| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøstyrelsens Miljøredegørelse 2004

9. Redegørelse for udviklingen i miljøpåvirkninger

9.1 Forbrug af vand, el, varme og papir

For bedre at kunne holde kontrol med udviklingen af el-, varme- og vandforbruget har Miljøstyrelsen installeret et overvågningssystem – Keep Focus. Det måler forbruget hver time. Disse målinger er tilgængelige via Miljøstyrelsens intranet.

Miljøstyrelsens samlede forbrug af el, vand, og papir er faldet i 2004 både totalt og opgjort pr. ansat. Varmeforbruget er samlet set også faldet, mens forbruget pr. ansat er steget.

På alle forbrugsområder er det samlede forbrug faldet i 2004 i forhold til 2003. Dog er faldet i varmeforbruget svagest.

Fig. 1 Udviklingen i vand-, fjernvarme- elforbrug og papirforbrug i Miljøstyrelsen.

I procent er reduktionerne i forbruget fra 2003-2004 mest markant for el og papir med et fald på mere end 25% for hver. Vandforbruget faldt med 14%, medens varmeforbruget kun faldt med knap 5 %.

Fig. 2 Udviklingen i vand-, fjernvarme- elforbrug og papirforbrug i Miljøstyrelsen opgjort pr ansat (pr. 31.12 i året)

Faldene i det samlede forbrug over en årrække kan skyldes en reduktion i antal medarbejdere og et reduceret kontorareal. Opgjort pr. ansat, kan der dog for papir og el konstateres en forsættelse af den faldende tendens siden 2002. For vand er der pr. ansat et fald i vandforbruget fra 2003 efter nogle år med svage stigninger fra 2001. Varmeforbruget har ikke været faldende opgjort pr. ansat, men har forsat en stigende tendens. Dette skyldes, at reduktioner i antallet af ansatte og opsigelse af lokaler ikke har kunnet ske i samme takt. På Wilders Plads er forbruget ikke faldet i 2004 så meget som forventeligt, hvilket skyldes, at flere opsagte lokaler blev fraflyttet og stod tomme. Disse lokaler har stået opvarmet og i tom tilstand forbruges mere varme.

9.2 Affald

Fig. 3 Fordeling af affald på fraktioner

Affaldsmængderne varierer meget, og har gjort det over flere år. I 2002 var der den største mængde samlet affald og i 2003 den laveste siden styrelsen begynde at producere grønne regnskaber (se bilag 1). Sammenholdt med antallet af medarbejdere er affaldsmængderne høje i 2004 i forhold til perioden 2000-2003 (se fig. 2). Det dækker over variationer i forholdet mellem de forskellige affaldsfraktioner. I 2004 steg f.eks. brændbart affald (restaffald) med ca. 50%. Mængden af papiraffald ligger umiddelbart langt over 2003. Papirfraktionen afspejler nu det reelle papiraffald, da der nogle af de forgående år (2001, 2003) har været fejlregistering hos distributøren så udsorteret rent papiraffald blev registreret som papir/pap.

En stigning i mængden af restaffaldet (brændbart affald) var forudsigelig, dels fordi der var en afgang af medarbejdere i forbindelse med reduktionen af medarbejderantallet, dels fordi der blev gennemført store interne omflytninger i forbindelse med iværksættelsen af den nye struktur i begyndelsen af 2004. Det betyder oprydning og bortskaffelse. For at begrænse mængden af restaffald blev der gennemført en kampagne for at sortere rigtigt i forbindelse med flytningerne, og det er også konstateret, at medarbejderne kender sorteringsretningslinierne. Alligevel har det ikke haft en reducerende effekt i 2004 på mængden af restaffald. Det formodes også, at noget byggeaffald i forbindelse med ombygninger er registeret som brændbart affald fra Miljøstyrelsen.

Samlet set over en længere årrække har mængden af brændbart affald dog udvist faldende tendens fra 40 tons i 1999 til 37,6 tons i 2004, men med store udsving mellem årene. Alle andre affaldsgrupper end brændbart affald og papir har været stabilt faldende i perioden. Dog er fraktionen "andet" steget fra 2003 til 2004, hvilket skyldes øget mængde elektronikaffald, som kan relateres til den genelle oprydning.

Fra november 2003 blev en fast udgift på papirindsamling på ca. 125 kr. pr. tons papiraffald eksklusiv leje af containere m.m. ændret til en indtægt på 250 kr. pr. tons inkl. containerleje m.m. Miljøstyrelsen opnåede en mindre indtægt for de to sidste måneder af 2003, og i 2004 blev der en indtægt på papiraffaldet på 6.835 kr.

9.3 Transport

Der har ikke været overvågning af dette område i 2004, hvorfor der ikke er tilgængelige data. Der igangsættes en overvågning i løbet af 2005. Transport anses dog for en væsentlig miljøpåvirkning, og Miljøstyrelsens har et sæt retningslinier for valg af miljørigtig transportform til tjenesterejser, møder, konferencer eller lignende. Her opfordres medarbejderne til, så vidt muligt, at bruge offentlig transport til indenrigs tjenesterejser eller cykel, hvis møder afholdes indenfor en afstand af 3 km. Der stilles cykler, regntøj og paraplyer til rådighed, og der udleveres klippekort. Endvidere opfordres til at bruge videokonferencerummet til møde med samarbejdspartnere.

Medarbejderne opfordres så vidt muligt til miljørigtig pendling. Miljørigtig pendling understøttes bl.a. ved at prioritere fem af styrelsens p-pladser til samkørsel. Der er ikke i 2004 lavet konkrete tiltag på transportområdet, men der planlægges en indsat i 2006.

9.4 Farlige stoffer

Miljøstyrelsens eget forbrug af farlige stoffer er begrænset til brug af rengøringsmidler og sæbe samt byggematerialer ved renovering og ombygning. Der gøres en målrettet indsats for at begrænse dette forbrug gennem køb af Svanemærkede produkter (se 9.5 Indkøb) og der stilles krav til håndværkere om brug af miljørigtige byggematerialer.

Miljøstyrelsen administrerer, vejleder om og kontrollerer reglerne om kemikalier i Danmark. Samtidig bidrager Miljøstyrelsen med viden og baggrundsinformation til den danske kemikaliestrategi. I Miljøstyrelsen er der et sikret kemikalierum til opbevarelse af farlige stoffer, der midlertidigt indgår i sagsbehandlingen. Der har ikke været konkrete indsatser på dette område i 2004.

9.5 Indkøb

Der købes så vidt muligt miljømærkede produkter eller anvendes miljøcertificerede leverandører ved nyerhvervelse af møbler, belysning, kontorartikler, papir, kontormaskiner, tryksager m.m. I tabel 1 ses de produktgrupper, hvor der indkøbes miljømærkede produkter.

Tabel 1 Indkøb af kontorartikler, inventar mv. i Miljøstyrelsen 2004

Der er ikke vedtaget nye love eller andre forskrifter i 2004, der medfører at der skal gennemføres opfølgende tiltag med hensyn til Miljøstyrelsens drift.

9.6 Formidling

For at forankre miljøarbejdet hos Miljøstyrelsens medarbejdere og for at motivere til miljørigtig adfærd er der løbende blevet orienteret om EMAS kampagner og lignende. Der har været 10 nyheder på Intranettet, hvor fire angik affaldshåndtering, én papirforbrug, én om brand- og ulykkesinstruksen og fire var generel orientering om EMAS. Tovholderne har været løbende i dialog med EMAS koordinatoren om tiltag og kampagner pr. mail og på et antal tovholdermøder. Miljøredegørelsen for 2003 blev offentliggjort på Miljøstyrelsens hjemmeside i juni 2004.

9.7 Arbejdsmiljø

Der er ikke i 2004 registreret sager om uheld uden eller med personskade, arbejdsulykker eller arbejdsbetingede lidelser, ligesom der ikke er registreret fravær på grund af arbejdsskader.

9.8 De indirekte miljøpåvirkninger

For så vidt angår de indirekte miljøpåvirkninger har der været fastsat en række mål, både i institutionsmålene og miljøhandlingsplanen. Institutionsmålene for 2004 ses i nedenstående tabel:

Succeskriterier for disse institutionsmål fremgår af styrelsens resultatkontrakt, og målene afrapporteres i Miljøstyrelsens årsrapport. I årsrapporten for 2004 konkluderes det, at Miljøstyrelsen i 2004 har nået de miljøfaglige og organisatoriske resultatmål for året. Institutionsmålene er stort set opfyldt. I vores arbejdsprogram, hvor alle Miljøstyrelsens arbejdsopgaver planlægges, vurderes 82% at være opfyldt.

Det har været overvejet at sammensmelte afrapporteringen af institutionsmål og miljømål, men det har formmæssigt ikke vist sig muligt. Det vurderes, at der er fundet en balance mellem de to dokumenter, så dobbeltrapportering undgås samtidig med at formkravene til de to dokumenter opfyldes. Årsrapporten indgår som bilag 2 til denne redegørelse.

I miljøhandlingsplanen blev der fastsat følgende indirekte miljømål:

Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø

I 2004 gennemførtes en væsentlig ændring af styrelsens struktur med det formål at sikre kvaliteten af Miljøstyrelsens produkter i en ny ressourcesituation. I forbindelse hermed blev det besluttet at gennemføre en undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i styrelsen.

Miljøstyrelsen påvirker miljøet gennem hele sin virksomhed som miljømyndighed. Det er defor væsentligt for vores miljøarbejde, at det psykiske arbejdsmiljø er godt. I miljøhandlingsplanen blev gennemførelsen af spørgeskemaundersøgelsen og udarbejdelse af et forslag til handlingsplan derfor et mål.

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø var hovedtemaet på SU-seminaret i oktober 2004. Seminaret definerede fem temaer, som trivselsarbejdet skal fokuseres omkring, og nedsatte en trivselsgruppe. I slutningen af 2004 blev udarbejdet en handlingsplan, der er bygget omkring de fem temaer; Forventningsafstemning; Ledelse; Kultur; Det sociale; Kommunikation.

Kompetenceprofiler

Kompetenceudvikling medvirker til at sikre kvaliteten af styrelsens produkter og er derfor også væsentligt for vores miljøindsats. For at styrke den enkelte medarbejders udviklingsplanlægning er der udarbejdet et koncept, hvorefter alle medarbejdere har mulighed for at udfylde en kompetenceprofil, som indeholder udviklingsønsker. Efter ønske fra personalets repræsentanter blev det frivilligt for medarbejderne at udfylde kompetenceprofiler, men der blev givet en fælles opfordring fra ledelse og personalerepræsentanter om at udarbejde og revidere profilerne. Kompetenceprofilerne kan kvalificere drøftelsen af medarbejdernes udviklingsplaner ved medarbejdersamtalerne. Det er væsentligt at arbejde for, at disse værktøjer bliver en integreret del af medarbejderudviklingen i styrelsen.

Derfor blev der fastlagt mål i miljøhandlingsplanen på dette område: Dels at 70% af medarbejderne skulle have udfyldt en kompetenceprofil senest den 1. september 2004, dels at alle kontorchefer bruger medarbejdernes kompetenceprofiler i forbindelse med medarbejderudviklingssamtalerne.

Resultatet af en undersøgelse gennemført i september 2004 blev, at 68% af medarbejderne havde udfyldt en kompetenceprofil. Målet blev altså næsten opfyldt på dette område. Blandt de 13 chefer angav 12, at de benyttede kompetenceprofilerne ved medarbejderudviklingssamtalerne. Dette resultat skønnes at være tilfredsstillende.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Oktober 2005, © Miljøstyrelsen.