| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Punktkilder 2004

2 Renseanlæg

• 2.1 Basisoplysninger
• 2.2 Indikatorer

2004 var der 1193 renseanlæg med en kapacitet større end 30 person ækvivalenter (PE) af disse var de 237 private renseanlæg. I forhold til 2003 er der en nedgang i det samlede antal anlæg på 47 anlæg.

Usikkerheden på de indsamlede og beregnede data kendes i et vist omfang for selve analysedelen, hvor kvalitetsniveauet er defineret i forbindelse med de kvalitetsklasser prøverne skal analyseres efter. Der er dog ikke foretaget et samlet skøn for usikkerheden på flowmålinger og prøvetagning.

2.1 Basisoplysninger

Der er gennem de seneste år sket et fald i antallet af renseanlæg, og udviklingen går fortsat i retning af en koncentrering af rensningen på større og færre anlæg. Trods denne udvikling er der stadig mange små og få store renseanlæg. Den altovervejende del af spildevandet renses dog på få store renseanlæg, således renses 90% af spildevandet på de 263 renseanlæg der er omfattet af Vandmiljøplanen – VMP anlæg.

For de 237 private renseanlæg, der er registreret i 2004, er der hovedsageligt tale om små mekaniske eller biologiske renseanlæg. Den samlede spildevandsmængde behandlet på disse anlæg udgør på landsplan under 1%.

Der er i 2004 registreret 111 anlæg større end 30 PE, hvor spildevandet nedsives til jorden. Heraf er de 22 anlæg kommunale, mens de øvrige er private anlæg. Det samlede antal PE, som disse anlæg belastes med, udgør ca. 14.000 PE, dette svarer også til at anlæggene behandler under 1% af det samlede spildevand.

Den samlede belastning til renseanlæggene er i 2004 opgjort til 8 mill. PE mens kapaciteten har ligget konstant i de senere år omkring 12 mill. PE.

Der er udtaget 10.135 afløbsprøver på 944 kommunale renseanlæg i 2004. Dette svarer til at der i gennemsnit er udtaget omkring 11 prøver pr. anlæg

2.2 Indikatorer

Indikator

Spildevandsmængden fordelt på renseanlægstyper.

Tabel 2.1 Spildevandsmængden fordelt på rensetyper i procent for udvalgte år

U står for urenset, M står for mekanisk-, K for kemisk-, B for biologisk renset spildevand. N og D betyder at spildevandet hhv har gennemgået en nitrifikation og en denitrifikation, således at spildevandet er renset for ammonium-ammoniak (N) og/eller at spildevandet er renset for kvælstof (D). Anlæg af typen MBND(K) er de mest avancerede renseanlæg i landet og kan leve op til Vandmiljøplanens krav om vidtgående fjernelse af kvælstof og fosfor.

Relevans.

Tabel 2.1 viser hvor stor en del af spildevandet der ledes til forskellige typer af renseanlæg, jo mere avanceret renseanlægetype jo bedre rensning. Tabellen viser ligeledes udviklingen fra før VMP frem til 2004.

Mål

Der er ikke noget specifikt mål for indikatoren. Der er dog krav om at renseanlæg med krav om at leve op til Vandmiljøhandlingsplanen skal reducere organisk stof, kvælstof og fosfor til et lavt niveau, og dermed skal disse anlæg være af typen MBND(K).

Tilstand udvikling og årsag.

I dag renses mere end 90% af det spildevand der tilføres danske renseanlæg på avancerede anlæg der er udviklet til at reducere indholdet af organiske stoffer kvælstof og fosfor til et minimum. Som en sidegevinst har det vist sig at denne type anlæg ligeledes reducere en lang række af andre stoffer der er uønsket i miljøet.

Som en følge af Vandmiljøhandlingsplanen er disse anlæg blevet udbygget op gennem 90'erne og den bevidste satsning på bedre rensning også i Amterne har medført at en række mindre anlæg, også anlæg uden VMP-krav, enten er blevet nedlagt eller udbygget til en forbedret rensning. I dag er der således ikke noget spildevand der udledes urenset, samtidig er mængden af det spildevand der gennemgår en rensning for kvælstof steget fra et nærmest ubetydeligt niveau til i dag at dække størsteparten af det spildevand der udledes.

Figur 2.1 Udvikling i udledte mængder af spildevand, BI5, kvælstof og fosfor.

Indikator

Udledte mængder vand, COD, BI5, kvælstof og fosfor for rapporteringsåret og udvikling.

Mål

I forbindelse med Vandmiljøplanen fra 1987 blev det sat mål for den samlede udledningen fra renseanlæg. Målene er indtegnet i figur 2.1 og det ses at målene har været opfyldt siden midten af 90'erne.

Relevans

Organisk stof omsættes i vandmiljøet under forbrug af ilt, og udledning heraf kan dermed føre til iltmangel til skade for dyre- og planteliv. Kvælstof og fosfor giver især i søer og kystvande næring til øget vækst af alger som nedsætter lysgennemtrængningen til skade for bundplanterne. Når algerne dør, synker de til bunds og omsættes under forbrug af ilt. Udledning af næringsstoffer kan således indirekte føre til iltmangel til skade for dyre- og planteliv.

Tilstand udvikling og årsag.

Udledningen i 2004 er opgjort til 712 mill. m³ spildevand, 2.625 tons organisk stof, 4027 tons kvælstof og 426 tons fosfor. Med disse data for udledningen fra renseanlæg er reduktionen fra midten af firserne frem til 2004 oppe på hhv. 93% organisk stof (BI5), 80% for kvælstof og 96% for fosfor.

Udledningen har ligge på et konstant niveau i de seneste år, og der er kun mindre udsving i udledningerne som hovedsagelige må tilskrives variationen i den vandmængde renseanlæggene skal behandle.

Indikator

Målte koncentrationer af miljøfremmede stoffer og tungmetaller renseanlæg i 2004. I tabel 2.2 er vist udvalgte data for koncentrationen i ind- og udløb på renseanlæg. I kan ses en detaljeret oversigt over data for miljøfremmede stoffer og tungmetaller, her er der ligeledes vist data for indholdet i slam.

Tabel 2.1 Målte koncentrationer for ind- og udløb på renseanlæg i 2004

Tungmetaller og miljøfremmede stoffer kan på både kort og langt sigt give skader af forskellig art på dyre- og planteliv. Tungmetallerne og sværtnedbrydelige miljøfremmede stoffer ophobes i vandmiljøet, og skadevirkningerne afhænger dermed direkte af de udledte mængder.

Koncentrationer af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i den enkelte udledning har især betydning for de resulterende koncentrationer i vandområdet tæt på udledningen. Hvis stofkoncentrationerne i vandområdet er højere end de fastsatte kvalitetskrav, er der risiko for skader på dyre- og planteliv.

Mål

Der er ikke fastsat egentlige mål til udledningen fra renseanlæg, men der er i forbindelse med bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996 fastsat vandkvalitetskrav til vandmiljøet. Denne bekendtgørelse omfatter en liste over stoffer hvor udledningen bør bringes til ophør, herunder bl.a. kviksølv, cadmium, chlorphenoler og halogenerede kulbrinter.

Tilstand

Koncentrationerne der er angivet i tabel 2.1. viser alene data for de 9 renseanlæg hvor der er målt i 2004. Når der er gennemført én hele målerunde – dvs. efter 3 års målerunder, vurderes de samlede resultater i forhold til kvalitetskrav.

Den samlede udledning af de enkelte tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra renseanlæg opgøres hvert tredje år, i forbindelse med at der er gennemført én målerunde for de 36 anlæg der er udvalgt til måleprogrammet. Første målerunde gennemføres i perioden 2004-2006.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 November 2005, © Miljøstyrelsen.