resultat viser, at betalingsviljen for at forbedre de biologiske, kulturhistoriske og rekreative værdier mindst skal være hhv. 56 mill.kr., 85 mill.kr. og 59 mill.kr. i nutidsværdier for de tre scenarier, jf. tabel 0-5. Dette interval ligger langt under betalingsviljeresultaterne fra Lundhede et al. (2005), der er mellem 113 mia.kr. og 260 mia.kr. opgjort som nutidsværdi. I tabel 0-6 nedenfor er vist, hvordan nettogevinsten ville blive, hvis værdisætningsstudiet anvendes direkte. Tabel 0-6 de tre scenariers velfærdsøkonomiske konsekvens for samfundet – baseret på basisresultaterne fra Lundhede et al. 2005, (2004-priser)
Ovenstående nettogevinst er baseret på basisresultaterne fra Lundhede et al. (2005), men som beskrevet ovenfor er disse værdisætningsresultater behæftet med en vis usikkerhed som følge af metodiske udfordringer. Derfor skal resultaterne i tabel 0-6 tages med et vist forbehold. En fast og sikker konklusion fra værdisætningsstudiet er, at den danske befolkning har en meget betydelig betalingsvilje for kultursikrings- og naturgenopretningsprojekter. På den baggrund er konklusionen, at gevinsterne ved at forbedre de biologiske, kulturhistoriske og rekreative værdier er betydeligt højere end break-even prisen. Det betyder, at det er forbundet med et betydeligt velfærdsøkonomisk overskud at gennemføre projektet. Endvidere er konklusionen, at analysens resultat er meget robust over for den usikkerhed, som altid knytter sig til resultaterne fra en værdisætningsundersøgelse. Endelig kan det med sikkerhed konkluderes, at det er scenario III, der giver den største velfærdsøkonomiske gevinst efterfulgt af II og I. I det følgende ses på de øvrige værdier, dvs. værdier udover værdien af de biologiske, kulturhistoriske og rekreative værdier. Værdien af kvælstofreduktionen En anden miljøeffekt, der bidrager væsentligt til det velfærdsøkonomiske overskud, er værdien af kvælstofreduktionen, der trods et konservativ skøn over reduktionspotentialet bidrager med en velfærdsøkonomisk gevinst i de tre scenarier på hhv. 13,2 mill.kr., 24,7 mill.kr. og 90,4 mill.kr i nutidsværdi. Forklaringen på, at den velfærdsøkonomiske gevinst er markant højere i scenario III end scenario I og II skyldes, at der etableres større vådområder og søer ved en opstemning af Åmose Å og Sandlyng Å, som fører til en markant højere reduktionen af kvælstof. Værdien af drivhusgasreduktion En tredje miljøeffekt er reduktion af klimagasser ved ekstensivering af landbrugsproduktionen. Moderne, intensiv landbrugsproduktion medfører emissioner af metan (CH4) og lattergas (N2O), som bidrager til den menneskeskabte drivhuseffekt. Disse emissioner mindskes ved ekstensiveringen af landbrugsdriften på arealerne, hvilket resulterer i en velfærdsøkonomisk gevinst i de tre scenarier på hhv. 2,0 mill.kr., 3,3 mill.kr. og 5,1 mill.kr. i nutidsværdi. MVJ- støtte og Jagt Der er en øget valutaindtjening til landet som følge af øget udbetaling af MVJ-støtte fra EU, mens jagten kun påvirker det velfærdsøkonomiske resultat i et beskedent omfang. Der er også en række velfærdsøkonomiske omkostninger ved at gennemføre de tre scenarier. Udtagning af intensivt drevet landbrugsjord – ændring i jordrente Den største velfærdsøkonomiske omkostning er udtagning af intensiv drevet landbrugsjord, som efter projektgennemførelsen skal plejes ved slåning og græsning. Omkostningen ved at udtage landbrugsjord opgøres som en ændring i jordrenteindtjeningen. Det velfærdsøkonomiske tab ved at ekstensivere landbrugsdriften er i de tre scenarier opgjort til hhv. 46,8 mill.kr., 76,5 mill.kr. og 110,3 mill.kr i nutidsværdi. Det skal bemærkes, at MVJ-støtte ikke er inkluderet i de beregnede jordrenter, men at ændringen i MVJ-støtten er opgjort for sig selv. Anlægsomkostninger Anlægsomkostningerne er en anden stor velfærdsøkonomiske byrde på 14,2 mill.kr., 20,2 mill.kr. og 29,9 mill.kr. i nutidsværdi. Skatteforvridningstab (forvridningstab pga. offentlige udgifter) I forbindelse med at gennemføre de tre scenarier er der store budgetøkonomiske omkostninger for staten til køb af jord og udbetaling af erstatninger. Disse omkostninger er såkaldte transfereringer i samfundet fra staten til landbruget og skal derfor ikke medregnes i den velfærdsøkonomiske analyse, da pengene bliver i samfundet. Statens udgifter skal imidlertid finansieres, og dette medfører et forholdsvis stort velfærdstab i form af et såkaldt skatteforvridningstab. De samlede velfærdsøkonomiske skatteforvridningstab i forbindelse med finansieringen af jordkøb, erstatninger, anlægsomkostninger og merudbetaling af MVJ-støtte er i de tre scenarier hhv. 11,4 mill.kr., 20,6 mill.kr. og 26,7 mill.kr. i nutidsværdi. Følsomhedsanalyser For at vurdere betydningen af de valgte forudsætninger udføres følsomhedsanalyser på centrale parametre i analysen. Herved kan resultaternes robusthed testes. I en følsomhedsanalyse ændres flere centrale parametre, hvorefter resultatet sammenlignes med basisanalysen. Der udføres kun følsomheder på de velfærdsøkonomiske resultater. Der henvises til kapitel 8 for en udførlig gennemgang af alle de udførte følsomhedsanalyser. I det følgende præsenteres alene de følsomhedsanalyser der har en betydelig indflydelse på basisanalysens resultatet. Det skal bemærkes, at resultatet er stærkt afhængigt af værdisætning af de rekreative, biologiske og kulturhistoriske værdier. Følsomhedsanalysen viser, at det velfærdsøkonomiske overskud generelt forøges markant ved at ændre på forudsætningerne bag værdisætningen af de rekreative, biologiske og kulturhistoriske værdier. Kun ved et meget konservativt skøn bliver værdien af disse effekter så lav, at det ikke længere er forbundet med et velfærdsøkonomisk overskud at gennemføre et af de tre projekter. Størrelsen af det velfærdsøkonomiske overskud er også meget afhængig af den valgte kalkulationsrente. Jo højere rente der anvendes, jo mindre bliver det velfærdsøkonomiske overskud. Valget af tidshorisont er også stærkt styrende for det velfærdsøkonomiske resultat. Jo kortere tidshorisont, jo lavere velfærdsøkonomisk overskud. En tredje dominerende faktor for det velfærdsøkonomiske overskud er størrelsen og værdien af kvælstofreduktionen. En fjerde faktor, der påvirker basisanalysens resultat markant, er en op eller nedskrivning af jordrenten på 25 pct. I basisanalysen er det antaget, at jordrenteindtjeningen i projektområdet som følge af ringere høstudbytte og højere driftsomkostninger er 25 pct. lavere end i Vestsjælland som helhed. En femte faktor, der påvirker basisanalysens resultat, er, om de afledte effekter for landbrugets følgeerhverv medregnes. Det skal bemærkes, at ændringer i skatteforvridningstabet, anlægsomkostninger, ændringer i MVJ-støtten samt jagtindtægterne har en mindre betydende rolle for det velfærdsøkonomiske resultat. I figur 0-2 ses, hvilke parametre der påvirker analysens resultat. Det er valgt at præsentere figuren uden værdien af værdisætningsstudiet. Figur 0-2 Illustration af effekten af følsomhedsanalysen, procentvis udsving for det velfærdsøkonomiske nettoresultat
Note: Søjlerne viser de procentvise udsving i det velfærdsøkonomiske nettoresultat ved, at den pågældende parameter ændres. Søjle over den vandrette 0-streg angiver, at det velfærdsøkonomiske nettoresultat forbedres, og under at det forværres. Konklusion på følsomhedsanalyserne Følsomhedsanalyserne ændrer ikke på rangordenen fra basisanalysen for scenarier I-III. På baggrund af følsomhedsanalyserne vurderes det, at analysens resultat er robust, idet værdisætningen af de rekreative biologiske og kulturhistoriske værdier langt overstiger udsvingene på følsomhedsanalyserne. De samlede konsekvenser præsenteres i Tabel 0-7, som viser, hvorledes de enkelte følsomhedsanalyser påvirker basisanalysens velfærdsøkonomiske resultat. Tabel 0-7 Følsomhedsanalyser vist som Ændringer i velfærdsøkonomiske nettoresultat ifht. Basisanalyse Velfærdsøkonomisk resultat (1000 kr.)
* Det skal bemærkes, at brugen af break-even prisen resulterer i, at resultatet er uændret for følsomhedsanalyserne, hvor kalkulationsrenten og tidshorisonten ændres. Hvis man indsætter værdierne fra værdisætningsstudiet Lundhede et al., (2005) er konklusionen for ændringer i kalkulationsrenten, at jo højere rente der anvendes, jo mindre bliver det velfærdsøkonomiske overskud. Tilsvarende for valg af tidshorisont. Jo kortere tidshorisont, jo lavere velfærdsøkonomisk overskud. Fodnoter [3] Begrebet nettooverskud står for et positivt nettoresultat for den pågældende sektor (i dette tilfælde landbruget). Det skal pointeres, at det ikke skal tages som et udtryk for, at sektoren decideret får en decideret indtægt ved projektet. Begrebet nettooverskud er valgt, fordi det er i overensstemmelse med terminologien for samfundsøkonomiske analyser. [4] jf. Skov og Naturstyrelsen (2001). [5] rapporten findes elektronisk på: www.vestamt.dk/natur/pub/pdf/natur/plan_for_aamosen.pdf [6] I det følgende anvendes 'Åmosen' om den østre del af Åmosen [7] Denne tilgang kaldes 'teknikvalgstilgangen' og beskrives yderligere i afsnit 3.5 [8] Fødevareøkonomisk Institut [9] Betegnet som benefit transfer [10] Af disse omkostninger angår kun en meget lille del amtet (ca. 1-2%), resten af udgifterne vil påhvile staten. [11] Står for tilskud til miljøvenligt jordbrug. Staten og EU betaler hver halvdelen. [12] Udtryk for det økonomiske tab der er forbundet ved at ekstensivere landbrugsdriften i projektområdet – værdien af den mistede produktion fratrukket samtlige sparede produktions omkostninger. [13] Er blevet rewiet af bl.a. nordmanden Ståle Navrud, der har stor erfaring med værdisætning af naturgoder [14] Lundhede et al. 2005 [15] Det Økonomiske Råd har i sin efterårsrapport fra 2004 anbefalet at halvere betalingsviljerne pga. den store forskel mellem den reelle og den postulerede betalingsvilje i spørgeskema, jf. afsnit 7.4.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
