|
Punktkilder 2004 4 Regnbetingede udløbSom regnbetingede udløb medregnes alle regnvandsudledninger til vandløb, søer og havet fra afvandede arealer, såsom tagarealer, vejarealer, stier og pladser, i det omfang disse er tilsluttet et kloaknet. De regnbetingede udløb kan opdeles i separate udledninger af overfladevand og overløb fra fælleskloakerede områder, der udgør en blanding af overfladevand og spildevand. Opgørelsen omfatter oplysninger om de udledte mængder af vand, COD, kvælstof og fosfor for såvel 2004 som for et normalår. Datagrundlaget for opgørelsen over de regnbetingede udledninger er hovedsageligt kommunernes spildevandsplaner. Udledningerne fra de fælleskloakerede oplande er opgjort på forskellige niveauer – fra niveau 1, hvor der er anvendt simple arealenhedstal, til niveau 3, hvor der er lavet edb-beregninger med MOUSE-SAMBA-modellen. Udledningerne fra de separate regnvandsudløb opgøres typisk ved arealenhedstal. Hovedparten af amterne anvender enhedstal beregnet ud fra lokale regnserier. I 2004 faldt der mere nedbør end normalt. Der faldt 827 mm i gennemsnit over landet mod normalt 712 mm. Der er stor usikkerhed på de opgjorte udledninger, hvilket bl.a. tilskrives stor usikkerhed på de grundlæggende oplandsdata samt stor usikkerhed på den anvendte nedbør, idet der ofte anvendes én lokal regnserie for hele amtet. 4.1 basisoplysningerDer var i 2004 i alt 15.518 regnvandsudløb fordelt på 5.044 overløb fra fælleskloakerede områder og 10.474 på separate udløb. Det samlede kloakerede areal var 229.695 ha og det befæstede areal 73.735 ha, hvor de 34.728 ha er fælleskloakeret, og de resterende 39.007 ha er separatkloakeret. I 2004 var der bassiner på udledninger fra 40% af det samlede fælleskloakerede befæstede areal og på 37% af det samlede separatkloakedere befæstede areal [7]. 4.2 indikatorer4.2.1 Vand, organisk stof og næringsstofferIndikator Samlet udledning af vand, organisk stof og næringsstoffer i 2004 og i et normalår. Relevans Efter at stofbelastningerne fra renseanlæg er nedbragt som følge af Vandmiljøplan I er den relative belastning fra de regnbetingede udledninger steget. For overløb til vandløb er det de øjeblikkelige overløb under regn, der er interessante, idet det er disse overløb der giver skadevirkninger i vandløbene. De akutte effekter omfatter f.eks. udspuling af fauna, giftpåvirkning fra ammoniak samt et stort efterfølgende iltforbrug. Opgørelsen af de årlige belastning er således ikke er særlig anvendelig ved udledning til vandløb. For søer og havområder er den årlige belastning mere relevant, da det ikke er de akutte effekter, der er mest betydende, men også den øgede vækst aftager som følge af belastningen med næringsstoffer. Overløb nær badestrande kan dog give akutte hygiejniske problemer. Det enkelte års udledninger fra regnbetingede udløb er stærkt afhængig af det årets nedbør. Der skal derfor fokuseres på evt. ændringer af belastningen beregnet for et normalår. For at vurdere om der reelt er sket ændringer som følge af fysiske indgreb i kloaksystemet, bør der fokuseres både på beregnet belastning i et normalår og på opgørelsesmetoden, der til stadighed forbedres. Dertil kommer også stadigt bedre oplysninger om kloaknettet og de enkelte udledninger. Tabel 4.1 Vand, organisk stof og næringsstoffer. Samlede mængder udledt fra regnbetingede udløb i 2004 [8].
Tabel 4.2 Vand, organisk stof og næringsstoffer. Samlede mængder udledt fra regnbetingede i et normalår [9]
Mål Der er ikke opstillet landsdækkende mål for reduktion af belastningen fra de regnvandsbetingede udløb. Nogle af regionplanerne indeholder krav til begrænsning af udledningerne, typisk i form af etablering af bassiner, hvis størrelse afhænger af recipientens sårbarhed. I andre tilfælde er der blot anført målsætning for vandområdet, og at udledninger ikke må være en hindring for målopfyldelse. Tilstand og udvikling Udledningen af vand, organisk stof og næringsstoffer fra regnbetingede udløb i henholdsvis 2004 og i et normalår fremgår af tabel 4.1 og tabel 4.2. Udledningen i 2004 er væsentlig større end i et normalår. Den større nedbør har således ført til en ca. 25 % større stofudledning end i et normalår.
Figur 4.1. Vand, organisk stof og næringsstoffer. Udvikling i udledte mængder fra regnbetingede udløb 1991-2004, beregnet for et normalår. Figur 4.1 viser udviklingen i stofudledningerne for et normalår. Det er derved muligt at se, hvilke reduktioner i de udledte mængder fysiske ændringer i kloaksystemet såsom bassinudbygning og separering har medført. Det ses, at udledningen af COD og næringsstoffer i et normalår er faldet 20-30 % siden starten af 1990'erne. Udledningen ses dog at have ligget nogenlunde konstant de sidste 4-5 år. 4.2.2 Overløbenes andel af den samlede belastningIndikator Overløbenes andel af den samlede belastning i oplandene til renseanlæg med kapacitet større end 5.000 PE. Relevans Hovedparten af de forurenende stoffer i spildevandet fra de kloakerede områder fjernes i renseanlæggene. Indikatoren viser, hvor stor en andel af belastningen i oplandene til de større renseanlæg, der passerer uden om renseanlæggene og således ledes urenset til vandområderne via overløb.
Figur 4.2 Overløbenes andel af den samlede belastning i oplandene til renseanlæggene med kapacitet større end 5.000 PE. Mål Der er ikke fastsat landsdækkende mål herfor. Tilstand Det ses af figur 4.2, at overløbenes udledning af NPO udgør en meget lille del af den samlede belastning, typisk under 2 % af belastningen i oplandet. Der er forholdsvis stor regional variation. Nogle amter ligger generelt omkring 0,5 % for NPO, andre ligger på 3-4 %. Ses der på vandmængden, varierer overløbenes andel af den samlede belastning i oplandet fra omkring 2 % til 8 %. 4.2.3 Overløbenes størrelse set i forhold til den samlede udledningIndikator Overløbenes størrelse set i forhold til den samlede udledning i oplandene til renseanlæg med kapacitet større end 5.000 PE. Relevans Hovedparten af de forurenende stoffer i spildevandet fra de kloakerede områder fjernes i renseanlæggene. Indikatoren viser forholdet mellem udledte mængder forurenende stoffer fra overløb og udledte mængder stoffer fra renseanlæg i oplandene.
Figur 4.3 Overløb i forhold til udledning for renseanlæg med kapacitet større end 5.000 PE, amtsvis fordeling. Mål Der er ikke fastsat landsdækkende mål herfor. Tilstand Det ses af figur 4.3, at udledningen af NPO via overløbene udgør en væsentlig andel af den samlede udledning af NPO. For kvælstof svarer udledningen via overløb til gennemsnitligt til 12 % af udledningen via renseanlæg, for fosfor til 30 % og for COD til 24 %. Også her kan der iagttages en betydelig regional variation, særligt hvad angår fosfor og COD. Overløbenes fosforudledning varierer fra under 10 % til knap 70 % af fosforudledningen fra renseanlæggene, mens overløbenes udledning af COD varierer fra under 10 % til knap 50 % af renseanlæggenes udledning af COD. Årsagen til, at særligt mængden af fosfor og COD i overløbene er stor i forhold til fosforudledningen af renset spildevand, er, at rensegraden for fosfor og COD i renseanlæg i dag er meget høj. De store variation vurderes at skyldes forskelle i videngrundlag og anvendte beregningsforudsætning, mens skyldes også forskelle i rensegrader på renseanlæggene, særligt hvad angår fosfor. Fodnoter [7] Antallet af udløb med tilhørende totale og befæstede arealer samt bassiner fordelt på amterne fremgår af bilag 3.1. [8] Den samlede udledning i 2004 fra de regnbetingede udløb er vist i bilag 3.1, fordelt på amterne [9] Den samlede udledning i et normalår fra de regnbetingede udløb er vist i bilag 3.2, fordelt på amterne
|
