| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Punktkilder 2004

6 Ferskvandsdambrug

• 6.1 Basisoplysning
• 6.2 Indikatorer
  • 6.2.1 Foderforbrug og produktion
  • 6.2.2 Udledning af NPO
  • 6.2.3 Miljøfremmede stoffer

Skov- og Naturstyrelsens status over ferskvandsdambrugenes miljøpåvirkning er baseret på amternes årlige indberetninger af tilsynsdata vedrørende dambrugenes produktions- og miljøforhold. Amternes tilsyn og registrering af oplysninger om dambrugene finder sted efter reglerne fastsat i dambrugsbekendtgørelsen, Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 204 af 31. marts 1998.

Ved et ferskvandsdambrug forstås et anlæg som:

• opdrætter fisk
• udelukkende anvender ferskvand
• har afløb til vandløb, sø eller havet

Anlæg til opdræt af ål regnes ikke som ferskvandsdambrug. Der produceres overvejende regnbueørreder i ferskvandsdambrugene, men også i mindre udstrækning ørred og laks.

Mens dambrugene tidligere næsten udelukkende producerede portionsfisk på 200 - 300 gram, er produktionen i dag væsentligt mere differentieret. Denne udvikling afspejler sig i en stigende specialisering på de enkelte dambrug i eksempelvis én af følgende produktionsnicher: sættefisk til andre dambrug, konsumfisk i forskellige vægtklasser, fisk til produktion af rogn, fisk til udsætning i havbrug og fisk til udsætning i lystfiskersøer.

6.1 Basisoplysning

Samtlige ferskvandsdambrug ligger i Jylland. Ca. 60 % af den samlede produktion foregår i Ringkøbing og Ribe amter. Resten er fordelt på Vejle, Nordjylland, Viborg, Århus og Sønderjyllands amter, hvoraf de to sidstnævnte amter hver tegner sig for mindre end 5% af den samlede produktion.

Ferskvandsdambrugenes produktionsgrundlag er fastsat ved et årligt højest tilladeligt foderforbrug enten efter reglerne i dambrugsbekendtgørelsen eller gennem vilkår i en godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5.

Amterne har for 2004 indberettet oplysninger om i alt 342 ferskvandsdam-brug heraf har kun 330 haft en produktion i 2004. Det fremgår af indberetningen, at 63 % af dambrugene må anvende et foderforbrug på op til 100 tons/år. Kun 8 % må anvende mere end 200 tons foder /år. Set i relation til anden erhvervsvirksomhed kan ferskvandsdambrugene således karakteriseres som relativt små virksomheder både med hensyn til omsætning og beskæftiget personale.

Den produktionsmæssige tyngde ligger dog blandt de mellemstore og store dambrug, der har et tilladt foderforbrug på 100 tons/år eller mere. Disse dambrug tegner sig for ca. 72 % af erhvervets samlede årlige produktion.

330 dambrug var i drift i 2004. I forhold til 1989, hvor der blev indberettet oplysninger om 510 dambrug, er antallet af dambrug således faldet med mere end 35%. I 2004 udgjorde dambrugenes samlede produktion 29.294 tons fisk i vådvægt. Til denne produktion medgik 27.550 tons foder, medregnet foder til moderfisk. Der går således i gennemsnit mindre end et kg foder til at producere 1 kg fisk.

Foderforbrug og produktion fordelt på amterne er vist i Tabel 6.1.

Tabel 6.1 Amtsvis opgørelse af dambrugenes foderforbrug, produktion og gennemsnitlig foderkvotient i 2004.

6.2 Indikatorer

6.2.1 Foderforbrug og produktion

Relevans

Foderforbruget og produktionen har stor indflydelse på udledningen af totalkvælstof (N), totalfosfor (P) og organisk stof (O) til vandløbene nedstrøms dambrugene. Forholdet mellem foderforbruget og produktionen (foderkvotienten) er et udtryk for, hvor godt foderet udnyttes af fiskene.

Målsætning

Der er ikke fastsat nationale mål for foderkvoten, men de enkelte dambrug skal holde sig indenfor den i godkendelsen fastsatte kvote.

Ifølge dambrugsbekendtgørelsen må foderkvotienten ikke overskride 1.0 på årsbasis for konsum og sættefisk (dvs. moderfisk er undtaget).

Tilstand og udvikling

Figur 7.1 viser, at den samlede mængde anvendt foder på dambrugene har været faldende specielt i begyndelsen af perioden, hvorimod produktionen har holdt sig nogenlunde konstant. Det samlede foderforbrug er således faldet fra mere end 43.000 tons i 1989 til 27.550 tons i 2004, hvor produktionen i de samme år udgjorde henholdsvis 34.379 og 29.294 tons.

Figur 6.1 Udviklingen i dambrugenes samlede produktion og foderforbrug for perioden 1989 til 2004.

Det fortsatte fald i antallet af aktive dambrug har dermed ikke udløst en tilsvarende reduktion i den samlede dambrugsproduktion.

Udviklingen af mere effektive fodertyper, bl.a. som følge i kravene i dambrugsbekendtgørelsen har været medvirkende til, at det tildelte foder er udnyttet langt mere effektivt i 2004 forhold til 1989. Fiskenes bedre udnyttelse af det tildelte foder har medført en betydelig reduktion i dambrugenes udledning af forurenende stoffer til vandmiljøet.

Endvidere er de tidligere væsentlige overskridelser af det højest tilladte foderforbrug, som i henhold til dambrugskendtgørelsen er blevet fastsat for hvert enkelt dambrug, i det store hele ophørt.

6.2.2 Udledning af NPO

Relevans

Dambrugenes udledning af organisk stof, fosfor og kvælstof stammer først og fremmest fra foderspild og fiskenes ekskrementer.

Udledningen af letomsætteligt organisk stof har især en lokal betydning i vandløbene nedstrøms dambrugene, idet stofferne omsættes underforbrug af vandløbets ilt. Det nedsatte iltindhold kan skade dyre- og plantelivet. Udledningen af kvælstof og fosfor påvirker især søer og havområder, hvor øget næringsstofindhold fører til opblomstring af alger. Dette nedsætter lysgennemtrængningen til skade for bundens planter, ligesom algerne medvikrer til iltsvind, når de dør og omsættes.

Målsætning

Der er ikke fastsat nationale mål for nedbringelse af udledningen af NPO fra dambrugserhvervet. Ifølge dambrugsbekendtgørelsen må koncentrationen af stofferne fra dambrugets indløb til udløb dog kun forøges med følgende værdier: Totalkvælstof 0,6 mg/l, totalfosfor 0,05 mg/l og modificeret BI5 1 mg/l. Endvidere har enkelte amter fastsat kvoter for den samlede udledning af fosfor fra dambrug i oplandet til en række søer.

Tilstand og udvikling

Belastningen med organisk stof målt som BI5, fosfor og kvælstof er med udgangspunkt i foderforbruget og produktionen på hvert dambrug opgjort som teoretisk beregnede udledninger. For 2004 er der beregnet en samlet belastning på 2.993 tons organisk stof målt som BI5, 82,7 tons fosfor og 1.046 tons kvælstof.

I tabel 6.2 er udledningerne opgjort amtsvis.

Tabel 6.2 Amtsvis opgørelse af udledninger af organisk stof (BI5), fosfor (tot-P) og kvælstof (tot-N) fra dambrugene i 2004.

Siden dambrugsbekendtgørelsen trådte i kraft i 1989 er der hvert år udført beregninger over dambrugenes samlede belastningsbidrag med hensyn til BI5, fosfor og kvælstof. Udviklingen i disse bidrag er vist i figur 7.2-7.4.

Figur 6.2 Teoretisk beregnet BI5-udledning fra dambrugene i perioden 1989 til 2004.

Figur 6.3 Teoretisk beregnet udledning af fosfor fra dambrugene i perioden 1989 til 2004.

Figurerne viser, at der med hensyn til udledning af organisk stof, fosfor og kvælstof har været et betydeligt fald siden 1989, hvor dambrugsbekendtgørelsen trådte i kraft, og frem til og med 1996. Siden er udviklingen stagneret, og udledningsniveauet for de tre stoffer har siden været stort set uændret, hvilket også kan forventes, når foderforbruget i samme periode ikke har ændret sig væsentligt.

Figur 6.4 Teoretisk beregnet udledning af kvælstof fra dambrugene i perioden 1989 til 2004.

Bekendtgørelsens væsentligste forureningsbegrænsende foranstaltninger i form af krav om bundfældningsanlæg på alle dambrug, bedre sammensætning og udnyttelse af foderet er de væsentligste årsager til det generelle fald. Foderkvoterne tilskynder ligeledes dambrugene til at udnytte foderet mere effektivt, og dermed forurene mindre.

Foruden de nævnte problemer med organisk stof lokalt ved dambrugene, er det først og fremmest udledning af fosfor til fosforbelastede søer og fjorde, der er problematisk.

Analysebaseret belastning

Siden 1989 er der blevet anvendt et teoretisk beregningsgrundlag til opgørelse af dambrugenes samlede udledning. Opgørelsen har til formål at følge udviklingen i belastningen fra erhvervet som helhed. Siden 1995 er der desuden lavet beregninger af udledningen baseret på analyser af dambrugenes ind- og udløbsvand. For de dambrug der indgår i denne beregning er der foretaget 6 eller flere analyser over året og vandforbruget på prøvetagningstidspunkt er desuden blevet oplyst.

I 2004 er udledningen beregnet udfra analyser på ca. 125 primært store og mellemstore dambrug med en produktion i 2004 på ca. 14.500 tons. Udledningen for disse dambrug kan samlet beregnes til i alt ca. 747 tons organisk stof målt som BI5, 334 tons kvælstof og 29 tons fosfor. Hvis det forudsættes, at disse knap 125 dambrug er repræsentative for erhvervet svarer det til i alt 1494 tons organisk stof, 668 tons kvælstof og 58 tons fosfor.

Beregning af udledningen fra ferskvandsdambrug på henholdsvis teoretisk og analyseret baseret grundlag kan ikke umiddelbart sammenlignes direkte, idet de forudsætninger, som metoderne grundlæggende hviler på, er forskellige. Begge metoder vil dog kunne anvendes til at følge et udviklingsforløb.

Den teoretisk beregnede BI5 udledning er dog formentlig overestimeret, idet metoden ikke tager hensyn til den produktudvikling og forbedring af foderkvaliteten mht. til fordøjelighed og energiindhold, men kun forbedringer i foderkvotienten.

6.2.3 Miljøfremmede stoffer

Relevans

Dambrugene anvender disinficerende kemikalier, som tilsættes vandet, og antibiotika, som tilsættes foderet, til bekæmpelse af sygdomme forårsaget af parasitter og bakterier. Kun en mindre del af stofferne omsættes på dambruget. En stor del af stofferne vil således blive udledt til vandløbene, hvor stofferne stadig vil være biologisk aktive til skade for miljøet.

Målsætning

Der er ikke fastsat konkrete mål for reduktion af brugen af medicin og hjælpestoffer, men erhvervet arbejder på en reduktion gennem bl.a. øget vaccination af fiskene og øget sundhedsrådgivning.

Det forventes ligeledes, at der sker en væsentlig reduktion i forbruget af medicin og hjælpestoffer i forbindelse at amterne skærper udlederkravene til dambrugene, således at de fastsatte vandkvalitetskrav efterleves senest ved udgangen af 2006.

Tilstand og udvikling

På linie med anden fødevarefremstilling er der stor opmærksomhed på anvendelse af medicin og hjælpestoffer i produktionen og den deraf følgende eventuelle belastning af miljøet. Indsatsen de kommende år sigter især på at begrænse forbruget af hjælpestofferne ved substitution med stoffer, som anses for mindre miljøbelastende, og forbruget af antibiotika søges nedbragt ved øget anvendelse af forebyggende vacciner. Endvidere må det forventes, at en øget genanvendelse af produktionsvandet ved recirkulation vil medføre en generel reduktion af forbruget og forbedrede muligheder for rensning.

Amterne behandler for tiden ansøgninger om miljøgodkendelse fra alle dambrug. I det omfang anvendelse og udledning af hjælpestoffer og antibiotika ikke er godkendt, skal dambrugene ansøge herom, da stofferne har en giftvirkning i vandmiljøet. Det må forventes, at den regulering af forbrug og udledning amterne foretager i forbindelse med godkendelsesprocessen vil medføre en væsentlig yderligere reduktion i forbruget og dermed udledningen af stofferne.

Miljøstyrelsen har i 2005 udsendt kvalitetskriterier for samtlige dambrugsstoffer. Kriterierne vil danne udgangspunkt for amternes fastsættelse af vandkvalitetskrav, som skal indføjes i regionplanerne og udgøre grundlaget for fastsættelse af egentlige udlederkrav i godkendelser og udledningstilladelser. Kravene skal være indføjet i regionplanerne senest ved udgangen af 2005 og alle dambrug skal senest ved udgangen af 2006 være reguleret efter disse krav.

Det indberettede forbrug i de seneste 5 år er vist i tabel 6.3.

Tabel 6.3 Opgørelse af forbrug af medicin og hjælpestoffer fra 1999 til 2004.

*Pga. fejl i indrapporteringen har det ikke været muligt at beregne forbruget af vaccine i 2004.

Dambrugernes indberetning til amterne af medicinforbruget på dambrugene afviger desværre fortsat væsentlig fra dyrlægernes indberetning til Vetstat. I 2004 er der indberettet et medicinforbrug for ferskvandsdambrugene på 1620 kg til Vetstat, hvilket skal sammenholdes med den nærværende indberetning på 885 kg. Dyrlægernes indberetning til Vetstat viser dog en nedgang i medicinforbruget på godt 30% fra 2003 til 2004.

Erhvervet forbrug af hjælpestoffer er væsentlig reduceret i 2004 sammenholdt med de tidligere år, det er dog for tidligt at vurdere, om der er tale om ændret praksis eller om det reducerede forbrug skyldes en relativ våd og kold sommer og dermed bedre driftsvilkår for dambrugene.

For flere af de anvendte stoffer er det tvivlsomt om udledningerne fra ferskvandsdambrugene vil kunne overholde de kommende krav til vandkvalitet, hvis anvendelsen af medicin og hjælpestoffer fortsætter på samme niveau. Det er derfor behov for omstilling til nogle af de muligheder, der er, f.eks. vaccination af fiskene i endnu større omfang, ændret dambrugspraksis, ændret indretning, sundhedsrådgivning, alternative hjælpestoffer (f.eks. ozon, UV-lys) og forbedrede renseteknikker heriblandt metoder til intern reduktion på dambruget som f.eks. øget opholdstid, ændret doseringspraksis mv. jf. DFU-rapport nr. 135-04.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 November 2005, © Miljøstyrelsen.