| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Punktkilder 2004

5 Spredt bebyggelse mv.

• 5.1 Basisoplysninger

Indberetningen for den spredte bebyggelse omfatter husspildevand udledt via anlæg med en kapacitet mindre end 30 personækvivalenter (PE).

Amterne indhenter typisk oplysningerne til brug for indberetningen hos kommunerne. Indberetningen omfatter antallet af ejendomme opgjort på ejendomstype og rensemetode, opgørelse over videngrundlaget og en beregnet udledning for hvert hydrologisk opland. Desuden indberettes en række planmæssige forhold vedrørende regionplanlægning og spildevandsplaner. Forudsætningerne for beregning af belastningen fra bebyggelse i det åbne land er beskrevet i bilag.

I år er spredt bebyggelse udvalgt som fokuspunkt i rapporteringen af punktkilder. Der er derfor medtaget en række supplerende figurer og tabeller for at underbygge rapportens konklusioner.

Opgørelserne over den udledningen fra den spredte bebyggelse bygger på erfaringstal, og der er således en relativt stor usikkerhed knyttet til de enkelte tal.

5.1 Basisoplysninger

Antallet af ejendomme i den spredte bebyggelse er i år opgjort til 353.087 ejendomme. Antallet af ejendomme i det åbne land varierer lidt fra år til år, der ses dog hverken signifikante stigninger eller fald i antallet. Hovedparten af ejendommene i det åbne land ligger i sommerhusområder og spredt bebyggelse, mens kun en mindre del af ejendommene ligger i landsbyer og kolonihave områder. Den procentmæssige fordeling af ejendomme fordelt på udvalgte rensetyper og fem ejendomskategorier kan ses af tabel 5.1.

Tabel 5.1 ejendomme fordelt i procent på udvalgte rensetyper og på de fem ejendomskategorier

*) Øvrige rensetyper dækker mekaniske og mekanisk biologiske løsninger m/u dræn, samletanke, forskellige kombinationer med afløbfri installationer mv.

Tabellen viser, at de dominerende rensetyper er SOP og øvrige. For SOP løsningerne er det nedsivning med og uden dræn der er helt dominerende, mens det for øvrige rensetyper er mekaniske anlæg med og uden dræn der dominere. I bilag 4 findes detaljerede oplysninger om rensetyperne.

Udviklingen i antallet af ejendomme fordelt på de forskellige rensetyper fra 1998 fra til 2004 er vist i tabel 5.2. Det ses at der er en tendens til udvikling fra mekaniske anlæg mod nedsivningsanlæg.

Tabel 5.2 Udviklingen i antallet af ejendomme i %fordelt på de forskellige rensetyper fra 1998 fra til 2004

Ad 5.2 Indikatorer

Indikator

Opgørelse over videngrundlag for indberetningerne, herunder angivelse af andelen af ejendomme opgjort på de tre typer af videngrundlag A, B og C.

Relevans

Angivelse af vidensgrundlaget er vigtigt for at vurdere datakvaliteten. Amterne anvender tre niveauer for videngrundlag (A, B og C). Videngrundlag A repræsenterer det bedste videngrundlag defineret som en konkret viden om antal ejendomme samt rensemetoder. Videngrundlag B repræsenterer det næstbedste videngrundlag defineret ved en konkret viden om ejendomsantallet, mens rensemetoderne er skønnet. Endelig repræsenterer videngrundlag C det dårligste grundlag, hvor såvel antallet af ejendomme som rensemetoder er skønnet.

Målsætning

For at forbedre datagrundlaget for opgørelserne for den spredte bebyggelse opstillede Miljøstyrelsen i 1995, det mål at 10% af alle ejendomme skal være på vidensgrundlag A.

Tilstand udvikling og årsag.

I tabel 5.3 er den procentvise fordeling af ejendomme opgjort på videngrundlag A, B og C på amtsbasis og for hele landet. Tabellen viser, at der er regionale forskelle på vidensgrundlaget, og at målet om at 10% af ejendomme skal opgøres på det højeste niveau, er nået i hovedparten af landet. På landsplan er antallet af ejendomme opgjort på vidensgrundlag nu samlet set oppe på 29%.

Tabel 5.3 Den procentvise fordeling af ejendomme opgjort på videngrundlag A, B og C på amtsbasis og for hele landet, 2004.

I figur 5.1 kan udviklingen i vidensgrundlaget for den spredte bebyggelse i hele landet, for udvalgte datasæt i perioden fra 1993 til 2004. Figuren viser, at der er en jævn udvikling i vidensgrundlaget, mod bedre og bedre datakvalitet.

Figur 5.1 Udviklingen i vidensgrundlaget for den spredte bebyggelse i hele landet, udvalgte datasæt fra 1993 til 2004.

Indikator

Den samlede udledning af NPo fra ejendommene i det åbne land, herunder fordelt på de forskellige ejendomstyper.

Mål

Folketinget vedtog i 1997 lovgivning der skulle være med til at sikre en forbedret spildevandsrensning i det åbne land, de steder hvor spildevandsudledningen herfra er en medvirkende årsag til manglende opfyldelse af målsætningen for vandløb og søer.

Der er ikke i forbindelse med Vandmiljøplanen eller i anden sammenhæng opstillet konkrete reduktionsmål for spildevandsudledninger i det åbne land, således som det f.eks. er tilfældet med kommunale renseanlæg.

Relevans

Spildevandet fra den spredte bebyggelse ledes ofte ud til små og ofte følsomme vandområder, hvor det organisk stof omsættes i vandmiljøet under forbrug af ilt, og udledning heraf kan dermed føre til iltmangel til skade for dyre- og planteliv. Udledningen af fosfor giver næring til øget vækst af alger som nedsætter lysgennemtrængningen til skade for bundplanterne. Når algerne dør, synker de til bunds og omsættes under forbrug af ilt. Udledning af næringsstoffer kan således indirekte føre til iltmangel til skade for dyre- og planteliv.

Tilstand udvikling og årsag.

Udledningen i 2004 er opgjort til 12 mill. m³ spildevand, 3.614 tons organisk stof, 930 tons kvælstof og 211 tons fosfor. Tabel 5.4 viser udledningen af organisk stof målt som BI5, kvælstof og fosfor fordelt på ejendomskategorier.

Tabel 5.4 Udledningen af BI5, kvælstof, fosfor og spildevand fordelt på ejendomskategorier for hele landet i 2004.

I figur 5.2 er vist udviklingen i udledningen fra den spredte bebyggelse i årene 1993 til 2004. Det ses, at der er forholdsmæssigt små variationer i udledningen fra det åbne land gennem årene, disse vurderes primært at måtte tilskrives en forbedring af det datagrundlag, som beregningerne er baseret på.

Figur 5.2 Udvikling i udledte mængder af spildevand, BI5, kvælstof og fosfor fra den spredte bebyggelse i perioden 1993 til 2004.

Indikator

Ejendomme omfattet af en vedtaget regionplan

Mål

Ifølge Miljø- og Energiministeriets udmelding til regionplanrevision 2001 fra 1997 skal det fremgå af amtets regionplan eller et tillæg hertil i hvilke delområder der skal gennemføres en forbedret rensning af spildevandet fra ejendomme i det åbne land.

Relevans

Ved udgangen af 2001 havde alle amter vedtaget en regionplan eller et tillæg, der udpeger de forureningsfølsomme vandløb og søer. På baggrund af amtets viden om vandmiljøtilstanden og forureningsbelastningen af den enkelte recipient er det højest miljømæssigt tilladelige forureningsniveau for den samlede tilledning til den enkelte recipient fastlagt.

Tilstand udvikling og årsag.

Amterne har i indberettet, at ca. 350.000 ejendomme ved udgangen af 2004 er omfattet af en regionplan, der inddrager spildevandsafledningen i det åbne land. Af disse ejendomme skal ca. 96.000 ejendomme have forbedret spildevandsrens-ningen, hvilket svarer til 28 % af ejendommene i det åbne land. De resterende ejendomme kan bevare de eksisterende afløbsforhold.

I tabel 5.5 ses ejendomme omfattet af en vedtaget regionplan fordelt på ejendoms-typer og renseklasser.

Tabel 5.5 Antal ejendomme i det åbne land omfattet af en vedtaget regionplan, 2003. For en række af amterne er antal og fordeling baseret på et skøn.

Indikator

Ejendomme omfattet af hvor spildevandsrensningen i følge vedtaget spildevandsplan skal forbedres.

Mål

Der er ikke opstillet direkte mål for denne indikator, men kommunerne skal planlægge den fremtidige spildevandsafledning i de områder, hvor spildevands-rensningen skal forbedres baggrund af amtets regionplan. Kommunerne skal således i spildevandsplanerne vælge en kombination af kloakering, nedsivning og lokal rensning, således at regionplanens renseklasser opfyldes. Spildevands-planerne skal være vedtaget 1½ år efter der er vedtaget en regionplan for det åbne land.

Relevans

Forureningsbelastningen af den enkelte recipient er det højest miljømæssigt tilladelige forureningsniveau for den samlede tilledning til den enkelte recipient fastlagt.

Tilstand udvikling og årsag.

I alt 181 kommuner har ved udgangen af 2004 vedtaget en spildevandsplan for det åbne land.

De 181 spildevandsplaner omfatter i alt ca. 57.000 ejendomme, svarende til at der er gennemført spildevandsplanlægning for 59% af de ca. 96.000 ejendomme, der i henhold til en vedtaget regionplan skal forbedre spildevandsrensningen. I tabel 5.6 ses fordeling af ejendomme på ejendomstyper og renseklasser/kloakering.

Tabel 5.6 Antal ejendomme opgjort i procent af ca. 57.000 ejendomme, hvor spilde-vandsrensning skal forbedres ifølge vedtaget spildevandsplan, 2004.

Der er indberettet oplysninger om tidshorisont for gennemførelsen af den forbedrede spildevandsrensning for hovedparten af de 181 spildevandsplaner.

Forbedringerne på disse ejendomme er planlagt gennemført frem til 2020, men hovedparten forventes gennemført inden år 2010. Det er Miljøstyrelsens indtryk, at årsagen til, at der mangler indberetning om tidshorisonten for de resterende spildevandsplaner, er, at en række af spildevandsplanerne ikke indeholder tidsplaner, selvom dette er et krav ifølge Miljøbeskyttelsesloven. Hele indsatsen på landsplan vurderes derfor tidligst at være tilendebragt omkring 2020.

I langt de fleste tilfælde har amterne oplyst at der er overensstemmelse mellem de vedtagne spildevandsplaner og regionplanerne. Kun i ganske få tilfælde har amterne oplyst at der ikke er overensstemmelse eller kun er delvis overensstemmelse.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 November 2005, © Miljøstyrelsen.