|
Punktkilder 2004 3 Særskilte industrielle udledningerSom særskilte industrielle udledninger medregnes udledninger til vandløb, søer eller havet fra virksomheder i traditionel forstand og fra deponeringsanlæg og jordforureninger (afværgeforanstaltninger). Udledninger fra virksomheder mv. som samlet udleder mindre end 30 PE (personækvivalenter), eller som udelukkende udleder kølevand, er ikke medregnet medmindre der indgår eller potentielt indgår tungmetaller og/eller miljøfremmede stoffer. Udledninger fra virksomheder der udelukkende udleder uforurenet overfladevand, er heller ikke medregnet. Opgørelsen omfatter oplysninger om de udledte mængder af spildevand, kvælstof, fosfor, BI5, COD, tungmetaller og miljøfremmede stoffer i 2004. Kølevand fra kraftværker indgår ikke i opgørelsen af udledte vandmængder [1], men kølevandets eventuelle indhold af forurenende stoffer er medregnet ved opgørelse af udledte stofmængder. 3.1 BasisoplysningerAmterne har for 2004 indberettet oplysninger om 173 virksomheder mv. med en eller flere direkte udledninger. Heraf har 110 udledt kvælstof, fosfor og/eller organisk stof, mens 75 har udledt tungmetaller og/eller miljøfremmede stoffer [2]. 3.2 Indikatorer3.2.1 Spildevand, organisk stof og næringsstofferIndikator Samlet udledning af vand, organisk stof og næringsstoffer i 2004 og udviklingen siden 1989. Relevans Organisk stof omsættes i vandmiljøet under forbrug af ilt, og udledning heraf kan dermed føre til iltmangel til skade for dyre- og planteliv. Kvælstof og fosfor giver især i søer og kystvande næring til øget vækst af alger som nedsætter lysgennemtrængningen til skade for bundplanterne. Når algerne dør, synker de til bunds og omsættes under forbrug af ilt. Udledning af næringsstoffer kan således indirekte føre til iltmangel til skade for dyre- og planteliv. Tabel 3.1 Spildevand, organisk stof og næringsstoffer. Samlede mængder udledt fra særskilte industrielle udledere i 2004.
Figur 3.1 Spildevand, organisk stof og næringstoffer. Udvikling i samlede mængder udledt fra særskilte industrielle udledere, 1989-2004. Mål Vandmiljøplanen (1987) satte som mål for særskilte industrielle udledere at de årlige næringsstofudledninger skulle nedbringes til henholdsvis 2.000 ton kvælstof og 600 ton fosfor. Tilstand og udvikling Udledningen af spildevand, organisk stof og næringsstoffer fra særskilte industrielle udledere i 2004 fremgår af tabel 3.1, og udviklingen i de samlede udledninger siden 1989 er vist i figur 3.1. Et markant fald i udledningen af organisk stof fra 3.754 ton BI5 i 2003 til nu 1.019 ton kan alene tilskrives forbedret rensning mv. på en af sukkerfabrikkerne. Den samlede mængde spildevand som udledes, er i væsentligt omfang bestemt af ydre faktorer (fx den producerede mængde på den enkelte virksomhed, antallet af virksomheder inden for de enkelte brancher, tilslutning af virksomheder til kommunale renseanlæg osv.) og er derfor ikke et entydigt mål for hverken miljøbelastning eller indsatsen på den enkelte virksomhed eller inden for enkelte brancher. Forurenet grundvand fra afværgepumpninger, som i de senere år har udgjort omkring 10 pct. af den samlede spildevandsmængde, er først indgået konsekvent i opgørelserne siden 1999. Udledningen af organisk stof, og næringsstoffer har været støt faldende siden 1989 hvor Vandmiljøplanen trådte i kraft. En stor del af reduktionen skyldes at mange virksomheder gennem årene er blevet tilsluttet kommunale renseanlæg eller af anden årsag har indstillet den direkte udledning til vandområderne, men virksomhedernes anvendelse af renere teknologi sammen med forbedrede rensemetoder har også ydet et væsentligt bidrag. Det er således kendetegnende at reduktionen i udledningen af forurenende stoffer siden 1989, hhv. 98 pct. for organisk stof opgjort som BI5, 93 pct. for kvælstof og 98 pct. for fosfor, er væsentligt større end hvad der umiddelbart kunne forventes alene ud fra reduktionen i den samlede spildevandsmængde. 3.2.2 Tungmetaller og miljøfremmede stofferIndikatorer
Relevans Tungmetaller og miljøfremmede stoffer kan på både kort og langt sigt give skader af forskellig art på dyre- og planteliv. Tungmetallerne og sværtnedbrydelige miljøfremmede stoffer ophobes i vandmiljøet, og skadevirkningerne afhænger dermed direkte af de udledte mængder. Koncentrationer af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i den enkelte udledning har især betydning for de resulterende koncentrationer i vandområdet tæt på udledningen. Hvis stofkoncentrationerne i vandområdet er højere end de fastsatte kvalitetskrav, er der risiko for skader på dyre- og planteliv. Mål Vandkvalitetskrav for tungmetaller og miljøfremmede stoffer på liste I i EU's direktiv om farlige stoffer [3] er fastsat i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996. Liste I omfatter stoffer for hvilke forureningen bør bringes til ophør, herunder bl.a. kviksølv, cadmium, chlorphenoler og halogenerede kulbrinter. Andre tungmetaller og miljøfremmede stoffer er opført på direktivets liste II. Denne liste omfatter stoffer som har skadelig virkning på vandmiljøet inden for en vis afstand fra udledningen, afhængigt af det pågældende områdes særlige karakter og beliggenhed. Udledningen af disse stoffer skal begrænses så nationalt eller regionalt fastsatte vandkvalitetskrav kan opfyldes. Bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996 indeholder kvalitetskrav for metallerne bly, chrom, kobber, nikkel og zink som alle er omfattet af listen. Tilstand Den samlede udledning af de enkelte tungmetaller og miljøfremmede stoffer [4] fra særskilte industrielle udledere i 2004 fremgår af tabel 3.2 sammen med antallet af udledere af de enkelte stoffer. Af tabellen fremgår endvidere antallet af udledere som udleder de enkelte stoffer i (gennemsnits)koncentrationer som multipliceret med den forudsatte fortyndingsfaktor [5] er højere end vandkvalitetskravene for vandområdet hvortil der udledes. Afhængigt af om den forudsatte fortyndingsfaktor i de enkelte tilfælde svarer til den faktiske initialfortynding i vandmiljøet, må stofferne her formodes at have været til stede i vandmiljøet i koncentrationer som er højere end kravværdierne, og som derfor er potentielt skadelige. Som det fremgår, er det især udledninger af polyaromatiske kulbrinter og visse tungmetaller der er kritiske, ikke mindst udledninger af chrom og kobber. Endelig fremgår det af tabellen at en række stoffer udledes uden at der er fastsat vandkvalitetskrav eller eventuelt vandkvalitetskriterier [6]. Det er derfor uklart om koncentrationerne som disse stoffer udledes i, er skadelige for vandmiljøet. Som udgangspunkt skal amterne i forbindelse med vilkårsfastsættelse for udledning af tungmetaller og miljøfremmede stoffer fastsætte vandkvalitetskrav for stofferne hvis der ikke i forvejen er fastsat nationale vandkvalitetskrav herfor. Tabel 3.2 Tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Samlet udledning samt antallet af udledere og antallet af udledere med gennemsnitlig udlederkoncentration som multipliceret med forudsat fortyndingsfaktor er højere end kvalitetskriteriet eller kvalitetskravet for vandområdet hvortil der udledes, 2004.
1) Hvor der ikke er fastsat nationale eller regionale vandkvalitetskrav, er et eventuelt nationalt fastsat kvalitetskriterium lagt til grund. Hvor der i tabellen er angivet "ingen krav", er der ikke fastsat hverken nationale eller regionale vandkvalitetskrav eller vandkvalitetskriterier. Se i øvrigt tekst. Fodnoter [1] De samlede udledte vandmængder fra de enkelte kraftværker fremgår af bilag 2.1. [2] Opgørelsen omfatter alene tungmetaller og miljøfremmede stoffer som indgår i NOVANA-analyseprogrammet (Svendsen m.fl., 2005), [DMU 2005]. [3] Direktiv 76/464/EØF om forurening der er forårsaget af udledning af visse farlige stoffer i Fællesskabets vandmiljø. [4] Opgørelsen omfatter alene tungmetaller og miljøfremmede stoffer som indgår i NOVANA-analyseprogrammet (Svendsen m.fl., 2005) [DMU, 2005] [5] Der er i opgørelsen forudsat en fortyndingsfaktor 10 undtagen i forbindelse med udledning fra 3 virksomheder hvor amtet ved indberetningen har oplyst at en anden fortyndingsfaktor er lagt til grund ved fastsættelse af vilkår for udledningen. [6] Se eventuelt [Miljøstyrelsen 2004]
|
